Skoven....Endnu en gang (Angelin)

En ung kvinde bevægede sig med friske bevægelser gennem skoven.
Hun løb frit ned af en mindre bakke og fulgte tilsyneladende sin egen sti, i hvert ingen sti som folk ellers plejede at bruge.
Hun var høj af en kvinde at være og hendes bevægelser tyde på en smidig krop, smidig og stærk.
Hendes røde hår sad løst ned af hendes ryg og skuldre.
hun bar en lang, gylden kjole den dag. Med broderi i kanterne, af noget guldfarvet tråd. Den var lang med lange ærmer og passede hende perfekt.
Ørerne kunne lige ses, spidse og hende grå øjne...havde et underligt skær, ud over en gnist af livsglæde, var det også som om de hylede en ind i deres egen mystik, der var ingen tvivl om at denne elver vidste meget, som en elver nu normalt gjorde. De fyldte som regl en med tryghed og varme. Men disse øjne havde også noget andet i sig...En dyb ensomhed som man ikke forventede at se der.

Enya stoppede først op da hun nåede den lille flod. Her sad hun tit til langt ud på natten, bar ei sine egne tanker og så på naturen omkring sig, hvordan blomsterne lagde sig til at sove og en ro faldt over det hele. Kun natdyrene vidnede om at naturens liv aldrig stod stille.
Hun satte sig ikke denne gang, men blev stående og kiggede ud over det livlige vand...Så koldt, så friskt og så livligt...Så fuld af energi og kraft at alle levende væsner burde respektere det.
Uden at vide det gled en lille tåre ned over hendes kind, men hun tørrede den ikke væk, faktisk bevægede hun sig slet ikke...