Engle og Dæmoner

Guds hus. Han fnyste kort, mens han åbnede lågen ind til den ældre kirke der var noget af det Di Morga havde formået at beholde, til trods for flere kampe omkring og vel også inden i? Normalt betrådte han ikke dette guds galehus, men idag havde han tilladt sig en dag uden for normalerne. Han spankulerede op af en lille grussti der førte op til den gamle bygning der stod foran ham, og knejsede, det lignede lidt den hånede ham med sit høje tårn der strakte sig mange mange meter op imod himlen, som om den kunne nå himlen, men enhver med bare lidt omløb i nøden, vidste at det var bestemt ikke dét tårnet gjorde, selvom det helt sikkert gerne ville.
Lyden af grus knasede behageligt under hans sorte sko, som førte ham af sted op mod målet. Han havde denne morgen haft noget af en tøj krise, da han stadig ikke havde fået smidt noget tøj ned i den smarte lille ting, der hed en vaskemaskine, så han havde måtte finde det eneste rene tøj der var tilbage i huset, og så sætte en vask over. Det var til sidst blevet en blå T-shirt med en hvid skjorte ud over, og løse jeans. Han burde finde et sted ham mase sig ind, så han ikke skulle bo alene, alt det man skulle huske! Det var frygteligt så meget der var, og han kunne jo næsten ikke en gang holde styr på sig selv, så tanken om at skulle gøre det med fire børn, som nogle kvinder kunne, det var skræmmende. Han smilede kort for sig selv, da han tog fat i kirkedørens gamle en smugle rustne håndtag, trykkede ned for at blive angrebet af kulde. Han gøs kort i kulden, før han gik ind i den godt oplyste kirke af de store vinduer der pryde væggene med mangfoldige mosaikker og andre ting som havde den ene eller anden relation gud fader i himlen.
Han begyndte at gå op af – var det midterskibet eller hvad var det nu det hed, dette sted mellem bænkende? Underordnet. Han skød tanken fra sig, og fortsatte længere op mod alteret og korset hvor den stakkels jesus havde hængt i mange år tier snart. Det måtte være et kedeligt job dét der, men hvis han blev verdens kendt og folk bad ham om hjælp og alt muligt, så var det da også en fin løn, han var jo ikke nøgen?
Han fejede de nye tanker over bord, og satte sig på en bænk i en behagelig stilling, så godt som det nu kunne lade sig gøre, og lyttede til – intetheden. Han lage hoved let tilbage og lyttede så til hans rolige regelmæssige åndedræt der indikerede at han var i live, heldigvis da.

Små skridt kunne høres i gangene oppe over selveste kirkebænkene og dets undergrund, men hun stoppede let op i det hun hørte skridt udenfor præge den hellige jord, hendes jord kunne man vel sige eftersom hun var en af de hellige væsner. Hendes beklædning bestod af sorte leggins i mønstre så hendes hud var til at se, gylden brun var hendes hud, hendes beklædning ud over var kun en lang trøje der var stram og figur formet så den slankede sig ind til den smukke slim formede krop af hendes der var smuk bygget og tilpasset efter hendes uheldige død.
Den gik ned om hendes bagdel og ærmerne gik til midt på hånd ryggen af hende så hun så lidt mere mystisk ud, med det blonde hår der var smukt klippet og sorte striber her og der inde fra der kom langsomt frem og var 2 cm længere end de andre lokker der var hvide?. Hendes orange øjne beskuede det beskidte væsen der kom gående ind og langsomt hoppede hun ned fra hvor hun stod og landet lydløst på gulvet dog fordi hun havde taget sine stiletter af. Hun så yderst speciel ud, med de løve formede hjørne tænder, de store runde pupiller som havde hun drukket der fik hendes øjne til at minde om en hunds? tiggen.
Hun listede sig ind på denne fyr og trak langsomt en smuk sølvisk daggert med blå guld skaft og sagde så i det hun var bagved ham"Hvem er du og hvad laver sådan et væsen som dig i en kirke!" hun holdte den mod hans hals og hviskede dette i hans øre med hendes hamoniske bløde skole pige stemme dog ikke for barnlig eller for voksen.
Men den var alvorlig og hård samt man kunne høre hun ikke var bange for at skade ham vis han ikke svarede hende, hun ville ikke lade urene væsner komme til denne her kirke uden tilladelse? eller en speciel grund?.

Han kiggede op på englen, som han altid havde set som fine rene væsner der fortrak at snakke frem for vold og mord, men det galt tydeligvis ikke denne engel. Han var bestemt ikke tilfreds med sin stilling med hendes yndefulde hånd liggende om en kniv, som hang få centimeter, eller milimeter - han kunne ikke rigtig se det - fra hans hals. Han var vidst heller ikke den eneste der fandt det at en dæmon betrådte en kirkes hårde stengulve underligt, men hvemgud fader gjorde da også det? Var det en skam for denne smukke engel at han var i - gudshus? Han sukkede kort, og smilede kort så en række syleskarpe tænder kunne ses, der gled fint på plads mellem hinanden i et takket mønster. "Skulle se om der boede engle i kirken." Han lage en let finger på hendes hånd og skubbede den væk. "Det gjorde dig så sandeligt." Han rettede sig op og vente sig om på bænken så han kunne tage et kig på hende. En smuk flot engel, uden tvivl. "Jeg må indrømme at jeg ikke havde forventet det, men ..." Han trak let på skuldrende. Han havde aldrig haft problemer med at lyve, jo større løgnen var, jo nemmer og sjovere var det. Han blev af ukente grunde siddende og betragtede tavst kvinden et iort øjeblik før han rejste sig op. "Men tak for velkomsten." Sagde han i en sukkersød stemme. Han gik op mod alteret og skulede lidt på Jesus der stadig hang på korset, men hvor skulle han ellers være? Han kunne minde om en af de tosser nede på gågaden der legede statuer, og så når man smed en mynt i deres hat, ville de nikke og smile før de vil ligge ansigtet i passende folder igen. Et kedeligt job. Et tegn på hvor underlige mennesker nu en gang er, var og forbliver. Men det kunne de selvfølgelig ikke selv gøre noget ved, sådan var de jo født og skabt. En let drejning med foden og lyden af såler der gled hen over et stengulv vente Andrija om, så han kiggede på englen med sine grå metal øjne, mens læberne stadig var formet i et lille svagt smil. Øjne gled igen en tur ned af den slanke kønne krop der så yderst tiltrækkende ud, med dens kvindelige former, som han elskede og begærede, dog holdt han sin voksende lyst nede, for hun ville sikkert skuffe ham, det havde disse væsner med at gøre. 

Tænderne af hans overraskede Kaiden, hun havde aldrig set en dæmon før så dette var sandelig et syn for hende da hun opdagede hvordan hans tænder var?, var de mund lavet sådan eller var han en ny race hun ikke havde set før, var det derfor han duftede anderledes end mennesker gjorde?, hans aura skindte af alt andet end uskyldighed og hans måde at være på, den skræmte hende, så stærk han var i sig selv som væsen, hvad var han for en skabning"Hvad er du?" hun kiggede undrende på ham med lidt sammen knebne øjne og mærkede så hans hånd blidt skubbe hendes hånd væk og hun fjernede den langsomt mens hendes appelsin orange øjne der let lyste meget klart op, dog ikke som en lygte men stadig, de var mere eller mindre selv lysende som knæk neon lys om natten i mørke.
Hun betragtede ham med store øjne da han pludselig gik fra hende dog lod hun ham gøre det?, han havde sagt hvad han ville og det var vel heller ikke hendes grund det her blot fordi hun var en engle...
De fleste engle blev døds fødte, altså engle efter døden men, Kaiden bar på noget meget mere værdifuldt derfor var hun os mere ren i sin aura, hun var født som engle.. hun bar en guld ring ikke vildt stor, men den havde vinger af guld og et hjerte i midten, en sten var der, mange forskellige farver lyste den når et lysskær ramte den, det var en speciel ring, den ring der lukkede op for hendes kræfter var det, den havde det navn Ephal, skrevet bagpå sig som hun var blevet kaldt i sine drømme, Ephal... ?.
Hun kom dog hurtigt tilbage til virkeligheden da hun pludselig hørte sålen af hans sko skride hen af kirkegulvet og langsomt lod han sit blik beskue hende igen?, *hvorfor kigger han sådan på mig* hun rødmede let hen over de markerede høje kindben der fik hendes ansigt til at se mere feminint og mere katteligende ud, meget specielt og meget forførisk, i det hun langsomt lod øjne slå blidt op så de buede lange sorte øjenvipper gjorde at fokus ville lægge på hendes specielle øjne.
Hun nærmede sig langsomt den mystiske fyr der havde en smuk muskuløs struktur og hun var allerede godt og grundigt fanget af hans kønne ydre men os af den mystik han rummede, han virkede som en der ku få lige den han ville ha uden besvær men.. men der var altid nogen der ville tro de var noget specielt og at de ikke ville ha ham sikkert, men aller var sikkert faldet for deres egne ord og havde givet sig hen til kødelige lyster med denne unge fyr"Hvad er dit navn?"
hun lod let bene krydse hinanden mens hun stod der og tog armene bagved ryggen efter at ha lagt kniven på en af bænkene og langsomt så hun let til siden i alt flovhen, før bene blidt førte hende hen af mod ham, direkte ved hans side stod hun nu, dog med passende mellem rum og langsomt sagde hun"Jeg troede faktisk slet ikke på engle? eller gud.. før jeg opdagede jeg selv var en, den dag jeg fandt den her ring" hun gav ham et forsigtigt skævt smil og slikkede sig let over de fyldige rosa røde læber der langsomt blev glinsende, mens de lange feminine finger strøg igennem hendes platin hvide hår og berørte let en af de lange sorte hårlokker der var blandt det hvide hav af lokker..
"Heh tror du på der findes en gud? selv om der findes engle?, fordi ... jeg gør ik" hun så let mod Andrija og grinte så sødt og uskyldigt i det hun langsomt vendte rundt på hælene og sagde"Mit navn er Kaiden" hun gik let væk fra ham, dog vendte hun sig halvt om og blinkede forførisk til Andrija blot for at drille lidt, eftersom hun ikke havde tænkt sig at møve sig sensuelt på og blive en af hans små trofæer.. blandt alle de andre kvinde kroppe hans erindring sikkert måtte indeholde..

Vejret udenfor var så småt begyndt at skifte over til solnedgang og kirkens vinduer lyste helligt op, med forskellige farver fra de fin pudsede glas der var sat omhyggeligt i så de dannede disse hellige mænd og forskellige bibelske billeder... kirkens belysning blev mere fristende og mere romantisk, dog vis man så hinanden som fjender ville man sikkert syntes det blev en mere klemt atmosfære og det gyldne orange skær der nu gled hen af kirkegulvet ville syntes belastende for nogen, dog kunne Kaiden nu godt li farven og den lunhed kirken indebar, skønt det kunne være dejligt med nogle åbne vinduer i ny og næ?.

Han stod lidt og tykkede på hendes spørgsmål, for der var så mange svar, men der var aldrig ét svar der kunne dække over spørgsmålet. Tanken om at hun ikke havde set en dæmon før havde slet ikke ramt ham, det var jo - i hans øjne - noget alle kendte til. "Det kan du selv bestemme, det er forskælligt for hvor jeg er." Svarede han kort, i en mere neutral stemme, hvor den søde kant den før havde haft var forsvundet. Hans øjne lå på hendes platinhvide hår med de mørke striber der lå blødt og rent ned over hendes skuldre der gav et yndefuldt og elegant billed af kvinden der stod badet i sollyset der blev kastet ind af de farverige vinduer. Hans øjne faldt ned fra hendes hår, og betragtede hendes krop, da den gled, men alligevel med et støj af menneskelige dele i kroppen skred over gulvet hen mod ham, hvor den stoppede og hendes lyse øjne betragtede ham. Han lod omhyggeligt være med at kigge ind i hendes øjne, det havde det med at skape en pinlig tavshed, som så mange andre heller ikke var så fandens glade for at blive udsat for. Navn, ja, godt hun huskede det, for han havde helt glemt det i alt sit stireri. Men måske var det også fordi at han ikke fandt navne interesandte, så blev mennesker, vlsner som en ting der stod på en hylde i det nærmeste supermarked og tilsmilede en. Denne kvinde foran ham ville sikkert være en dukke, ikke en af de hersens dukke Liser, men en porselens dukke der stod i en lyseblå kjole med et bredt mørkeblåt silkebånd omkring livet. Den skulle stå ved et vindue, i aftentimerne ville solens sidste røde stråler falde ind igennem øjenvipperne som den gjorde nu, bare igennem kirkens vinduer, så de lange sorte vipper ville kaste skygger ned af hendes høje kindben. Han rev sig løs i de forgabte tanker om hende, og smilede kort. "Andrija ..." hun ville sikkert ikke kunne udtale det, det var de færeste der kunne det, men hvorfor nu også kunne det? Hun syntes hvist heller ikke at navne kom øverst på listen over; det-må-du-vide-om-en-ny listen. Han lyttede tavst til hendes bløde stemme, so kom fra de rosa læber, som sikkert kunne få ham til at savle yderligere over hende, men englen ville nol blot føle sig ilde tilpas, hvis han blev ved med at beglo hende, så det endte med at han slog blikket ned, eller op, da de begyndte at løbe langs mønstret i de hvidkalket loft. "Gud - nej, det har jeg ikke gjort i mange år." Han ville sikkert godt kunne evne at komme med et mere udførligt svar, men der var ikke så meget mere at sige, til dét emne efter hans mening. Det virkede som om hun kendte til hans svaghed for lønne kvinder - eller mænd hvis det da skulle vlre, men først kvinder, de havde mere at tilbyde. Han smilede køligt til hende, og betragtede hende kort, og lod kort sine øjne glide ind i hendes. "Pas på - det kunne jo gå galt." Han ville nødig kalde sig voldtægtsmand, men det ville ikke være første gang han skulle tage en kvinde mod hendes vilje, hvis hun da blev ved. 
Scenen der var omkring dem virkede utrolig lokkende til at lave noget dramatisk, som at skyde de ellers fine ruder ud, det ville give et smukt syn, men denne Kaiden, som alligevel syntes at navnet skulle med på listen stod et forkert sted, hun skulle stå oppe ved alteret i den lyseblå kjole med de mørkeblå bånd med sit lange platinhvide hår med de mørke striber der gav stærk kontrast til de lyse øjne der på en hver anden til at se grim ud, men hendes fine ansigt med de fyldige læber, høje kindben, fine næse der passede godt til de katteagtige øjne der lyste virkede perfekt til de lysene øjne. Hun lignede noget - andet, specielt. 
Han greb sig igen i at savle over hende igen, pinligt. Han lod øjne glide om bag hende nede af de lange rækker af bænke, men stoppede op, og kiggede på hende igen. "Du nævnte en ring?" Han kiggede studerende på hendes finger, hvor der jo belejligt nok sad en fin ring. "Er det den?" Han lavede et let hovedkast mod hendes hånd. Uden at vente på svar gik han hentil hende, og tog hendes hånd, mens han lod en finger glide over ringen. Det var næsten sikkert den ring. Endnu et lille smil der vidste tandsættet kom til syne før han slap hendes hånd. Hun virkede meget ubekymret, når man tog i betrakning af hvem han var, og hvad han kunne lide, men selvfølgelig kunne hun da ikke vide det, nej, selvfølgelig. Han smilede overbærende til hende. Ophøjning var normalt ikke dét han gjorde et stort nummer ud af, men det gav da lige lidt til ego'et. 

Hun gav et blidt smil fra sig over den måde han sagde hans navn på, hun huskede tydeligt hvordan han udtalte det og i skjul mumlede hun det for sig selv og sagde så efter hans måde at ha udtalt det på"Andrija?.. specielt navn må jeg sige" hun var go til udtalelser og fremmed sprog så da hun hørte ham udtale hans eget navn lod hun hans ord køre inde i hovedet, så hun var sikker på at kunne udtale det ovnlig.
Hun betragtede ham da han nærmede sig hende? og han tog hendes hånd. Hun så let op mod Andrija og rødmede let over kinderne som havde hun strøget et smukt lag rød rouge over kinderne skønt dette ansigt ikke bar noget makeup andet end mascara til de lange smukke helt kuld sorte øjenvipper der var virkelig fremtrædne?.
Hun stod der lidt badet i sollyset, mens hun mærkede hans finger mod hendes og hun så på ham berør hendes ring og hun nikkede forsigtigt og sagde"ja det er den ring"
Hendes øjne gled blidt op af Andrija´s krop og hun rødmede endnu mere blot ved at se på så smukt et væsen som ham, dog ville han næppe være en engle som hende.. han sagde hun kunne selv finde ud af hvad han mund var?, men hvad var han så i hendes øjne, smukkere end en vampyr, mere magtfuld end en engels vinge slag.
De store kirkedøre stod halvt på klem så vinden susede let ind mellem de to store døres åbning, så man kunne mærke det blide vindpust blidt glide hen af ens følsomme hud. Hun så flovt væk fra Andrija, hun var nærmere skræmt ved at være så tæt på ham?, han var for lokkende. Hendes blik gled op til hans læber og helt af vane når hun så noget hun kunne lide, gled hendes jordbær røde tunge blidt hen af hendes rosa røde læber der langsomt var blevet mere lyserøde i det, mens de skindende negle gled igennem hendes platinsk hvide hår..
Hun kunne ikke fjerne sine orange øjne fra hans læber, de var så tiltalende, og hans øjne ligeså? ja.. alt ved ham var specielt og han duftede nu os godt.
Hun lukkede let øjnene i et sekundt men kom dog hurtigt tilbage til virkeligheden og trådte et skridt bagud helt instinktivt og sagde"Øhm.. jeg må nok hellere se at komme hjem af inden det bliver mørkt"
Hun vendte sig let om og håret flagrede let efter hendes ballerina elegante drejen og langsomt ville hun til at gå fra ham mens hun tænkte*skal jeg blive?... nej det ville ende galt?... han er for farlig at være i nærheden af... * hun ville så gerne prøve at rør ham.
Hun hørte sine stiletter blidt klikke hen af gulvets smukke overflade med de mange mønstre i guld og rødbrun...
Hun stoppede stille op? skulle hun blive..
Hun kunne slet ikke bestemme sig, det var så svært at bestemme sig?,
Langsomt vendte hun sig om og så lidt på Andrija og sagde"Du ved vel ikke noget om denne ring gør du eller blot noget med ringe der gir en vinger eller mere?" hun så undrende på ham og gik stille hen til ham igen..
*det ved at blive sent.. vis han ikke ved noget må jeg hellere skynde mig hjem*
Hendes hjerte bankede hurtigere end normalt i nærheden af ham, den måde hun os trak vejret på, eller det var næsten umuligt at trække vejret i nærheden af ham, og nogen gange opdagede hun at hun slet ikke gjorde det?..

Han fortsatte med at beglo hende, til hun med et lille vrid med ankelen kom om på siden, og kig ned men stoppede op, og så yderst tænksom ud. Han lage hoved let på skrå, og lyttede til hendes åndedræt der skiftevis var der og forsvant helt. En lille ting disse engle havde. Hvis hun ikke havde været engel ville han sikkert være bekymret - nej, ikke bekymret, måske nærmer overrasket over hun ikke døde, men nu var hun da vidst død, det ville han mene ud fra hans viden omkring engle. Han gik langsomt efter hende, og faldt ind i rytmen med hendes stiletter der klikkede hen over gulvet med en spinkel ren tone der lød behageligt og - velkendt? Han stoppede op i samme skridt som lyden af hendes sko stoppede op, og endnu et lille drej fik hende til at vende front mod ham, mens døren der stod åben for enden af gangen stod åben så en let brite kunne komme igennem dørene, glide op af gulvet og puste til hendes sorte og platinhvide lokker. "Nej, jeg har ingen kenskab til smykker." Smykker havde aldrig været hans kop te, men der var da nogle der vakte hans interesse. "Vent lige ..." han holdt en finger op foran hende, for at stoppe hende, hvis hun ville vende sig om, før han med et hurtigt drej vente sig om, gik ned af nogle bænkerækker for at gå ind, ved en af rækkerne, og gribe fat i skæftet på kniven hun havde brugt. Han kiggede kort på den, før han drejede omkring, og gik tilbage til hende, holdt fast i bladet og rakte hende skæftet. "Man afligger normalt sine våben i våbenhuset, det burde du vide." Han smilede kort til hende, og hvis hun ligefrem stirrede på hans mund, ville hun se at hans tænder nu var blevet mere menneskelige, faktisk kunne de ligne menneskelige. "Nå, men du bor ikke i en kirke - men det må da også være kedeligt hvis man gjorde." Sagde han mest henvent til sig selv. "Men skal jeg give dig et lift hjem - eller flyver du?" Han lage hoved let på skå, imens han indsnusede den søde duft fra hendes krop. Han kunne ikke helt afgøre hvad duften var, en blandring mellem en sød duft blandet med noget frisk. En duft hans næse syntes rigtig godt om, om det så var hendes duft, eller om hendes udseende havde en rolle i det, var ikke sikkert, men det gjorde vel ikke så meget - vel? Han slap hende med øjne, og vente sig om mod døren, for at gå der hen, med rolige afslappet skridt mens han lyttede til om hendes stiletters hårde klik ville i stemme hans skos. Mere bløde lyde mens han gik mod døren som endnu en gang smed et vindpust ind af døren, som fik hans skjorte til let at blafre før han greb fat i håndtaget, og åbnede. Han vente sig om, og kiggede ind i kirken, museikkerne der kastede deres smukke farvet skær ned på alteret med den arme Jesus der snart ville blive efterladt, og det rødbrune stengulv med mønstre samt guld, ikke noget der lød flot, men det var ganske kønt. Alteret var et fin forhøjning med hvid dug, hvor der bagved stod en masse træudskåret hellige personer, som Andrija slet ikke havde styr på. Fra alteret midti gik skibets midtergang ned, hvor Kaiden stod badet i det farvet lys, lidt til højre for midten, så man over hendes venstre skuldre kunne se Jesus på korset. Bænkene omkring hende var i en lysebrun, og alligevel ikke helt lys farve med bløde kanter og rødbrune puder. Lysekronerne over deres hoveder var ikke tændt, men det havde de heller ej behøvet. Hvis han sled sit blik fra Kaiden som virkelig lignede en engel med denne baggrund bag sig, ville han kunne se et enormt orgl med lange piper der skinnede svagt i solens sidste stråler. 

Hun havde hørt hvordan hans skridt havde ophørt da hendes havde?, havde han mund gået med hende indtil hun selv stoppede op?.
Hun lod let læberne adskilde sig som ville hun til at sige et eller andet til ham?, i en blid tone fordi så adskilte var hendes smukke fyldige læber skam heller ikke, nej.. langsomt lukkede sig sig sammen blødt presset mod hinanden og den jordbær røde tunge strøg let over, overlæben i det den forsvandt igen og hendes læber funklede let af fugtigheden de havde fået.
Mens hun stod der undrende, med dette ellers nuttede udtryk over ansigtet, betragtede hun Andrija der langsomt gik mellem bænkene og samlede hendes kniv op? dog blev hun stående uden at være bange.. han ville hende ikke noget ondt ? eller sådan havde hun det ihvertfald.
Langsomt tog hun i mod den og lukkede let øjnene et kort sekundt, mens hovedet var blidt til siden og et sødt grin slap ud mellem læberne i det hun langsomt lod kniven blidt være i den hånd der lå ned af hendes side..
Hun smilede blot endnu mere da han sagde det med våben hus og sagde"Javel sir" hun gav ham et blink med det ene øje og smilede over de perlehvide tænder af hendes og hun lagde skam mærke til hans tænder der langsomt var ved at blive mere normal?..
var det mund med vilje eller var det blot noget der skete?.
Hun stod der i få sekunder og overvejede hvad hun skulle gør indtil hun blidt løftede den ene hånd og sagde"vent?.." hun smilede i det hendes lange ben elegant førte an hen til Andrija og der stod hun så overfor ham og sagde med en blid stemme mens hun studere hans skjorte der bevægede sig få gange, dog da hun snakkede til ham var hendes fokus rettet mod hans ansigt"Du må gerne give mig et lift hjem, jeg bor inde i Terres midte, ved det dyreste hotel Quetra? eller noget i den stil hedder det vist, jeg lige flyttet der ind så navnet sidder ikke helt fast i min hukommelse" hun roede sig flovt i det fyldige og meget puff hår og gik så med Andrija ud af dørene dog lagde hun kniven inden hun gik, ved en af biblerne, hvor der rigtig skulle lægge en bog, det var der hun nemlig havde fundet den, det var ikke hendes kniv til at starte med.
Hun så lidt mod Andrija og sagde"Undskyld at jeg holdt en kniv mod dig, jeg troede først du var vampyr og.. ja? jeg blev vel lidt bange.. men det er jeg ikke mere" hun gav ham let et smil fra sig og betragtede ham og gik så stille hen til ham og berørte blidt hans skjorte, da hendes finger blidt flettede sig ind i stoffet let og roligt, mens hun langsomt gik tættere på ham og så flovt på ham med en svag rødmen hen over kinderne igen og sagde så sødt"Du må godt komme med op vis du vil? måske jeg kan tilbyde et eller andet til dig som tak for du vil give mig et lift hjem" hun gav et let smil fra sig og slap ham så blidt og fulgte med ham hvor hen de nu skulle?-.
Hans pjuskede hår, de smukke metal grå øjne af hans, de var så specielle, hun kunne næsten ikke rive blikket fra ham, han lignede lidt en engle når man så efter men.. han var det næppe, dog spillede det ikke en stor rolle egenlig?..
Hun ville gerne vide mere om ham..
"Har du boet her i Terre i lang tid?"

Han kiggede på hende, mens hendes lange slanke ben førte hende hen til ham med den svage rytme af hendes stiletter der ramte gulvet. "Okay ..." Mere vidste han ikke lige hvad han skulle sige. Hvis han skulle være helt ærlig, vidste han ikke en pind om hvor det omtalte hotel befandt sig, men det dyreste hotel i byen var ikke svært at finde, og hvis det var der hun boede ville han ikke have nogle problemer med at køre hende der hen. Han fulgte med hende da hun gik ud, og bemærkede da hun gik tæt forbi reolen hvor bibler eller salmebøger stod, han havde jo aldrig været i en kirke før, så han anede ikke hvilke bøger det var, det kunne lige så godt være "Mænd der hader kvinder" eller "Harry Potter" eller sågar "Turen går til Paris" hvilke der ikke var en så stor chance for, men muligheden var der. Først undrede det ham at hun gjorde det, men da han så hvad hun efterlod ved siden af de halvtykke små bøger, krusede et svagt smil på hans læber. Han styrede sin trang til at gribe ud efter kniven. Hvorfor han helt præscist ville have fingre i den var han ikke sikker på, men det havde vel noget at gøre med at knive var det våben han så for at være det bedste i kamp, og ja, det var bare bedst efter hans mening. Mens han kom op på siden af Kaide prøvede han at gætte hvorfor hun havde gjort det, om det handlede om at hun var engel, eller om det var af personlige grunde. Hans tanker blev brudt af hendes melodiske stemme der gled ind i hans øregang. Han vente sine øjne mod hende og studerede hendes læber mens hun snakkede. Den bløde lille krumning de lavede, så spyttet hun havde slikket på sine læber glinsede svagt i aftensolen der dansede i vest. Han vendte blikket mod den lille grussti de befandt sig på, den samme som da han gik op til kirken, med den behagelige lyd af grus der knustes under hans sko. Stien blev jævnligt dækket af en mærk skygge fra en af de træer der stod forskællige steder tæt på stien som de i jævnt tempo gik ned af, for at ende ved en mørk metal låge som Andrija åbnede. Han stoppede da lågen var halvt åbent. "Jeg syntes nu der er en del forskæl på en vampyr og en dæmon - men selvfølgelig skal man være på den sikre side." Han skubbede lågen helt op. "Det kunne da godt tænkes ..." Han kiggede kort på hende, før han igen trak blikket til sig, og førte hende hen til en ældre pick up der stod og ventede på en lille parkeringsplads. Han åbnede døren for hende og satte sig selv bag rettet og kiggede kort op i bagspejlet før han bakkede ud, og begyndte at køre, mens han prøvede at tælle hvor mange år han havde boet i Terre. "En pæn sjat år." Blev hans svar. Han kunne ikke huske tallet, men hvorfor skulle han også tælle det? Han stirrede ud af vinduet, uden rigtigt at se hvor han kørte, hvilke ville resultere i hans, måske deres begges død, hvis der kom nogle imod dem, men der var en følelse han ikke rigtig kunne ryste af sig, som kom fra kvinden der sad på hans højre side, Kaiden. Da de var gået op af den lille grussti, med de skyggende træer. Han havde ud af øjenkrogen set hendes lyse hår let stryge over hans skuldre mens han kunne mærke det blide tag i sin skjorte da hendes fingre gled ind i folderne på det lette stof. Det havde ikke rigtig som sådan været hendes nærvær, for han havde jo været sammen med så fandens mange kvinder i sit lange liv men det var mere hendes blide rolige handling, de slanke feminine fingre der var gledet over stoffet i en nærgående men stadig sky handling der havde fået ham til at rette blikket endnu mere fast mod en granit gravsten der havde skinnet i aftensolen. 
Han pressede let læberne sammen mens han kiggede ned på vejen, for at holde for rødt. Byen så ud som den plejede, som den altid havde gjort fra hans syn fra den gamle pick up, med en svag rumlen og rysten i det hårde sæde, girstangen der rystede svagt og vinduet rullet lidt ned, så lugten af benzin og by fyldte bilen, og blande sig med hendes søde friske duft. Han trykkede på foden, da det blev grønt, for så at følge den sorte BMW der kørte foran dem. Han holdt stadig blikket fast mod vejen i et forsøg på at holde sine tanker fra englen som tydeligvis satte hans ellers godt begavet hoved - syntes han selv - på overarbejde. 

https://www.youtube.com/watch?v=SEVeJs83q6I&feature = blev hørt i mens ^^.

Hun så undrende på ham og sagde"Ah Dæmon? så det er vel det de er Andrija?" hun smilede kækt til ham og sagde"Lovely" hun grinte let for sig selv blidt og ikke for højt, i det hun langsomt gik forbi Andrija og ud gennem lågen mens hun så sig over skuldren og stoppede et kort sekundt op for at få vist vej hvor hen hun skulle gå.. Da hun så pick uppen stoppede hun stille op og betragtede den i alt sin helhed og smilede let, tjo? Andrija virkede som en der havde sådan en og hun havde skam ganske ret, det var hans. Hun gik hen til den og bemærkede da han åbnede døren for hende og hun gav ham et blidt nik som tak og satte sig så ind og lukkede døren med et blidt smask efter sig, før de orange øje betragtede bilens indhold og få sekunder efter sagde hun"kender du vejen til hotellet?" hun var os ny i denne her by så hun vidste heller ikke rigtig meget til hvad vejene hed og sådan, men hun kunne da finde tilbage ?.
Stiletterne hun havde gået i hele dagen var så småt begyndt at gøre hendes fødder svage, de gjorde lettere ondt og var irritable?, de skulle helt klart tages af når hun kom hjem og så måske et lille boble bad?.
Hun lukkede øjnene let og smilede for sig selv i det hun trak selen over sig og klikkede den i og lod så det ene blottede ben af hendes blidt glide over det andet så de var krydset elegant og de glinsende lår der havde den smukke gylden guld brune kulør kunne let ses, dog hun var normalt helt hvid men hun havde været en del på stranden på det sidste, det havde skam gavnet, dog var hun ikke for brun.. det syntes hun altid at det så forfærdeligt ud.
Hun så let ud af vinduet og betragtede byen fra bilens perspektiv og det hele så så? anderledes... ud.
Hun mærkede den blide vind stryge i mod hendes følsomme hud og lege med hendes hår der let rørte på sig når vinden tog om det. Hun lagde blidt den ene arm op af det nu åbne vindu og så let ud af forvinduet og så småt lod hendes blik.. langsomt glide hen på Andrija?, han var så speciel, var han virkelig en dæmon ?. Måske alle der var skabt eller født den race de var.. ikke levede op til navnet, hun var en engle, jomfru, ren, havde aldrig dræbt eller skadet et menneske før andet end at ha givet en.. en lussing grundet af han havde råbt af hende at hun ville ha sex med en?.
Hun kunne dog heller ikke holde den person ud det mindste men stadig?.
Hun så let på Andrija, ville hun nogen sinde kunne skade Andrija vis... han prøvede på noget?... *nej.. det ville jeg aldrig ku gøre* hun så let ud af vinduet ved hendes side igen for at få tankerne på noget andet end det smukkeste væsen i alt hans mandlighed der sad ved hendes side, hun havde aldrig set en så smukt"Hva for noget arbejde har du ? Andrija" hun smilede for sig selv og så flovt hen mod ham med en næsten utydelig rødmen over hendes kinder og et tandpasta smil gled frem bagved de silke bløde rosa læber af hendes..
Mens duften af engle og dæmon fyldte luften mellem dem, som smeltede den sammen til en ny duft blandet med benzin og by oss... men? det var ikke så man tænkte på duften var forfærdelig?.
Solen var så småt ved at gå ned og man kunne mærke klimaet gå fra lun og varme til halv køligt... mens gadelysene blev tændt så småt skønt solen endnu ikke havde sagt farvel til himlen der var lyseblå skønt.. strålerne fra solen ikke mere ramte jorden de kørte på?, men alle de farvede gadelys, og blinklys gjorde denne by så smuk, næsten som en tur i las vegas, dog med mindre larm? og ej så flashy lights..
Det fik smilet på hendes læber til at fortsætte mens en melodi blidt kørte i hendes hoved i mens de kørte igennem byen..

Hans blik gled rundt på de kunstigt oplyste veje, de mørke biler der gled ud og ind på vejbanen og de få mennesker - eller væsner med menneskeligt udseende der gik runt i byen. Flere familier, men også få der skulle feste. Han drejede hoved om, så han kunne se på hendes rene ansigt der var indrammet af dansede lokker af hår. "Ja." Det undrede ham at hun ikke vidste det, men det gjorde vel i bund og grund ikke så meget. Han vente blikket tilbage mod vejen, og fulgte den sorte BMW der førte vejen tætter på hotellet. "Ja." Blev svaret igen, som ikke var helt sandt, kun hvis det var det rigtige hotel han havde i tankerne. Hans blik blev ved med at ligge på vejen, mens han lyttede til hendes næste spørgsmål der bestod af hans navn, der fik ham til at vende sig om mod hende, letter overrasket over at hun kunne udtale det mere eller mindre perfekt. "I ..." Ham hamrede bramsen i bund, med et hurtigt tryk med foden der ville sende Kaiden frem i sædet, ind i selen, hvis hun ikke havde forudset at den sorte BMW foran dem pludselig var bramset hårdt op. Nogle utydlige skældsord kom over hans læber, hvor efter han kørte forbi bilen, mens han kastede et blik ned i den sorte BMW som en ældre kvinde kørte. "Jeg arbejder nede på Terres gågade." Svarede han efter en kort pause, hvor han utilfreds inde i hoved havde svinet den ældre dame til, mens han kørte op til endnu et lyskryds. 
Den nye vej de var kommet ind på var belyst af kæmpe farvet skildte der reklamerede med alle mulige former for mad og shoppe muligheder. På fortovet vrimlede det med mennesker, turister i hundredevis ned af den lange vej som var hoved gade for turister og deres indkøb af forskællige franske ting. Da de havde kørt ned af vejen i flere minutter, drejede han til højre, ind af en flot oplyst allé hvor der stod nydelig klippet træer, en veltrimmet græsplæne og et flot prydne springvand, der hurtigt fortalte hvad det var for en stor, en smugle klodset, men stadig smuk bygning der stod for enden af alléen som de kørte op af. Allerede dér så Andrijas pick up mærkeligt malplaceret ud, blandt de store blanke Audi'er og få Rolls Roys det skinnede med deres nypudset overflader. Han fik sig mast ind mellem to sorte pompøse biler, med det hele. Han slukkede motoren, og kiggede på hende med et lille smil på læberne. "Jeg håber det er her." Han kiggede ud af vinduet, op mod en opæyst facade, og to store glasdøre der vidste ind i en stor hal, lobbyen, der havde et pinlig rent marmor gulv, med to mænd der holte døren. 

Før hun vidste af det og hendes dejlige verden af lys og indre musik blev ødelagt sad hun allerede fremme i sædet og mærkede den presse hårdt mod hendes bryst, mellem den meget udviklede barm af hendes. Hun klikkede let selen op da Andrija havde kørt uden om kvinden og trak så let vejret i små forskrækket hiv, dog lød det ikke som om hun led yderligere.."Auv.. det gjorde ondt" hun tog sig let til brystet og bed let tænderne sammen og så sig så tilbage og skulle til at sige hva skete der? men... hun tavs blot og lod det ligge for nu, hun ville ikke rigtig sige noget midt i det hele og lidt efter? hørte hun at han arbejdet på Terres gågade, som hvad vidste hun ikke? men ... hun undlod at spørge mere ind til det og gav et blidt nik fra sig som okay til ham.
Hun satte sig mere til rette i sædet og kiggede rundt og holdte lidt ekstra øje med om der mund var mere der kunne ske på denne her tur.
Hun betragtede stille Andrija og sagde da de endelig holdte der...
"Vil du med op?" hun boedet i midter planen, hun havde et smukt værelse med stue og køkken i et plan, samt badeværelse og sove værelse for sig selv.
Badeværelset var det største, der var et stort boblebad og smuk hvide fliser, samt alt var cream farvet og hvidt..
Hendes soveværelse var dog anderledes, hvid og sølv farvet, sengen var hvid og lagn var skam os, men dynebetræk var sølv og væggene var sølv samt gulvet hvidt.
Hun åbnede stille døren og lukkede den så efter sig og betragtede Andrija med sine orange øjne der let fik et glimt i sig af nysgerrighed mens hun studerede Andrijas smukke overkrop og hans holdning, sådan som han sad..
"Tak forresten fordi du kørte mig hjem".
Vis han ville med hende? måtte han vel følge efter hende ind på hotellet og se hende få sin nøgle og følge med hende hen til den smukke spejl fyldte elevator hvor hun trykkede på Nr 20..
Stuen var der sorte læder møbler, stående overfor hinanden de var begge 3 plads.. og så en fladskær henne nær vindus væggen, en hel væg med vinduer, gennemsigtige så man kunne se hele Terre.. ud over husene kunne man se.
Det var et smukt syn især om morgen.
køkkenet var hvid og sølv, med de normale køkken ting, et bord man kunne gå hele vejen rundt om, 2 bar stole , så man kunne sidde ved bordet og spise, samt omme på den anden side mod vasken var der skuffer, og så var der komfur på det lange bord overfor det lille 4 kante bord hvor bar stolene stod.
Det lange bord var der ovn/komfur ved, samt vask og skabe oven over hvor der stod alverdens mad og krydderier inde i.
Hun havde fået dette sted af sin chef Todd en vampyr faktisk, en hun havde lovet at bringe breve ud for..

Han fulgte tavst med hende op i den lyse lejlighed med klare rene farver. Deet overraskede ham at hun boede sådan et sted, det virkede yderst mageligt dog ikke ligefrem afslappet, det virkede pinligt rent som om verden ville gå under hvis der kom en krumme på det blanke stuebord, eller en plet på de mørke læder møbler. Han fulgte efter hende ind i den blødt oplyste stue, hvor et par kønne lamper i loftet bade lokalet i et hvidt lys, som gjorde kontrasten mellem sort og hvid stærkere. Han satte kurs mod sofaen, som han satte sig i, mens han kiggede ud af vinduet ud over Terre by, som var oplyst af lamperne. Efter lidt glukken ud af vinduet, vente han blikket tilbage til englen. "Du sagde du lige var flyttet her til?" Han rettede sig lidt op, så han sad bedre. "...Hvor har du så boet før?" Han lage hoved let på skrå, stadig med øjne rettet mod hende. 
Hun undrede ham en del, for hun virkede sød og det hele, som en rigtig sommerpige, ubekymret for det der var omkring hende, ren og blød. Hvis han kunne et passende blomsternavn, ville der sikkert komme det ind i beskrivelsen af hende. Det kunne være en lilje. Med bløde rene blade, et smukt rank hoved, som ikke var blevet slået ned af regn og sne. Han lukkede kort øjne før han kiggede på hende igen, og med nogle hurtige elegante bevægelser var henne på siden af hende, hvor han blidt løftede op i hendes puff hår, og lod en finger glide ned af hendes bløde hals der havde en let brun kulør der passede rigtig godt til hendes allerede vidunderlige krop. "Du har ikke været død, eller hvad mente du med at din ring gav vinger?" Han kom til at tænke på en af de utallige Red Bull reklamer, hvor de sagde 'Red Bull Gir Vinger!' Han smilede kort ved tanken mens hans finger forlod hendes bløde hals der lidt efter blev dækket af en af hendes lokker. "Så du er lige flyttet her til, og du kender faktisk ikke rigtig byen?" Tænkte han højt. Hun kendte jo tydeligvis ikke byen, og det at hun ikke straks havde gættet han var dæmon understregede det, samt at hun måtte være en ung engel, men når hun snakkede om at ringen gav vinger, kunne hun ikke være nogle normal engel. "Hvor mange år har du været engel?" Det var for ham en vigtig brik i det puslespil hun var i hans hoved. Han stod stadig tæt på hende, så duften, den søde friske duft gled ind i hans næse. "Fortæl mig hvor meget du kender om Di Morga." Beordrede han i en blød tone, halvt hvisken tæt på hendes øre. Han havde af en eller anden grumd ufattelig meget brug for at vide mere om denne kvinde, hans normale tankegang, som han havde om de fleste kvinder lå som en lille brise langt væk, og kom ikke rigtigt frem, men det ville den sikkert når han havde fået mere at vide, for der var jo ikke noget ivejen med hendes krop på nogle måde, tværtimod var den jo perfekt, elegant og fandens tillokkende.
En skam at han nok måtte tage den med magt hvis det kom til stykket, eller nærmere når det kom til stykket, for hun kunne vil ikke drive hans normale tankegang på flugt, det var der endnu ikke nogle kvinde i hans mange år der havde formået, men måske denne engel, der efter hvad han kunne se havde alt. 

Hun gik stille ud på badeværelset og tændte vandet så det roligt sprøjtet ned i boblebadet så det ikke ville blive fyldt før mindst en time var gået? eller 2 ..
Da hun hørte hvad han sagde , kom hun ud badeværelset og så hen af mod ham og sagde"Hm? ja jeg lige flyttet her til" hun så lidt ned i gulvet da han spurgte angående det med hvor hun boede før og sagde så"Hm? her og der .."
hun så let hen mod vinduet for ikke at falde helt i staver over hans smukke udseende men før hun vidste af det gik hun let et skridt bagud af chok og så på Andrija med adskilte læber let som skulle hun til at sige AH? eller noget i den stil som et skrig. Men intet kom ud før han sagde det med hendes ring"Øhm.. jo ser du, jeg fik sådan nogen mærkelige drømme da jeg blev 18 ... og pludselig i min drømme var der en kvinde, smuk gylden blond hår helt ned til knæene næsten, med flotte guld vinger... og en hvid kjole med masser af sjaler og snoer på.. hun snakkede til mig og kaldte mig Ephal, hun viste mig hen til hvor ringen var, bagpå ringen står der Ephal på, med noget der ligner gylden blæk.. hun er mange gange i mine drømmer og så en sang.. som en godnat historie.." hun grinte let og sagde for sig selv mens hun så ud af mod selveste vinduet"Der altid en sang... hun siger jeg født engle... dette er den ring der holdte mine kræfter tilbage.. der holdte det jeg er tilbage så jeg ikke ville finde ud af det før.. den dag jeg blev 18 og før den dag jeg selv begyndte at ville vide mere om mig selv og mine rigtige forældre" hun vendte blikket let mod Andrija og sagde"Vis det passer det hun siger.. så hun min mor og hun er en engle.. jeg født som engle Andrija.. jeg ikke døds født, som dem der dør og så bliver det, nej.. mine forældre sendte mig her ned på jorden for at få et normalt liv og en normal tilvækst.." hun så let på sin ring der gav et gyldent skær fra sig men så heller ikke mere i denne belysning..
Hun smilede til Andrija og sagde"I følge min mor har jeg været engle i 18 år som normal nu.. og .. eftersom jeg kan se ældes jeg ikke ?" hun rødmede let og så lidt flakkende væk fra Andrija med blikket, det var så flovt at han stod så tæt på hende og hendes hjerte rytme gik helt amok når han berørte hende på den blide måde...
Hun så let op mod Andrija igen og hørte hans nærmest beordrende stemme der gled ind i hendes øre og den tone han brugte, hun så på ham som var hun blevet hypnotiseret af ham dog glippede hun hurtigt ud af dette drømme land og rykkede sig lidt på afstand fra ham og gav et let grin fra dig og sagde"Øhm.. ikke så meget, ser du jeg faktisk flyttet her til for blot? 2-3 uger siden kun, dog har jeg mødt herskeren her fra på et værtshus, det var en af mine opgaver at give ham et brev fra min chef og så.. øhm tja.. jeg har gået lidt i skoven ? været på stranden, og så har jeg blot været i byen og søgt lidt arbejde her og der.. dog kender jeg ikke det halve af byen eller disse varme kilder som nogen snakker om der os findes her"
Hun så undrende på Andrija og sagde"hmm?" hun smilede lumsk og gik så tæt på ham og hviskede så i hans øre sensuelt"Hva med dig... Andrija" hun smilede og nippede ham blidt i øreflippen da hun elegant og smidigt snoede sig forbi hans side og sagde da hendes læber var ud for hans øre og hendes hår blidt flagrede forbi ham og strøg op af hans skuldre"Hvor meget kender du til denne by" hendes stemme lød normal igen der og yderst blød og uskyldig mens hun langsomt fandt hen til vinduet og så ud af det og sagde"Men jeg ville nu gerne opleve mere af denne by, de siger der en smuk park et eller andet sted her? og der svømnmehal?, samt der er vist os...?? en stor lufthavn et eller andet sted".
Hun var kommet med tog til denne by så hun havde ikke set lufthavnen.
Hun vendte sig let om og sagde"Hvor kommer du egenlig fra Andrija?"

Han fordøjede tavst hendes oplysninger der var gledet ind i hans øre, mens han kiggede på hendes mund der langsomt formede ordne. Det gik også fint med at forstå det hele, lige til hun hviskede ham ind i øret, og begyndte at bide i ham, som straks fik nogle erindringer op, om sidste gang han havde været sammen med en kvinde, som havde bidt og bordet sine negle ned i hans hals, så han i lang tid efterfølgende havde hemdes negle mærker på halsen og ryggen. Det var tidligt hun havde mødt Alexander, og chef? Hvem var denne person? Han kiggede lidt på hendes ryk der var dækket af det lyse hår, mens han formede noget der bare kunne minde lidt om et svar. Han smilede kort for sig selv, og gik om bag hende mens han kiggede ind over hendes skuldre på den mørke ny under dem. "Serbien - har boet i Terre en pæn del år, som jeg før har sagt men ellers er der ikke så fandens meget omkring mig." 
Så hun var ganske ny, og let påvirkelig, et perfekt offer, med et nervøst hjerte. "Jo, både park, svømmehal og lufthavn har vi - og et let omskifteligt vejr." Han lænede sig længere ind over hende, mens han indsnusede duften som næsten kunne virke som et rusmiddel på ham, som han elskede, og som næsten var bedre end rom og vodka. Hans øjne gled ned af det stribet hår, mens han lænede sig op af vinduet med hånden tæt forbi hendes skuldre som var i cirka samme højde som hans, dog et par centimeter laver, men hendes stilleter bragte hende op i en utrolig højde, hvor han var overrasket over at hun kunne komme så langt op. "Men når du er ny i byen, hvilke racer har du så mødt? Engle, dæmoner, vampyr? Hva' mere? Varulve, dværge, aspara? - eller djævle?" Hade hun disse væsner? De var jo modsætningen til Engle, eller var hun ikke en af disse gudsglade engle der fløj rundt på lyserøde lammeskyer og spillede harpe? Han skubbede sig væk fra hende, og gik over trægulvet til en lænestol som han satte sig på armlænet af. Han kunne ikke bestemme sig for om han skulle kaste sig over hende, og flå tøjet af hende, eller om han ville lade hende prikke mere til ham, med sine sensuelle anmasende handlinger, som stadig var sky som han elskede, blandingen, og hendes tydlige bevidsthed om sit udseende. Hun havde det med sig, og hvis hun evnede at bruge det rigtigt kunne hun sno alle om skn lillefinger - inklusiv ham. 
En kvindes udseende kunne have fantastiske effekter på ham, men de kunne hurtigt blive til skade for hende selv, for selvom han lignede et menneske, var han det jo ikke, og vold havde altid været en del af hans hverdag. For hendes egen skyld havde han lyst til at advare hende om, hvor let hun formåde at tænde ham, som benzin på et allerede stærkt brandene bål, men på den anden side var det langt sjovre at se hendes chokeret ansigt når han gav efter for hende. Han lænede sig tilbage, og lukkede øjne, mens han lyttede til hendes åndedræt der gled over hendes rosa fyldige læber der havde efterladt en let kildren da de havde berørt hans øre. 

Hun så let på hans spejlbillede i glasset og sagde"Ah.. Serbien lad mig gætte.. det derfra du har dit unikke navn" hun smilede og måtte da os indrømme at nogen gange kunne hans navn slå knuder på ens tunge når man ikke lige havde navnet i hovedet, men ellers var det ikke så svært at udtale igen, dog ville det nok være det for nogen der ikke var sprogelig gode i deres udtalelser?. Hun vendte sig endnu en gang mod Andrija og rødmede let over kinderne af hans nærhed mod hende og hun smilede sødt til ham, det hun havde gjordt før var jo blot et blidt lille drilsk nip, hun ville blot drille ham lidt eftersom hun ikke syntes det var fair at han var så lokkende på hende?, han måtte vade i kvinder hele tiden og ku få alle dem han ville, os selv vis han tog dem med magt ville de knække og bede ham om at blive bagefter.. hvor nogen kvinder nok ville vise tænder og smide ham ud men dog savne ham og hans sikkert fantastisk smukke muskuløse krop..
*årh!?.. hvorfor tænker jeg sådan om ham.. stop så Kaiden* hun sukkede let over sig selv..
Hun så let på ham og så mod hans arm og sagde med et skævt smil over de rosa bløde læber af hendes der let blev slikket fugtige af hendes tunge blidt og sensuelt så det ud"Hm?.. kender kun vampyr, og dæmoner, samt mennesker? har aldrig mødt de andre du taler om og heller aldrig en engle? som mig.. sååå" hun smilede forsigtigt.. "dog har jeg hørt om disse engle der bliver til efter de gået i døden men.. jeg ikke en af dem"
Hun så lettere overrasket på ham da han skubbede sig væk og hun fik et lille grin over læberne som hun let dækkede med sin højre hånd og gik så hen til køkkenet og sagde"Skal jeg bestille noget mad til dig eller et eller andet.. som tak for du ville give mit et lift?" hun vendte sig let om mod ham, hun havde aldrig tænkt på at hun faktisk var lokkende for ham, fordi hun lagde aldrig rigtig så meget mærke til sig selv og hendes eget udseende?..
og hendes øjne, de forbandet lyse orange øjne, hun syntes de gjorde så hun så helt og aldeles anderledes og mærkelig ud, dog? måske... speciel på en smuk måde men stadig?, det var unaturligt, vis hun nu havde haft isblå øjne eller måske sådan en smuk metalisk grå blå som det lignede at Andrija havde, dog havde hun aldrig turdet helt at ha øjenkontakt med ham på længere plan et blot et kast med blikket?..
"Hvor mange år er du egenlig Andrija?" hun ville skyde på han var de 20 år?..
men kunne det nu passe..
"Ohh!..." hun skyndte sig hurtigt at løbe ud mod badeværelset i det hun helt havde glemt at hun havde tændt boblebadet dog var intet bruset over men der var skam bobler nok!.
Hun grinte let da hun stak hånden ned i boblerne og fandt håndtaget og slukkede vandet"Jeg vist stadig en del glemsom" hun grinte let for sig selv og vendte sig så om efter at ha tørt sin arm og sagde"Det har ellers været en yderst spændende dag og møde hva" hun grinte da hun stillede sig i døråbningen og smilede blot stille..

Han havde aldrig set sit eget navn som noget i nærheden af dette ord hun brugte: ’Unik.’ Det var efter hans mening langt fra ’unik’ bare anderledes da det ikke var et brugt navn i de kredse han nu befærde sig i, men man kunne vel nærmere kalde hendes navn ’unikt’ og så bare uden gåseøjne – unikt? Men det havde måske noget med at gøre at det ikke var hans navn, eller – han vidste det i bund og grund ikke, men det kunne også bare være som rasten af hende, unikt, fantastisk, smukt og en masse andre romantiske beundrende ord. Det var nu en gang skræmmende så meget han syntes om hende, de fleste havde flere steder hist og her med fejlheder, men de fleste kvinder i Di Morga var tæt på perfekte, og det var denne Kaiden bestemt også, det eneste ’unormale’ ved hende var hendes næsten lysende orange øjne, men hvad var normalt i en verden med Engle og Dæmoner?
”Ehm – jeg.” Han slog et kort smil op på læberne. ”Spiser faktisk ikke rigtigt – jeg gør det, men ikke specielt tit, jeg har ikke brug for det.” Hvorfor han pludselig syntes det var noget stort, vidste han ikke, men mon det havde noget at gøre med at hun var engel, og de normalt ikke spiste? Men denne var jo ikke normal – langt fra. Han forstod ikke hvorfor hun dækkede maden med at lade som om det var et tak, for hvis han ikke var helt på gale veje, var det vel bare et spørgsmål om høflighed at spørge om man ville have noget at spise?
Han kiggede kort op på hende mens han undrede sig over det pludselige emneskift, men der var ærligtalt heller ikke så meget at snakke om, ikke om mad, ikke efter ham, selvom han vidste nogle kunne snakke om mad i timer hvis det var, men han var ikke blandt disse folk. Alder – alder … hvor gammel han var?! Igen måtte han til at tælle, og mens han fandt ud af sin alder i cirkatal kom han også frem til at det var letter pinligt ikke at kende sin egen alder. ”Jeg var 21 sidst jeg talte efter, så der omkring de 21-22 år.”
Han kiggede undrende på hende, da hun kom med sit lille udbrud og styrtede ud af døren, så de lyse hår flagrede blødt efter hende, mens han kunne høre lyden af hendes klikkende sko mod gulvet. Han fulgte efter hende i ren nysgerrighed for at se hvor hun var løbet hen. Rasten af lejligheden så ud til at være lige så pinlig ren som stuen, og det badeværelset med, som han stod og kiggede ind i. Hun havde i alt sit hast med at få lukket vandet, så hun ikke fik oversvømmelse på de hvide fliser glemt at lukke døren, som nu stod på vid gab så han kunne se, høre og lugte alt der inde fra. Badeværelset var fyldt godt op af en duft af sæbe, meget muligt den sæbe der fyldte badekaret med næsten flere bobler en vand, som fuldstændig dækkede Kaidens duft, som han stadig var hans udvalgte blandt husets parfumer. Glemsom? Var englen glemsom? Han smilede lidt over at hun samtidig brugte ordet ’stadig’ så hun havde været endnu mere glemsom?
Han var rimelig sikker på hun ikke vidste han var der, og hun ville heller ikke kunne se ham stå i døråbningen, der han stod lænet op af muren uden for badeværelset som en anden stalker, og lyttede. Lysten til at sætte en skræk i livet på hende var fristende, men han lod pænt vær og blev stående, og lyttede. Da han hørte hendes stiletter klikke mod de hvide klinker drejede han om, så han stod foran hende med et lille smil på læberne. ”Ja, yderst spændene møde.” Medgav han hende mens han betragtede de lyse lokker, hvor der var nogle få af dem, som var blevet våde i spidserne af vandet. ”Vil du i bad?” Svaret lå ret tydelig foran ham, men der kunne da være en undtagelse, en hund eller en kat? Selvom hun ikke lignede en der havde nogle af disse dyr, der ville se helt urenlige ud i dette rene elegante hjem. Han fejede en lok hår om bag hendes øre med en let hurtig bevægelse, overraskende øvet, som om han selv havde brug for at gøre denne handling, men den blev ofte brugt som en lille, men nærgående handling, det var dog ikke hensigten for den denne gang, af den ene eller anden grund, hvilke godt kunne gøre ham lidt bekymret over hans eget helbred. Hun virkede som en virus på ham, der fik ham til at hoppe ud på et helt forkert spor, så han ikke fulgte sine normale rutiner, forfør en kvinde, få hende med i sengen, og skrid. Han stod lidt og kiggede på hende, før han åbnede munden, for at ville sige noget, men han vidste blot ikke hvad, så læberne blev atter lukket, mens han kiggede hende over skulderen, ind i de nydelige badeværelse med den kraftige duft af sæbe.
Han slog blikket ned i gulvet, og drejede væk fra døren, så hun kunne komme forbi hvis hun ønskede det, mens han forgæves prøvede at få styr på sig selv, ikke fordi han selv følte han joggede rundt i spinaten, for det gik da fint hvis han selv skulle sige det, men dét at han, både mentalt, psykisk og fysisk ikke ville tænkte og gjorde som han plejede foruroligede ham mere end han kunne lide. Kunne det være en evne denne kvinde havde? Hvor hun fik sit arme offer, i dette tilfælde ham, til at – hvad hed det? Blive anderledes? Hvis det var dét, kunne han bestemt ikke lide det, men af en eller anden grund var det mere frygteligt hvis det faktisk var ham selv, og hans egen krop, der ikke gad at følge efter ’reglerne.’

Hun stoppede brat op og tog sig for munden, mens vis dette havde været en manga så havde hendes hår rejst sig som spikes fordi hun blev så bange men det lå stadig blødt og glat ned af hendes ryg med de forskellige lyse nuancer mens hun blot stod og holdte sig for munden og så langsomt lod armene falde ned ved siden af hende i det hun sagde stille"Wauw.. sikke ... wauw.." hun grinte let og rødmede let over kinderne i flovhed, hun ville ha skriget så højt af skræk over han stod pludselig for an hende vis det ikke havde været fordi hun havde nået at holde sig selv for munden`? heldigvis.
Hun så undrende på ham og prikkede ham på næsen med et blidt prik og smilede så sødt med få sekundts lukkede øjne og hovedet let på skrå"Jah det kunne tænkes" hun grinte let og åbnede så øjnene igen så de orange lyse øjne betragtede ham og da hun fik et glimt øjenkontakt rødmede hun meget over kinderne og så hurtigt til den ene side hvor der var endnu en af disse muren hvor man kunne se ud over byen undtagen... at vis man stillede sig op af dette vindu var der dæknings flimmer helt op til brystet af en, så det kun var himlen der kunne se ned til ens badeværelse... eller vindugs pudser men der gik hun dog aldrig i bad når de kom..
Hun så dog mod ham igen, med et drømmende flovt blik, let skole pige rødmen over kindbene, let adskilte silkebløde rosa læber, mens hendes hjerteslag var langsomt og roligt, mens hun nærmest var ved at dåne over han rørte hende så blidt, den måde han strøg hendes hår væk... det var dejligt, en dejlig følelse af glæde inde i hende boblede lige frem...
Hun så lidt undrende på ham og sagde"Vil du da vente indtil jeg har taget mit bad?" hun så lidt på ham og smilede forsigtigt til ham med et tandpasta smil og berørte let sin læbe med tænderne bed blidt i underlæben nervøst..
Hun betragtede badeværelset og sagde"Har du egenlig et sted at være Andrija? ellers må du godt overnatte her?" hun vendte sig let om mod ham og strøg ham blidt over skuldren og mindes da han næsten havde kørt ind i en og sagde"Er du forresten okay?... altså efter det der skete tidligere i dag, i bilen" hun så stille op mod ham efter at hendes blik gled op af hans krop langsomt...
Hun kunne godt lide den måde han var på, man følte sig aldrig ensom i hans selvskab?, eller det havde hun ikke gjordt i nu heldigvis?. Han var spændende ikke for snakkende men ikke for stille, ikke for ond men heller ikke for god?, han var perfekt"Du.." hun så flovt væk og grinte så let mens hun roede sig i håret og sagde"Øhm hehe.. intet`??.. jeg.. øhm må hellere gå i bad jeg lover det tager ikke lang tid" hun smilede forsigtigt til ham og tog blidt fat i døren og sagde"Vis du begynder at kede dig kan du blot...? komme ud når jeg er i badet.." hun kunne jo altid skjule sin krop under boblerne?..
Så han ville ikke se hendes krop, hun anede jo ikke hun påvirkede ham så meget, for hende var hendes krop end ikke halvt perfekt, nej.. hun ville gøre den så perfekt som overhovedet muligt, men.. måske var den det allerede?.
Hun lukkede blidt døren i og afklædte sig med blide strøg af bh stropperne ned om skuldrene af sig selv, trusserne blev trukket ned om hendes ankler, mens toppen røg over hovedet og ned på det hvide gulv og langsomt skubbede hun det til side og satte skoene nær døren dog ikke for tæt så man ville falde i dem?.
Mens hun langsomt lod sin nøgne krop sænke sig ned i det boblende vand der skubbede let og blidt med en sød duft , dog ikke for sød men en mild sød duft..
Hun mærkede vandet på sit hår og tog langsomt en elastik og vilkede om håret så en hårlok lagde sig i hver side..(på hver side af ansigtet) som når folk havde hestehale og der var nogen lokker der ikke ville sidde i hestehalen men ved siden af ansigtet..
Hun smilede let for sig selv og delte sit lange pandehår så det gik ud til siderne så lokkerne blot rørte vandet blidt, og et vindu var åbnet oppe i hjørnet så der ikke blev for varmt inde på badeværelset men lunt..
"Andrija?.. du må godt komme ind vis du vil?" hun så let mod døren og lukkede så blidt øjnene i og sørger for at hendes krop undtagen skuldrene var i vandet og blidt lå hun der og nynnede en lille sang for sig selv..

Han mindes bestemt ikke at han havde sagt at han ville vente på hun ville tage et bad, men det kunne da godt være at de ord var faldet ud af gabet på ham, mens han var opslugt af sit helbred. Han havde jo ikke så fandens meget styr på hverken det ene eller andet, så hvis han havde sagt han ville, skulle det ikke overraske ham, at han havde sagt han ville vente på hende. ”Det kan jeg godt …” Han anede ved den søde grød ikke hvad han skulle sige eller gøre hvilke gjorde ham endnu mere bekymret, men hun kom da videre i teksten så han selv kunne halte bagefter hende. Spørgsmålet kom bag på ham. Han kiggede op på hende igen, trak lidt i smilebåndet. ”Hvis jeg må …” Han sprang let og elegant over det første spørgsmål da han ikke lige helt vidste hvad det ville gavne eller skade at besvare på. Jo, han havde da et sted at bo, men bestemt ikke på samme plan som hendes smukke overdådige lejlighed på det dyreste hotel i mange mils omkreds.
Han lod være med at reagere fysisk på hendes berøring selvom det ikke hjalp på hans såkaldte helbred inde i ham som vaklede endnu mere, og som gjorde ham mere og mere bekymret og vel med en snert af panik? En frygtelig følelse han udmærket ville kunne leve foruden, faktisk ville han helst aldrig møde den igen, lysten til at løbe væk var enorm. Det kunne også være at løbe skrigende væk, men han kunne ikke se sig selv skrige, så at løbe væk fortrak han, han ville sikkert få et hjerte anfald hvis han begyndte at skrige. Hendes spørgsmål kom som en redningsbåd i et hav af dårlig helbred da hun spurgte om hans egentligt helbred, og ikke hans mentale opbyggede dårlige helbred som han nu holdt fast i, selvom hun sikkert ville gå i gulvet af grin, hvis hun kunne læse hans forvirrede tanker. Enten dét eller også stå og glo forvirret på ham, inden hun løb skrigende væk. ”Der skal mere til at vippe mig af pinden end en kvinde der ikke kan køre bil.” Han smilede kort og håbede snart hun ville flytte sig, skubbe sig forbi ham eller noget, så han havde lidt tid til at få styr på sit ’helbred’. Han kiggede forvirret på hende, da hun begyndte at snakke og så afbryde sig selv, mens hun kastede sig videre i en ny sætning. Det var først efter at have kørt det hun sagde igennem hoved i revy flere gange at det gav bare en lille bitte smugle mening inde i hans ’syge’ hoved.
Hvis han havde ejet en hale, og den kunne bruges, ville den nok piske frem og tilbage som en sindssyg ved tanken om at han var indbudt til at komme ind til hende, når hendes krop var gledet ned i det boblet vand. Han ville nok i enhver anden situation finde dette træls og irriterende at finde det glædeligt at måtte følge med en kvinde ud på badeværelset! Men efter hans nuværende tilstand, eller hans hoveds tilstand – efter hans mening – var det et godt tegn, for så var han da ikke gået planken ud, og kunne ikke komme tilbage. Det undrede ham sådan gennemgående at en engel kunne få ham til at flippe helt og aldeles ud.
Han stirrede lidt ind i døren da hun havde lukket den, og udnyttede straks tiden til at rode op i sit hoved, eller det var vel mere at flygte fra tankerne ved at blive ved med at glo ind i døren og ligne en idiot. Øjne gled ned af døren, og fulgte de svage åre man kunne se i trædørens flader, ned mod metal håndtaget som havde efterladt et lille klik, da hun havde lukket døren. Han kunne svagt høre lyden af hendes sko der klikkede over de hvide fliser, lidt tavshed, meget muligt mens hun smed tøjet, og derefter et par klik, da hun tog sine stiletter af. Endnu en gang tavshed hvor han kunne koncentrer sig om metalhåndtaget der skinnede svagt i skæret fra lampen over hans hoved, som ligesom lyset inde i stuen gav et blødt roligt skær, som alligevel var uhyggeligt kunstigt. Hans tanker vendte fra lampen tilbage mod døren, hvor hendes stemme klemte sig ud, med hendes overraskende gode udtalelse af hans navn, samt hans tilladelse til at komme ind. Det lod han sig selvfølgelig ikke sige to gange, hvem gjorde dog det? Han greb fat i det hårde håndtag der var let køligt og trykkede ned, for at åbne døren, der var helt tavs, så han ville sikkert godt kunne være kommet ind hvis han ville før. Han stod og kiggede lamperne der oplyste rummet mens han lukkede døren bag sig med et lille klik. Hans hånd gled over dørkarmen til den fandt en stikkontakt som han trykkede ned, så rummet blev helt mørkt, kun oplyst af verden udenfor fra de store vinduer der dæmpede lyset udefra.
Det eneste der indikerede han kom var lyden af hans sko der lavede en dæmpet lyd da de gled over fliserne over mod badet hvor lyden stoppede. Han kiggede lidt ned på englen under ham, og kunne lige forstille sig en masse scener af den ene og den anden art, nogle mere normale for ham end andre.
Nu stod han så der, og anede ikke hvad i alverdens navn han skulle gøre, ud over bare at glo på de lyse lokker der med jævne mellemrum blev brudt af det mørke som gled i med det svage mørke omkring dem. Han blev ved med at kigge på hendes lukket øjne i noget tid, mens han stadig stod i vildrede med hvad han skulle gøre før han smilede for sig selv og lod en finger glide fra hendes fin formet øjenbryn ned over de markeret kindben ned over den fine hage for til sidst at ende på halsen, hvor den forsvandt.

Kaiden åbnede let de orange øjne der svagt lyste faktisk, som neon orange i mørket på en diskutek. Hun så let på denne Andrija og smilede sødt i det hun lagde sig mod kanten af boblebadet"nårh? så kom du alligevel ind" hun smilede let til ham med en sød mine over ansigtet og strøg let hårlokkerne bagved ørene af sine og betragtede så med et blidt udtryk, Andrija og sagde"Så da du snakkede om hende der ikke kunne køre bil, det lød næsten som om du mener alle kvinder ikke kan køre bil?" hun grinte let og sagde"tror du det er sådan?" hun tog blidt nogle bobler i hænderne og pustede dem let hen forbi Andrija og smilede så sødt til ham mens man pludselig kunne høre udrykning udenfor dog var det normalt at høre sirener fra politi der kørte her og der i Terre, dette var en by med mange fare og mange døds ofre..
Heldigvis for hende var Andrija ikke en vampyr og hun var ikke en dæmonisk fjende ? eller det var nogle engle vel?.
Hun sukkede let fra struben og anede ikke rigtig hvad hun skulle sige eller gøre men efter noget tids stilhed så hun blidt mod Andrija og sagde"Hvordan kan det være dine øjne er så smukke, er du født med dem?" hun var ikke født med helt orange øjne, hun havde faktisk haft et grønt øje for det ikke skulle være løgn, en fejl mutation der blev fjernet da hun fik sine vinger?, det var åbenbart så meget fjernet hendes magi at hendes ene øje tog skade kunne man vel kalde det og hun fik et grønt øje..
Hun så let på vandet og tog blidt fat i elastikken hun havde i håret og langsomt lod hun sit hår blidt falde ned af hendes ryg da hun satte sig mere op i vandet, dog ikke så hendes bryster var tydelige men man kunne da lige se starten af kavalere gang for ikke at sige det øverste af dem vis man da så efter det..
"Andrija? har du egenlig.. en kvinde altså.. du ved kæreste eller er du single lige for tiden" hun lod blidt sin ene hånd stryge over den våde side af hendes boblebad og hun tænkte inden i om han godt ville sove her"Du må godt sove inde i sengen vis du vil, den er så stor så du kan bare tag den ene side, jeg har en ekstra dyne inde i skabet" hun så let rundt og sagde"Forresten tag dig ikke af at det er så rent... det er skam tilladt at gøre noget beskidt, det blot.. 2 dage siden jeg flyttet ind så jeg ikke faldet helt til i nu og har mest af alt blot ladt det meste ? ... være" hun grinte let og sagde"dog boblebadet har jeg ikke lige ladt så meget vær med at bruge kan man vel sige" hun smilte sødt og grinte til ham.

Han kiggede tavst på hende, og kunne igen ikke finde ud af hvad i himlens navn han skulle besvare til hendes spørgsmål, for ja, han var jo kommet ind og her var han så, og havde stadig mere lyst til at løbe væk end at blive, prøvede han at bilde sig ind, men der var vel en grund til at han endnu ikke havde gjort det, og det var vel at hun var hende, og ikke andre? ”Jo, de fleste kvinder kan køre bil, men der er stadig nogle der ikke kan.” Han smilede kort og kiggede ned på hende. ”Jeg vil ikke benægte de ikke kan, men – hun kunne ikke.” han kiggede lidt på boblerne som hun pustede af sted tæt ved siden af ham. Han kiggede lidt ind i de farvede bobler som svævede igennem luften for at forsvinde ud af hans synsvinkel. Han vente sig om mod Kaiden igen, mens han lyttede til sirenerne udenfor der larmede utrolig meget. Havde hun et vindue åben? Han vente sig om, for at se om der var et vindue der var åbent, men der var helt lukket efter hvad han kunne se, så hvorfor det larmede sådan forstod han ikke. Han kiggede ned i fliserne, mens han overvejede om han skulle sætte sig ned eller om han skulle blive stående, et meget svært valg åbenbart. Han kiggede op på hende, da hun spurgte om hans øjne. ”Øh …” Han slog blikket kort ned, og smilede så. ”Dem er jeg vel født med, jeg ved det ikke.” Han trak let på skuldrene og smilede beklagende til hende. ”syntes du virkelig de er flotte?” Han slog en kort kølig latter som virkede hår da lyden reflekterede i de hårde klinker badeværelset var beklædt med. ”Det er da meget mere anderledes med dine, og de er smukkere.” Han fugtede kort læberne med en hurtig slikkende tunge. Han kunne virkelig ikke fatte hvad hun så i hans øjne, kvinde var mere optaget af hans krop, vel også fordi det var den han brugte på dem, hans øjne kunne godt bruges, men det var kroppen der var hans normale værktøj. Han nåde knap at tænke tankerne færdige omkring hans øjne før hun smed et nyt emne i hoved på ham. ”Kæreste?” Han trak igen på smilebåndet. ”Nej, jeg har ikke haft en i mange år, jeg er ikke typen der – har en, ikke hvad jeg selv ved.” Enten var det sandt, at han ikke kunne forelske sig i nogle, eller også var det noget af den største løgn han havde smidt i hoved på en, og det var en engel! Han var ikke typen der forelskede sig til højre og venstre, og det ville sikkert også koste ham mange kvaler hvis han havde gjort, men slet ikke at have følelser? Det virkede underligt selv i hans verden, hvor der ikke var så mange følelser ud over begær, som der derimod var masser af. Men følelsen kærlighed havde han aldrig rigtig haft, om det var godt eller dårligt for ham ville ligge hen i det uvise til han prøvede det. Han kom ikke videre i sin tankegang, der ellers ville have lagt op til en lang debat inde i hoved på ham. Hun skiftede igen emne, og han måtte bare hænge på, da hun nu snakkede om at sove. ”Nej, nej, jeg – tror bare jeg …” Han tøvede kort. ”Tager din sofa, hvis det er i orden.” Tanken om at ligge i en seng virkede tillokkende, ikke fordi han ikke selv sov i en seng der hjemme, men det var altid anderledes, især med en ny smuk kvinde, men om han ville overleve natten var et helt andet spørgsmål som han aldrig havde prøvet at stille sig selv. Havde hun kun boet der i to dage!?! Han kiggede overrasket på hende, men det forklarede jo en hel del om den pinlige renlighed. ”Godt, for ellers ville jeg jo ikke turde trække vejret.” Han satte sig ned på knæ ved siden af badekaret så han var i bedre højde med hende. Han placerede armene på kanten af karet og blikket rettet mod hende, mens de gled ned af hendes lige næse der skinnede let i lyset der kom ind fra de store vinduer. ”Ehm …” Han kiggede usikkert ud i luften et kort øjeblik før han kiggede på hende igen. ”Hvorfor egentligt alle de spørgsmål?” Han lage hoved let på skrå, nysgerrig efter hendes søgen efter viden. ”Ikke at det gør mig noget, er blot nysgerrig.” Tilføjede han hurtigt bagefter. Han kunne i bund og grund godt lide hendes hav af spørgsmål, hvorfor var som så meget andet i gemt i uvidenhedes tomrum. Hvor filosofisk! Tænkte han tørt mens han lod en finger glide hen af badekarets kølige våde kant lige over vandoverfladen.

Hun slog øjnene mere op da han pludselig sagde til hende at hendes øjne var smukkere.. hun så helt lammet ud og tog sig let til munden og rødmede så let over kinderne og så flovt væk fra ham og sagde"sy..syntes du virkelig?" hun kunne ikke fatte at han syntes hendes mærkelige orange lidt katteligende øjne var smukke, de virkede som en eller anden der var taget fra en anime syntes hun? og blevet bragt ind i virkeligheden eller en unaturlig dukke måske?.
Hun strøg let en hårlok bagved øret i højre side og vendte sig blidt mod Andrija igen og lagde hovedet let på skrå mens hun betragtede ham.
hun grinte let til hans kæreste prædiken og sagde stille"Du ligner skam os en mand der deler sig til alverdens kvinder.. altså.. ikke ment ondt men ment som at en med din krops bygning og skønhed ej kan tillade sig at tilhøre en kun?" hun smilede sødt til ham og sagde"dog burde du heller ikke lade dig nøjes med det næst bedste.. når du er så flot og unik et væsen som du nu er Andrija" hun smilede over de silke bløde læber af hendes der let i en vane blev presset mod hinanden og igen fik sin fyldige form efter som hun slappede af igen..
Kaiden smilede og sagde"Fordi jeg syntes du mystisk og interessant Andrija, og jeg vil rigtig gerne lære dig bedre at kende, have noget at snakke med dig om?" hun gav et forsigtigt smil fra sig til ham og lukkede så blidt øjnene i og lod langsomt et let "Mmmhhh" komme ud gennem de rosa farvede læber af hendes mens hun lod sig lægge der og nød vandets dejlige varme og hendes afslappende atmosfære og hun følte sig ikke truet over at have Andrija ved sin side, hun stolede skam på at han ikke gjorde hende noget ?.
Han var en mand der ku få alle og med alle var det sikkert også hende men hun havde dog heller aldrig været kæreste typen faktisk havde hun aldrig haft en, hun havde det med at hurtigt småforelske sig i fyres udseende men længere kom den dog heller aldrig end til det?.
Hun åbnede hurtigt øjnene i det hun syntes at kunne høre noget ?, "Hm?" hun syntes at kunne høre sin dør ude i den mørke stue langsomt gå op og ja det var den skam os, men ikke fordi der var en der ville bryde ind, men fordi hun lige var flyttet til så var der skam en der beundrede hende meget og ville skam blot give hende nogle goder fordi hun var så smuk, som frisk frugt og et slags vin der dog smagte anderledes end almindeligt vin?.. frugt vin kunne man vel kalde det?.
Hun så let mod håndklæderne og hviskede til Andrija"Hey.. håndklæde kan du række mig det" hun ville tjekke sagen ud og vis hun fik håndklædet af Andrija ville hun tage i mod det og langsomt rejse sig dryppende op fra badevandet uden at tøre sig, men gemme sin krop med dette håndklæde og så , slå det let om sin krop og hurtigt med et langt smidigt skridt , strække sit ben over kanten af badevandet næsten lydløst og liste ud i stuen og så tænde lyset og sige"Hvem er du!... og hva laver du her" hun så på fyren der stillede noget frugt på køkken bordet og han forklarede hurtigt at det var en velkomst gave fra persionalet og ham selv og at han håbede hun nød sit ophold?, .. hun så undrende på ham men smilede så sødt og sagde tusind tak og gik så hen og betragtede denne dejlige blanding af frisk frugt...
mens hun bagefter hurtigt fandt ind til badeværelset igen og Andrija der sikkert stadig var der inde? ved mindre han havde gået med hende..
fyren var gået ud af den hvide dør og tilbage var Andrija og Kaiden igen..
helt alene..
Hun dryppede let fra sit lange hår af badevand og hendes krop glinsede som havde hun badet i lak, mens lyset fik hende til at skinde helt..
som var hun pudset i flere år? som var hun ikke menneskelig"Jeg burde nok hellere få mig spulet under bruseren og få mig iført noget tøj så det ikke er ubehageligt for dig Andrija.. og det helt iorden du tager sofaen" hun smilede let til ham og strøg håret til siden over den ene skuldre og smilede forsigtigt.
*måske får jeg ham til at føle sig ilde tilpas?...* hun så lidt ned af sig selv, så hun for lokkende ud..? måske..

Han vendte blikket væk, imens hun snakkede løs om sine egne øjne, og så derefter om ham, som hun rost stil skyerne som om han var en lille dreng der lige havde lært at gå. Det var ikke fordi han ikke kunne lide det, hun sagde det som de fleste sagde, men det var alligevel anderledes. Hvorfor han følte det, vidste han ikke, men det var i grunden også underordnet. "Hvis jeg fandt en som jeg virkelig kunne lide, ville jeg da nok holde mig til hende, men jeg kan ikke se nogle problemer i det." svarede han lavt, stadig med blikket vent væk. Der kom ikke flere pip fra ham mens tiden gik lige så stille ud i et. Han lage hoved let tilbage, og stirrede op i loftet mens han undrede sig over hvad fanden der kunne være så mystisk ved ham. Han kiggede derefter ned af sig selv, i et åndssvagt forsøg på at se hvad det var hun syntes der var så mystisk ved ham.
Han lyttede tavst til hendes små lyde der slap ud over hendes læber og reagerede ikke så hurtigt da hun bad om håndklædet. Han vente sig om mod hende, og blinkede kort før han rejste sig op og følte sig som en snegl. Han tog et af de hvide håndklæder med hotellets logo på og gik over mod hende, for at give hende det. Han drejede let om på hælen, så han kiggede ud af vinduet, og lod hende rejse sig op, med lyden af vand der dryppede ned i karret. han blev stående hvor han var, til han var sikker på at hun havde fået håndklædet på, og gik hen mod døren hvor han slog trop med hende, og fulgte med ud i gangen, ind i stuen hvor der stod en eller anden tosse med en kurv med forskellige ting. Andrija kunne ikke helt placere manden, om han var kæreste, ven eller blot en tosse, som han først havde lignet. Efter begge personers afstand til hinanden måtte det være det sidstnævnte, ellers ville de nok være faldet hinanden om halsen. Da de havde haft deres lille korte snak, fulgte han efter hende ind på badeværelset igen, som en lille trofast hund med logrende hale.
"Ubehageligt?!" fnyste han kort til hendes kommentar om han følte at det var ubehageligt at hun stod med et håndklæde viklet omkring livet på sig selv. Han gik hen til hende så hun ville kunne mærke hans ånde hvis han pustede hårdt. "Som du selv siger har jeg set mange nøgne kvinder, flere end du aner, så om du så stod helt nøgen ville det ikke berøre mig ..." Han stoppede sig selv inden han fortsatte, og smilede så kort før han drejede om på hælen, og gik tilbage til døren. "Men tag dit bad, jeg venter i - sofaen." Han trykkede håndtaget ned, og forsvandt ud af døren, mens han med lange skridt gik ind i stuen hvor han kiggede på den kurv hun havde fået af den ukendte gæst. Han lod øjne glide igennem indholdet, men rørte intet af det, det eneste han berørte ud over gulvet var sofaen, da han satte sig godt til rette, lage hoved tilbage mod ryglænet og lukkede øjne og lyttede til stilheden omkring ham, der måske ville blive brudt af lyden af vand der løb, eller noget andet? Skulle aften forblive tavs? Mens han nu lå der og lyttede til stilheden benyttede han chancen for at få styr på sig selv, til hun ville komme tilbage og rode rundt i det hele så det blev et kaos igen.

Hun så flovt på ham og rødmede let over kinderne og sagde med en lille stemme der var virkelig flov over at ha spurgt ham om det var ubehageligt, selvfølgelig var det ikke ubehageligt for ham at hun stod her iført dette håndklæde, der var vilket let ind til hendes slim formede krop og den store barm samt... hendes flotte former og kurver?.
Nej han ville sikkert blot nyde synet men så hellere ikke mere? vis hun viste sig nøgen overfor ham? dog havde hun ikke tænkt sig at vise sig nøgen overfor ham.
Hun gik stille hen til bruseren da han var gået og hun smed let håndklædet og fik vasket sæben af sig og pustet let ud helt udmattet over at ha holdt vejret da han stod så tæt på af hende, hun tog sig blidt til halsen mens hun stod der og mærkede vandet løbe ned af hendes krop og tiden så småt gå..*hvorfor.. er det at hver gang han kommer så tæt på mig kan jeg slet ikke rør mig?* hun så flovt ned og mærkede hen af sine kinder den pinlige varme der var i dem, havde hun virkelig igen rødmet overfor ham, det var nærmest blevet en vane at rødme i hans nærvær?.. hvorfor os alle disse mærkelige tanker og spørgsmål, de mange ord der ikke ville stoppe med at komme ud af hendes mund os?, hvorfor var hun sådan overfor ham.. hvorfor var han sådan overfor hende?.
Hun sukkede stille og lagde sig blidt op af væggen eller nærmere lænte sig og lukkede så øjnene helt i og åndede let ud mens hendes hjerte bankede der ud af og hun langsomt mærkede vandet glide ned af hendes krop mens sæbe kom i håret og blev skyllet ud igen, så hun havde denne milde uskyldige duft over sig som altid.
Hun havde set så meget ind i hans metal grå øjne de smukke grå blå øjne af hans.. hun kunne forsvinde i drømmeland når hun så i dem, men Di Morga var ikke en by man skulle forelske sig i, eller for den sags skyld forelske sig i personer fra denne her by, det var som at være sindsyg eller erklær sig sindsyg for at være mere rigtig, folk i denne by var jo væsner, de var anderledes og blev sikkert mest af alt styret af kødelige lyster og begær?, hun ville ikke ende som en af hans små erobringer, det var helt sikkert, han ville aldrig nogen sinde komme til at se hende som han havde set de andre kvinder, dette var ej ondt tænkt men... hun ville blot ikke ses som en af de andre i rækken overfor ham, derfor var hun nok sådan og så ... forsigtig i sine ord og bevægelser.
Hun gik stille og roligt ud fra badet og tørte sig og iførte sig sit hvide silke undertøj dog ikke bh..
men tog en silke nat kjole i hvid og sort frynser forneden .. på og gik så stille og roligt ud fra badeværelset og smilede over at se Andrija og sagde så stille og roligt"godnat Andrija" vis han lå i sofaen ville hun blidt når hun gik forbi ham nusse ham i håret og så stille og roligt gå ind til soveværelset og stryge dynen væk og lægge sig i den dejlige seng og kigge ud af den store væg der var et helt vindu og kigge på byens mange farver og menneskerne der kunne ses i det fjerne over i den anden bygning der lå et stykke fra dem..
Dog kunne hun ikke rigtig sove, hvorfor vidste hun dog ikke helt men det var sikkert fordi Andrija var her?, ville han være væk imorgen?... måske.

Det kom som et chok for ham at hun roede rundt i hans hår, og han ville sikkert være sprunget op og være klar på alt muligt hvis det ikke havde kendt hendes dejlige duft før hun kom hen til ham. Den var nu blandet med den søde duft af sæbe som havde fyldt badeværelset. Han kiggede tavst op i loftet mens han lyttede til hendes dæmpet fodtrin da hun forsvandt op mod sit værelse. Da han hørte lyden af en dør der lukkede sig bag hende, satte han sig helt op, og kiggede rundt i den mørke stue der virkede tom og efterladt som det jo altid gjorde når man havde slukket for lyset, og var gået i seng. Han kiggede rundt, i sin søgen efter et åben vindue. Da han fandt et, rejste han sig op, og gik hen mod det, mens han kiggede på de mørklagte møbler der stadig fortalte om hvor pinlig rene de var. Da han stoppede stod han foran vinduet, og var i gang med at åbne det. Han følte sig ret sikker i at han nok ikke ville få lukket et øje denne nat, så at ligge henne på sofaen og rode rundt var der vel ingen grund til. Han lod fingeren glide hen over vindueskarmens glatte overflade, imens han nød lyden af byen under ham, samt den lette brise der kom ind af vinduet. Den var lun og varm, det var den jo på dette tidspunkt i Di Morga. Han lukkede langsomt øjne og lyttede til bilernes larmen nede på vejen mens han for sit indre blik konstant så de orange øjne, den fine næse, de høje kindben med den lette røde farve, som blev forstærket hver gang hun rødmede, de bløde velformet læber som enten blev bidt lidt i, eller presset let sammen, eller – gav ham hendes søde charmerende smil med let adskilte læber så man kunne se hendes perlerække af et tandsæt der sad under de bløde læber. Hagen var rund og velformet, som gled ned i en slank hals, som førte ned til hendes gudesmukke slanke krop, som stadig, selv i det frembragte billede inde i hoved på ham, virkede enorm tiltrækkende på ham. Det overraskede ham at han ikke havde kastet sig over hende med næb og klør, men noget havde åbenbart afholdt ham fra det, var det fordi hun var engel? Næppe, der var støre chance for at de var hendes lysende øjne som konstant flygtede fra hans, og kun én gang havde formået at kigge ind i hans. I sit indre blik iførte han hende den lyseblå kjole med det mørkeblå bånd omkring hende, lige under de velformet bryster og lod hendes hår falde ned af de brune skuldre der skinnede svagt i lyset der kom fra … Han stoppede sin lille film, og kiggede ud af vinduet, før han pressede læberne sammen, trådte et let skridt tilbage, og smækkede vinduet i, lukkede det til og drejede om på hælen mens han kort kiggede rundt. Han tøvede kort, før han strøg forbi kurven med frugtsaften eller hvad det nu var, videre forbi sofaen, hen til den hvide dør, der ville lukke ud til en lang gang, så han kunne komme hen til elevatoren og hjem, men da han havde lagt hånden på håndtaget for at trykke det ned stoppede han op og sukkede kort, hjælpeløst mens minutterne blot sneglede sig af sted. Det endte med at han langsomt slap håndtaget igen, og lod sig synke ned i den mørke sofa, og lukkede øjne, trods han stadig ikke var træt. Det var jo håbløst for ham, han kunne ikke en gang flygte! Han pressede læberne sammen til en smal streg et kort øjeblik, før han igen kastede sig i gang med at studere det mørke loft mens han af alt magt prøvede at holde de orange gyldne øjne ude af hoved.
Det var bestemt ikke nogle let sag, det var der imod hårdt og besværligt, de gyldne øjne blev ved med at presse sig på, med de rene uskyldige ansigt indrammet af de platinhvide hår, med de sorte striber der lige var en anelse længere end det hvide. Han var ikke sikker på hvad der ville ske, hvis han lod hende tone tydeligere frem, men han ville sikkert ikke kunne lide det, ikke at han ville hade det, men hans ellers så fine billede af verden fra hans syn ville totalt krakelere var hans egentligt frygt, det ville ikke blive som han kendte til, og det var vel i bunden det han var bange for? Håbede han lidt, for det andet det kunne være skræmte ham mere end noget andet, noget han prøvede at skubbe langt væk, meget langt væk.