Music is the best thing i know //Towa//

Tid: Omkring 22:21
Sted: De Ferme, banegården
Omgivelser: Forskellige mennesker.
Vejr: halv blæsende.

Lyden af et forbikørende tog, overdøvede helt den ghetto blaster, der spillede på togstationen. De få forbipasserende mennesker kikkede tilbage på den flok, af udlændinge der stod og røg.
En ung mand i midten af tyverne trådte ned af det sidste trin der første til togstationen De Ferme.
Han rettede lidt på den hvide skjorte der var smøget op over albuen, og så sig omkring. Han tog ubesværet de små øre telefoner han havde i ørene, da han opfangede trykbølger omkring sig i luften, der kom fra den højt spillende ghetto blaster.
Han sukkede, da hans øre vænede sig til det hårde rapmusik som fløj ud af afspillerens højtalere, og han begyndte at gå lidt mere afslappet da hans ører, istedet for at høre den høje rock-musik, slappede af til lyden af rapmusikkens skarpe toner.
Han tog hænderne i lommen, og slentrede hen af togstationen, mens de unge fyre kikkede efter ham.

Et enkelt, lille puf udgjorde en domino-effekt og fik folk som både var på vej frem og tilbage, til at støde ind i hinanden. Sådan gik det vel, når man befandt sig på overfyldte steder. 'Arbejdede' på overfyldte steder. ”Hey!” ”Uf!” Der lød et lille 'bump', da Towa blev slået mod muren med ryggen først, og han lod sig synke en smule ned i knæ, da slaget havde slået luften ud af hans lunger. ”Hvad fanden tror du, at du har gang i, knægt?” Stemmen var rolig, men man kunne høre de tilbageholdte aggressioner. Den langt ældre dreng, som nu havde fat i Towas utrolig, beskidte T-shirt, som egentlig skulle have været hvid, havde et lille smil plantet på sine læber. Han kunne ligeså godt have råbt 'jeg er større end dig, så du er færdig', lige i fjæset på Towa. Han vidste det jo allerede, det var tydeligt. Towa svarede selvfølgelig ikke på spørgsmålet. Han havde fået tæv så mange gange... så én gang til, var jo ikke det helt store, men det var godt nok første gang han havde været på Banegården.
”Det var... ikke mig der tog den!” Towa sparkede hårdt ud og ramte den ældre dreng i skridtet, hvilket fik ham til at bukke sammen i et højlydt støn. Nu. Det var nu han skulle stikke af! Kom nu! Towa begyndte at løbe. Ind mellem de mange mennesker, rundt om søjler, ned af trapper... væk! Et pludseligt sammenstød med en mand stoppede ham endelig, og fik Towa til at falde lige så elegant på jorden. Han trak vejret hurtigt og hans hjerte hamrede, da han hårdt så op på manden som han var stødt på. ”Så pas dog, for fanden på, mand!”