Just another day at the office II - Angelin og Logan

Sted: Skoven.
Omgivelser: Må jeg lige høre, er der træer i en skov?
Tid: Liiidt over midnat?
Vejr: Fuldmåne og stjerneklart.


Det var nat. En god nat. En nat hvor små børn lå blod tømte i deres senge og et vildt bæst løbte rundt med deres blod udover munden. Som sagt. En god nat. Di Morgas mennesker vidste endda nogenlunde hvem bæstet var. Det vil sige når de kom brassende ind med deres sølv kæder og bæstet måtte oppe ind i stuen så fuldmånen ikke var i syns vinkel og bæstet blev til en dreng. Drengen hed Arthur og var lige nu nede ved skovbunden hvor en mindre knurren og summen kunne høres. Arthur som drengen nu hed var årsagen til denne knurren. Men det var jo sådan set ingen dreng inat. En blodtørstig varulv, ja det var det. Bladene raslede og man kunne ikke opdage noget før en kæmpe ulv sprang frem og hylede imod fuldmånen. "AUUUUUUUUUUUUUUU" lød lyden imellem træerne. Skrig lød i alle stuer og varulven luskede bag busken igen og løb videre ind i skoven. Varulvens næse havde opfanget noget. En god og en dårlig ting. En kold og død lugt som bestemt ikke var lokkende hos en varulv. Tja det var jo noget man kunne gætte. En masse vampyre. Og en svag lugt. En lugt af engel. Det siger jo sig selv hvorfor han så kunne lugte noget godt. Varulven luskede nærmere. Et par buske og en bygning. Lugten af vampyr stank værre end før. Den hang i luften over den varulv en vampyr nok mindst ville møde. Tja hvis man nu kom tættere ind på varulvens eksistens har varulven udryddet 2 byer, dræbt 457 mennesker her fra. 23 vampyre, 6 elvere, og en aspara. Så det var en farlig fyr vi havde at gøre med. Varulven hørte fodtrin.....

//Hvem starter?:3

//Bare skriv :)//

//Bliver nok først senere:3 Har lige et par emner at besvare:)

Natten var begyndt at tiltrække mere og mere opmærksomhed, især fra en yngre kvinde, som efterhånden havde levet i længere tid, og for få dage siden, var begyndt at fortrække natten i for hold til dagen, som var så lys og solrig. Nattehimmelen og lyset fra stjerner og månen var fantastisk, og dette var en af de ting der tiltrak hende utrolig meget, men nok også efter alt hun havde oplevet om aftenen.
Nogle ting havde været fantastiske og dejlige, og andre havde været skræmmende og ubehagelige. Faktisk for en dag eller to siden, havde hun været ved at drukne i havnen, indtil der nok en og fiskede hende op, som havde lagt mærke til det.
Selv og samme aften havde hun revet sig på en giftplante, og det var faktisk det der var skyld i at hun havde været ved at drukne, og at hendes hjerte faktisk næsten var stoppet med at slå.
Faktisk havde hun været bange for at hun skulle dø, og det havde også følt sådan, bortset fra at hun ikke blev tømt for blod denne gang.
Lidt overraskede det Angelin, at hun faktisk stadig havde blod, selvom hun i sit tidligere liv, blev tappet af en vampyr. Heldigt at hun ikke havde fået noget af hans blod, altså ham vampyren.
Dette som Angelin var i gang med, var at ligge midt i en lysning, og stirre op på stjernerne, mens hun havde armene omme bag nakken, så hun kunne holde øje med det hele.
Kort tid efter rejste hun sig op, børstede blade og andre ting af sit tøj, og fortsatte videre på sin tur i skoven, som hun havde været i gang med tidligere.


//Kreasvigt:3//

Arthur hørte en lyd. En lyd af blade der blev børstet af tøj kunne Arthur toptrænede varulve øre høre. Arthur brølede igen så det kunne høres over hele byen. "AUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU" lød det og bæstet sprang videre afsted. Rovdyrs øjnene opfangede en skikkelse. En kvinde med lyst hår. Hovedret. Arthur løb og løb og han brølede igen og igen. "Augrh!! Grrr!!" lød det før kvinden havde opdaget det havde var ulv med sine store ulve kløer nappet fat om livet på kvinden. Kløerne havde allerede lavet noget halv blodige skræmmer. Arthur slog pigen ind imod et træ og skulle lige til at flænse hende da den stærke lugt af vampyre stak ham i næsen. Arthur brølede af vrede og løb imod bygningen lidt længere væk. Lugten blev stærkere og stærkere og Arthur vidste nu uden tvivl at der var tal om flere vampyre. Arthur blev mere og mere argressiv og sprang i muren som straks gik i revner og mindre flier gik af muren. Arthur bankede sig ind i muren som blev svagere og svagere. En masse stykker og stumper smuldrede af. Arthur tog tilløb og sprang igennem muren. En lyd af ulve hyl lød i rummet som ulven havde havnet i.

//Turen går til Logan..//

P: skulderplade ( http://www.madmaxmodels.com/images/proparmor_belt11.jpg ), ringbrynje ( http://www.thinkgeek.com/images/products/zoom/chain_mail.jpg ), brystplade ( http://getasword.com/590-1187-thickbox/adult-breast-plate-armor-full-size.jpg ), sorte bukser (minder lidt om et par militær bukser bare uden camouflagen) og et par militær støvler.

Logan kom løbende op fra sit midlertidige værelse op til' kommandobroen' i hans skjule sted.
Logan kom ind i et mørk rum med et kort i midten af rummet.
"O'Meyers hvad er status?" sagde Logan og tog en M4 der lå på et lille bord.
"Ser du Logan være alarm er gået af i den der forladte bygning lidt væk fra os, du ve' den hvor vores mænd skær halsen over på en flok vampyrer, så deres kroppe stadig ligger der, ja den... Det ser ud som om at der er to livs former i nærheden, ikke bare et eller andet dyr, men det ene ligner hende Angelin, og den anden er sandsynligvis en varulv eller en animagus, den er simpelthen for stor til andet." sagde Manden. Denne mand var Logan bedste ven, Matt O'Meyers, en teknik nørd der hjalp Logan når han var uden for. Logan havde kendt Matt siden Logan var soldat og de har været venner siden.
Logan så på ham og ned på sit gevær, før han afbrød stilheden.
"Giv mig 5 skytter, 2 snigskytter og 3 der er sammen med mig, sig til den ene han skal have bedøvende pile i sin riffel" sagde Logan og gik u af den store metaldør, der udgjorde indgangen til hans bunker/Skjulested.
Efter 10 min. løb stoppede Logan og sine 5 ekstra mænd.
Logan fik dirigerede snigskytterne op højere steder, mens ham og e 3 andre kom hen til huset.
Selvom Logan var blevet vampyr havde han stadig sit 'gamle' udstyr på, selvom han havde fået at vide af sin skaber Kajika, at han var stærkere og ikke behøvede, brugte han det stadig, det var det sidste der holdt ham fast til at være menneske.
Hans udstyr bestod stadig af to metal armskinner (en på hver arm) som faktisk var et våben, ud af dem kunne der komme et blad (http://images3.wikia.nocookie.net/__cb20110222041327/assassinscreed/images/7/7b/Eerste-info-onthuld-over-assassin-s-creed-2_5_460x0.jpg ) ud som Logan brugte til at snigmyrde fjender, personer eller andre. På ryggen havde Logan sit trofaste elversværd ( http://www.kormax.com/images/UC1373.jpg ). Logan havde fået dette sværd af en gammel død ven, en elver. På sværdet stod der med gammel elver skrift ''Vi slås for frihed'. Sammen med sværdet sad der også to knive (http://www.council-of-elrond.com/castdb/legolas/legolas8.jpg ).
Logan og hans mænd nærmede sig den anden ende af huset, hvor en halvrådden dør stod.
Logan sparkede den ind og hans løb ind mens de råbte "Læg din ned!"
De stod nu face to face med varulven.
"Gutter bag tilbage og lad mig klare den" sagde Logan og trådte ind foran sine mænd og så på varulven.

Der var ingen tvivl om, at Angelin fik et ordentligt chok, da en skikkelse nærmest angreb hende, tog hende fast ved livet og kylede hende mere eller mindre ind mod et træ. Hjertet bankede på livet løs på mindst hundrede kilometer i timen, og hun udstødte et skrig og et hulk, men indså at er intet var at gøre.
Igen var hun døden nær, indtil varulven, som hun havde besluttet sig for at denne skikkelse måtte være, gav slip på hende, og hun sank sammen for træets fod.
Hele hendes krop gjorde utrolig ondt, og smerterne fra en masse blodige skræmmer fra klør, lige omkring hendes talje, liv og bare hofter. Smerten forsøgte hun at bide i sig, men måtte endnu udstøde et hæsligt skrig, da det pludselig blev alt alt for meget for hende. Skrammerne var sikkert ikke særlig store, men det føltes som om at de klør som denne ulv eller varulv havde sat i hende, var fyldt med gift eller noget dræbende middel, selvom det sikkert ikke var det.
Lige pludselig føltes det hele meget værre, og endnu et hulk kom fra hendes hals, hvilket ikke var meningen at der skulle komme frem. Egentlig ville hun bare tude, men det gjorde for ondt i kroppen.
Der gik ikke længe, før hun begyndte at ryste, og hjertet sank i livet på hende. Tårerne trillede ned af de sølv-blege kinder, og lod sig enten forsvinde ned af hendes tøj, eller i det platinblonde hår, som let lod sig krølle ned langs hendes hoved, ryg og ansigt. Fantastisk syn og fantastisk offer for diverse vampyrer eller andre.
Angelins påklædning, bestod af en blågrå T-shirt som havde en dyb V-udskæring ved halsen, som hun heldigvis havde dækket til med et dejlig varmt og behageligt gråt halstørklæde. Dette var ikke det eneste. Selvfølgelig havde hun også noget på benene. Et par mere eller mindre krystal gråblå farve.
Egentlig var det vel ikke Angelins typiske valg af tøj, men efterhånden var det blevet mindre og mindre vejr til kjole eller kort tøj.
På fødderne havde hun et par sorte Allstar Converse på, som var en smule forede med et eller andet slags skind, som varmede hendes tær, som ellers var så kolde. Men ikke i nat.
Tårerne trillede stadig ned af kinderne på Angelin, og hun tog tørklædet af, så hun bedre kunne se på de skræmmer hun havde fået på overkroppen og lige på overgangen til underkroppen.
Det der kunne passe ind nu, var vel at hun blev angrebet af en vampyr, og egentlig forventede hun det også. Men smerten bed så meget af hende, at hun bare lade sig sammenfoldet ved træets fod, hvor hun lagde tørklædet over de bare overarme.

Vilddyret brølede da den så den unge mand der trådte ind. Varulven brølede og løb indenfor. Måne lyset oplyste varulvens krop. En tre meter høj, blodtørstig rovdyr med gule rovdyrs øjne og tænder som slagter knive. En brun pels med en anelse rødglans. Over brystet var der et langt ar fra et rivemærke eller lignene. Lugten af vampyr bredte sig til ulvens snude. Et vredt knurrende blik pumpede op i varulv øjnene. Enlig ville Arthur forlængst havet flænset vampyren men auraen... den virkede ikke som om den tilhørte en blodtørstig vampyr. Det var som om at det var et menneske med en stærk vilje... Varulven havde aldrig haft sådan et offer. Viljen vil nogenlunde passe til en soldat eller den stil. Varulven barkede tilbage og begyndte et pive. Lydene hoppede sådan lidt ud af stemmebåndet da ulven pludselig sprang frem og huggede sin kløer ind i ringbrynjen. Varulven blev vred og huggede ind ved halsen. Det gik så hurtigt at varulven ikke kunne nå at sigte og snittede derfor den unge mands hals. Varulven blev aggresiv og huggede kløerne i mandens brystplade som kun blev ridset. Varulven blev galere og galere og huggede kløerne i mandens M4 som fik sig et ordenligt hul så den ikke kunne bruges. Varulven gik nu amok og total flænsede den unge mand som blev beskyttet af sit udstyr. Men efter et stykke tid var der da et par hakker hist og pist på brynjen og brystpladderene.

Logan blev lettere overrasket da varulven gik til angreb, ikke fordi at den angreb men fordi den angreb med så meget styrke og voldsomhed.
Logan skar en grimasse da varulven snittede hans hals, kort tid efter samlede såret sig igen.
Kun med lidt held fik Logan skubbet varulven tilbage, dog med hans riffel i købet, det var ikke godt men Logan havde en plan der nok skulle få gjort den her farlige ulv til sin egen lille hundevalp.
Logan gik et par skridt tilbage og så ned af sig selv.
"Det skulle du bare ikke have gjort" mumlede Logan og rystede på hovedet.
Logan havde aldrig før oplevet en så voldsom varulv før, men den skulle nok bukke under for Logans lille plan.
Logan fandt en lille gul pistol op. Ikke særlig stor men på størrelse med en pistol.
"Gutter I leder efter af Angelin mens jeg tager mig af den er vovse" sagde Logan og viftede med hånden som tegn på at de skulle nok skynde sig væk ret hurtigt.
"Hør her jeg vil nødigt dræbe dig så skal vi sætte styrken på ko hegn? Eller skal vi sætte den op på defeblilator? Personligt vil jeg sætte den op på ko hegn hvilket nok burde slå dig ud" sagde Logan, han pegede pistolen og trykkede på aftrækkeren, skudene var små nåle der plantende sig i varulvens hals.
"Det vil nok gøre lidt ondt" mumlede Logan og skruede op på en knap der sad på siden af pistolen.
Logan gik lidt længere væk fra varulven da stødet ville gøre den lettere ustabil.

Arthur undslap sit sidste vilddyrs brøl før den blev over mandet af træthed. Den gav et svagere hug fra sig som rev nogle af ringene ud på brynjen. Så begyndte ulven at vakle ned på fire ben. Kløerne blev lidt mindre og ulven snorkede sådan lidt. Den var stadig vågen men meget træt. "Grr..." var den sidste lyd før varulven sov. Selvom den sov var den stadig dødsens farlig at røre.

Arthur var sikker på at han vred sig i sin seng lige nu. Han havde hørt der havde sænket sig en masse skyer over di morga inat så man ikke kunne se månen så behøvede han ikke at forvandle sig. Arthur lå i sit sind. Sammen krøbet men fuld af energi. Han kunne drøne verden rundt hvis det skulle være. Med et let klap skabte en en blå flamme der kunne varme ham. Flammen var lavet af måne ild som var en ild der stammede fra Arthurs fantasi. Arthur kedede sig sådan set og langsomt tonede det mentale rum væk og han sov. Varulven sov også.

Efter nogle langt mere grådige grynt var han ved at komme til sig selv. Han var alt alt for træt til at flænse lige nu. Han kunne jo heller ikke åbne øjnene! Arthurs krop rystede og var ulven rejste sig stadig med lukkede øjne og gik rundt som en løve i bur. Han vidste ikke hvor langttid han havde sovet. Men måske en time?.

(Jeg er træt og det er kreaen også så jeg må lige hvile den lidt :P)

//Eh.. Emn' i bare til jeg kan komme ind i billedet igen:)

//Self :P//

//Har ikk rigtig nogen indflydelse på emnet lige nu:3//