Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 2 af 2 • 1, 2
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Guinevere lod cigaretten hvile imellem sine læber, som hun tog fat om flasken med begge sine hænder for at åbne den. Cigaretten røg tilbage imellem hendes fingre, og som hun løftede flasken til sin læber, pustede hun røgen ud, for så at tage en slurk af det søde stads i den. Hun lod smagen lingre i sin mund, før hun så sank og den søde eftersmag omfavnede hendes tunge. Hun var ikke sikker på hvor stærk den var, men hun kunne sige at den ikke var lige så stærk som det Andrija drak. Hvilket passede hende fint, hun havde ikke i sinde at blive fuld igen denne aften, eller nat som det snart var ved at blive. Ikke at der skulle så lidt til. Nej, efter flere årtier som en ’dranker’, blev man utrolig immun over for det meste alkohol. Og om det så var en god eller dårlig ting vidste hun ikke. Det gjorde at hun nemt fik drukket de fyre, der inviterede hende ud, under bordet, fordi hun upåvirket blev ved med at fylde op. Og det var egentlig en skam, for så var de ikke så meget værd at være sammen med mere. Hvis hun endelig skulle drikke, skulle det være sammen med en ligesom hende, og hun var ikke sikker. Men hun mente ganske nok at hun havde fundet ham. For denne dæmon hun stod ved siden af, han fik noget inde i hende til at vende og dreje sig. Noget som hun ikke havde følt i årtier, og selvom det skræmte hende en smule, var hun mest af alt nysgerrig efter at finde ud af, hvor langt han egentlig kunne komme ind under huden på hende.
Hun lod sin opmærksomhed vende tilbage på hans spørgsmål. Det kække grin, blev til et drillende smil, og hun lukkede hurtigt mellemrummet med dem, så hun kun stod et lille stykke fra ham. Han ville tydeligt kunne lugte røgen og den søde vodka fra hendes ånde, som hun kunne lugte røgen og hvad end det var for en vodka fra hans. ”Jeg griner skam bare over, at du mener jeg er din i aften. Helt og aldeles din.” Hun lukkede kort mellemrummet mellem dem, så hendes læber rørte hans hurtigt, hvorefter hun trådte tilbage igen og lod cigaretten kærtegne hendes læber, idet hun sugede røgen ind. ”Hvor end du lyster. Jeg er ikke sikker på det. Et sted hvor man kunne sidde ville være rart.” Sagde hun som hun pustede røgen ud. Et sted hvor man kunne sidde, hun grinte indeni. Havde hun ikke lige ligget ned for ikke særlig lang tid siden? Tanken om hvad de havde foretaget sig for blot minutter siden fik et frækt smil til at krybe på hendes læber. Den succes måtte de gerne gentage. Han behøvede skam ikke at være bange. Med den krop og det sind, ville hun være tosset hvis hun bare lod ham gå lige nu. Nej, han fik skam lov til at holde fast på hende et stykke tid endnu.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Når hun ligefrem selv lage op til at de skulle stå og kysse, var hun da selv ude om det! Stod han og gjorde det retfærdigt for sig selv, mens hans tunge dansede op af hendes. Han slap hende lidt efter med et drenget grin på læberne, før han satte det ene ben foran det andet, mens han gik hen mod Sombre – parken. Som sikkert ville være et fint sted at fortsætte deres ’arbejde’. Han lod en hånd glide ned over sin nakke, så han kunne mærke de små ujævnheder fra hendes negle og tænder. Han gøs kort ved tanken om hvad hun, eller nærmere han ville gøre, hvis hun bed til! Det ville klart blive livsfarligt for ham, eller han var vel allerede i livsfare? Sådan som hun havde behandlet den chauffør, så skulle han da bestemt ikke føle sig sikker på nogle kanter, men de smerter, den tid, nu var der noget andet, meget sjovere der kaldte som en sindssyg bag ham, hvor hans ’offer’ gik med lyden af høje stiletter der klikkede mod jorden.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Derfor følte hun sig en smule stenet i jorden, da han slap hende igen. Hun kunne ikke rigtig få sine ben til at bevæge sig, de begyndte dog automatisk at følge Andrija som en magnet, og hendes stilletter klikkede igen på jorden. Hun betragtede hans ryg, som de gik i stilhed og lod tankerne flyve rundt i sit hoved. Den irriterende følelse i maven hun ikke kunne slippe væk med, mindede hende utrolig meget om dengang hun først mødte Léon. Léon der lærte hende at drikke, at ryge, at nyde sex mere end alt andet i livet. Hun havde følt sig knyttet til Léon på en utrolig følelsesladende måde, og af en eller grund vækkede Andrija den i hende. Hvilket gjorde hende bange. Og der skulle ellers meget til at gøre hende bange. Men det var nok fordi det andet aldrig havde noget med følelser at gøre. Og normal gemte hun dem også bare væk. Dog borede de her sig godt fast i hendes hoved, og det skræmte hende. Mest fordi hun tydeligt huskede hvordan det var endt med Léon, da han havde fundet et nyt legetøj og sat hende af på dørtærsklen med ikke en klint i lommen. Og måske også fordi der ikke var en særlig stor chance for at hun havde nogen som helst effekt på ham, andet end den brændende lyst for hende, som hun så tydeligt kunne se i hans øjne hver gang han lagde sine på hende. Så derfor besluttede hun sig at holde det for sig selv. Og hvis han alligevel kun ville have hende i aften, var der jo ikke noget at sige til det.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Så godt hun nu kunne uden at afbryde kysset, satte hun flasken fra sig på jorden, og lod sin frie hænder rode i hans bløde hår. Hendes tænder bed i hans læbe, og hun fortsatte med at kysse ham fra læberne, ned langs kæben og til halsen. Hvor hun slikkede ham lystigt ned til kravelinjen.
Sidst rettet af Guinevere Tirs 5 Jul 2011 - 13:00, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Han lod sin hånd glide ind i hendes gyldne hår, og greb fat ved hårrødderne hvor han trak hendes hoved tilbage, for så at slikke hende op af halsen, videre op mod kæben og så de søde fyldige læber der stadig havde en let smag af vodka over sig. Han slap hendes hår, så hånden kunne ligge sig godt til rette hvor den anden hånd også lå, omkring livet på hende. Han trak hende tætter på, så de sad limet op af hinanden mens han kastede sig over hendes mund med iver og glæde efter hende.
Han plejede normalt selv at sørge for at rode rundt i sine hårtotter, så det virkede nyt for ham at hun ordnede det allerede godt pjusket hår, men det gjorde vel i grunden ikke så meget, så længe hun ikke tog fat, for som ved alle andre af hanligt køn, med kort hår, gjorde det selvfølgelig ondt hvis der var en eller anden tumpe der rev, ikke ligesom kvinder, som var mere van til at få rævet sig i håret, så de næsten var immune over for smerten. Men nu var kønnene heller ikke ens, heldigvis for det!
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Bange for at gå ind i endnu en tankestrøm, lod hun sig fange hans mund igen, så en kamp imellem deres tunger kunne fjerne alt hvad hun tænkte på. Lige nu, ville hun bare koncentrere sig om den brændende lyst der igen væltede op i hende, som hun sad på Andrijas skød. Hun smilede og træk tilbage. ”Andrija…” Sagde hun højt, bare for at lade hans navn trille på hendes tunge. Det var helt utroligt hvad bare hans navn kunne sætte i gang i hende, og hun sluttede igen mellemrummet mellem dem, med endnu mere begær end før. Hendes hænder røg op i hans hår igen, og endnu en gang trak hun sig helt tæt på hans krop, så der absolut ikke var noget som helst mellemrum imellem dem.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Hans hånd lage sig på hendes kølige lår som var blødt, med et let skinnende skær over sig fra lygtepælen der stod lidt der fra, som lige kastede lidt lys på hendes ben og det gyldne hår der skinnede svagt i lyset. Hendes talje virkede sært lille, men det var vel fordi hun næsten sad oppe på ham sådan som hun holdt fast omkring hans hals, som om det ville være hendes død hvis hun slap ham. Hendes fingre virkede varme mod hans hals, mens de sad fast omkring ham som slyngplanter der truede med at bore sig ind i ham, hvis han bevægede sig en lille smugle væk fra dem, så han blev siddende mens han mærkede hvordan hele hans krop blev tændt mens han lænede sig ind over hende mens hans ene hånd gled op af hendes let krumme ryk, op mod det bløde hår, som den gled ind under, op til nakken hvor lage sig godt til rette mens hans fingre fandt en lille lok af det lyse hår, som den let legede med, mens han med hoved skubbede til hendes pande, så hun lage hoved let tilbage før han lænede sig ind over hende og berørte hendes læber ganske let mens hans tunge gled over hendes læber, dog uden at ville kalde hendes tunge. Med lukket øjne nød han hendes lette ånde der blev pustet ud mod hans mund, hvor han opsnappede luften mens han ømt kyssede hendes læber, ganske let og forsigtigt i første omgang men det blev langsomt ændret til mere heftigt og ivrigt mens han pressede hende tætter ind til sig, selvom det var umuligt for hende at komme tætter på. Han kunne mærke hendes bløde bryster under stoffet blive mast mod hans brystkasse mens han blev ved med at presse, som om hun var den eneste redningsbåd ude i et stort oprørsk hav. Det ville hun sikkert også have været hvis han havde tænke mere, for så havde han efter sin egen mening været i en værre kattepine med sit ’dårlige helbred’ der truede med at komme til overfladen, men blev holdt nede af de sidste dråber vodka der stadig svømmede rundt i hans forblændet hjerne der var mere optaget af hendes krop end dens egen følelser, godt eller skidt kunne man jo selv tykke lidt på.
Han bed i hendes læbe, ikke specielt hårdt, men da han havde de skarpe tænder i munden denne gang gik der alligevel hul på hendes bløde læber der lyste mørkt op på hendes rosa læber der hurtigt blev dækket af hans ivrig krævende læber som hurtigt fjernede den lille dråbe der havde tittet frem. Han kunne flere gange mærke hendes lange øjenvipper der gled over hans hud når han kom tæt nok på. De gled blødt over huden som en let kilderen som vakte en ustyrlig iver i ham, trods det ikke var mere end hendes øjenvipper, men hans krop reagerede så snart den kom i nærkontakt med hende, og da de jo allerede sad klistret op af hinanden var begæret og længslen efter hende allerede stor, men han blev ved med at holde den nede mens han blev ved med at kysse hendes bløde læber mens nogle små støn slap ud mellem hans læber så snart de ikke var i berøring med hendes.
Hans hånd fra hendes nakke gled ned fra sin plads ned mod åbningen af kjolen bag på, men tøvede kort før den begyndte at se om de kunne få åbningen op, men det var ikke noget rigtigt forsøg, det var blot en lille handling i baggrunden som ikke betød så meget for ham i det fulde billede, mens hans læber stadig gled over hendes. Han greb fat i lynlåsen, og trak lidt til, så kjolen begyndte at blive åbnet, men det skete i nogle langsomme glidende bevægelser.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Hans hænder trak hendes stropper ned, så hendes overkrop var nøgen, eller næsten, der var lige BH’en som nok ville være umulig at få af, så stramt som hun sad op af ham. Han kiggede på hende med et lille smil mens han prøvede at liste sine hænder ind mellem dem, men droppede det, da det blot resulterede i at de sad fast og han måtte suge maven helt ind, for så at se at hendes krop bare trykkede sig mere ind mod ham. Efter en mindre kamp kom hans hænder fri, og lage sig omkring skuldrende på hende. De skulle ind der igen, han havde ingen chance for at få sine fingre ud igen, og han kunne ikke flytte sig, da han selv sad i klemme mellem hendes krop der pressede sig nådeløst op af hans, så han sad limet op til ryglænet så han umuligt kunne flytte sig, eller komme væk, fordi hun havde et godt tag omkring halsen på ham. Så han sad fanget i arme og ben af en gude skøn kvinde. Det betød ikke så meget, bortset fra at han nu ikke kunne komme fri, eller bare videre med sit ’arbejde’! Han lukkede øjne og stønnede kort, før han overfalde hendes læber, og lokkede hendes tunge ud. Når hun nu udelukket ham i at gøre noget måtte hun jo spille terningerne, han var blevet sent hjem, slået hjem. Han greb fat i hendes skuldre, og slikkede hende op af halsen men turde ikke udnytte det lille mellemrum der var kommet mellem dem for så ville hele hans hånd sikkert side fast, og det ville han bestemt ikke have! Han valgte at slikke videre på hende som om hun var en saltblok. Det var hun også næsten, hun smagte lidt af salt, men han var ikke nogle ko, ikke hvad han vidste, og hvis han var, var hun en dejlig perfekt saltblok med former og det hele, der kunne opildne den fastlåste ko, så han klart fortrak at slikke videre på sin saltblok end noget andet.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Hun havde egentlig utrolig meget lyst til at vide hvad han egentlig syntes om hende. De få ord de havde vekslet mellem hinanden, havde aldrig rigtig været en del af en samtale. Hun havde dog fået indtrykket af at han lod til at kunne lide hendes krop, sådan som han kiggede på den og rørte ved den. Og det kunne hun kun gengælde. For han var skam attraktiv. Utrolig attraktiv. Men det måtte han vel også have opfanget fra hendes konstant berøring af ham. Faldet lidt ud af sin trance lod hun tankerne vandre igen. Denne gang lod de dog til at vandre hen på hvad Andrija mon foretog sig som dagene gik. Om han, ligesom hende, lod tingene ske og levede af tre ting og kun dem.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Han brugte tiden på at se om han kunne få den op, og det gik da også meget godt mente han selv, men den kom selvfølgelig aldrig af, før hun kastede sig over hans mund. Han lænede sig tilbage på bænken og fik endelig hendes BH af, mens hun kyssede løs på ham.
Han ville være glad i sidste ende for at han ikke var helt ædru, for hvis han havde gjort det, havde han nok været nød til at tænke på sit 'dårlige helbred.' Men hvad han ikke vidste, havde han jo ikke ondt af at vide, selvom han nok snart ville finde ud af det, da hans 'dårlige helbred' snart fik bugt med ham, og de sidste dråber af vodka fordampede mens han trak hendes kjole over hoved på hende, så hun sad - nøgen på skødet, kun trusser som også ville være en større opgave at få af, så han måtte, doven som han nu en gang var, slå sig til tås med hende i denne form, ind til at han fik sig taget nok sammen, men det skulle nok komme, det gjorde det jo altid.
Han slikkede hende blidt op igennem kavalergangen op til hendes kraveben, vide op af halsen for så tid sidst at ende oppe ved hendes kæbe og læber, som han let slikkede lidt på, som en anden hvalp, før han kiggede på sit værk med et vel tilfreds grin på læberne.
Langsomt, mens hjernen fik fordampet det sidste af vodka'en blev hans hoved mere klart, ikke at det ikke havde været det før, men der kom ligeså langsomt mere end blot hans begær til hende. Hans 'drålige helbred' stod uden for døren, og ventede tålmodig på at kunne komme end og bringe hans ellers så rene hoved i kaos med tanker og underlige ting. Men han slikkede glædeligt videre på sin saltblok uden at tænke over de tanker - endnu.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Som den fyr dog kunne få hendes hjerne til at blive til smulder. Det fik hendes tanker til at stoppe brat, og hun åbnede sine øjne for at holde fast i virkeligheden. Pludselig følte hun trangen til at have bare en smule mere alkohol i blodet. Hun følte sig pinlig ædru, og lige nu var hun bange for at lade en tankestrøm få adgang til hendes lige nu begærrige hoved. Lysten og lidenskaben havde endelig lige fået overtaget hendes tanker, og nu, nu skulle det hele vende tilbage til alt det hun frygtede at vidne om i frygten for at lide som før? Guinevere prøvede ihærdigt at koncentrere sig om Andrijas tunge på hendes hud i stedet for. Hun pressede sin nøgne overkrop en smule ind mod hans, tæt, men ikke sådan at han ikke kunne komme til ligesom før. Hun måtte erkende at den eneste måde hun kunne ignorere det var at får den herlige dæmon under hende til at gøre noget ved hende. Ellers endte det med hun måtte forsvinde, og det var det sidste hun ville lige nu. Hun lod sine hænder fra hans hals glide ned af hans arme og fik så fat i en af hans hænder der holdte om hende, som hun ledte frem til hendes nøgne krop. Hun havde strengt brug for noget andet at lade sine tanker vandre hen til.
For selv at finde noget andet at lave, lod hun sine ene hånd glide fra hans arm og om til hans hoved som hun fik hevet op til hendes læber. Hendes tunge prajede hans læber ad og en voldsom, dog ikke for voldsom, krig udbrød mellem dem. Hendes øjne var skiftevis åbne og lukkede. Lukkede som en nydelse flød ind over hende, åbnede lige så snart en smule af de forbudte tanker vandrede ind i hendes hjerne. Som hun dog pludselig var blevet ubehagelig forvirret.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Han blev pludselig enormt opmærksom på hende, den bløde hud, de lange lyse lokker der let bevægede sig i vinden, så lyset fra lampen der stod længere henne spillede let i det, de blå øjne som utallige gange var gledet op og ned af ham, eller begravet sig i hans mens de blot havde stirret på hinanden. De bløde kurver som han uden problemer havde adgang til som sad på en yndefuld smidig krop, som ejede alt hvad en flot kvinde skulle have. Han afbrød deres kys, og kiggede ned i jorden tæt på bænken mens han mærkede den bløde ånde der slap ud mellem hendes læber. Bløde, med en let rosa farve, med smagen af slat og den søde vodka, fantastisk som rasten af hende, men der var pludselig noget der stoppede ham i at se dette, ikke at han ikke ville, for det ville han, men der var noget der ikke måtte ske i ham, han havde før kaldt det ’dårlige helbred’ mon det var det samme? Han huskede tydeligt hvordan det havde været hjemme ved hende, hvordan han havde måtte bekæmpe lysten til at berøre hende, Kaiden. Det havde ikke været som med alle andre kvinder han havde mødt, det var med det andre kaldte – følelse? Han havde aldrig sagt han ingen følelser havde, han kendte en del, men lige præcist dette?! Tanken om hvor meget han havde måtte kæmpe for ikke at overfalde englen med det lange platinhvide hår med de sorte striber fik ham til at borde fingrende ned i Guinevere’s skuldere. Han ville ikke fanges i det samme, ikke at kunne komme væk, at blive fanget. Denne gang var han da heldigvis ikke lukket inde i et hotel, han ville måske have det nemmere med at komme væk? Han lukkede øjne i, og styrede hans trang til enten at kaste sig over hende igen, eller flygte. Han ville sikkert have ladt sig kaste sig over hende, hvis han havde vidst hvad han ville gøre, men han var ikke sikker på han ville have nogle form for selvkontrol hvis han begyndte på det. Han ville sikkert ikke skade hende, nej, for ellers kunne hun jo udmærket selvforsvar og tanken om at kæmpe mod hende virkede langt fra tiltrækkende, så hvad – var – det – så …?
Han havde stærkt på fornemmelsen at han vidste det, for meget, men han benægtede sig selv at gøre noget i første omgang ud over at blive siddende tavs under hende, og mærke hendes bløde hud der var glat og ren. Han kiggede op på hendes ansigt, omhyggelig med ikke at møde hendes øjne. Det ville han for alt i verden ikke. Med en hurtig bevægelse skubbede han hende ned på bænken ved siden af sig, tog skjorten hun havde taget af sig, og satte af sted i to hurtige lange skridt, hvorefter han forsvandt og lod Guinevere side alene på bænken uden at give hverken forklaring eller noget andet der kunne give hende en forklaring på hans pludselige hast med at komme væk.
Han havde ikke tænkt yderligere over handlingen, blot udført den, som en slave for sin herre, sit ’dårlige helbred’ som gav ham noget han ikke ville have. Noget som kunne holde sig langt væk, tage ned til Lucifers flammer og forblive, eller op til gud i himlen, og blive der, han ville ikke berøre det.
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
Gæst- Gæst
Sv: Le Bar de la solitude/Touch me... - Andrija
http://www.vielamort.com/t7974-its-this-my-destiny-privat
Gæst- Gæst
Side 2 af 2 • 1, 2
» Save me from my solitude!
» End of solitude - Sidney
» Emnesøgning / Solitude
» Better Not Touch
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair