Night Moon in the Water(Rapheal=Privat)

Tid / 23:21

sted / Stranden

Omgivelser / Ingen at se i nærheden

Udseende / Tæt sidden hvid kjole med Sort bånd om maven og sort sløjfe lidt stor på ryggen.
(Udseende som Avata bare ikke( tøjet)

Vejr / varmt 25,gr Himlen(Helt uden skyr og Månen er fremme stor og smuk,



Kajika gik stille nede ved stranden i de sorte sandaler og med den hvide kjole der var tæt siddende ved brystet og ned til hofterne hvor den så gik smukt hængende ud af, hun betragtede havet, og dens smukke langsomme bølger der stille ramte Standen og kærtegnede sandets små korn, kajika strøg sit hår ud af væk fra ansigtet med hånd ryggen mens hendes blanke himmel agtige blå øjne spejdede efter en at snakke med, men der var ingen, hun stille sig overfor vandet og betragtede månens spejlbillede i havet, og sukkede stille i det hun slog sine dugnede smukke hvide vinger ud af.

Raphael havde gået sig en tur. Og når han gjorde det førte det ham hen til underlige steder han ikke havde været før.
Og denne gang var det så åbenbart til stranden... Bedre end andre steder han var endt.
Han stod lidt for sig selv, lidt væk fra steder hvor folk ellers normalt ville være og stirrede ud på vandet med et lettere svømmende blik.
Minderne skyllede ind over ham som vandet skyllede ind over stenene. Noget af en metafor tænkte han for sig selv og kiggede sig omkring af to grunde.
1: Han kedede sig lidt og 2: Han ville ikke ha at minderne skulle boble fuldstændig over.

//... Jeg vidste godt at jeg var langsom... Men du behøver ikke vente så lang tid//

//Sorry heh var ved så meget og skulle os ud til en ven denne weekend Sorry :'( :D//

kajika kom stille gående hen ved vandet smukke side og betragtede stille vandet boble mod hendes sandaler i det hun fornemmede en ny person en stærkere end hende og hun vendte stille hovedet mod ham i det hun smilede sødt og sagde med blide ord mens hun foldede vingerne ind i ryggen" hejsa med dig?? hvad hedder du??"

Han drejede hovedt med et lavt knæk. Han blev lettere overrasket over at nogen kunne komme så tæt på ham, uden han selv havde lagt mærke til noget... Han må ha været lidt væk... Selvfølgelig.
"Raphael..." sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå.
Hun så lidt anderledes ud... Hvad var det? "Dig?" spurgte han.

kajika betragtede stille drengen i det hun fik et smil på gled og sagde stille med blide elegante ord"mit navn er kajika , Kajika thé Volkan" hun rødmede let og kiggede stille mod havet i det hun ikke kunne lade vær med at få tankerne på gled igen over om han mund var en dæmon, og vis han var?? hvilken så??.

"Hyggeligt at møde dig" sagde han venligt og kiggede på hende.
Hun virkede lettere velvidende om hvad han var... Det var ikke fordi han vidste det... Det var mere en slags fornemmelse om hvad hun vidste.
"Og jeg gætter bare, men du ved hvad jeg er?" spurgte han hende ganske langsomt.

kajika rødmede let og betragtede ham stille i det hun sagde"i lige måde?? sååå hvad laver man her helt alene??" hun strøg blidt sit hår elegant til siden i det hendes blanke blå øjne endnu en gang betragtede ham og stille fik et glimt af glæde i øjnene over at der var en at snakke med. Kajika tog sig til kinden i det hendes rødmen var forsvundet og smilede kært"jah? måske, vis du en dæmon så ja?"

Han rettede sig lettet op og knækkede lidt med ryggen. "Vil du virkelig se det?" spurgte han hende langsomt og kiggede stadige venligt på hende.
Han tænkte lidt over hendes første spørgsmål. "Tjooh... JEg sad her bare... Og nød stilheden" sagde han ganske langsomt og kiggede på hende med det samme blide blik, udover der var et glimt af humor inde i øjne lige der.

Kajika over rødmede og strøg sit hår let til siden i det hun så flovt ned i det smukke cream farvede sand og sagde"øøøhmm?? det ved jeg ikke men er du virkelig en dæmon?, og okay træls jeg lige kom og forstyrrede dig så i den dejlige brusende stilhed hva?"hun fniste sødt i det hun holdte hånden som en lille kat holdte sin pote foran munden og så nuttede ud, mens hendes øjne betragtede det søde glimt i hans blanke øjne