Hyggeligt at møde dig -Alizah

Tid 23:23
Vejr mørkt.
Omgivelser træer og tomme hytter.
Årstid sommer.
Påklædning sorte stramme jeans, hvid top. Stiletter og en guld halskæde.

Mørket var faldet på for nogle timer siden, for flere timer siden havde det været lyst og dags væsnerne havde været ude, i det sidste par timer hvor det endnu havde været lyst. Hvor mørkets væsner endnu måtte gemme sig, de mørke steder, for ikke at få sol eller bare noget lignende på sig. Det samme galt Tamie, men heldigvis havde hun dog sit hus ude i Forrét skoven, hvor hun boede. Hvor hun næsten havde boet i hele sit liv. Hvis man ledigt godt og grundigt i skoven, ville man se lig af døde mennesker, engle og Aspara lægge rundt omkring i skovbunden, steder hvor hun havde smidt dem og ladet dem rådne op. men nu hvor natten var tråd frem, kunne nattens ædle og sande væsner med glæde træde frem. Frem for mørket hvor de havde gemt sig i dagslyset. Lyden af en dør der knirkede, i midten af skoven, kunne let høres. Lyden gav genlyd og ugler tuede. Et hus midt i skoven kunne nemt ses, fordi træerne der burde have været der, var fældet og var aldrig kommet op af jorden igen. Men nu var der et flot og yndigt hus der, en træhytte hvis man så ordentligt efter. En træhytte som så ubeboet ud, men døren var åbnet, men ikke af sig selv. Det havde en ung pige gjort. Pigen så mystisk ud, men det lignede ikke at en pige så ung, boede helt alene ude i skoven for sig selv, men hun var ikke alene, med hende kom der en sort kat springene ud af døren. Hvor efter den løb mod træerne, og videre ind i skoven. Pigen lagde let sit hoved på skrå, og så efter den sorte kat som nu var væk. Men hun vidste at katten nok skulle komme hjem. Hun rankede let ryg, hvor efter hun gik ind i huset igen, videre ind i en stue hvor hun åbnede et vindue, som katten senere hen kunne komme ind af. Hvis den ville ind. Det var både katten og pigens hjem, men dog var pigen ikke en gang nogen normal pige, nej faktisk kunne man jo ikke kalde hende for en levende pige, mere en død pige. Som havde et motto som sagde, døden er blot endnu en begyndelse på det liv du vil få. Ja hvis man da fik en til chance i livet, det havde hun fået. Men det var hun også temmelig taknemmelig for, hvis hun ikke var blevet til det hun var i dag, var hun sikkert død. Og der med heller ikke levende, men nu var hun jo på en måde levende. Pigen kom roligt hen til døren, og lukkede den, hvor efter hun låste den. Hun vendte et skilt som hang på et søm, på døren hvor der stod, Er ikke hjemme, kom igen senere. Pigen hoppede let ned af verandaen, hvor ellers hun fulgte en sti, som førte længere ind i skoven. Hun var sulten, tørstig. Hun ville på jagt, og det skulle ingen standse hende i at gøre, i så fald ville de dø, og blive mishandlet af hende, men de folk der som regel forstyrrede hende, faldt altid i en form for trance når de så hende, eller det gjorde mænd mere. Hun sukkede opgivende og satte i løbe. Hun kunne lugte blod, blod fra en engel. Hun slikkede sig lystigt omkring de lyserøde læber, inden hun standsede op ved nogle træer, hvor der lå en sårede engle. ”Hvad er der dog sket med dig?” Kom det fra hende, sådan kom det altid fra hende, når hun jagede men aller først legede. Englen svarede med gråd i stemmen. ”Ikke noget” vampyren sukkede lettere irriteret, over svaret. Når folk sagde det, vidste de som regel hvad hun var og prøvede på at finde på en eller anden lam undskyldning, så de kunne slippe væk fra hende, så de ikke kom til at dø. Englen forsøgte forgaves at komme væk, men da havde vampyren allerede fået sine hænder fat i hende, hun trak englen ind til sig. ”Rolig nu Tamie skal nok tage sig godt af dig” løj hun, inden hun fjernede noget af englens blonde hår fra halsen. Så hun kunne komme til med sine skarpe hjørne tænder, så hun kunne få noget at drikke. Hun nærmede sig blidt englens hals, hvor efter hun blidt trykkede sine tænder ind i hendes hals. Hun mærkede hvordan blodet kom i hendes mund, og hvor efter hun nærmest sugede det grådigt til sig. Hun fik tømt englen på under et minut, hvor efter hun slikkede sine tænder rene, sin mund ren. Hun betragtede let den blod tømte engle, hvor efter hun gab sig til at betragte stedet, hendes ansigt så ud til at være forfærdet. Som om hun tænkte at en anden havde gjort det og ikke hende selv. Der gik noget tid, inden hun vendte blikket mod englen igen. ”Drøm sødt” kom det fra Tamie, som havde sagt det hånligt og koldt.