Dark Meeting-Mariius

Det var aften tid og det var ved Teatre, som oversat betød teater,gaderne urdenfor var mørke og der var ligeså mørkt idenfor. Det regnede en lille smule-Støvregn, og er var ikke nogen vind, og der var heller ikke tegn på skyer, kun en klar mørk himmel med stjerner på. "Hmmm"lød en stemme der kom fra en person ved navn Yukii, hun gik rundt ved gaderne og overvejde hvad hun skulle lave. Hun hørte varulve skrig og ignorede det, hun gik videre og videre lige indtil hun nåede frem til døren til teatre, så stopped ehun med at gå.Hendes lyserøde øjne var rettet på døren og lidt rundt, skulle hun mon gå derind, der var ikke nogen omkring hende, og døren var måske lukket eller åbent. Hun greb fat rundt om håndtaget og drejde den, underligt at døren gik op for hun havde troet her var låst. Hun trådte ind men gav et sidste blik på omgivelserne udenfor, stadig med nogle lyde-varulve skrig. Hun sukkede lidt så længe de ikke nærmede sig så følte hun sig sikker. Indenfor var der en kiosk uden en mand eller dame bagved, nu var det underligt. Hun gik tættere på disken og kunne lugte noget, blod!. Hun gispde kort og kiggede hurtigt rundt fra den ene side til den anden, nej det kunne ikke passe mord inde ved teateret. Hun bukkede sig lidt ned og kiggede frem fra disken til hendes store overaskelse lå der en død mand på gulvet. Hun gik nogle skridt bagud, og kunne slet ikke forstå hvad der skete.*hvad!*tænkte hun helt væk fra sig selv. Hun tænkte lidt og gik lidt frem så hendes ene fod rørte den afdøde mands arm. hun sagde ikke noget bukkede sig kun ned for at se om der var tegn på noget, hun trak ned i hans skjorte krave og kunne se to bidemærker på halsen."vampyr drab..."sagde hun stille og med en sikker stemme. Hun kiggede så rundt derefter og rettede sig op, teater var ikke sikkert længere eller måske var det, men efter det drab var der sikkert vampyrer herinde i smug. Hun gik hen til døren til den store teater sal og da hun nåede derind gik hun hen til scenen. Der stod hun så alene ind ei den store teater sal, midt på guvlet ved scenen og sukkede lydløst. Udenfor vidste hun ikke om der var nogen og heller ikke om der var nogen indenfor. Hun håbede lidt på selskab men vidste ikke om der kom nogen. Hun satte sig op på kanten af scenen og kiggede op mod loftet. Der gik mange tanker igennem Yukii s hoved og hun var ikke bange måske lidt hvis der kom varulve herind for de var kendt for at dræbe uden tøven eller det var kun rygter og det galt kun de fleste. Hun sparkede bare lidt med fødderne og kiggede nu ned i gulvet med en tænkende mine over ansigtet.

Lugten af blod havde tiltrukket andre. Og havde gjort det før de kom andre til. Det var de skridt fra denne ny ankommende person der vækkede en opmærksomhed i dette væsen der havde skjult sig i mørket her i teatret. I denne smukke bygning ville en hver kunne finde sig et skjulested men om de ville kunne gemme sig for alle var der ikke sikkerhed om overhoved.
De rolige isblå øjne fulgte denne lille skabning der nu begav sig ind i den store sal hvor der blev udført store skuespil. Musicals og koncerter. Man kunne endda næsten stadig mærke spændingen der sad i luften fra de forskellige begivenheder. Men kunne nærmest lukke øjnene og forestille sig de store bifald til tæppefaldet samt de høje grineskæl efter en humoristisk joke fra scenen. Men der var lukket fra denne aften. Denne nat. En katastrofe der indebar en vampyrs ustyrlige blodrus og trang havde skræmt folk hjem tidligt. Nu var der helt tomt. Lige ud over denne yndefulde pige og Marius. Hans mørke beklædning hjalp ham med at blive i mørket. Men duften fra denne dæmon drillede hans næse. Så sød men stadig speciel. Eller noget.
Et vind sus kunne nu mærkes omkring pigen som nok ville få hendes lyserøde hår til at flagre. Så meget havde han gjort ud af at afsløre hun ikke var alene. En pludselig tone blev nu afspillet på klaveret ude ude siden og der sad denne høje vampyr. Hans ansigt blev rettet mod væsenet fra undergrunden og udtrykket var blot ligegyldigt men stadig havde han en mærke kølighed over sig. Ikke farlig men blot kølig. Han lagde sit hoved lidt på skrå og skilte sine blege læber ad så man kunne se de spidse hjørnetænder. "Bare rolig. Det var ikke mig der dræbte den mand du så for lidt siden." lød hans lidt hæse stemme. Den var charmerende på en lige så kølig måde som hans udstråling. Han virkede ikke til at havde nogen som helst interesse i hende. Overhoved. Hun var bare en der havde kommet til det sted han også var. Og det ville jo være uhøfligt at holde sin mund. Hans sorte, nok lidt pjuskede hår matchede hans sorte jakkesæts bukser. Og den løse hvide skjorte fik ham til at se noget afslappet ud. Udenover buksene, den øverste knap åben og ærmerne åbne.

Nu kunne en stemme høres og lige så hurtigt som vind næsten vendte Yukii hovede hen mod stemmen, hun blev lidt overasket over at se en person der var kommet herind. Hun skimmede hurtigt hans undseende før hun lagde hovedet lidt på skrå og sendte ham et nysgerrigt blik"Hmm det glæder mig at høre"sagde hun til ham over det med drabet på den afdøde mand bagved kiosken. Hun hørte lidt klaver spil og havde vendt sit blik derhen, hvor denne person var. Hun vidste ikke hvorfor men når man lyttede til klaver spil kom man altid til at drømme, det føltes altid så afslappende og roligt. Hendes øjne faldt på ham kort"Hvad laver du herinde"spurgte hun stille men ikke med et koldt udtryk på ansigtet bare sådan stille og normalt. Duften af blod kunne stadig lugtes men det gjorde ikke at hun skyndte sig hen for at drikke noget sådan var hun ikke, lidt blod kunne være godt engang imellem men ikke hele tiden. Hun kiggede rundt inde i salen klaveret kunne hun se, og rejste sig op for at gå derhen. Hendes lange lyserøde hår flagrede lidt uden helt at vide hvorfor det nu gjorde det men hun lod det bare gøre det. Yukii nåede så hen til klaveret hun satte sig ned på stolen ved det og kiggede ned på alle tangenterne"Hmm gad vide om jeg kan huske hvordan man spiller"sagde hun stille og strejede fingerne hen over nogle af tangenterne. Hun kunne stadig se denne mystiske person ud ad hendes øjenkrog, og sendte ham et lille spændt smil"Yukii Aido"præsenterede hun sig med et smil og ansigtet hen på denne kønne person, med det køllige udtryk. Nu kunne hun ikke give ham hånden måske fordi hun ikke vidste om hun skulle gøre det, eller om han ikke brød sig om det, så hun valgte bare at blive siddende på stolen med fingerne på de få tangenter. Hun holdte lidt øje med om en af hendes fingre kom til at sidde fast imellem dem, nu var det også lang tid siden hun havde spillet. Og nu hvor denne spændende, mystiske nye person var kommet så havde hun selskab, og var ikke alene mere det var hun glad for hun sagde det bare ikke med det samme. Nu tænkte hun
lidt igen, hvem var han hun ventede spændt på svaret med et lille blik hen på ham et blik der enlig ikke sagde ret meget, var lidt venligt, og nysgerrigt. Hendes bløde kolde læber var lukket men alligevel udgjorde det et lille smil.

Mairus hørte hvert et ord hun sagde. Lyttede altid til folk og det var for det meste og det kan fortrak når det kom til stykket. Men en sætning eller to ville altid kunne komme fra ham som en start på en samtale. Han var ikke den generte type eller den der var fuldstændig ligeglad med ALT omkring sig. Han var lidt ligeglad med andre væsner og havde det med kun at tænk på sig selv. Og det blev ikke nogen stor forskel her. Og pigen så også ud til at havde godt styr på at deres samtale ikke gik ud som en gammel vaskeklud der var blevet brug alt for mange gange. "Jeg var såment var inde og se stykket da denne morderiske fister valgte at ødelægge min aften." Og havde han opholdt sig herinde fordi det var begyndt at regne lidt efter lidt. Og om det var store dråber eller støvregn irriterede regn ham. Noget så frygteligt.
Han så hen sætte sig ved klaveret og han gik lidt væk fra det. Han studerede hende. Håbede så inderligt at hun ikke ville begynde at spille. De klare toner var for skingre i hans øre. Og han ønskede ikke at høre denne pige spille overhoved. Havde gjort en undtagelse med sig selv. Men han kunne lide en god enté. Han så hendes smil. Hun smilede så nemt. Ligesom så mange andre. Hun var ikke så anderledes. Sød og høflig over for ham. "...Marius Koop Andison." præsenterede han sig så mens at han egentligt bare gav hende et mindre nik. Hand hænder var bare i hans bukselommer. Godt begravet. Og hun havde gjort det godt i ikke at rakke hende hånd ud til et håndtryk. God pige.
"Sig mig, Yukii." Han gik roligt hen mod hende og trak sine hænder op til kendelighed. Hans fingre var normal lange men tynde. Dog så de stærke ud. "Kan De gøre mig den tjeneste ikke at sidde ved klaveret? Jeg ønsker ikke at høre musik og det ser ud i Deres kønne øjne at De havde den slags interesse." Han sagde det blot stille og roligt og nu rakte han dog en bydende hånd mod hende. Som når man tilbød om en dans eller hjælp en kvinde ud af en bil eller lignende. Han så direkte mod hende med hans isblå øjne som kunne skimmes gennem hans sorte hår der faldt lidt ned over dem. Det pandehår trængte til at blive klippet. Hvis hun tog imod hans hånd ville den ikke være isnende kold men varm som et menneskes.

Yukii hørte hans ord om ikke at spille og nikkede så til ham"jo jeg vil ikke spille hvis de ikek kan lig det"sagde hun og kiggede så på hans hånd med hendes øjne, hun valgte at tage imod den og rejste sig op hun vidste ikke helt hvad han havde planer om udover at han havde rækt hånden frem til hende, så måske havde han planer om noget. Det var meget sødt af ham at gøre det hun havde slet ikke følt sig så elegant og yndefuldt i lang tid, og det lød måske af meget men at en som ham ville gøre det række en hånd frem til hende, tale så venligt, og en smule elegant det gjorde hende glad på en underlig måde. Hun stod nu op lidt væk fra klaveret og studerede det en smule"kan du ikke lig musikken fra klaveret Marius"spurgte hun undrne og en smule nysgerrigt dog ikke så meget.Lidt tid efter lidt faldt hendes blik ud mod indgangen til den store sal"jeg fik et chok af det, havde ikke troet der ville være en afødet mand liggende bagved kiosken, men det måtte være en vampyr for han havde bidemærker"sagde hun stille og kiggede tænkende ned i scene gulvet lidt. Men der gik ikke lang tid før hun kiggede op på ham igen stadig med en hånd i hans, underligt den var varm, som solens varme næsten, men hvordan hans øjne var så, så..Ja hans øjne var smukke en smuk farve som hun først lagde mærke til nu"Du har en pæn øjenfarve, den er virkelig klar og smuk, så dyb og køllig"sagde hun med et lille bredt smil å læben. Hun kiggede ned på hans hånd som hun troede var kold men som var varm"hvorfor..Hvordan.. Din hånd..kold"sagde hun bare ord efter ord mens hun ikke helt kunne forstå det, hendes plejede at være kold som hendes hud men det føltes rart at mærke varme efter lang tid. Hun lyttede efter det Marius sagde hun var selv en god lytter og da han nævnte det han lavede herinde tænkte hun lidt"et stykke var det et godt stykke lige indtil denne afdøde mand ved kiosken ødelagde det"spurgte hun og kiggede på ham lidt tid og vendte blikket og hovedet væk fra ham, så hun kiggede rundt, der var ikke nogen at se kun hende og ham. Marius var ikke som andre hun havde mødt han var anderledes, hun ville ikke sige det højt til ham ligenu men det følte hun bare han var. Han lavede nu også en god entre, og hun som bare havde siddet der på scene kanten og kedet sig, nej når han var kommet så var der ikke så kedeligt mere. Hun holdte et lille smil hen over læben, ja hvorfor smillede hun hele tiden næsten? det vidste hun ikke selv, måske var det bare den hun var.
Nu stod hun jo stadig op med hånden i hans for han havde jo rækt en hånd frem til hende"Marius ehm hvad havde du i tankerne siden du fik mig op at stå"spurgte hun nysgerrigt og venligt.