I de mørke gyder - Galadria (Privat)

S: I en mørk gyde
T: 23:45, næsten bælgmørkt
O: Skraldespande, skrald, store lejlighedsblokke i grå cement
V: Kølig brise, overskyet, smådryppende
________________________________________________________________________

Nightmare gøs lidt for sig selv. Denne del af byen var ikke en han brød sig om, men han havde lovet sig selv at han ville lære at finde vej rundt uden at fare vild. Men nu var det sket, han havde vandret rundt i gyderne i næsten to timer siden det var blevet mørkt og han kunne stadig ikke finde den rigtige vej væk.

*Min søster slår mig ihjel.* Tænkte han for sig selv da han trak den store, sorte frakke tættere ind til sig selv og kiggede op. Hans sko gav genlyd ved hvert skridt han tog, og han havde det som om han blev overvåget, selvom vampyren i ham fortalte ham at han nok skulle kunne forsvare sig selv.

Galadria sad på et af hustagen. Og holdt øje med ham og så sig omkring og hoppe ned bag ved ham, og gemt sig for at holde beder øjen med ham han så ud til at være fare vild. Galadria smielde for sig selv og gik lydløst efter ham så han ikke kunne høre hende, hun var meget stille som en lille mus så hun var ret svære at høre. Og se når det tog hende lige nu var hun bag ham og skubbe stille til ham, så han nok ville falde og se sig omkring hun smielde for sig selv.

Nightmare var forsigtig, hans sanser var på spidsen og han forsøgte at sikre sig. Men midt i det hele glemte han at dække hans ryg. Han kunne mærke lugten fra skraldet blande sig med lugten fra andre racer, andre personer. Han gøs let ved tanken, da var det han pludselig mærkede en ændring i hans balance, han nåede ikke at sige noget inden den ene fod havde bevæget sig ind bag den anden og han lå på jorden.

Forskrækket rullede han om på ryggen og kiggede op, hans hænder havde samlet sig i næver, klar til at forsvare sig. Men da han kiggede sig omkring var han alene, det gav ham kun endnu mere undren da han langsomt kom op at stå igen, uden at gøre brug af de beskidte containere der stod i siden af gyden.

" BØH " sadge Galadria. Og stod bag ham igen hendes sorte hår flager i den lette brise som leget med det, Hun smilede svaget i mørket hun var gode til at geme sig. Over alt hvor det var mørket hun hade det nemt i mørke der var næsten, igen som kunne finde hende undtagen hendes far som også kunne. Geme sig i mørket lige så godt som hun kunne lige nu lege hun var med Nightmare, ikke for at gøre ham ondt eller bange men fordi hun kedet sig. Rigtig meget lige nu så hun ville bare drille ham en smule før hun kom frem, så han kunne se hevm som drille ham på den måde

Nightmare vendte sig med det samme, stemmen havde ikke forskrækket ham men han kunne mærke hvordan adrenalinet pumpede i hans krop. Han knurrede svagt da hans næse opfangede lugten af djævel. Han havde ikke helt forventet at møde en, men han var altid parat og det så ud til den kunne lide mørke. Hjørnet af hans læber løftedes i et smil da han lukkede øjnene. Han havde drukket blod indenfor det sidste døgn så hans kræfter havde den styrke han skulle bruge.

Selvom djævle og dæmoner var svære at bringe ind i hans verden, havde han en fordel. Det var allerede mørkt, en stribe billeder blev frembragt i djævelens hoved, billeder af lykke og gode ting. Selvom hans navn var Nightmare, havde hans kræfter effekten af gode drømme. Han tvang hende næsten ind i dem imens han mærkede hvordan han langsomt tappede af det store depot af energi i hans krop.

Galadria forsøget at. Stod i mod så godt hun kunne men hans ævner var for stærke for hende, og det endet med at hun besvime af det hun lå på jorden hel synlig for ham. Hendes hår lå bredet ud under hendes hoved for at beskydte det, hun linde en som sov da hun var ret køn at se på når hun lå med lukke øjnen. Man kunne godt side hun hade en engels skønhed over sig, som hun lå det helt stille noget ved hende gjore at hun så ret skrøbelig ud. Og at man ikke ville kunne gøre hende noget uden at fortryde det

Da hun faldt omkuld blev kontakten brudt, Nightmare smilte for sig selv da han så hende lægge længere fremme. Han gik hen til hende og knælte et øjeblik for at sikre sig at hun sov inden han løftede hende op i hans arme og bar hende med sig. Da han kom til en dør ind i en af bygningerne åbnede han den og lagde hende på gulvet. Han satte sig ved siden af hende og tog hendes hånd, berøringen var nok til at han kunne rejse ind i hendes søvn. Han fremkaldte gyden for hende hvor de var mødtes og stod foran hende. "Hej." Sagde han roligt. "Og velkommen til dine drømme." Tilføjede han med et venligt smil.

Galadria så bange ud. I hendes drøm " hvor er jeg henne og hvem er du endlig " sadge Galadria, stille hun så bange på ham og rygge sig op i mod muren for at holde. Sig på afstand af ham hun var bange for ham nu efter han hade forsøget, at bryde ind i hendes sinde hade det gjordet hende bange for ham. Hun forsøget at løbe men kom bar ingen vejne eller noget hun stod stadig væk, lige foran ham hun så bange ned og ryste i mens uden for hendes drøm. Begynde Galadrias krop at ryste og hun hade sved på panden

"Jeg er Nightmare, den person du begyndte at drille i gyden." Sagde han og kiggede på hende. "Du behøver ikke prøve at stikke af, du er fanger her indtil jeg lader dig gå eller du vågner. Og der vil nok gå lidt tid, for du gik ud som et lys." Sagde han stadig roligt, inden han langsomt gik mod hende. "Hvad hedder du?" Spurgte han, selvom det at han kendte hendes navn ville give ham adgang til nogle af hendes drømme.

" Galadria. Og jeg er en af de store djælve i underverden så lad mig gå eller jeg blive vred, og du vil ikke se mig blive vred Nightmare for det blive slet ikke køn vis du ikke. Lade mog være og slippe mig fri med det sammen " sadge Galadria, og for i mod ham for at komme væk fra ham hun var bange for ham. Og ville væk så hutrig hun kunne komme til det men han holdt hende fanget, i hendes egen drømme det kunne man bare ikke gøre i mod hende.

"Slap af." Nightmare knipsede med fingrene og scenen ændrede sig til den opgang de var i. Hun kunne se hende selv ligge og ham stå både foran hende og sidde og holde hendes hånd. "Jeg leder kun efter svaret på mit spørgsmål. Hvorfor valgte du at vælte mig?" Spurgte han. Hendes angreb havde ikke lykkedes denne gang fordi han havde skiftet scenen, men han havde ingen intention af at ville skade hende på nogen måde, han ville bare finde ud af hvorfor hun havde valgt ham.

" jeg gjorde det ikke for at. Være onde jeg ville bare hade det lidt sjovet men der hjemme, måtte jeg ingen ting værken lege med min søsken ellers være alene for længe. Jeg ville bare drille en smule hvordan tror du at det er at være den, yngste datter af underverden hersker i en flok på 400 børn jeg har 200 brøder. Og 199 søster som alle er der hjemme jeg var den sidste som fik lov til at, opleve denne overflade verden " sagde Galadria og trak sin hånd til sig

"Når jeg vækker dig, hvad sker der så? Du vil fortsætte med at køre på mig eller give mig en chance?" Spurgte han. "Hvis du vil køre på mig så slipper jeg dig ikke før jeg er nået langt nok væk, ellers kan det være jeg vender tilbage i en anden drøm." Sagde han i en seriøs tone, selvom det var tydeligt at han va frisk på at lave noget sjov med hende imod det hun havde lavet med ham. "Medmindre du vælger den tredje måde." Sluttede han med et flirtende smil.

" i fyr fatte ikke noget. I tænket på flere måde men viser ikke nogen form for medføldes over for andet, trot mig jeg kende alt til fyer jeg har selv 200 brøder der hjemme. Og ved hvordan de er så lad være med at rør ved mig og lad mig være i fred, vis du ikke vil har min brøder på nakken de er ret hurtig " sadge Galadria. Og så ned hun gjorde aldrig nogen noget ondt hun var slet ikke onde, bare bange og kun et barn endnu sådan se var hun ikke andet en det storet barn. Uden venne der for drille hun altid ander som hun mødte eller så,