Its this my destiny? [Privat]

Da kysset blev brudt, havde han et lille problem, for han vidste godt hvad han ville, men det var næsten umuligt at føre det ud i livet, med hånden oppe i hendes hår. Han tøvede kort, mens at han prøvede at trække sin hånd til sig, men det gik ikke så godt, desværre, men efter en lang hår kamp, hvor han måtte bruge den anden hånd, kom hans hånd da fri, så han kunne skubbe hende ned på gulvet ved siden af sig, mens han gav hende et kort kækt smil.
Jo, han vidste hvad han ville, og ville nu, da han kunne, føre det ud i livet, lige om lidt. Han lage sig til rette på hendes mave, og lukkede øjne et kort øjeblik før han gav et kort smil, og håbede hun snart havde fundet ud af, at hun var hans udvalgte pude, mens han lige ville taget et – powernap?! Det var hårdt! Ikke ligefrem noget man kunne kalde let, og så kunne hun underholde ham hele natten, hvis hun ville, for nu ville han sove! Basta. Han lukkede øjne igen, mens han mærkede hendes stille sænkende og hævende mave under sig, som passede perfekt til hendes åndedræt, der slap ud mellem hendes læber.
Han fandt hendes læber, ved at gætte og føle sig lidt frem, det tog ham ikke lang tid, da han jo lå på hendes mave. Da de let fandt den, lod han sine hænder stryge over hendes læber, og let skilte dem, for så blot at glide videre ned på hendes kind, for så at ende med at dumpe ned på gulvet. Han selv havde ikke noget problem med ikke at have nogle madras at sove med. Han havde hvad han skulle bruge. Han sukkede kort før han let skilte sine finger, for at fange hendes hårlok som han let legede med, før den stoppede op. Det hele havde han gjort med lukket øjne, mens han blev ved med at lytte til de svage dunk fra hendes hjerte, som virkede rolige og søvndyssende.
Han snoede hendes hår igennem sine fingere mens han nu skiftede til at lytte til hendes hjerte, og derefter regnen der trommede let på taget i en uendelighed. Igen stoppede han fingere med at fingerer med hendes hår, og begyndte ikke igen, men blev liggende i hendes hår, mens hun ville kunne høre hans dybe åndedræt der på ingen tid ville afsløre at han var langt væk, meget langt væk.
Han havde selv syntes det havde været enormt trættende at være alt det igennem, og nu ville han sove, og det fik han også lov til, meget, hvis hun da ikke vække ham, men han ville blive en ganske svær opgave at vække, da han var helt og aldeles væk, og virkelig skulle ruskes igennem hvis han skulle vågne, hvilke han håbede hun kunne vente med at gøre til om laaaaaaaaang tid, ikke nu – nej ikke nu.

Det var noget af et chok hun fik som hun lige pludselig lå på gulvet. Det var noget helt andet end at ligge på Andrijas varme krop, gulvet var koldt og ikke det mest fantastiske sted at ligge, men lige så snart Andrija havde placeret sit hoved på hendes mave, lagde hun ikke sønderlig meget mærke til det. Lidt ligesom tidligere da hun havde kolliderede med gulvet i hendes højeste punkt med lyst og begær. Hun smilte som han lagde sig godt til rette på hende, og et stille grin fangede også hendes læber som hans hånd rakte blindt ud for at kærtegne hendes ansigt, hendes læber, kind. Og så igen endte de i hendes hår. Som han lå der med øjnene lukkede så han helt sårbar og uskyldig ud, og den varme følelse flød igennem hende som hun tænkte på at han var hendes. Blindt fumlede hun bag sig og fandt noget af deres kluns hun så lagde under sit hoved. Hun vendte sit hoved så hun kunne betragte ham som han lå der. Hans kønne ansigt der bar smukke metalgrå øjne, der skinnede sølv, og var gemt bag fine øjenlåg, hans bløde læber der uden tøv kunne deres job. Den flotte muskuløse krop, der havde flotte, stærke arme på sig. Hendes øjne gled i, og hun måtte tvinge dem op for at lade sine øjne tage ham ind igen. Langsomt lod hun sine ene hånd falde på hans hoved og lod den glide om i hans hår som hun lod sine fingre omfavne. Hun var egentlig utrolig træt, og når det kom til stykket var det egentlig ikke værst at ligge her. Med et sidste kig på ham lod hun sine øjne falde i og mærkede hvordan hele hendes krop langsomt slappede mere og mere af som hendes vejrtrækning blev dybere og dybere. Hendes håndbevægelse var der stadig da hun ikke var faldet helt i søvn, der ville dog ikke gå lang tid. Hun kunne ikke sige særlig tit at hun havde lagt sig til at sove, nøgen i et skur, på gulvet. Men det var bare det spontane ved dem hun så godt kunne lide. Det afslappede ved dem. Med sin frie hånd fik hun fat i hans frie hånd, og hun flettede deres fingre. Både så hun vidste at han var der, men også bare for at holde fast i ham. Så han ikke forsvandt fra hende. Ikke at hun mente han havde tænkt sig det overhoved. Men hun var åbenbart hysterisk inden i hvad det angik. Desuden mente hun heller ikke at han ville have noget imod det. Hun åbnede kort sine øjne for at se ham være dyb i søvn. Og som hun lukkede sine øjne hviskede hun kort;