Aftenfilm... Altid hyggeligt... (Angels)

Sted: Sal 3 i Byens Biograf...
Omgivelser: Kærestepar... Singler der higer efter at finde andre og andet...
Tid: 19:43..
Vejr: Stille aften... Intet uvejr...


Michael vandrede hvileløst rundt. Han ville have tiden til at gå indtil nattetid... Og hvad var bedre end at se en film til at få tiden til at gå? Han havde stadig en lille sum penge tilbage... Hvilket åbenbart skulle fyres af på en lousi film...
Endelig fandt han sin plads og satte sig ligegyldigt ned på den mens han kunne høre alle kæresteparrene sidde og hygge sig med hinanden før filmen overhovedet var startet... Og de havde selvfølgelig tilskuere... Singlerne der higede efter en Kæreste, prøvede at leve sig ind i Kæresternes liv...

An vidste ikke hvad hun lavede her, normalt var hun ikke udenfor det forladte galeanstalt. Maison de fous, betragtede hun som sit hjem. Hun var skrøbelig og svag. Hendes tøj var beskidt fordi hun var fattig, det kunne nemt ses på hende, selvom hun havde gode former og generelt en flot krop. Det kunne forstås at ingen mænd gad hende, men hun havde det også noget svært ved at stole på en mand, fordi hun var blevet voldtaget inden at hun kom til Frankrig. Af en mand som hun selv havde dræbt efter inden at hun selv blev dræbt. Et lydløst suk undslap fra hendes læber, da hun begav sig ind i den biograf sal hvor hun skulle være, for at se den film hun skulle se, helt alene, hun så godt alle de kæreste par som sad og hyggede sig med hinanden, tanken strejfede hende bare om hvornår de slog op med hinanden, tøvende gik hun ind på den række hvor hun skulle side og satte sig langsomt ned ved siden af en mand, hun ikke kendte. Nogen gange overvejede hun om hun skulle gå tilbage de Maison de fous og bare gemme sig der. Hun var jo grim, imens at hun havde en t-shirt på hvor hendes ærmer havde farven blå, men på midten af trøjen havde farven hvid. Der var en masse huler i den, lige før at hun egentlig bare kunne smide den ud også bare gå i bh. Men det ville hun ikke. Hun havde nogle sorte tætsiddende hullet bukser på, og en halskæde rundt om halsen, som hun altid havde på sig, altid. Hvor der var et vedhæng på den, et slags metal af et stykke, som hun kunne bruge til en masse ting. Det var et skarpt stykke metal. Hendes hår sad løst og det var naturligt med farverne hvid og sort. Hendes yndlings farver. Hun havde et hårbånd på, som matchede til hendes hår. Ellers havde hun også piercinger, septum, angel bites og snakebite. Hun havde sort fin make-up på omkring øjnene, længst nede på hendes ryg havde hun en tatovering, som var et hjerte fordi hun troede på kærlighed, ægte kærlighed.

Michael kedede sig... Hvilket han var sikker på han både ville gøre før, under og efter filmen... Men det så dog ud til at live lidt op da den nyankommende trådte ind gennem dobbeltdørene til salen. Mange af fyrene fulgte hende med øjne, selv dem som havde travlt med at kysse deres kæreste... Men Michaels brune øjne slap hende ikke af syne så meget som et sekund... Hun var anderledes... Hvilket Michael selv mente var godt...
Michael var simpelt klædt så han ikke ville tiltrække for meget opmærksomhed, selvom han gjorde det ligemeget hvad han var klædt i. Underligt nok så kiggede kvinder altid efter ham, som om han var en Vampyr, hvilket drev Michael lidt til vanvid, men ellers generede det ham ikke synderigt... Da han for det meste endte med at slå kvindernes jalousie kærester ihjel...
Han løftede en hånd, nærmest som en hilsen til den nye pige i den lille sal. Han vidste ikke hvorfor, men han ville gerne snakke med hende... Der var noget over hende som der ikke var over nogle af de væsner som Michael indtil nu havde mødt og lagt ordentligt mærke til.

An vendte sit blik mod drengen som sad ved siden af hende, imens at hun trak vejret roligt og slappede af i kroppen, "Tager du tit i biografen?" spurgte hun så stille med et skævt smil, og lagde sit hoved en smule på skrå, imens at hun så på den ukendte fyr. Hun havde jo aldrig mødt ham før, men så om igen, hun havde jo tilbragt næsten hele sit liv i den forladte galeanstalt efter at hun var flyttet til Frankrig, da hun var så bange, uden at hun helt præcist vidste hvorfor. Grunden var nok mest den at hun var bange for at blive såret og hun havde ikke fået noget at spise i lang tid, heller ej noget at drikke, det gjorde at hun var så tynd som hun var, An var nok nogen af de tyndeste kvinder i verden. Hun bed sig diskret i læben, imens at hun ventede på fyrens svar, hvis navn hun ikke kendte.

"Nix... Det er min første tur" mumlede han tilbage til hende og rakte hende den underlige sodavand han havde fået foræret nede i kiosken. Michael havde aldrig prøvet at være i Biografen, men det betød ikke at han ikke forstod den... Men han anede vitterligt ikke hvad han skulle vælge så han lod ekspidienten bestemme og hun havde selvfølgelig også sagt at han skulle også købe noget... OG da han ingen anelse havde om hvad han skulle vælge, valgte hun det hele for ham og efterlod ham med en stor pose popcorn som han ville ende med at smide ud, pose karameller og en Jumbo sodavand... Med en eller anden Sodavands blanding i...

Hun nikkede så stille til hans svar imens at hun kiggede på ham. "Det er din" sagde hun og smilede skævt, An kunne ikke tage imod det, "Men.. det er også min første gang" sagde hun stille, inden at hun langsomt lænede sig tilbage i stolen og lod sine brune øjne hvile på ham igen, "Angels Kirkawall" sagde hun og rakte sin ene hånd imod ham. "Undrede mig over hvorfor du ikke havde en kæreste med.. denne her sal er nærmest kun fyldt op med kærestepar" mumlede hun, dog lige til at han kunne høre det, hun fugtede sine let fyldige læber, inden at hun kiggede en smule ned af sig selv, uden at sige mere, An håbede ikke på at hun gjorde ham sur eller noget værre. Hun sagde det bare af ren nysgerrighed.

Han tog hendes hånd og rystede den blidt. "Michael" sagde han og tænkte lidt over hendes spørgsmål. "Kunne stille dig det samme spørgsmål" sagde han med et lille smil og stillede meget forsigtigt alt slikket fra sig som om det ville springe i luften hvis han bare smed dert fra sig. "Kan godt være det er mit, men jeg spiser det ikke" Mumlede han mere henvendt til sig selv end til Angels.
"Men jeg har ingen kæreste fordi jeg lige er ankommet" Mumlede han til hende da lyset blev dæmpet og musikken begyndte at spille til trailerne...
"Hvad med dig selv... Du ser da ud til at kunne vælge og vrage" sagde han og det lod til at han havde ret... Alle fyrene kastede, hvad de troede, skjulte blikke på Angels nu og da.

Hun tog så imod det, men stillede det ned i sådan en holde ting, som var lige ved siden af en, i stedet for at man skulle holde på sit slik og andet møg i hånden. An hævede det ene bryn, da han sagde at han ingen kæreste havde og begyndte at sige med at hun kunne vælge og vrage. Hun rystede svagt på hovedet, "Nej.. det kan jeg ikke er også single og har aldrig haft en kæreste" sagde hun og kiggede sig lidt omkring og over sin skulder, imens opdagede hun godt at nogle mænd kiggede på hende, men hun fik kuldegysninger ved tanken. "Hvis du syntes at jeg kan vælge og vrage.. så tager du fejl" sagde hun stille da hun opdagede at trailerne var gået i gang. Hun sukkede stille, inden at hun kiggede på ham igen. "Kys mig hvis du vil.. betragt mig som din kæreste.. så de andre mænd vil holde sig væk" sagde hun med en hviskende tone i stemmen, imens at hun lænede sig lidt hen mod ham, så hendes ene bryst pressede sig lidt mod hans hud. An var ikke helt glad for det, men hvem vidste hvad der ville ske? Måske kom hun til at lide det. Men hun vidste heller ikke hvordan Michael ville reagere på det. An vidste bare at hun heller ikke gad at flere mænd så efter hende. En tanke strejfede hende, hvis at han ville gøre det, så forstod hun ikke hvorfor fordi hun jo var beskidt og var fattig. Alle de ting som gjorde at det var sjældent for en pige som hende, at en dreng eller en fyr som han ville kunne finde på sådan noget. Der ville kun være mænd til at udnytte hende.

Michaels udtryk i ansigtet var Forfærdet, men han havde haft ret... Den her pige, hun var virkelig anderledes...
"Jamen... Det vil da være lidt umoralsk" sagde han og kiggede hende kort over skulderen så hans blik mødtes med en af mændene. Mandens blik var fyldt med lyst og begær... Ikke bare fyldt, det nærmest lyste ud af ham og det kunne ligefrem mærkes, men ikke kun fra ham... Nej mange af de andre mænd sad også og kiggede på hende med den samme lyst og begær... Og da Michael kiggede sådan rundt, så han også at flere af kvinderne kiggede hen imod dem, men det var rettet på ham... Det ville hjælpe dem begge hvis han faktisk gjorde det... Så hvorfor ikke bare gøre det?
Inden hun kunne nå at sige mere, greb han hendes hoved blidt og kyssede hendes læber som enhver kæreste ville gøre... Det skræmte de fleste af mændene væk, men der var nogen der stadig kiggede...
*Hun er vel ligeglad lige hurtigt hvis det skræmmer de allerværeste væk* tænkte han hurtigt og kyssede hende endnu vildere og kyssede hende på halsen... Det fik alle til at kigge hen på filmen... Alle som en...
"Undskyld... Jeg skammer mig over det" hviskede han til hende så ingen af dem ville kunne høre ham snakke sådan til hende... Så ville de bare tro der var noget galt med dem og så ville de øjne muligheden for at få fat i Angels for dem selv...

An hævede det ene bryn inden at hun lukkede sine øjne lidt og bare kiggede på ham ud af øjenkrogen, imens at han kyssede hende, havde hun ikke regnet med og alligevel nød hun det, men åbnede sine øjne da han kyssede videre ned mod hendes hals, "..Du skal ikke sige undskyld" sagde hun stille med et skævt smil inden at hun fugtede sine læber, og lagde sin ene hånd hen på hans brystkasse. "..Du skal ikke skamme dig.. det var lidt umoralsk.. det har du ret i" hviskede hun med et lille suk, inden at hun førte sin hånd om bag hans hoved og trak ham til sig hvor hun lod deres læber ramme hinanden igen, hun kyssede ham blidt igen inden at hun startede et nyt kys. Det var bare som om at der var en eller anden gnist inden i hende som startede det, at hun gjorde det. Hun kunne ikke helt forstå det og hun kendte ham jo knap nok? Af og til lod hun sin tunge glide ud for at slikke ved hans underlæbe, imens at hun lod sin hånd glide ned på hans brystkasse igen. Hun vidste ikke om han ville, men hun prøvede sig bare frem.. prøvede på at finde nogle grænser for hvor langt hun egentlig måtte gå frem.

//Skal logge, men kommer på i morgen igen :) //

Michael nød kysset, ingen tvivl om det. Det var sødt, saftigt og varmt... Som et brus af lykke derberørte kort hans læber, men der var en nagende tvivl i ham som han ikke kunne slippe... Og den kom kun frem når hans læber mødtes med hendes... Kysset var dog stadig dejligt og hendes berøringer var så blide... Han lod hende gå lige så langt frem som hun selv ville... For Michael havde trodsalt ikke så mange grænser, men når kysset var færdigt, måtte han fortælle hende at han ikke var på udkig efter nogen kæreste eller lignende...
Han lod langsomt sin tunge køre ind i hendes mund og legede blidt med hendes.

//Sorry Ukreaen...//

An stoppede hurtigt snaveriet da hun mærkede hans tunge, og hun trak sine ben op til sig, inden at hun havde sat sig mere til rette i stolen og slog sine arme omkring dem, hun vendte sit blik op mod den store skærm da filmen var begyndt. Imens at hun prøvede på at slappe af i kroppen og trække vejret roligt, "Bliver nød til at gå" sagde hun så stille og bed sig diskret i underlæben, "Skal tilbage til den forladte galeanstalt" mumlede hun og rejste sig derefter op fra stolen, hun kunne ikke være her mere, det magtede hun ikke, hun havde kun galeanstalten i tankerne, ville kun være der og ingen andre steder, galeanstalten var der hun holdte sig til og det var der hun kunne beskytte sig selv. "Glem alt det som er sket" sagde hun køligt inden at hun begyndte at gå ud fra rækken af og ignorerede alle blikke og den snakken som fandt sig frem i salen. Hun ville bare ud fra salen. Væk fra stedet og direkte hjem. Hvad fanden lavede hun? Det var som om at hendes selvtillid før var kommet frem? Hun plejede normalt at holde afstand fra mænd, fordi hun før var blevet voldtaget. Men hun havde direkte lagt an på en fremmed mand?! *Du er sindssyg som du altid har været..* tænkte An letter irriteret imens at hun spasserede forbi og hoppede af og til forbi folks fødder, som var i vejen for hende.

Michaels øjne blev store da han så hvordan hun straks skyndte sig væk... Han blev nød til at stoppe hende... Nej... Han blev ikke nød til det... Han følte mere at der var noget han var nød til og hun skulle være i nærheden af ham... Intet mindre end det.
Han så hvordan nogle af de mænd der havde kiggede efter hende, nu så lystigt efter hende da de jo lige havde troet at de havde slået op. Michaels vrede og mordlyst blandede sig sammen og blev til en ny følelse... Noget han endnu ikke havde prøvet at opnå, eftersom han havde holdt sig blandt andre Dødsengle der normalt ikke udviste følelser, men blandet med mennesker, der havde følelser bankende ude på trøjen, kune han ikke undgå selv at få følelserne frem i sig selv igen. Og denne nye følelse... Denne Hævngerrighed, fik ham til at rette det koldeste dræberblik direkte imod manden og han slog forskrækket øjne op.
Michael var forsvundet fra sit sæde da manden kiggede efter det brændende blik han havde følt i nakken og slappede kort af, lige indtil han mærkede en jernhånd gribe fat om anklen på ham. Michaels hånd var dukkede ud af ingenting, men det var ikke sandt... Den var dukkede ud af mørket og der var mørke overalt... Tættere end skygger, skræmmende som fanden... Blodet brusede rundt i mandens krop og han ville skrige, men en blodklump på størrelse med et æg havde snøret sig sammen i hans hals og han kunne ikke sige en lyd. Han kunne mærke hvordan hjertet langsomt holdt op med at slå da der intet blod nåede frem til det.
Michael stod med lukkede øjne, filtret ind i mørket bagerst i salen og kunne mærke hvordan mandens liv langsomt ebbede ud. Langsomt blev til hurtigere og hans pludselige hjerterytme tog til i et sidste helhjertet forsøg på at starte med at banke igen før det så døde helt...
Det var gjort... Manden var død...

An stoppede op da hun fik øje på Michael som var dukket frem ved en anden ubekendt mand, som han utroligt begyndte at tage livet af manden?! Hun hævede det ene bryn, imens at hun mærkede tårerne presse på. Det var meningen at hun ville fortsætte med at gå sin vej, men noget holdte hende tilbage, noget havde sømmet hendes fødder fast, så hun ikke længere kunne gå den vej som hun ville. Langsomt kunne hun også mærke vreden i kroppen stige i hende, nærmest som om at der dukkede gnister frem i hendes øjne, "MICHAEL.. hvad fanden har du gang i.. hva?!" spurgte hun køligt og gik hen mod ham med lette skridt, inden at hun vidste af det førte hun sin ene hånd mod hans ansigt hvor hun med et hårdt slag gav ham en lussing. "Gider ikke at se mere blod eller død, har set nok af det!" hvæsede hun og et suk slap ud gennem hendes næse, imens at hun trak vejret tungt, hun skiftede af og til med at kigge på Michael og den døde mand. "Alle mænd.. er bare ens!" mumlede hun og havde lyst til at slå ham igen, lysten til at skade ham. Også alligevel kunne hun ikke gøre det. "Hvorfor?" spurgte hun stille imens at hun tog et skridt tilbage, så der kom noget mere mellemrum imellem dem. Hun kiggede ned i jorden imens at hun ventede på at høre hvad han havde at sige til sit forsvar, inden at hun forlod stedet. An kunne ikke forstå hvorfor mænd var så modbydelige. I stedet for at sætte sig ned og nyde livet, finde en elsker og holde af hende, og kun hende. Ingen andre. Tænke på at stifte familie i stedet. Og lagde være med at skade og såre nogen, som Michael lige havde gjort..

Michael var ikke engang sur over hendes slag... Han var faktisk ligeglad... Den brændene følelse der før havde været ved at koge hans indvolde var væk... Som om Angels slag havde bragt ham tilbage og i orden. Han kiggede på hende med nogle tomme øjne et langt sekund før han så fandt ud af hvad hun snakkede om. Han åbnede munden for at svare, men der kom intet... Ikke en lyd eller noget andet. Hurtigt smækkede han munden sammen og prøvede så igen. "Han ville overfalde dig ligeså snart du var kommet ud!" Hvæsede han vredt tilbage og kiggede længe på hende. Han ville aldrig gøre som Angels... Lige meget hvad, ville Michael altid være en dræber... Den hviskende stemme i vinden, lige inden man dør... Sådan havde det altid været og sådan ville det altid være...
"Jeg kan ikke forstå jer mennesker" sagde han og kiggede bare på hende med et forvirret blik.

"Kan ikke forstå sådan et misfoster som dig.." sagde hun og bed sig let i læben, "Og desuden er jeg ikke et menneske!" hvæsede hun, utroligt at han ikke havde bemærket det, An var en alf som bare var i sin menneskelige skikkelse, normalt var hun bare et mikroskopisk væsen, som ingen rigtig lå mærke til, efter noget tid lagde hun sit hoved en smule på skrå, imens at hun kiggede afventende på ham. "Af en dødsengel at være.. hvorfor lod du ham så ikke overfalde mig?" spurgte hun dernæst stille og førte sine arme omkring sig selv, imens at hun også var forvirret over det hele, An kunne ikke forstå noget af det som var sket. "En dødsengel dræber kun.." sagde hun lavt og vendte sit blik ned mod gulvet og betragtede det som om at det var noget interessant. Hun havde mødt en dødsengel på et tidspunkt og vidste derfor at Michael godt kunne gå ud fra at være en dødsengel. Men hun var selvfølgelig ikke sikker, hun gættede sig bare frem til det. Måske havde hun også gættet rigtigt? "Af alle mænd.. ville man også have ladet mig blive overfaldt uden at tænke på så meget at hjælpe mig, fordi jeg er den person som jeg er.. fattig og beskidt"

Michael kiggede bare på hende... Han var ligeglad om hun var alf... Hun opførte sig som et menneske i hans øjne... Skørt... "Og Dødsengler dræber ikke kun... Jeg er bare blevet trænet til det" Sagde han hvæssende som en kat og kiggede bare på hende. Han ville ikke tillade at nogle blev overfaldt alene på deres baggrund... Måske fordi de havde trådt personen over tærene... Men der var ingen grund til at overfalde blot fordi nogle var fattige og beskidte...
"Og hvis han havde overfaldt dig, ville jeg ha slået ham ihjel på en værre måde end et simpelt Hjertestop..." Sagde han og kiggede ligeud på hende... Det var sandt... Hvis han nærmede sig hende og lagde en finger på hende, ville han sandsynligvis flå ham fra hinanden...


//Ska logge...//

An kiggede på ham og lyttede efter det som han sagde. "Hm.. er du ved at falde for mig?" spurgte hun med en kølig stemme, imens at hendes mundvige fortrak sig i et charmerende smil. Selv når de ikke kendte hinanden så godt, ville en dødsengel ikke hjælpe en alf som hende, hvis hun virkelig kom ud for farer, uden at der var nogen følelser idet. Eller tog hun fejl? Det vidste hun ikke og hun ville skam også få svar efter at hun havde spurgt ham jo. Hun så afventende på ham imens at hun lagde sit hoved en smule på skrå. "Eller tager.. jeg fejl?" spurgte hun igen, og fugtede sine let fyldige læber, inden at hun overhovedet havde fået et svar, undslap hun et lydløst suk. "Kan jeg måske komme med hjem til dig.. og få et bad?" spurgte hun og gik tættere hen mod ham imens at hun så ham i øjnene. "Det.. har ikke nogen steder at bo.." sagde hun stille og bed sig letter forførisk i underlæben, det skete igen med at hendes selvtillid steg. Hun lagde sine hænder op på hans skulder og kyssede ham blidt på kinden.

Michale kunne mærke hvordan det brændte der hvor hendes læber havde rørt hans hud og han kiggede bare længe på hende. Han havde følelser for hende, men han elskede hende ikke... Han havde hørt om den følelse, og havde endnu ikke følt noget der kunne nærme sig den stærke trang der kom af at elske nogen... Nej intet.
"Desværre... Jeg har ikke selv noget hjem" sagde han og det var sandt... Han var kommet til byen med det tøj han stod i og intet andet... "Selvom jeg gerne ville, kan jeg ikke" sagde han og kiggede hende bare i øjne med sorg i dem.

"Uhm.. det er okay" sagde hun og nikkede kort, inden at hun sendte ham et smil. "Som jeg før har nævnt.. så troede jeg at du havde det" hviskede hun stille og bed sig let i underlæben, inden at hun så sig omkring i biografen, "Skal vi blive... eller skal vi gå vores vej?" spurgte hun, ham af ren nysgerrighed, imens at hun kiggede på ham, fugtede let sine læber, "Eller... hvad vil du?", An sagde det på en meget blidt og sensuelt måde, men dog ikke fordi hun lagde direkte an på ham. Hun vidste ikke rigtig hvad hun ville og hun ville ikke have noget kørende med ham eller på den måde flirte med Michael hvis han ikke tog det som sådan seriøst. Og det vidste hun jo intet om, An vidste bare at hun ikke ville blive såret igen.