In the darkest corner of my soul //Cessie//

S :: Terre, tæt på gågaden hvor der stadig er butikker og masser af folk på gaden.
T :: Der er ved at blive aften, men solen titter stadig frem, flere vampyre begynder at lurer i skyggerne.
O :: Masser af mennesker og travle folk der er på vej hjem fra arbejde.
V :: Som sagt klart og solen er ved at gå ned.

Enkelte folk på gaden gad overhoved at vende blikket mod den høje og kutteklædte figur der gik med faste skridt ned af gaden , det eneste der stak ud andet end snuden på hans sko var de syregrønne øjne som kunne ses på lang afstand, enkelte ville nok ane hvem det var der kom gående, men de ville sikkert aldrig tro deres egne øjne, hvad skulle en person som ham dog gøre et sted som dette, der var ikke nogen forbrydere at jage og de 'svage racer havde fået deres zoner som de kunne gemme sig i, der var faktisk ikke nogen god grund til han var nogen steder, men når personen der havde set den høje kuttklædte figur nåede frem til denne konklusion var det for sent, han var for længst gået forbi og var ikke længere til at se i mylderet at mennesker og andre racer. Alexanders grunde til at være på dette sted netop nu var han ikke engang selv helt sikker på, det havde bare været det rigtige at gøre som så meget andet af det han gjorde, han lod ikke noget så simpelt som tanker og følelser styre ham, det var instinkt og lysten til at overleve der havde al magt i denne verden og det var kun dem der indså dette der i sandhed kunne blive store, det var hans filosofi, så han havde ladet hans instinkter styre ham nok engang og nu stod han her mellem væsner han fandt svagere end hamselv, men ikke destro mindre nødvendige for at kunne opretholde den facade af godhed han på det sidste havde været nød til at stille op, men alle der nogensinde havde haft fornøjelsen af at snakke med ham vidste at han ikke var en mand eller vampyr man skulle sætte sin lid til.
Alexander standsede brat da han nåede til et springvand der var midt på pladsen, der var noget over det som fortalte ham han skulle vente her lidt inden han foretog sig noget andet. Langsomt begyndte hele hans krop at forsvinde inden han et øjeblik senere var helt væk, der var ingen grund til at folk skulle komme til at stå og glo på ham, så det var bedere de ikke kunne se ham og at han så var et sted hvor de færreste af dem ville støde ind i ham, han kravlede lidt op i springvandet og stillede sig på en af de små klipper som lå ude i vandet, her ville han blive stående indtil han fandt det han søgte om det var minutter, timer eller dage var underordnet, det var meningen han skulle være der.
Til tider var det anstrengende hele tiden at skulle opføre sig gennem sine instinkter og han tillod også de flygtige øjeblikke med følelser eller mangel på samme der gav hans hverdag et ekstra lille pift så han ikke hele tiden skulle ende med at stå og lave intet og skulle han finde noget eller nogen der var mere interessant, ja så var det bare en bonus.