Tryg... Men trist [Diego]

S: Terre gågade.
O: Få mennesker. De fleste er enten fulde eller fattige *Dubble F!*
V: Let brise. Sommer vind. Køligt da det er om aftnen.
T: 23:03
P: Hvide og gul stribede gummisko. Hvide shorts. Hvid skorte bundet ved mellem brysterne, som var det det eneste fornuftige og med gule pletter, som lingede malerpletter.


Klokken var mange. Vejret var køligt. Ikke meget køligt, men køligt, men det var ikke nok til at man ville tage meget tøj på. Man kunne måske få kuldegysninger men det var varmt nok til at man ikke blev forkølet dagen efter. Eller Laura mente selv bestem at hun ikke ville blive forkølet dagen efter.
Laura havde langt glat lyst hår, som havde et gult skær, som i dag sad nede langs hendes meget svaj ryg, som normalt ville få folk til at se tykke ud, men Laura så ganske tynd ud med en helt flad mave.
Hun havde et par gule og hvid stribede gummisko på, hvide shorts og en hvid skjorte som var bundet fint sammen mellem brysterne og som havde gule pletter som lignede malerpletter.
Hun følte sig godt tilpas i mørket. Hun lyste nemlig op på så mange måder. Hun var en Aspara, og var derfor utrolig smuk. Hun havde bleg hud og meget lyst tøj. Hendes makeup fik hendes narturlige lyseblå øjne til at skinne og hendes lange hår fik hende på en eller anden underlig måde hende til at se meget meget tynd ud.
Laura var dog ikke så glad selv om hun følte sig tryg i kulden. Hun havde nemlig tilkendegivet sine følelser for en som hun havde meget høje følelser for, men han ville ikke godkende hendes følelser eller gengælde dem...
Hun gik nu langs muren i Terres gågade. Hun gik som svævede hun. Hun kunne godt se elegant ud selv om hun var trist. Hun havde hovedet højt så hun måske kunne holde tårerne inde. Hendes arme var ned langs hendes side og svingede roligt i takt med hendes svævende gang.

En mørk skikkelse bevægede sig et sted inde i mørket og skyggerne. Hans blodbegær for natten var stillet, men han var ikke tilfreds. Hans bytte havde gjort det alt for let for ham og jagten betød ofte mere for ham end blodet i sig selv.
Han var iklædt sort fra top til tå og hvis ikke det sorte hår dækkede over hans ansigt, ville kun de brændende røde øjne være synlige i skyggerne. Den blege hud lyste svagt op, men ingen så ud til at ligge mærke til ham. Sådan kunne han lide det. Kun hans ofre skulle se ham. Når man ikke vækkede opsigt kune man drikke i ro og mag - eller bare nyde jagten. Han havde set mange smukke piger gå forbi ham i byen, men ingen med en sådan skønhed, at han blev nød til at eje hende.
Hans skridt gav et svagt ekko på den ret så tomme vej. Alt man ellers hørte var den lave samtale fra de hjemløse der sad og forsøgte at holde varmen. Den kolde nat ville få ramt på dem, selvom der stadig var en anelse lummert, hvis ikke brisen var der.
Han sukkede svag og stoppede så op, da hans blik pludselig faldt på en pige længere fremme. Med det lange lyse hår og der midt på den mørke gade fuld af bumser og fulderikker lyste hun op med en utrolig ynde. Han smilede skævt men der var ingen følelse i det andet end længslen efter jagt og ny skønhed.
Med det onskabsfulde smil på læberne begyndte han roligt at gå mod hende, uden at han tænkte over sin handling.