Koldt som sne //Zero//

han kom ned på knæ foran hende og healede hendes sår derefter løftede han hende op og forsvandt hen i hans lejlighed som ikke lå langt væk fra skoven han lagde hende på sin seng og lagde sig ind til hendes ryg så de lå i ske sammen mens han håbede hun klarede den

Anthon gippede kort med øjnene og satte sig derefter op. Hun smilte kort til ham. "Smart trik." sagde hun med en opgivende stemme, dog en smule smertekvalt. Hun kiggede derefter ned hvor såret var. Selve kuglen sad stadig derinde. Hun holdt sin hånd foran såret og lidt blod begyndte at løbe idet kuglen kom ud som små frakmenter og dannede en lille figur i hendes hånd. "Men.. argh.. du bør nok tænke mere over dig selv i stedet for at bringe mig i sikkerhed." sagde hun opgivende.

han så alvorligt på hende "nej det skal jeg ikke du kan ikke klare dig selv kan jeg se og jeg er udødelig" sagde han roligt og blev liggende mens han så på hende roligt "slip nu lidt på tøjlerne duksepige" sagde han roligt og rejste sig fra sengen og gik mod udgangen "bliv du bare i sengen så længe du vil"

"Vil du gerne se hvad der sker når jeg slipper tøjlerne?" sagde hun lidt bittert. "Så håber jeg du har god forsikring for denne her lejlighed." sagde hun og sukkede.
*Tro mig.. jeg kunne ikke være mindre duks overhovedet.*

han stoppede "slip tøjlerne vis du tør" sagde han roligt og vente sig mod hende "jeg har allerede brandt 4 lejligheder ned på grund af snigmordere så denne her lejlighed er lige meget" han så roligt på hende og ventede på hun slap tøjlerne

Anthon nikkede og lukkede derefter øjnene for at tage en dyb indånding. Derefter åbnede hun dem igen og det havde forandret sig til en sær metallisk blå, næsten sølv. Omkring hende begyndte der at flakke lyn. Alle apperater sprang på grund af højspændingen og samtlige syntetiske stoffer rejste sig på grund af energien. Derefter begyndte alt at gennembores for de larmene lyn der blev sendt af sted igennem bygningen. Højt og voldsomt og ude af kontrol., Og det var endda kun den ene af hendes evner. Det hele faldt sammen igen derefter. Hendes øjne blev igen normale og hun tog sig kort til hovedet.

han smilede han havde ikke rykket sig en centimeter "jeg mente slippe tøjlerne ikke slippe din kraft løs at slippe tøjlerne betyder at give efter for charm forførelse og andre ting man gør for at score men det kan du ikke" sagde han roligt og vente sig mod døren igen og begyndte at gå

"Måske er det fordi jeg hellere vil være din ven end en eller anden tilfældig pige du prøver at forføre." sagde hun opgivende. "Man skulle tro du var ensom. Har du overhovedet nogle.. rigtige venner?" sagde hun så med et undrende blik.
"Mangler du ikke noget mere end bare et pokkers pige dreng forhold?"

han rystede på hovedet da hun sagde rigtige venner "jeg behøver ikke rigtige venner" sagde han roligt og gik ud af døren han gik ned på gaden og steg ind i sin BMW koncept bil som han havde haft længe nu han havde osse en anden bil men den gad han ikke i øjeblikket fordi det regnede så meget og den anden intet tag havde

http://alltomprylar.se.taz.kontrollpanelen.se/wp-content/uploads/2008/07/080726-bmw-zx-6-concept-car.jpg

//skal vi fortsætte?