Ensom i mørket

T: 18:27
S: Grotten
V: Solskin?
O: Mørkt

Naina så sig rundt i grotten. Der var mørkt omkring hende, men ikke der hvor hun var. Der var hul i grotteloftet så en solstribe skinnede ned på hende og den halvstore sten hun sad på. Her var ingen. Egentlig lidt trist. Desuden kunne det godt være der var mange i grotten da man let kunne fare vild hvis man ikke kendte det ordentligt. Hun havde prøvet at være ved at fare vild og aldrig komme ud igen. Dog prøvede hun at huske og kom til sidst ud i den friske luft igen. Hun havde det ikke særlig godt med at være i gangene dengang. Og det havde nok sat sig lidt i hende det at hun næsten aldrig var kommet ud. Hun kunne ikke klare at gå for langt ind i grotten mere, men nød nu alligevel engang at sidde i udkanten eller bare hvor der var lys og frisk luft.
Hun drejede hovedet idet hun syntes hun hørte noget. Hendes øjne kneb sig mere sammen og hun søgte i mørket for at se om der var nogen. Det kunne sagtens bare have været en løs sten som var faldet ned, men alligevel virkede det også højst usandsynligt medmindre nogen eller noget havde kommet til at rive den fri.