en mørke nat ved søen(privat)

T: 00:30
O: ingen
V: overskyet
S: Lamarécage-Søen




Malika lå på et tæppe ved søen. Hun hade brug for at slappe af efter en stresset dag hun hade ryddet op og gjoret rent, der hjemme i flere timer og nu hade hun fortjent en smule fred og ro så hun lå ved søen. For at slappe af hun hade sin røde og hvide kimono på og hendes lange lillahår hang løst, ned over hendes hals og nakke hun viste på en måde da hun ville blive overfaldt

En mørk skikkelse luntede roligt igennem skovenbrynet, og nåede til noget han ville sige var en sø. Han var iført det normalt sæt tøj. Hvis T-shirt, lilla og sort ternet trøje, og mørke jeans.
Han pillede lidt ved sin kæde der hang løst rundt om halsen. Han betragtede månen der genspejlede sig i det stille vand, som var blevet mørklagt af natten. Man fandt Kyouga mest, om mørket og tit et sted med natur. natur og mørket havde han altid elsket. altid. Han lagde dog ikke mærke til vedkommende som lå næsten foran hans fødder, eftersom han ikke kunne opfange nogen aura, eller magi. Dog stoppede han op, heldigvis lige før han trådte på Malika, da han opfangede lugten af hendes blod. Han kiggede ned og bakkede med et lille uskyldigt grin "Det må de meget undskylde" Sagde han med et lettere charmernde smil på læberne

" ååhdet gøre ikke noget jeg er somtider svære at se " sagde Malika. Med et lille grine hun så på ham og smielde men det var kun overfaldisk for inden i ryste hun, da hun kunne mærke at han var vampyr og dem kunne hun ikke rigtig forliges med. Da hendes fætter hade værte vampyr og hade altid skadet hende

Kyouga havde bestemt ikke svært ved at fine ud af, at denne pige ikke var helt tryg. Han løftede brynet lidt "Jeg gør dig ikke noget.."Han søg dybere ind "Malika" Hans stemme blev helt frisk og glad igen. Han trådte lidt mere tilbage, og kiggede ned på hende. Han betragtede hende fra top til tå, og lagde ikke skjul på. Det var sjældent at han lagde skjul på det. Smilet hans stadig på hans læber, dog mere varmt og imødekommende. Hans blik veg lidt ud over vandet, men så på græsset ved siden af Malika. Han havde fundet ud af det hendes navn, ved og søge ind i hendes hjerne.

//Sorry har lidt kreativt her for tiden <.<//

Malika så forunder på ham. Da han sagde hendes navn og hun hade ikke en gang sagdet det til ham hun nikke svaget, men hun var ikke rigtig tryk men faldt så meget til ro at hun klappe på græsset ved sin af sig. Hun var ikke så bange om man skulle tro om hende

Kyouga så kort tænkende på stedet hvor hun klappede, men satte sig så ned. Bukkede benen og hvilede overkroppen på albuerne. "Hvad' laver du så herude Mailka?" Hans stemme var lettere bekymret. Der var jo ret farligt herude, og en tanke drev ham næsten til vandvid... Han var selv farlig, bare en lille ting vil kunne få ham til at blive en koldblodig morder. "Der lure ret mange fare herude" Forsatte han med et lille træk på skuldrene, og smilte et drenget smil. "Navnet er Kyouga" Sage han lidt efter.

" jeg har bare brug for at slappe af og det kunne jeg ikke hjemme og det ved jeg god og Kyouga det naven siger mig et eller andet men jeg kan bare ikke huske det " sagde Malika og trak på skulderen hun så ned himmlen og søen

Kyouga lyttede til hvad hun sagde, og syns det var lidt forvirrende i en sætning. Men det skulle nok gå. "Hvorfor kan du ikke det derhjemme?" Spurgte han nyskerrrig selv om han hurtigt kunne finde ud af hvorfor, men han ville nu forsøge ikke og læse andres hjerne for meget. "Tjah.. Måske kender vi hinanden?" Svarede han med et træk på skuldren. Han kunne ikke selv huske om de havde mødt hinadnen før. Selv om han havde en utrolig god hukommelse, kunne han simpelhent ikke.

" det ved jeg ikke men der hjemmer er der ingen or og fred " sagde malika. Hun så på søen og kigge på ham " du har sikkert møde min gammel side mikala en gang " sahde malika, og så på ham hun hade mødte en masse vampyr både før og nu

Kyouga smilede roligt og nikkede blidt. Han blik veg over et stjerneskud, som fløj lige så fint hen over himlen. Han gjorde et lille nik imod stjerneskuddet "Se.. et stjerneskud" Sagde han med en stemme, somom han aldrig havde set en faldende stjerne før. Han løftede brynet af hvad hun sagde "Jeg syns ikke helt.. at jeg kan huske det" Sagde han lidt irriteret.. Ikke irritert på hende, men på sig selv.

" ja jeg kan godt se den " sagde Malika. Og fulder stjernens bane med øjne og så atte på ham hun føldte at han hade en skulet side, af ham selv som vent på at komme frem og skade hende. Men vis det skulle ske hade hun ting hun kunne bruge i mod ham

Kyouga lukkede roligt øjnene i ¤Et ønske¤ Hviskede han lavt for sig selv. Han tænkte lidt over et ønske, men kunne simpelhent ikke finde på et, så han opgav og åbnede øjnene igen. "Så.. Malika.. Hvad bruger du din fritid på?" Sprugte han, enelig fordi han ikke gad og sidde i fuldstændig stilhed. Det var ikke utrolig lang tid siden at han havde fået blod, men det var ikke engang en fuld portion menneskeblod.

//Krea svigt --'//

" tja jeg arbejet være dag og har et hjem som også skal passer " sagde Malika. og satte sig op hun så ud over søen de var store og smuk dem minde hende om søen som, lå tæt på hendes barndomshjem i skoven hun hade altid lavet og bor i skoven.

//Sorry men har ikk liii' noget kreativitet til dette forum lige nu n_n Skal nok skrive så snart jeg får :B

// okey øv //