The pure blue sea [Charlie]

Det var nogle kønne steder her i Di Morga, det måtte han give disse franskmænd! smukke omgivelser, med en flot skov, der hed noget med - Forêt? Ja, det var dét den hed. Han havde sit normale tøj på, om man kunne kalde det dét, det han så ofte bar, mørke jeans, sort habit og sko, samt en hvid skjorte under habitten. Det var ikke så varmt denne nat, så tøjet passede godt til vejret. Han havde fundet denne skov efter at have gået lidt omkring for at se hvad denne by kunne byde på, og ja, den var ganske køn, trods der klart var nogle bagsider som han holdt sig væk fra, som en Deava vampyr som han nu en gang var. De mørke, næsten sorte øjne gled rundt omkring i søen, hvor den kiggede på den rene overflade. Ganske køn ja, meget køn faktisk. Dog var det ikke kun deres natur der var kønt, selv deres indbygger lignede alle modeller, helt utroligt! Det var skam mere end lækre, meget bedre end dem i england, men nu var over halvdelen af befolkningen, af den han havde set, heller ikke mennesker, der fik de deres skønhed fra.
Han stod få meter fra vandkanten, hvor det mørkeblå, nej, nærmere sorte vand skvulpende rundt i vandkanten i deres fredelige små mini bølger, der blev ved i deres uendeligheder, mens en let brise med lange mellemrum gled ned mod søen, for at gøre bølgerne lidt større lidt tid, for så at lade dem falde ned igen, og vugge frem og tilbage igen. Det så meget roligt og afslappet ud, og det passede godt til Jace's indre, som også var roligt og afslappet, han havde lige fået noget ned, hvilke havde smagt rigtig godt, og så ud og gå en tur, inden folk fandt kroppen.
Så nu befandt han sig her, og gik lidt rundt i sine egne tanker. Natten var ung, dog var nætterne korte, men det var de jo her om sommeren, men det var nu fint nok, man skulle blot finde et sted at sove inden solen kom frem. Han bort forklarede det altid med at hans hud var ekstrem sårbar hvilke var grunden til at han altid forsvandt inden solen kom frem igen. Dette var dog mere mod syd end han plejede, så derfor måtte han være ekstra forsigtig.

En mystisk kvinde sad på den anden side af søen, på hug tæt ved kanten. Hun kiggede ned i vandet for at se på sit eget spejl billede.. "you saw me mourning my love for you and touched my hand..i knew you loved me then" begyndte hun lige så stille at synge, ikke fordi hun havde den perfekte sang stemme, men hun var alene.. eller det mente hun, og hun var ligeglad med hvad folk tænkte om hende, når hun sådan sang, de fleste sange handlede om følelser og det havde denne skabning ikke længere.. Kvindens hjerte bankede ikke længere som et hjerte fra et menneske, det bankede meget svagt, så det næsten ikke kunne høres, hun havde en bleg og kold marmor hud og inden i hendes mund bar hun de skarpeste tænder.

Hun var ikke bare en hvilken som helst vampyr.. hun var en fuldblods vampyr. - Et lydløst suk undslap fra hendes læber inden at hun begyndte at synge videre.. på en tekst hun havde haft i tankerne. "i'll give up everything just to find you..i have to be with you to live to breathe..you're taking over me.."
Hun rettede sit blik og kiggede sig rundt en omgang, da hun kunne fornemme at der var nogen til stede, så hun ikke længere var alene. Hvem det var vidste hun ikke. Hun så over på den side af søen hvor hun ikke havde placeret sine fødder og fik øje på en fremmede skikkelse, en mand som Charlie der var hendes navn, kunne se fra sine grøn.. grå artige øjne.

Hun rejste sig derefter langsomt op og havde allerede besluttet sig for hvad hun ville.. og hun begyndte at gå hen mod ham, rundt om søen for at komme ind på hans rækkevidde.

En blød, ikke en perfekt, men alligevel smuk sangstemme gled ind i hans øre. Han rettede sit blik op, og kiggede hen over søen, for at finde skikkelsen der var grund til sangen, mens han tavst lyttede til kærligheds sangen. Han havde aldrig haft nogle følelser, ikke hvad han selv kunne huske, og han var jo ikke så pokkers gammel, så det var ikke ligefrem svært at huske sit eget liv. Som menneske havde han ganske vidst været forelsket, men denne følelse var gået tabt i forvandlingen, og nu - ja, den var der blot ikke længere, og han forventede skam heller ikke at finde den. Han ejede ikke en dråbe af følelse - hvis man spurgte ham - så han fandt ingen grund til at prøve på det, da han meget omhyggeligt benægtede sine følelser.
Han lod sin tunge glide over hans læber, blot for at lade som om han væde dem, men selvfølgelig gjorde han ikke det, nej - for han ejede ikke dråben af væske i sin krop, ligesom følelser var væk, var alt væske i hans krop væk, kun blod løb igennem hans blodbaner. Det hindrede ham i at svede, og græde, eller - nej, men han havde aldrig grædt, og at græde blod var ikke det han ville, men bare i det heletaget at græde, nej, bestemt ikke.
Han så en skikkelse rejse sig på den anden bred, som sikkert måtte være ejeren af stemmen. Han lod et lille smil hurtigt glide over hans læber, før det atter forsvandt, og han ventede spændt på at se nærmere på denne kvinde. Han havde hurtigt gættet det var en kvinde, den slanke skikkelse og det lange hår sagde alt, og så var hun der til med fuldblod, ganske smuk ja.
Han fæstnede blikket på hende med sine meget mørke, nærmest sorte øjne, mens han lod hende komme tætter og tætter på, mens han mærkede hendes duft presse sig ind i hans næse.

Det var ikke svært for hende at gætte sig frem til at han var en af samme race som hende selv. Nemlig en vampyr, da hun kunne mærke hans kolde aura, der var ingen tvivl om det.
Efter at hun havde set ham fra sit åsyn, syntes hun at han virkede interessant, derfor stoppede hun ikke op med at gå, hun fortsatte med sin gå gang hen til ham, i raske skridt.

"Godaften.. den fine herre?" - Mere sagde hun ikke, Charlie havde været lidt i tvivl om hvad hun skulle sige.. også for at hun ikke skulle lyde som en der ikke havde noget erfaring.. eller ikke kunne passe på sig selv.
Mens at hun trådte tættere på ham, end til at de stod så tæt op af hinanden at der ikke var noget mellemrum imellem dem længere, hun var ligeglad med hvad folk tænkte om hende.. af og til var hun fremme i skoene, det var forskelligt med hvordan hun var, når hun fik selskab.

Sådan var det bare. Hun fortrak sin ene mundvige i et lille smil mens at hun kiggede op på ham, da han var vel højere end hende.
"Hvad laver du her.. på denne tid?" spurgte hun mere eller mindre nysgerrigt, det undrede hende lidt.. hun troede at en som ham ikke var til at støde ind på sådan et sted..

//Undskyld det korte svar, min krea er gået lidt død >__>...//

Han kiggede tavst på hende, da hun kom hen til ham, hvor hun begyndte at snakke. Ikke overraskende fattede han ikke et pluk af det, men stirrede fortsat videre på hende. Han undrede sig at hun var så nærgående, men hvorfor dog ikke? Det var jo bare sjovt! "excuse me, but I can't speak french." Lod han det så komme over sig, med en kraftig engelsk accent, som kort og hurtigt understregede at han kom fra England.
Han var ikke sikker på hvad hun havde sagt, om hun havde sagt godaften, eller hvad, men det betød ikke så meget, og for ikke at virke mere dum end højest nødvendigt holdt han blot sin mund lukket, mens han kiggede ned på hende, før han ganske let lod en finger glide hen over hendes hals, og greb let fat i en hårlok der lå på hendes skulder, dog uden stadig at sige noget. Han smilede blot tilbage, mens han nød den svage duft fra hendes krop, og nød synet af hendes lyse hud, det platinhvide hår og de smukke øjne, og de fyldige læber. En ganske tiltrækkende ung smuk kvinde. Meget ...
Han slap let hendes hårlok, og lage hoved let på skrå mens han stadig blev ved med at kigge på hende. "Do you want something to drink?" Han bed sig let i læben, og forventede at hun vidste hvad han mente. Blod selvfølgelig, det havde altid været hans drikkelse i hans liv, så hvis hun spurgte om han mente drikkelse for mennesker, og han kunne forstå det, ville han ligge glad af grin, og rulle rundt på jorden, mens tårene ville stå ud af øjne, men dog, det lignede ikke til hun var helt tabt bag en vogn - endnu.

Hun rømmede sig og hævede det ene bryn da han begyndte at snakke engelsk.. Noget som hun ikke hvad ventet. Hun rystede kort på hovedet,
"First time.. i must speak english here.." kom det så fra hendes læber der bar hendes mund. Hun mærkede en af hans fingre glide hen over hendes hals som derefter tog fat i en af hendes hårlokker. Hvorfor vidste hun ikke.. det undrede hende mere eller mindre, mens at hun stadigvæk kiggede op på ham.

"Mhm.. where will you go.. as you can see.. no human life around here.." Selvfølgelig vidste hun hvad han mente, når hun vidste at han også var en vampyr, en af nattens børn.
Så dum var Charlie ikke.
Hun lagde sit hoved en smule på skrå imens at hun betragtede ham let. "I said.. good eveing... before i speak french.." I starten kunne hun ikke forstå hvorfor at han ikke havde sagt noget, men det var fordi at han ikke kunne forstå hende. Men engelsk var ikke ligefrem det sprog hun var bedst til at udtale.

"Sorry if my english.. is bad... its not my.. favorite" han måtte vel finde sig i det.. hvis at han ikke kunne forstå hende.. af og til kom hun vel til at sige en fejl eller lignende, så han nok kom til at ligne et spørgsmålstegn. Hun så på ham med et lidt afventende blik.

Han grinede kort, mens han kiggede på hende. "Yes, my eyes word very well, i hope so." Han smilede kort, mens han kort trak blikket fra hende, og kiggede rundt. "Oh - yes, good eveing." Han havde helt glemt det, måske fordi han ikke selv brugte det så tit? "Its okay." Han kunne vel ikke gøre andet. "But what is you name my lady?" Som altid brugte han normalt meget høflige ord, det lå bare til ham, hvorfor helt præcist vidste han ikke, men nu var det en vane for ham, og folk havde normalt ikke noget imod det.

"Oh - and the place." Han tænkte sig kort om, før han smilede. "The city? Or we can give it a try in the wood, but i think its best ind the city, i love the angel blood." Han gav et kort skævt smil fra sig, før han slap hendes hår, og lod hænderne falde ned langs siden. "But want do you want Miss." Han lage hoved let på skrå, og kiggede på hende, med sine mørke øjne, uden helt at vide hvordan den videre aften skulle gå. Det kom jo klart an på hvor meget engelsk hun kunne, for han kunne ikke rigtig noget, hvis han overhoved kunne noget fransk. Så det hele var op til hende.
//Beklager det ikke blev så langt ...//

//Det er i orden//

"You like my hair?.." kom det fra hende, mens at der plantede sig et lille smil på hendes læber, hun sagde det lidt for at drille ham, men hun havde ikke haft noget imod det. Overhovedet ikke. Hun gjorde selv meget ud af at holde sit hår sundt og blødt så det skulle ende med at blive silkeblødt at røre ved. Hun lagde sit hoved en smule på skrå.

"My name is Charlie.. but also Deniella.. I do have two names.. in my name.. Charlie Deniella Cardwell.." måske ville det forvirre ham, men hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle forklare det og især når det var på engelsk. Et lydløst suk drog igennem hendes næse, mens at hun kiggede lidt ned i jorden som om at hun fandt det interessant, inden at hun så op på ham igen.

"Its.. different, what people call me... but whats your name?"
Hun rettede lidt på sin sorte kjole og bed sig lidt i underlæben. Hun tog langsomt fat i hans ene hånd i sin, mens at hun sendte et lille smil, uden at vide hvordan han ville reagere på det. "The City.. i also like angel blood must".. - Hun så på ham med et lidt afventende blik.

Han smilede kort, ved hendes nye viden. "Yes, i like it, its pretty." Han kiggede lidt ned på hendes ansigt, mens han lyttede til hendes forklaring af sit navn, som virkede ganske logisk i hans hoved, men det lød som om hun havde svært ved at forklare sig. "Okay - i think i will call you ... Charlie? Okay?" Han lage hoved let på skrå. "and my name is Jace, no more." Han slog en lille latter op, mens han mærkede hendes hånd tage fat i hans. "Okay, lets take the city, i hope they have som angels." Han gav hende et flabet smil, mens han kort kiggede ned på hendes hånd, som han selv tog let fat i. "Lets walk?" Han vente hende let om, så de begge havde snuden mod byen, og begyndte at gå, hvis hun var villig til at følge efter ham.

"Charlie is you real name? Isen't it?" Han så lidt ned på hende, stadig med sin hånd i hendes, eller hendes i hans. "Daniella is a nickname?" Han smilede endnu en gang til hende, mens han glæde sig til at få noget blod ned, han var underligt nok ved at blive tørstig! Det overraskede ham, men måske var det tanken om at få noget at drikke der lokkede ham?

Hun lod ham gøre det med at han vendte hende om, så de begge havde snuden mod byen, hvis hun var et menneske, ville hun nok allerede rødme og mærke varmen i kinderne, angående den måde som han var mod hende,
”Deniella.. is also my name… i have two names.. because my parents couldn’t decide..” sagde hun og smilede lidt, hun stillede sig en smule op på tær da hun trådte tæt hen på ham, så der ikke var noget mellemrum.
Charlie lagde sit hoved en smule på skrå og lod sin tungespids glide ud for at slikke på hans hals. Hun var også ved at blive sulten og det var nok bedst hvis at de tog af sted med det samme, men dette kunne hun ikke lade være med, hun ville egentlig også gerne smage hans blod, selvom han var en vampyr, en af samme slags som hende selv.

”I know.. its sound weird.. sorry.. shall we?”, det kunne høres på hende, at hun ikke vidste hvordan hun ellers skulle forklare det, Charlie var ikke særlig god til engelsk, men hun håbede på at han ville forstå hende, det var forskelligt hvad folk besluttede sig for at kalde hende. Langsomt klemte hun, hans hånd og kiggede lidt på ham med et afventende blik. Hun vidste ikke hvordan han ville reagere på det. Men det ville nok overraske hende uanset hvad.