Try me if you dare ~Pierce::privat~

Mørket havde lagt sig som et slør af uvidenhed over Terre by og der blev kastet et svagt blåligt skær ned på jorden af de mange tusinde stjerner der var dukket op på himlen denne nat. Stilheden fyldte hele Eau centeret, med uvidenhed, hvilket gjorde det mere udfordrende at være der, men hvilke menneske var dum nok til at våge sig ud på denne tid af døgnet? Der var kun en der var dum nok, hun var menneske og næsten lige kommet til byen, så hun ville udforske hele byen, og det så var om natten eller om dagen, det var hun ligeglad med. Lyden af høje hæle der ramte mod jorden kunne høres over alt på grund af den evige stilhed. Hun så sig omkring og rystede kort på hovedet da det lod som om nogle hviskede et eller andet til hende, men hun var jo alene her, var hun ikke? Hun gik stille og prøvede på ikke at lave for meget larm, da hun var sikker på der var andre end hende ved centeret " Kom bare frem.. Jeg gør dig ikke noget" sagde hun og prøvede at frembringe et smil på sine læber med det blev ikke til noget. Hun vendte sig om da lyden var bag hende nu, men hun kunne intet se " Ikke det igen" sagde hun stille og gned sig i øjnene og kiggede derefter igen, men der var ingen. Hun var atter begyndt at høre og se syner, hvilket hun gjorde tit om natten, men hun kunne intet gøre ved det. Hun strøg en hånd gennem sit lange sorte hår og rettede på hendes tøj og så sig omkring og rystede svagt. Det var nok heller ikke det smarteste tøj at have på i sådan et vejr som det her og især ikke når hendes tøj var hvidt. Hun så ned af sig selv og himlede med øjnene " Nu skal der ikke komme en eller anden dreng gående fordi" sagde hun stille og smilte kort for sig selv. Egentlig var hun ligeglad, men det ville nu være skønt der ikke gjorde. Regnen havde gjort hendes tøj halvt gennemsigtigt, hvilket gjorde hendes velformede krop mere synlig. En lyd af skridt kunne høres i det fjerne, men stadig kunne ingen ses " Hvem der?" sagde hun og gik over mod lyden, dog uviden om det var et væsen der havde lyst til måske at myrde hende.. Eller tage hendes blod

Fuck! Ikke regn igen. Det var virkelig begyndt at regne så meget her på det sidste. Som var Di Morga blevet angrebet af millioner af regndråber der prøvede at overtale væsenernes by. Og det var ikke det vejr der gav god pote hos denne unge mand. Han var tårnende høj. Nåede næsten de 2 meter men holdt sig nu stadig 6 centimeter under. Og han ville ikke vokse mere. Det var lidt stressende. Men hvad var der at gøre ved det nu.
Pierce var navnet på denne dyr. Han var gennemblødt af alt den regn men var endelig kommet ind i lå. Havde brudt ind i Eau. Som andre nok også havde. det kunne han fornemme. Og duften af en anden tilværelse gjorde det klart for ham. Menneske. Uden tvivl. Han kendte lugten og kunne afsløre den på lang afstand. Men hvor! Han kunne svagt mærke hvordan at hans hjørnetænder blev længere men havde samme skarphed som alle de andre tænder der sad i hans mund.
Han kom nærmere og fik nu endelig øje på denne pige der havde vovet sig ud i natten. På dette tidspunkt sov mennesker da normalt. Eller festede i grupper. Gik ikke rundt alene. De var de svageste. Og hvad ville de kunne stille op hvis en fare kom op ved dem. Ligge sig og lade som om de var døde?? Næppe. Den slags kunne de ikke. Hans skridt var sjaskende på grund af at regnen havde nået gennem stoffet på hans slidte converse. Det var forskelligt hvad han gik i. Og han havde været dum denne dag. Han gik tættere på hende. Betragtede hende på afstand og sådan. Gud. Hvad lavede sådan en skønhed nu her? Han følte sig alligevel ret så heldig idag. Han havde det som om at han mødte alle de smukke kvindelige væsner der levede her i byen. "Dette er da ikke et sted for dig. Du ligner jo en skræmt hundehvalp." lød hans stemme så. Den var lettere kølig men havde endnu dette twist af charme. Hans læber havde formet slesk drengerøvs smil og hun ville ikke vide hvad der kørte rundt i hans hoved. Han stoppede først da han var to skridt fra hende. OG det var små skridt. Hans våde sorte hår blev dasket til siden så man kunne se han gulige øjne der virkelig gjorde hende opmærksom på at han ikke var en man small talkede med over en kop te. Hans hænder var i lommerne på hans cowboy bukser og den ene fumlede dikret med en lomme kniv. En springkniv han havde hapset fra hobby forretningen tidligere idag. "Skulle du ikke bare smutte hjem og få noget tørt tøj på, sveske?" Han lænede sig lidt frem og så stadig på hende mens at han nu lod sin tungespids kærtegne de metalringe der sad i hans underlæbe.

Idet hun følte hun blev overvåget stivnede hun, hun kunne ikke bevæge sig selv om hun havde lyst til at løbe. Idet en ung mand kom frem og stillede sig foran hende fik hun et chok og bed sig blidt i underlæben, hvor hendes to piercinger sad og pyntede " Jeg.. Uhm.. Jeg var bare ude og tjekke byen ud. Jeg er ny her sååå.." lod det fra hende lettere nervøst. Okay nu havde hun sikkert ingen grund til at løbe, denne fyr virkede da nogenlunde, men da hans hår foran hans øjne blev fjernet og hun så de gullige øjne komme til syne, vidste hun at hun byrde have løbet væk. Hun lod en hånd køre gennem hendes lange, våde sorte hår, så hendes nøddebrune øjne kom til syne. Hun lagde mærke til han fumlede med noget, men hvad var hun ikke sikker på, Hun kiggede bedre efter og så det var en spring kniv, måske var denne fyr ikke som hendes øjne lige så, men rent faktisk var han en der havde lyst til at dræbe hende? Nah næppe, hvorfor skulle han det? " Jeg.. Jeg overvejede det faktisk" sagde hun stille og så ned af sig selv og sit hvide tøj som var totalt gennemblødt af regnen. Hvis man kiggede ordentligt efter kunne man skimte hendes sorte bh og g-streng, men hvem lagde mærke til det? Udover drenge der var mega pervs? Hun så op idet hun mærkede han lænede sig ind mod hende " Hvad.. Hvad vil du?" fik hun fremstammet og bed sig atter i underlæben. Man kunne uden tvivl se på hende hun var bange, men det var mere på grund af den kniv han stod med i hånden. Hun lukkede kort øjnene og tog et skridt til siden og begyndte og gå væk fra denne fyr. Hun ville hjem, tage et varmt bad og få noget tørt tøj på, men noget fik hende til at stoppe op " Du vil gøre klogt ikke at gå der ind.. Der er nogle idioter der inde" sagde hun og så over sin skulder på ham og derefter rettede hun igen sit blik mod vejen og begyndte langsomt at gå. Hendes højhæle kunne høres igen, hvilket gjorde det umuligt for hende at flugte hvis det var det hun ville, men hvorfor skulle hun det? Okay den fyr havde en kniv, men hvorfor skulle han gøre hende ondt. Hun havde jo ikke gjort ham noget udover at befinde sig ved centeret, eller var det også en forbrydelse? Måske, men hun var ligeglad, hun havde gjort mange dumme ting i sit liv, så måske var det en der var sendt for at straffe hende? hvem ved

Pierce hørte ikke helt efter havd hun sagde. Lyttede blot til hendes stemme. Den skræmte og uskyldige stemme. Som en engels men så igen lå der ikke de klingende undetoner i den så man vidste hun blot var et af de normale væsner. Menneske. Hun var det svagesteled her i byen. Havde ikke styrken som en djævel og hurtighed som vampyrer. Ligesom han netop havde. Han lod et elevator blik glide ned over hendes fugtige krop. Det hvide tøj gjorde det muligt for ham at set gennem. Stupid girl. Hun skulle have tjekket vejret inden hun gik ud. Og var det ikke lidt for kort til hende? Hun lignede lidt en form for luder. Og hun var bange for nogle drenge der gik rundt omkring? Skulle hun fandme også være med den påklædning.
Han havde nu intet imod den. At kunne betragte mere af hendes krop på tæt hold var vel en hver drengerøvs drøm. "Der er mange ting jeg vil, lille skat." kom det så fra ham. Hans stemme var lettere vislende men gav ham stadig denne mystiske charme. Dog så hun ikke ud til at føle sig tryg i hans nærvær. Dejligt. Men så var det at hun begyndte at..gå? Det var ikke med i hans plan. Han trak sin kniv helt op af lommen og lod den spring op så bladet kom til syne. Han studerede det kort før han lukked den igen. Og lagde den tilbage i lommen. Så tog han de få skridt der var mellem ham og denne tøs. Hans ben var noget længere end hende. Han tog fat i hendes overarm og fik hendes drejet om. Hans smil var der igen. Og hans hoved blev lagt til den anden side nu. "Hør her. Du behøver da ikke at gå hele vejen hjem for at få skiftet." sagde han så og man kunne sagtens se alle de mange skarpe tænde der udgjorde hans perfekt hvide tandsæt. Han lænede sig helt ned til hendes ene øre og skilte igen sine læber for at få ord ud. "Jeg vil da mene der kan findes en fin lille tøj butik her i centeret." Hvad han prøvede på kunne man kun vide hvis man var ham.

Hun mærkede hans faste greb om hendes over arm og hvordan han fik hende drejet rundt " lad mig gå" sagde hun og så på ham med et lettere nervøst blik " Jamen du bedte mig lige om.. Nåårh du vil have mig til at bryde ind i en af de butikker?" sagde hun og frembragte et koldt smil på sine læber idet hun så på ham " Hvis du siger det.. Hvis mig hvor den er" sagde hun og lod let en hånd køre gennem det lange våde sorte hår. Hun lænede sig ind mod ham og lod hendes tunge kort strejfe hans hals idet han lagde læberne mod han øre " Jeg ved du kan lide min påklædning.. Og du kun vil have mig der ind så du kan udøve de fantasier du løber rundt med i dine tanker" hviskede hun og trak sig derefter tilbage og begyndte og gå ind i centeret, som dog oprindeligt var lukket, men der var nogle der havde brudt ind og nærmest slået lejer der inde. Hendes stiletter kunne høres over det hele i det forholdsvis meget store center. Hendes tøj var totalt gennemblødt, ja endda så medet at der langsomt dryppede vand af det. Hun så sig over skulderen og ventede på ham for ham skulle vise hende vej over til butikken hvor han sagde der var tøj. Hun så kort ned på de 2 væsner der havde slået sig ned i midten af centeret og havde deres blik rettet mod hende " Kamikaze?" løs det fra dem idet de rejste sig op og gik over mod hende og tog hendes hænder i deres " Frøken Kamikaze.. De er i sandhed som Deres far" sagde den ene af dem som var en mand " Hvor kender min far fra? Svar mig" vrissede hun og så ned på disse mennesker der nu sad på deres knæ " Vi var under hans tjeneste og nu.. Klar til at tjene Dem frøken" sagde den anden som åbenbart også var en mand " Pff.. Jeg kan klare mig selv og har ikke brug for to gamle menneskers hjælp" hvæsede hun og trak sine hænder til sig og gik tilbage til ham " Han beskytter mig" sagde hun og tog i hans arm * Eller det håber jeg* tænkte hun og bed sig svagt i underlæben idet hun så op på ham med et skævt smil

// Skal vi fortsætte?//

Pierce så lettere undrende mod denne pige. Dette menneske. Han gjorde ikke ligefrem noget ved at hun nu havde taget fat om hans arm. Men han stod egentligt bare og tænkte lidt. Ja hun kunne i hvert fald ikke læse tanker eller fornemme det hos en person. Ellers ville hun havde fundet ud af at altid det hun havde sagt ikke som sådan passede. Det kunne blive dannet til en plan men var ikke hans mål. Hvad var egentligt hans mål? Nåh men ligemeget. Det måtte han vel finde ud af.
Gud! Tøsen snakkede jo alt for meget. Kunne man virkelig ikke bare finde et lille stykke legetøj der rent faktisk var for nervøst til overhoved få ord ud af munden? Åbenbart ikke. Men kunne vel også være ligegyldigt. Han fik nærmest lyst til bare at fjerne hendes mulighed for at bruge ords magt. Men han lod være. Han orkede ikke rigtigt noget lige nu, Det regnede udenfor. Han var våd og kan kunne mærke en kradsen i næsen. Plus var hans sko endnu blot sjappende hen over gulvet.
Med et lavmælt suk fik han sneget en arm omking hende efter at have fået den ud af hendes greb. Han så mod mændene foran ham og fik arbejdet et smil frem på læberne. "Jeg beskytter hende sådan set ikke." sagde han isnende koldt mens han endnulignede en drengerøv. "Men jeg hader at dele." Det var her han smilede endnu mere og det skarpe tandsæt kom tydeligt til syne sammen med en snerren. Hvorfor gjorde han også dette? Han kunne jo have gået der. Dog var natten jo stadig ung for ham. "Kom..!" Kommanderede han hende hårdt og bestemt mens han med et ryk fik trykket hende med sig forbi de noget utiltrækkende mænd. Endnu med armen om taljen på hende. Det var jo ligemegte om hun var drivvåd for det var han jo sådan set også selv.
Hvis ikke disse idioter fyldte efter dem ville Pierce egentligt ikke gøre andet end det han i forvejen gjorde. Ignorede dem fuldstændig. De var som uønsket støv for ham. Mens pigebarnet var endnu et legetøj han tog med sig til han var i legehumør. Efter at have gået en del gemmen det mørke og lukkede center stoppede ham kort op og ændrede brat retning. Fik sat sine hænder mod hendes skuldre og der gik ikke lang tid før han havde fået presset hende let op ad en af glasmurene der holdt folk ude af de lukkede butikker. Han smilede igen. Nu kun til hende. "Sig mig.. Kamikaze.. Hvilket yndigt fornavn tilhøre så dig." sagde han svagt til hende. Nærmest hviskende. Men siden der var så stille og de egentligt stod okay tæt på hinanden ville hun uden tvivl høre det. Vel som en hvislen i undertonen.

//Undskyld jeg har været laaaaaaangsom. Men har glemt stort set alle mine emner. Tak fordi du lige gav min kreativitet et mindre boost. xD Håber du kan bruge mit svar.//

Hun mærkede hans arm omkring hendes talje og bed sig kort i underlæben idet han begyndte at gå fra disse mystiske personer. Hun tænkte kort over hans ord * deler ikke? Hmm hvad mener han* Hun så på ham med et lettere nervøst blik , men fulgte alligevel efter ham. Idet han pressede hende op af en af de mange glasmure i centeret bed hun sig kort i underlæben og så på ham " A...Aleshya" sagde hun og begyndte svagt at ryste, jeg hun var bange for denne fyr, men det han sagde om at han ikke delte hende? Hvad skulle det dog betyde? Hun fandt sikkert ud af det på et eller andet tidspunkt, men om hun var klar til at kæmpe imod ham.. Det ville tiden vise. Hendes ben skælvede under hende i hans nærvær " Hvad... Hvad vil du mig?" sagde hun stille og lettere nervøst, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, eller gøre, udover at stå der som et lille lam der var tæt på at blive ædt af den store stygge ulv.

// Beklager længden :( //

"Hvad jeg vil gøre?? Uuh der er så meget jeg ville gøre. Mod dig? Der har jeg nogle idéer." Pierce kunne ikke lade være med at smile lidt igen. Sådan at kunne se hvordan denne pige ændrede sig tydeligt. Før havde hun været noget så flirtende og vidste hvad hun ville. Arrogant. Nu var hun blot så ynkelig som et nyfødt barn. Bange og hjælpeløs. Forvirret over ham. Forstod ham nok ikke helt klart. Han var vist nød til at gå mere i aktion før hun ville forstå hans ønske med hende. Og det var skam også det han havde i tankerne. Ville vise han hvad han ville gøre. Og så måtte de se om de kom videre med andet. Det kom lidt an på så meget.
Hans hænder der før havde kuplet sig omkring hendes skuldre gled roligt ned til hendes overarm og greb godt fast her. Holdt hende endnu mod muren mens hans kølige gule øjne endnu så på hende gennem de sorte hår der igen havde faldt ned over hans blege ansigt. Han sørgede for at holde hende mere oprejst da dette svage menneske så ud til at blive svækket af hendes følelser. Han lænede sig ned mod hendes hals hvor han fik fjernet noget af hendes sorte hår ved at bruge næsen og munden. Det lykkedes ham i hvert fald. "Mhm.. Aleshya." hviskede han lettere forførende men også nu isnende koldt ind i hendes øre inden han kort nappede i hendes øreflip. Han greb om hendes overarme blev strammere og han trådte tættere på hende inden hans tunge nu begyndte at lave ottetaller op ad hendes blottede hals. Hendes hud var dejlig varm. Anderledes fra hans. "...Menneske." Her var hans stemme endnu lavere end før. Så det lige knap lød som andet end et vindpust. Han pustede roligt og blidt mod det sted han havde blødgjort med sin tungespids for at skabe kuldegysninger. Han gabte så op og hans noget i forvejen spidse hjørnetænder voksede sig lang tid og afslørede vel nok et af hans mål med hende. Han tyggede nænsomt mod hendes hals før han mere brutalt bed ned gennem hendes fine hud. Og den rusende og metalliske smag ramte straks hans tunge og blodet fyldte hans mund. Hans øjne blev lukket i og han pressede sine krop mere op ad hendes. Den stakkels pige..?

Hun bed sig kort i underlæben over hans ord og gøs kort over hele kroppen. Hun mærke, hvordan hans hænder gled fra hendes skuldre og ned til hendes overarm, hvor han tog et fast greb og lænede sig ind mod hende. Idet hun hørte hans hvisken mod hendes ører, kunne hun mærke hvordan hendes ansigt langsomt blussede op af en svag rødmen der bredte sig udover hendes kinder " Jeg.. Jeg" sagde hun stille og vidste ikke ydeligere hvad hun skulle sige. Idet han begyndte at skubbe hendes hår til siden bed hun sig kort i underlæben, da hun havde lidt på fornemmelsen hvad der skulle til at ske, men hun var ikke sikker. Da hun mærkede hans tungespids glide op af hendes hals fik hun kuldegysninger og udsendte et svagt suk af nydelse " Jeg beder dig..." sagde hun stille og lukkede øjnene svagt i da hun mærkede hans tænder glide stille ned i hendes hals, men det var kun ganske kort, idet han brutalt bed sammen. Et kvalt skrig undslap hendes læber idet hun følte smerten sprede sig, hvorefter hun udstødte et dybt suk. Var det det han ville? Tage noget af hendes blod, bare fordi han var lysten? I så fald, kunne hun ikke slippe væk, hans greb omkring hendes overarme var stramt og hårdt, så hvis hun ville slippe fri skulle der mange kræfter til og dem havde hun ikke nogle af, eftersom han var ved at tage noget af hendes blod. Hele centeret var henlagt i stilhed og det var som om, der kun var ham og hende, men hun vidste at disse 2 fremmede mænd også var der, men ville sikkert ikke hjælpe hende, da hun havde været sådan en strigle overfor dem, måske vidste de at han var en af dem, der ville have blod? Måske ville de have beskyttet hende for ham, men hun var så dum at sige nej, takkeværdet hendes dumdristighed og naive person, nu var hun endt i dette helvede som hun ikke vidste hvornår endte, men det ville jo ende på et tidspunkt og hun håbede på snart

Pierce kunne egentligt kun lige mærke på hende at hun skreg. Og kort høre det. Det havde være svagt. Og skuffende. Han havde vel ellers troet at pigebørn virkelig kunne skrige til. Og gøre en normal mand døv ved bare at gøre det. Men næh nej. Dog kunne det være ligegyldigt nu. Hendes blod var det der talte lige nu. Det var ufattelig delikat. Længe siden han havde fået indtaget menneskeblod. Og han elskede det over alt på jorden. Han kunne sagtens mærke hendes anspændthed og hvordan hun ville væk. Han kunne fornemme hvordan hendes hjerne knagede over undringer og tanker om at hun ville kunne have nået væk i tide. At hun kunne have lavet de rette valg for ikke at blive udsat for hans massakre. Det morede ham faktisk noget så kosteligt hvis det ikke skulle være løgn.
Efter noget tid åbnede han igen munden så hans endnu blodige bidemærke kom til syne til virkeligheden. Hans smil var med det samme fremme og hans tunge ud for at fjerne blod fra hans læber og mundviger. "Du skal blot slappe helt af, skattepige. Du dør ikke. Ikke i nat i hvert fald." hviskede han en smule kælent i hendes øre med hans charmende og isnende kolde stemme. Han pressede sig så igen tættere op ad hendes krop og lænede sit hoved mod hendes hals endnu engang. Lod sin tunge lege hen over sårene for at slikke overskydende af blod væk. Men han ville have mere. Holdt vel kun pausen for at kunne få sine ord ud uden de skulle svømme rundt i hovedet på ham. Så han gabte igen op og bed for anden gang ned i hendes hals. Denne gang lidt længere oppe. Oppe over hans første bid. Han gjorde vel dette mere nænsomt men hun ville stadig føle en smerte mens han lod hendes blod sive ind i hans mund. Han sugede ikke til men tog kun det der kom af sig selv. Indtil videre i hvert fald. Men det var vel for at sikre sig hun ikke døde. Han var ikke færdig med hende endnu.