Nice to meet another pessimist // Tomica ~ privat//

Mørket havde opslugt Di Morga's store skov og havde gjort den mere dyster end den allerede var i forvejen når der var lyst. De fleste væsner lagde sikkert og sov nu, men der var alligevel nogle ude og strejfe rundt. En af dem der havde sneget sig ud, selvom han levede i gaderne, var en ung vampyr, der næsten lige var kommet til byen. Faste, men langsomme skridt kunne høres i nærheden af skoven, men hvad han lavede der ude vidste han ikke. Han gik ind i skoven og havde mest af alt lyst til at lave sig om til sin anden form, som nemt ville falde i et med mørket der var i skoven, nemlig hans tigerform. Han så kort ned af sig selv og rystede kort på hovedet og gad ikke at ødelægge sit tøj bare for det.

Efter noget tid var han et godt stykke inde i skoven, han stoppede op og så op på himlen, hvor de flere tusind, ja endda millioner af stjerner blinkede og nærmest lyste den sorte natte himmel op. Et skævt smil kom frem på hans blege læber idet han opfangede en lyd der kom fra et buskads, men han tog sig ikke rigtigt af det, og gik videre. Hvis dette væsen var et af dem der ville angribe så havde den gjort det da han stod stille, så han blev enig med sig selv om det sikkert bare var en hare eller sådan noget. Han fnøs koldt idet han fik øje på e dådyr der stod og drak noget vand fra den lille sø der lagde ude i skoven * stupide dyr.. Ikke at have andre med sig og så stå med ryggen til sine omgivelser, uden så meget at vide om der er en ulv eller noget der angriber den* tænkte han og rystede kort på hovedet. Endnu en lyd fangede hans ører og idet han vendte sig om kom et andet dådyr løbende med noget i hælene, hvilket fik dådyret ved søen til at vågne op og forsvinde ud i mørket

Skovene var hendes domæne, som alle andre af hendes slags var det her hun følte sig hjemme og kunne bevæge sig frit, den lille forskel på hende og de fleste andre af hendes slags der levede i Di Morga var at de vandrede om dagen og kunne lide lyset, men en Drow eller en sortelver var et mørkt væsen der altid var mistroisk overfor andre, selv dem som skulle være af samme art som demselv og hun var ingen afvigelse fra denne ordning. Som en kat i mørket bevægede hun sig, altid vågen altid agtpågiven og dog lykkedes det gang på gang folk at snige sig ind i hendes skov om natten hvor hun ellers havde en fordel over andre.
Tormica sad i et træ med en pil spændt over den sorte bue og kiggede på drengen der stod mindre ned ti meter væk, det var ikke underligt han ikke havde lagt mærke til hende endnu da hun var klædt i en sort kappe som dækkede hele hendes figur, kun en smule af det sølhvide hår kunne ses samt de blege hvide øjne der fortalte om en person der var vendt til nattens mørke. Hun tænkte kraftigt mens hun sad der med pilen rettet mod hans hals, hvorfor var det at andre væsner og menneskene brugte tid i hendes skove, de var ikke velkomne og havde ikke været det så længe hun havde været derude, dog syntes de altid at komme derud om natten alligevel.
Tormica sukkede meget lavt for sig selv inden hun lod pilen glide væk fra personen der havde trængt ind, han havde indtil videre ikke gjord noget.
Lyden af dyr der løb fik hende til at dreje hoved, en då blev jaget vildt af en sort ulv og uden den mindste ventetid spændte hun buen og lod den sorte ibenholt pil synge gennem luften inden den fandt sit mål og der kom et lille hyl fra ulven efterfulgt af et bump. Tormica sprang ned fra sin gren og sikrede sig at ulven var død, hvorefter hun rettede sig mod manden, hun snakkede på elvisk, hun kunne ikke andet og det var ofte at folk tog hende som dum på grund af dette, "Hvad laver du i min skov og hvem er du?", hun så mistroisk på ham og trak en ny pil som hun slapt lod spille på buens streng.

Han hørte noget blev sendt afsted igennem luften og derefter hylet fra ulven, det var en pil der havde dræbt dette væsen, men hvor kom den fra? Højst sansyneligt fra en elver eller noget i den retning, men hvorfor på denne tid af døgnet? Da han så denne kvinde komme over og tjekke ulven rynkede han kort på næsen og gik nogle få skridt bagud da hun vendte sig mod ham " Jeg ved det er dine skove og egentlig aner jeg ikke hvad jeg laver her " sagde han lettere vrissende og fik kuldegysninger af den lugt af ulveblod der langsomt bredte sig. Han lod en hånd glide ned i sin højre bukselomme, mens hans blik var rettet mod denne kvinde " Bare rolig jeg er ikke en af dem der ødelægger skoven, jeg elsker den faktisk" sagde han igen og så op på himlen med et kort smil og fnøs kort over ulven * hvorfor nu!!* tænkte han idet han kunne mærke at han havde en underlig trang til blod, eftersom ulvensblod flød ud på skovbunden, hvilket fik mange smådyr til at samles om den døde ulv og begynde og æde den meget langsomt. Han lod sit blik glide over denne kvindes figur, hvilket nu ikke var et skidt syn, men nu skulle han også passe på med hvad han sagde og gjorde, da han vidste at kvinder af hendes slags ikke altid var så venlige, men han elskede kvinder der kunne sige sin mening og kunne være bare lidt flabede. Han lukkede kort sine øjne og nød stilheden inden han brød den " Hør frøken, hvis du vil have jeg skal smutte fra dine skove, så gør jeg det gerne" sagde han stille og lod sit blik glide udover den lille sø med et svagt smil på læberne

Tormica lod tydeligt sit blik glide op og ned af ham som om hun vurderede ham i forholdt til et eller andet, hvilket hun vel egentlig også gjorde, hun kunne ikke finde ud af hvilken race han var og om han var en hun burde være noget mere agtpågiven overfor, men han var ikke truende eller farlig at se på selvom der var et eller andet der alligevel stak under, menneske var han ikke, havde han været det havde hun ikke ladet ham leve til at starte med. Tormica blev revet ud af sit tankespor da han svarede hende, på elvisk, det var mere end bare chokerende at nogen der ikke var elver kunne snakke det smukke sprog, hun var ikke sikker på om det var chok eller en stor følelse af at være imponeret der dansede rundt i maven på hende. Langsomt tog Tormica hætten af så hendes ansigt blev afsløret, de hvide pupilløse øjne dominerede hendes ansigt sammen med det sølvhvide hår, da hun havde pakket kappen helt sammen og pakket den ned i en lille taske som hun havde på ryggen kunne man se hende i fuldt figur, hun bar et par stramme sorte bukser med et sølvisk mønster ned af siden, på fødderne havde hun et par sorte støvler med en sylespids hæl der fortalte at de var til mere end pynt, til sidst bar hun en læderjakke der løb hele vejen ud i handsker, hendes hår var sat op i en hestehale.
Tormica marcherede helt hen til manden, selvom hun var godt et hoved kortere end ham havde hun stadig en udstråling som en der var meget større og til dels meget mere farlig, "Hvor kender du elvisk fra? er du en hybrid?", hun gik rundt i en cirkel om ham før hun igen stillede sig foran ham, det var tydeligt han ikke var elver, men alligevel kendte han det hellige sprog, det var meget underligt, men på samme måde interessant.
Tormica knipsede med fingrene og blå flammer begyndte at danse om hendes hænder, hun stod der lidt inden hun blinkede til drengen og kastede ildkuglerne mod ulveliget så det sprang i flammer, der ville ikke gå længe inden der kunne ville være sort aske tilbage. Tormica vendte atter sin opmærksomhed mod drengen og bukkede lavt for ham og fortsatte igen med at snakke til ham på elvisk "Jeg er Tormica Desphelvi, skovridder, ranger, krybskytte, hvad du nu vil kalde mig,"

Han lod sit blik glide op og ned af denne kvindelige elver som nu lod sit ansigt og hele hendes figur afsløres, ikke værst efter hans mening, men han skulle stadig passe på. Idet hun gik i en cirkel omkring ham kom et skævt smil frem på hans læber " Jeg er vampyr og kan de fleste sprog her i verden" sagde han og så på hende idet hun atter kom over foran ham. Idet hun dannede denne blålige flamme i hendes hænder og skød over mod ulvens døde krop blev han fascineret over hvad denne kvinde kunne præstere og havde lyst til at se mere af hendes kræfter. Da hun præsenterede sig selv lod han et blidt smil komme frem på de blege læber "Mit navn er Emanuel Bloodrayen også kaldt Killer" Sagde han med et halv kvalt smil. Han syntes ikke rigtigt at det "Killer" passede til ham, for han var ikke en af de vampyrer der dræbte folk for sjov, han gjorde det kun hvis han virkelig havde brug for det, eller hvis han følte sig presset til det. Han så på hende med et smil og nikkede kort " Nu hvor jeg har set en af dine evner burde du næsten også se en af mine" sagde han og lod sin højre hånd køre gennem sit sorte hår. Men om hun ville se hans evne vidste han ikke og hun syntes sikkert at den evne med at kunne forvandle sig til en sort tiger var underlig, men den havde nogle foredele på denne tid af døgnet og så nu hvor det var i skoven, virkede det endnu bedre, da han ville falde i et med mørket, det eneste der ville afsløre ham var så hans røde øjne der lyste op som et barns til juleaften. Han så op på natte himlen og lod et skævt smil komme frem " Hvad laver du herude? udover at bo her?" spurgte han og så igen på hende

Tormica fik et lille smil der viste hendes perlehvide hjørnetænder, som var for langt til at hun lignede en normal elver, på den anden side var hun det heller ikke, Drow eller sortelvere var kendt som den onde og mørke modpart til de elvere der levede om dagen, men forskellen var utrolig lille hvis man gravede i overfladen og ikke bare gik fra useende. Tormica gik helt helt op til Emanuel så der var mindre end 10 cm fra hendes hoved til hans bryst, hun kiggede trodsigt op på ham og hendes smil var stadig lige så lumsk som før, med en finger prikkede hun ham i brystkassen "Jeg tror ikke killer er et ordenligt navn til dig, du lugter mere som om det burde være killing", hun blinkede til ham "Meow". For en som hende var det ikke svært at fange lugten af kattedyr, så en del af Emanuels krafter var allerede afsløret og havde været det siden hun var kommet tæt nok på ham til at hun kunne lugte det, på trods af dette kunne Tormica dog ikke vide hvilken størrelse hans anden form ville være i. Hun fortsatte med at bevæge sig ukompfertabelt tæt rundt om ham mens hun lod en hånd glide henover hans brystkasse, vampyre var så... forudsigelige, kendte man en kendte man alle, de havde alle den samme trang til blod, om de ville være ved det eller ej og legede man lidt med deres sanser ville udfaldet altid blive det samme. Tormicas smil blev brede da hun igen stillede sig foran Emanuel og kiggede op i øjnene på ham "Så vis mig da hvad du kan min lille killing".
Tormica satte sig mageligt på en gammel træstub et par skridt væk og smilede til Emanuel mens hun vinkede ham igang med hånden, "Hvad angår mit ærinde i skoven kommer det ikke dig ved og jeg bor aldeles ikke herude, hvilken sortelver med respekt for sig selv ville bo i en skov?", hun kom med et lille fnys og vinkede ivrigt med hånden får at få ham igang med at vise sine kræfter.

Han så på hende med et lettere irriteret blik idet hun kaldte ham killing * forbandede kvindemenneske* tænkte han og bed sig i underlæben idet hun lod hendes ene hånd glide over hans bryst kasse, mens hun gik rundt om ham " Du er meget modig" sagde han kort og så på hende med et kort smil. Han havde på fornemmelsen at denne elver, havde tænkt sig at køre ham så langt ud, at han endte med at bide hende eller en anden, hvilket han ikke ville, da hans løfte til Anya ville blive brudt. Idet hun satte sig på træstubben nikkede han kort og så på hende idet hun sagde noget " Hvor skulle jeg vide fra at du ikke bor her?" sagde han stille og så hendes vinken. Han lukkede kort øjnene og åbnede dem kort efte, de var blevet røde, hvilket resulterede i hans krop forandredes og tog sin tiger form. Sort, med hvide striper og rød glødende øjne. Tigeren var meget højere end en normal tiger, da hans form gik op til hofterne på et voksent menneske med en højde på omkring 170. Han gik over mod hende og gav et svagt piv fra sig og slikkede kort hendes hånd inden han igen forvandlede sig til menneske " Black tiger form" sagde han og bed sig kort i underlæben