Night near the water //Roar - privat//

S: havnen
T: 00:22
V: overskyet og regn
O: havnefronten, og skibe
U: som på billedet ( ham med det mørke tøj og hår)

Dastan gik rundt nede ved havnen, han havde intet at lave som altid, han gik inde i skyggerne så ingen kunne se ham. Dastan's lange mørkebrune hår var vådt på grund af regnen og hang derfor ned af ryggen på ham. Hans øjne lyste svagt inde i mørket, det var det eneste man kunne se.

Dastan havde lavet 2 skygger om til 2 store sorte løve hanner med røde øjne, de så uhyggelige ud, uden faktisk at være det

Dastan kunne føle der var noget på vej, det var ikke noget der var skærkt, han tror det var et menneske, han satte sig ned og ventede på denne person komme forbi ham

Roar kom løbene ned mod havnen, han havde som altid kun en t-shirt og noglen cowboybukser på, da han ikke var den bedste til at regne vejret ud!
Man kan aldrig regne, med regnen havde hans mor altid sagt! Han grinte lidt af tanken.

Han stoppede op da han var helt tæt på havet og så på det med store øjne.
Det havde været lang tid siden han sidst havde set havet... han havde altid boet så langt væk fra det!
Han sukkede tilfreds ved synet...perfekt!

Dastan fik øje på denne dreng der kom løbende ned til havet og smilte for sig selv. Den ene skyggeløve begyndte at gå over til drengen og slikkede let hans hånd. Dastan rejste sig op og begyndte selv at går over mod ham, men blev i de mørke skygger, for ikke at blive set

"Eh?" Lød det kort fra ham, idet han vendte blikket mod det, han troede var en bortløbet hund.
Han spærrede kort øjnene op og stivnede da han så løven.
Luften blev hurtigt fyldt med hans pigede skrig og han gik et skridt bagud, men faldt og sad nu på jorden og rystede.
Skulle han dø nu?
Han gemte hovedet i armene, selvom det nok ikke ville virke!

Løven gik stille hen til ham og slikkede hans hånd endnu engang " den gør ikke noget" sagde Dastan inde fra skyggerne, han trådte frem så man kunne se ham nogenlunde. Han havde et let smil på sine læber idet han gik over mod drengen

Roar vendte sig væk fra løven, uden at se op på den.
"Vil du ikke også blive bange hvis der kom et stort dyr hen til dig og smagte på dig!" Lød det fra ham, uden at løfte hovedet for at se på personen som talte til ham.
Han strøg let en hårtot om bag sit ene øre, uden ellers at røre på sig.

" haha, nu er jeg så vandt til det" sagde Dastan og fik løverne til at forsvinde. Han tog fat i drengen og løftede ham op så han stod op. " der er smukt her ude hva?" spurgte Dastan stille og kiggede ud over havet

Han blev lidt overrasket da manden løftede ham op, men sagde ikke noget til det.
"Øhm...ja..." Mumlede han svagt og så kort på vandet.
Han strøg endu en af de brune, gennemblødte hårtotter om bag øret mens et svagt smil kom frem på hans læber.
"Hvad laver du overhoved herude i regnen?"

Dastan smilte blidt og kiggede på ham " tja, jeg kededee mig" sagde han og kiggede atter ud på havet. Hans mørkebrune hår var gemmenblødt og hang ned af hans ryg og skuldere

"Okay..." Mumlede han svagt og bed sig selv i læben, mens han vuggede lidt frem og tilbage.
Der løb et par regndråber ned af hans næse, men lod sig ikke mærke af det.
Han virkede venlig nok...
En tanke slog pludselig ned i ham idet han så op på ham. Måske for venlig?
Roar lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede ham.
"Er du børnelokker?" Spurgte han pudselig ud i det blå.

Dastan kiggede på ham med et kynisk smil " HAHAHAH!!! Hvorfor skuulle jeg være det?" spurgte han og fik en skygge til at ligne en defin i vandet

"Tja...du er venlig....og uhyggelig på same tid, ergo er du børnelokker!"
Han satte bestemt hænderne i siden og løftede hovedet så han så rigtig alvorlig ud.
Det var godt nok ikke sådan, rigtigt, men man kunne jo aldrig være sikker!

" jeg er ikke børnelokker" sagde Dastan og kiggede på ham med hans lysende øjne " jeg har aldrig lagt hænderne på et barn" sagde han og gik et stykke væk fra drengen. Dastan følte at han måtte væk, drengen kunne tydeligvis ikke lide ham i hans nærværd

"Du rørte da mig!" Sagde han og gik tættere på ham, idet han rykkede sig væk fra Roar.
Godt nok var det ikke på den måde, men han rørte ham!
Han smilte stadig, det var tydeligt at han kun sagde det for sjov...

" nu rørte jeg jo dig for at hjælpe dig op" sagde Dastan og satte sig ved kanten af havnen, han følte ikke aat drengen stollede på ham, men det måtte han selv om

Han satte sig stille i skrædderstilling ved siden af ham med et stort smil på læberne.
"Du rørte mig stadigvæk..." Mumlede han drillende og vippede lidt fra side til side mens han så på ham.
Roar håbede da, at manden vidste at han lavede sjov!

Dastan grinte stille " haha du har ret " sagde han og smilte til ham " hvad hedder du dreng? " spurgte Dastan stille og så på drengen

"Roar." Smilte han og lagde hovedet en smule på skrå.
"Men du kan kalde mig hvad du vil, hvad er dit navn?" Spurgte han og rettede kort ryggen.
Nu var han venlig igen... han havde prøvet det før da han var lille, han blev godt nok ikke voldtaget eller noget, men der var en mand der prøvede at lokke ham ind i sin bil.
Heldigvis var hans storesøster kommet ud for at redde ham.

//Hvis jeg pludselig logger, er min computer gået ud! ^^'//

Dastan smilte blidt til ham " mit navn er Dastan Wolf" sagde han stille og strøg hans pande hår til siden, han havde ikke noget i sinde, men havde dog en mærkelig følelse i maven. Dastan havde haft den følelse før, men ikke ved en ung dreng som Roar

"Du hedder ulv til efternavn, men har en løve?" Han grine lidt mens han så på ham.
Han havde et ret piget grin, og lignede faktisk ret meget en pige på sit udseende!
Han sukkede tilfreds og lagde sig på ryggen på de kolde brosten.
"Du er okay, Dastan" smilte han og lagde armene under hovedet.

Dastan smilte " så du tror mig nu" spurgte han drillende og kiggede på Roar " tja det er mærkeligt ikke?" sagde han da Roar havdenænvt det med hans efternavn

"Jep, jeg tror dig....intil vidre..." tilføjede han med et drillende smil.
Han lukkede øjnene og lod de kolde regndråber ramme hans solbrune hud.
Det var rart at blive kølet af engang imellem... Han sukkede kort, mens han bare lyttede til regnen der ramte vandet.

Dastan's lange mørkebrune hår var blevet mørkere, det så ud til det var sort, han lagde sig ned på de våde brugsten og lagde armene under hovedet.

" Roar, hvad laver du her ude?" spurgte han stille uden and vende hovedet for at kigge på ham

"Flygter..." mumlede han svagt, og så på Dastan ud af øjenkrogen.
Det hele var blevet lidt for meget for ham, siden han jo boede alene og lektierne var begyndt at hope sig op...
Efter at han kort havde betragtet Dastan lukkede han øjnene igen, uden at sige mere.

" fra hvad dog?" spurgte Dastan stille og kiggede på Roar, han vidste godt det ikke kom ham ved, men han var nysgerrig