Have I chanced? [Ciaren Coner]

Endelig vågnede hun fra den ufattelig mærkelige drøm der bare havde følt som flere år. Den havde forvirret hende og hun havde ikke kunne følge med. En blanding af minder og nye spor til hvem hun var. Men nu var den slut. Efter tre dage. Hun blinkede lidt mens hun roligt fik åbnet sine øjne så deres smukke farve kom frem. Endnu blågrøn. Ingen ændring her. Den svage mumlen hun havde haft hele tiden gennem hendes søvn var stoppet og stilheden dannede sig nu i mørket. Men hun kunne se alt. Ikke som i dagslys men hun kunne stadig se alle detaljer i det rum hun var i nu. Hendes værelse. Hendes hjem. Hun begyndte nu at sætte sig op. Hendes krop føltes stærkere og ikke tungere. Og der var intet der gjorde ondt. Eller jo. Hun følte pludselig en form for tandpine og noget spidst ramme hendes tunge.
Denise havde igen forandret sig. Hendes hud var blegere. Smuk porcelænshvid. Og hendes sorte hår var mere sort end det plejede. Og det virkede mørkere på grund af hendes nuværende hud. Hendes øjne var igen blevet klarere og hendes læber havde fået en mere rødlig glød. Hun vidste ikke dette da hun ingen spejl havde at se i. Men hun kunne fornemme. Hun kunne ikke mere mærke sit hjerte banke så hårdt som det normalt gjorde. Hun kunne mærke en form for behagelig kulde strømme gennem hendes krop der endnu havde den pyjamas på som den dag dette var blevet sat i gang. Hun førte langsomt sin ene hånd op til sin hals og kunne mærke de to ar der var kommet. Som ville såret ikke heale. ”Ciaren..” hviskede hun svagt for sig selv da hun huskede det hele. Var det virkelig lykkedes..

Det hele var en blanding mellem en drøm og et mareridt. Den pige han elskede var blevet en blandning mellem en engel og en vampyr..hun var ikke helt af nogle af delene-hvis hun da ikke ville dø i forvandlingen.
Dette var det eneste tidspunkt ahn ahvde fået taget sig sammen til at forlade Denises lejlighed for at få noget at spise. Han havde prøvet at følge Kajikas råd om at drikke fra endre hun køn end Denise..det ahvde dog være svære end han lige havde troedet. faktisk var han mere bekymret for at have haft gjort pigen gravid hvis ikke han havde dræbt hende efter.
Smagen af hende blod havde ne stærk eftersmag af stoffer..han kunne dog ikke beskrive præcis den smag det gav..men han brød sig ikke om den.
Med en næsten usynlig grimasse gik han op ad trapperne og prøvede at frholde sig i ro. Tænk nu hvis hun var død imens at han ahvde været væk? hvis forvandlingen var gået galt? eller hvis blanding mellem Vampyr og Engel ikke var mulig. Han åbnede forsigtigt døren og den ændring i rummet der var mødte ham. Hun var vågen!
han vidste ikke om han skulle være glad eller forbavset da han så hende, hendes sorte hår lå blæødt og omkransede hendes hvide hud. De blågrønne øjne stod tydeligt frem for ham i mørket imens at et undrende skær stod i dem. Hun var smuk.
"Skal jeg være rolig eller bange for at du vil dræbe mig?" spurgte han drillende og smed en poseblod fra hospitalet hen i hendes skød. "det er ikke lige så godt som det man selv fanger fra dem på..gaden, men jeg tror du klare det" Hans blik gled undersøgende ned af hendes krop efter skønheds fejl, efter noget der kunne tyde på at hun var ved at dø..men alt var..perfekt. Hendes krop, udstråling...måde at være på var lige så dejlig sexet som altid og tiltrak ham på den sære måde som han ikke selv kunne forklare..og nu..nu var der ingen grund til at være helt lige så bange for at han ville dræbe hende.

Døren blev åbnet og hun havde ikke følt sådan en lettet følelse da hun så hvem det var. Han var der stadig. Han var ikke bare skredet sin vej. Nej han var blevet. Og så åbnede han sin mund og talte til hende. Gjorde det klart at han faktisk var der. At hun ikke bare drømte mere. Hendes mundviger bevægede sig op en let latter forlod hendes strube. Han havde endnu sin komiske sans. Hun nåede dog ikke at svare på hans spørgsmål ingen at den tykke plastik ’pose’ landede i hendes skød og hendes blik så med det samme med på dens røde indhold. Væske. Blod. På den ene side var det grænse overskridende for hende men samtidig virkede det normalt med de tanker der gik gennem hendes hoved. ”Det går nok. Tak.” Hendes stemme var ikke så langt væk som hun havde troet så hun talte mere almindeligt. Stadig roligt og prøvede måske at holde sin stemme svag. Denise tog posen op i sine hænder og lod dem føle. Ubevidst blev hendes læber fugtet a hendes tungespids. Hun var pludselig ufattelig sulten. ”Men bare rolig. Jeg ville aldrig dræbe dig. Ikke uden grund.” Hun lagde igen sine blågrønne øjne mod ham og mødte hans øjne. Hendes hoved blev lagt lidt på skrå og hun strøg en tot af sit sorte hår om bag øret.
Det var så her hun egentligt bare tage blodet fra sig på sengen og i en overraskende fat stod hun op og lige foran Ciaren. Hun var selv helt forvirret over hvordan det var gået til. Men hun var vel glad for det. Hun tøvede heller ikke med at få lagt sine arme omkring hans nakke og trykkede sig ind til ham. ”Guskelov.” mumlede hun mere eller mindre med ansigtet gemt ind mod hans skulder. Følte en fristelse til at bide ham men på en måde kunne hun lade være. Der gik så mange følelser gennem hendes nu kølige krop. ”Du er her stadig.” Efter dette træk hun sig så lidt væk fra ham. Eller hun trådte kun et halvt skridt tilbage og kørte sine hænder ned og hvile på hans skuldre.

Ciaren så på hende, så hvordan hendes fingre let trykkede mod posen så det røde blod klistrede sig fast til det øverst lagde inde i posen, hun virkede ikke helt vild med tanken om at skulle drikke det og selv..selv var han ikke vild med tanken om at hun skulle ligge og frikke blod fra et mandeligt væsen, tanken gjorde ham vel egentlig jaloux? Han slog blikket ned og rystede svagt på hovedet, han drak jo også selv blod fra andre.
"hmm jeg satser på at det er en god ting...min lille romantiker" han smilede stort til hende før han lukkede øjn i et par sekunder. han var lettet over at hun endnu levede..eller så meget levende hun nu kunne være hvor hun nærmest var død to gange. Men de tre dage hvor hun bare havde ligget der..og ligget, det havde nærmest været ulideligt-tankerne om, om hun ville dø..om hun var ved at dø, eller om hun bare var ved at klare forandlingen.
Da han igen åbnede sine øjne stod Denise foran ham med et øjebliks forundring malet i sit ansigt. Han lagde armene om hende, "Jeg skrider ikke bare igen..der er ingen grund til det mere" sagde han ned i hendes sorte hår der endnu duftede svagt af..hende-menneske hende.
Ciaren kiggede på hende igen, tog sig tid til at betragte hende som hun stod der foran ham. Der gik alligevel ikke mange skeunder før han greb fat rundt om hendes håndled og trak hende ned til sig imens at han selv lod sig falde bag over. "Du ved godt hvor sexet du er ikke?" spurgte han med et drillende glimt i sine gule øjne. Han elskede hende, elskede den måde hun tiltrak ham på, de lyster hun vækkede i ham..den måde hun kunne få ham til at være på..hende..Denise han elskede alt ved hende, og alt det hun gjorde ved ham for at sige det kort.

Romaniker. Hun huskede nu hendes noget poetiske ord den nat hvor hendes verden igen blev vendt på hovedet. Hun var ikke mere en frelser men en der uvelsignet. Dog havde hun endnu intet imod det. Havde aldrig haft sin tiltro til gud som sådan. Havde vel altid gjort hvad hun ønskede. Og nu kunne hun gøre mere end det. Hun følte sig stærkere og hun følte sig endelig levende i denne form hun nu var i. Som hun så var død nu. Hun var ikke den folk kunne skræmme men den andre skulle være bange for.
Denise nød at høre hans ord. Selvfølgelig var der ingen grund for ham at skride igen. Hun havde jo været den før. Men nu var han der blot for at beskytte hende fra andre og ikke også sig selv. Han ville ikke kunne dræbe hende. Ikke så nemt som før. Og hun troede da heller ikke at han ville ønske hende død. Sådan for evigt væk. Og det næste øjeblik som hendes tanker havde trukket hende væk fra virkeligheden landede hun på alle fire over Ciaren og vågnede helt op igen. Hænderne på hver sin side af hans hoved og et knæ på hver sin side a hans lår og hofte område. Hendes ansigt lige over hans. Øjnene som klistret til hans. For hende var de pludselig ikke gule mere. Men lækker brune. Som før i tiden. Hun kunne ikke lade være med at smile over hans kommentar. Men det kom vel lidt overraskende inderst inde. ”Nej desværre.” svarede hun så bare mens hun lod sig læne sig mere ned mod ham så der nu kun var få centimeter mellem deres ansigter. ”Men nu har jeg jo dig til at fortælle mig det.” Det var det hun nåede at hviske til ham inden hun endelig fik den frihed at presse sine læber mod hans. Endelig. Det havde følt som en evighed. Men dette var vel også mere deres første sådan helt rigtige kys. Det var sådan det skulle være.
Hendes krop fyldte med en lyst til aldrig at stoppe og en lyst til ham. Det var som om at han tiltrak hende mere end før. Som det hele bare havde gemt sig væk men kom tilbage nu hvor hun havde den rigtige mulighed. Hun lod sine ben slappe af og lagde nu sin overkrop mere mod hans mens hun endnu holdt sig oppe via sine arme der nu havde fået mere styrke end før. Hun gjorde deres kys mere intens og mere heftigt. Men stadig behersket.

Han kiggede op i hendes øjne og tænkte på hvornår deres farve mon ville ændre sig..og om de ville ændre sig. Var der så megete engel i hende at hendes øjenfarve ville blie som de var? ville hun overhovedet ahve en lyst til blod? eller ville hun msåke kunne færdes i sollys? han vidste det ikke.
"mmm..." mumlede han imens at han smilende så op på hende, "og jeg vilo med glæde sig det til dig hver dag" han kunne mærke den svage kulde fra haendes krop, hørte posen med blod da den med et bump lanede på gulvet og mærkede hendes læber mod sine egne.
Hans hjørne tænder skød let frem med en snerren under deres intense kys. Det kys som han havde villet ahve siden han indså sine følelser for hende..ligeså meget som han ahvde begæret hendes blod havde han gernet ville mærke disse læber mod sine egne-godt nok var de anderledes nu. Vampyre undrede ham, de var så hårde uden på og alligevel..læberne, læberne var bløde, det var som om at de endnu tilhørte et menneske. Han lod sine fingre glide op ad hendes arme og op til hendes hovede var de skjulte sig i hendes sorte hår der minede ham om en piges han ahvde set i en hårfarve reklame- det glansfyldte fyldige hår som en hver unge pige sukkede efter at få. Han pressede sin krop op mod hendes endnu med en snerrende vejrtrækning i sit forsøg på at beherske sig bare en smule.

Denise følte med det samme hvor meget hun havde savnet dette nærvær selvom de aldrig havde været sammen på denne måde før. Hun havde haft prøvet at gøre det til det men hendes blod havde stået op på første pladsen i hans lyster. Havde han endnu lysten til hendes blod nu hvor hun var en som ham? Det vidste hun ikke helt men hun vidste der intet galt lå i det. Hendes blod tilhørte kun ham. Og det var nok en ting han godt selv var klar over.
Hun kunne mærke sine hugtænder endnu ikke havde trukket sig inde i endnu. Var vel blevet der af grunde til deres intense lyster der slå gnister mod hinanden. Hun lod lidt efter sin tunge snige sig ud mellem hendes røde læber og snittede lige hans for at få en form for adgangs tilladelse inden at hun fik den gennem for at mødes med hans tunge i en leg om hinanden. Hendes ene ben blev nu løftet ganske lidt for så at ligge sig mellem hans for så at berører hans mere ædlere dele med sit lår. Hendes øjne var lukket og der strømmede energiske stød gennem hendes krop der fortalte at hun var tændt. Det var helt utroligt. Det hele føltes pludselig så forbandet rigtigt så det var muligt for hende at ikke lade det ske. Hans hånd i hendes hår fik det hele blandet sammen med blidhed. Kærlighed. Hun var ikke i tvivl om sine følelser for ham. Og hvis han var måtte hun vel leve med det. Hun stoppede kort deres kys men havde endnu sit ansigt helt tæt til hans. Så ham i øjnene og kunne ikke lade være med at smile lidt til ham. Hendes brystkasse steg og sænkte sig mere markant og man kunne høre på hendes vejrtrækninger at begær næsten havde fyldt hele hendes krop. Men der var dog endnu plads til de andre vigtige følelser. ”Tak..” sagde hun svagt så han lige kunne høre det mens hendes ene hånd lod sig køre ned over hans ene kind. Bare for at kunne mærke hans bløde glatte hud. Kun følte ikke mere den samme kulde fra før men hun havde forventet det.

Hendes tunge gled ind over hans underlæbe for at lide videre ind over hans tænder og snog sg rundt om hans tunge. Han gengældte glædeligt kysset imens at hans fingre snoede sig rundt om hendes sorte lokker.
Hun rykkede lidt på sig oven på ham, hendes krop var tæt op af hans..han nød den måde de lå på. han havde villet kunne lægge sådan med hende i lang tid, og ja de havde da ogs været tæt på sidste gang men der havde alt været så meget mere alvorligt end nu hvor deres intentioner bare gik ud på lyster og kærlighed. Hen kunn mærke hendes lår imellem sine ben og smilede under kysset før han lod den ene hånd glide ned fra hendes hår til hendes lænd og ind under blussen. Han snerrede endnu svagt af ren nydelse ved at ahve hende tæt på, ved at lave det de lavede..ved ikke at have lyst til at dræbe hende-ikke lige så meget som før.
Det begær han følte for hende var lige frem til at ateg og smage på i luften imens at hans tanker kræsede rundt omkring Denise, hende krop, og de tanker hendes lyster svagt gav ham adgang til. Han elskede hende.
Et utilfredst støn kom fra hans strube da hun træk sine læber til sig; hendes hvide hugtænder kunne svagt anes ved mundvigen. Giften fra dem dryppede næsten ned på ham imens at hendes stemme lød klar i hans øre.
"Så lidt" hviskede han op til hende oh lod sin hånd køre lidt længere op til midten af hendes ryg; fornemmelsen af hendes hud mod hans fingre var beroligende, som om at de ikke ville kunne skilles igen, alligevel var tanken om bare at kunne....han sukkede og løftede hovedet lidt op for at kysse hende på munden igen, ikke lige som før, bare et hurtigt kys og der efter sagde han i en rolig tone, "Tør du gå længere end dette?" der var en svag drillende undertone i hans stemme da han sagde det, og alligevel mente han det. Det var vel grunden til at han ikke fjernede håndne fra under hendes bluse.

Denise kunne med det samme mærke hans hånd glide længere ned ad hendes ryg og så alligevel køre op igen. Bare inden under hendes bluse. Det var en dejlig følelse at have hans hånd der til at berøre hendes hud. Det gav hende få kuldegysninger af den tanke der endnu lå i baghovedet om hans kolde hud. Den hun endnu kunne mærke hvis hun forestillede sig det nok. Stadig var det noget andet end dengang. Noget bedre. Noget der virkelig var rigtigt for hende. Hun nåede lige at kysse Ciaren igen inden at han træk sig tilbage og åbnede munden for at sige noget mere. Hans stemme var faktisk ret sexet. Og de ord der kom ud var legende og lokkende for hende. Hans spørgsmål fik hende til at smile så hendes tandsæt med de spidse hjørnetænder kom til syne igen. Hun var sulten. Sulten efter ham. Men på alle mulige måder som hun ikke engang havde tid til at remse op. Hun svarede ham ikke lige med det samme men begyndte nu blot at rette sig mere op. Satte sig op igen. Stadig med hendes øjne rettet mod ham.
Hun placerede så sine hænder i et greb i hendes bluses nederste kant for derefter at trække den roligt og elegant op over sit hoved og af sin overkrop for nu at afsløre hendes bare mave og den nok ikke så spændende bh. Men hun havde jo aldrig haft grunde til at tage noget specielt noget på. Og så havde hun det skam heller ikke i sit klædeskab. Hun smed nærmest blusen fra sig i en hvilken som helst retning. Så fik hun igen rettet sit blik mod hans og lænede sig endnu engang ned mod ham. Med det smil der endnu ikke havde flyttet sig. Hun lagde sig igen næsten på ham og holdt sit ansigt tæt ved hans. Hun satte så fingerspidser mod hans tinding og lod dem ’gå’ op ad hans ansigt inden hun talte. ”Hvorfor spørge om noget du nok allerede kender svaret på..?” hviskede hun til ham og slukkede sin sætning med et kort kys på hans læber. Hun kunne også drille.

Hendes vægt fjernede sig en smule fra hans overkrop idet at hun rettede sig op, hans øjne fulgte de yndefulde beværgelser hun gjorde sig for at få blussen af og var der efter belønnet med synet af hendes halv nøgne overkrop. Ciaren mærkede hvordan det prikkede i hans hjørne tænder ved synet af det og hendes sexede hvisken ned mod ham hjalp langt fra.
Han kluklo før han besvarede hendes spørgsmål i en lige så drillende tone, "fordi jeg elsker at få mine ting bekrfæftet-især på den måde du lige gjorde det"
Han trak sine læber fra hendes imens at han endnu holdet hænderne på hendes ryg. Hendes former var langt fra noget han kunne brokke sig over.
Lidt efter lidt bevægede hendes pegefingre sig rundt på hendes ryg i små mønstre, hans blik prøvede at holde hendes fast og hjørne tænderne var endnu skudt svagt frem. Det eneste der bekymrede ham ved alt dette var at hun var ny som vampyr, han var bekymret for hvad hun kunne finde på og nu? nu ahvde han så valgt at have sex med hende? på hendes første dag..eller måske mere første nat, som vampyr? han var jo håbløs!
Men om ikke andet havde han ingen planer om at stoppe nu hvor han endeligt ville have mulighed for at komme længere and de andre gange, han ahvde mulighed for faktisk at få hende...få hende på andre måder som i tanker, kærlighed, men han kunne også få hende på denmest fysiske måde der fandtes. Tanken frydede ham og fik ham til at trække hendes krop helt ned mod sin så der ingen mellemrum var mellem dem. "Denise.." hviskede han i hendes øre, bare for at hviske hendes navn.
De to små huller fra Kajikas vampyr bid brændte ved siden af hans skabers. Hans fingre gled hen til hendes nakke, de to huller fra hans egne tænder var der endnu, hu var virkeligt hans, hun var vel i alt forstand hans kæreste? Tanken fik ham til at grine lavt. Ordet kæreste lød så..menneskeligt. "Jg vil gøre dig min, Denise" snerrede han i hendes øre med et smil før han tog armene til sig og begyndte at krænge sin T-shirt af sig. Det veltilfredse smil var endnu på hans kolde læber.

Denise følte med det samme hvordan hans stærke hænder fik presset hende ned mod hans. Hun følte hvordan hendes bryster der endnu var skjult bag deres beklædning blev trukket mod hans faste brystkasse og hvordan hun kunne mærke stoffet fra hans bluse mod sin mave. Hans hvisken om hendes navn gav hende en lille sitren i kroppen og fik hende selvfølgelig til at lytte med hvis der var mere han ønskede at sige. Men samtidig lå nok mest af hendes opmærksomhed på de tanker der endnu svømmede rundt i hendes hoved. Tanken om at gå udenfor komfortzonen og frigøre sig for ham. Men kunne vel ikke ligefrem sige dette var hendes første gang men hun havde ikke været helt glad for hendes første gang. En ting hun ikke ville snakke om. Og slet ikke nu.
Hans snerren af ord tændte hende helt på denne fantastiske måde. Bare den måde han fik det sagt. Og det at han fik sin egen t-shirt af sig mens han smilede til hende. Synet af hans overkrop var virkelig noget der var værd at se. I hvert fald i hendes øjne. Hun klagede ikke. Lidt efter at have betragtet det i et øjeblik fik hun igen øjne op på hans ansigt. Nok det mest dejlige ved ham. De øjne og den mund hun blot kunne kysse hver dag. ”Så må du vel prøve og få det gjort.” svarede hun ham så med et lettere drillende smil på de bløde læber inden hun igen satte dem mod hans. Samtidig med at hun satte intensheden op fik hun med nød og næppe vendt dem om. Vendt rollerne for at få ham øverst og hende nederst. Hun nød den bløde dyne mod sin bare ryg og at hun nu kunne bevæge sine hænder lidt mere frit end at skulle holde sig oppe. Og så var det vel sjovt at se hvordan han ville tage det. Hun startede med at ligge sine hænder mod hans skuldre men der gik ikke lang tid før de kørte i bølgende bevægelser ned over hans overkrop for at undersøge den nu hvor hendes læber gjorde hendes øjne blinde. Da hun nåede ned til enden, altså hans buksekant lod hun blot dem glide om bag hans ryg hvor de roligt nussede.

Han havde det ikke som om at hendes krop tæt mod hans var nogen dårlig ting, dog føltes det underligt at have en anden vampyrs så tæt på sig når paraderne var fuldkommen nede og følelserne fremme. Hans lyster havde kunnet været helt fremme ved hans offre for at smiger sig ind hos dem, men her var der en forskel, hun var hverken et offer, hun var ikke en gang et menneske, nej hun var en vampyr, en vampyr som han holdt mere af en nogen anden i hele den..udødelige verden.
Han vidste ikke om dette var noget hun gad, dog var han ikke i tvivl om et eneste sekund at hvis hun ikke gad dette ville hun skubbe sig væk hvert sekund det skulle være, og ingen problemer have med det. Hun virkede langt mere sikker i dette end han følte sig. Var hun slet ikke bange for at der var gået noget galt i hendes forvandling? var hun slet ikke bange for at han kunne begynde at se hende som en fjende midt i alt dette og dræbe hende? var hu slet ikke bange..for ham? han stønnede opgivende, han ahvde fundet en der stolede blindt på ham. Men om det var en god eller dårlig ting kunne han ikke bestemme sig for. Han blinkede til hende med det ene øje, "jeg skal da forsøge" svarede han tilbage, dog mere seriøst end drillende denne gang. Han nåede dog ikke langt før Denise satte sine bløde læber mod hans. Han tog sig den frihed at løsne hendes BH da hun fik dem drejede rundt og endnu en gang lyste begøren ud af hans gule øjne der inede en hel del om en kats.
Hendes læber var forsat mod hans, bevægede sig i nye mønstre som sekundernde tikkede afsted og hendes fingre der gled ned af hans overkrop som om de undersøgte hvert eneste ribben de passerde. Han smilede. Han stoppede endnu en gang deres kys imens at han kiggede ned på hende, "Hmm..der er visse dårlige ting ved at have drukket dit blod" sagde han smilende, "selvom dine tanker om mig lige nu ikke er de værste"

”Dårlige grunde?” Denise kunne ikke lade være med at løfte sit ene øjenbryn en smule i en undrende mine. Var der dårlige grunde? Men så igen. Der var altid en nitte ved tingene her i verden. Sådan var den bygget op. Og det var sådan hun havde lært den. ”Hey! Jeg har sagt du skal holde dig fra mine tanker.” Hun kunne ikke lade være med at grine lidt efter det. Hun lagde sine hænder hen over sin mund for mest af alt at skjule hendes store smil der dog nemt kunne ses på hendes kinder der blev hævet en smule. Hendes kinder havde skam også fået sig en mindre farve. Eller have den været der hele tiden? Hun følte sig bare i et mærkeligt humør lige nu. Som var hun glad men stadig også forvirret. Det hele kørte rundt og hun følte ikke helt hvad hun skulle gøre. For hun kunne jo nemt komme til at gøre noget forkert. Hvilket hun ikke helt ønskede nu hvor alt var fremme her hos ham.
Lidt efter stoppede det dog og hun kunne atter se mere roligt på Ciaren. Han var smuk. Som kunne hun se det hele nu. Hun kunne mærke hvordan at hendes BH var løsnet og hvad andet var der end at tage den helt af. Hun gjorde det langsomt og derefter blev hendes arme lagt over kors hen over dem. Endnu med blikket rettet mod ham. Som var hun genert over at vise sig for ham. Men det var ikke rigtigt det der kunne ses på hende. Hun var bare afslappet og sådan. Men så igen. Dette var jo også på en måde nyt for hende. ”Er du okay?” Hun vidste ikke helt hvorfor hun spurgte. Nok på grund af de ting hun selv så i hans øjne. Han tænkte sikkert også på meget lige nu. Dog havde hun ikke evnen til at glo ind i hans hoved som han havde.

Ciaren grinede lidt, "Ja, dårlige grunde" sagde han stille og tog fat i en tot af hendes hår, "Du ved godt at jeg har dårlige grunde til alt ikke?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn. "Hvis vi tager min situation lige nu...jeg har stor lyst til dig lige nu og kan ikke skjule det-der er risiko for at jeg dræber dig eller at forvandlingen ikke blev helt fuldbyrdet hvilket vil sige at din krop ikke vil kunne..klare det. Jeg er forelsket i dig-jeg bliver blind over for andet for at kunne beskytte dig" Han lukkede øjne kort i et forsøg på at holde sine lyster nede, men lige meget hvad han gjorde kunne han ikke få sig selv til at rykke sig væk fra hende. "Jaja..jeg har det godt nok eller altså.." Han pustede hende i hovedet med et skævt smil, "Ja, jeg er okay, jeg er mere bekymret for dig"

Denise tog ikke sit blik væk fra ham mens han forklarede tingene lidt bedre for hende. Hun forstod ham. Hun kunne jo heller ikke skjule at forvandlingen ikke var fuldført. Ikke for ham. Han af alle ville jo vide det. Hun slappede lidt mere af som hun lå der med ham over sig. Det var dejligt med hans nærvær og hun elskede lyden af hans stemme. Hun følte sig underligt tryg ved ham. Men samtidig kendte hun alle konsekvenserne ved at være sammen med ham. Hun glemte helt at sige noget til hans snak og opdagede det først da han valgte og puste hende i hovedet. Og af ren refleks lukkede hun sine øjne i. Blot for at åbne dem igen. Smilede roligt til ham. ”Hør, Ciaren..” Hun kørte blidt sine hænder op af hans arme mens hun fulgte dem med sit blik. Hun greb så lidt omkring dem inden at hun forsigtigt prøvede at få ham vendt. Sammen med hende. Ikke helt om men mere så de bare lå ned begge stadig med fronten mod hinanden. ”Jeg forstår dig. Og jeg respekterer det.” Hun var stadig ikke helt sikker på andet. Hun lagde nu sin ene hånd mod hans brystkasse inden at hun lod sin pande hvile med den. Lukkede sine øjne i. ”Jeg kan mærke på dig du ikke er helt okay. Bekymringerne går også ud over dig.” sagde hun med en hviskende. ”Jeg…Jeg elsker dig, ved du godt det?” Faktisk var det stort at sige men hun følte det var et godt tidspunkt.

Ciaren havde aldrig forestillet sig at han som vampyr skulle ligge så godt som nøgen med en kvindelig vampyr. Faktisk havde han jo slet ikke troet at der fandtes vampyre for bare 3 år siden, heller ikke at han selv skulle blive en af dem på grund af en idiotisk aften. Han lod blikket hvile på Denises sorte hår. Hun havde altid haft sin egen stille charme, måske var det, det der havde tiltrukket ham i starten? den anderledes aura? eller var det de følelser han havde haft for hende som menneske? Han vidste ikke hvad runden til hans nyfunde kærlighed til Denise skyldtes, men han kunne lide den. Hendes stemme gav svagt genlyd i hans hoved som var der tomt der inde, imens at hans blik hvilede mod de fingre der lå ved hans ene arm. Han rettede første blikket op mod hendes ansigt igen da hun så ud til at virke intresseret i at ligge på en anden måde, og han måtte føje hende, og endte med at ligge på siden. "Det er fordi det er mig der har forvandlet dig, og et sted er den tanke beroligene, men et sted er den også bekymrende..." Hviskede han, tydeligt bevidst om at hun nemt kunne høre ham. Ciaren strøg hende tøvende ned over kinden, "Jeg havde da håbet det" hviskede han tilbage med et skævt smil. Han var sikker på at hvis hans hjerte endnu havde virket havde det banket så kraftigt at det ville kunne høres hos naboerne. han lukkede øjne et par sekunder. "Hvis jeg skal stoppe med at være så bekymret...hvad skal jeg så være?"

”Du aner ikke for glad jeg er for at det var dig der gjorde det.” En svag latter kunne høres i hendes stemme men samtidig var det tydeligt at hun var alvorlig omkring det. Selvfølgelig ville hun ikke tillade at andre forvandle hende. Og det var egentligt utroligt at Ciaren havde fået sig selv til at gøre det. Han havde nok forstået hendes situation. Nu skulle hun bare finde en måde at vise ham at hun forstod hans. Hun var bare ikke den bedste til den slags. Eller hvad? Ved hans kommentar til hendes tilståelse kunne hun igen ikke holde sin faktisk søde latter tilbage. Men hun holdt den lav så hun ikke ødelagde stemningen. Selvom den var lidt spændt mellem dem lige nu.
Denise lod et suk løbe over sine læber inden at hun igen talte. ”Hvad med.. Det er okay for dig at være bekymret men lad det ikke gå ud over dit liv.” Hun strøg let overhans kraveben med sin pegefinger. Førte den roligt op gennem hans brune hår. Blødt mellem hendes fingre. Lod sine blå-grønne øjne se op og håbede at måde hans. Bare for at se dem. ”Men hvis jeg skulle bestemme hvad du skulle være. Så…skulle du uden tvivl være der for mig.” Hun træk sine ben op til sig og foldede sig nærmest ind til ham. Bare for at føle sig mere tryg ved det hele. Hun placerede et hurtigt mens ømt kys mod hans læber for igen at smile lidt til ham.

//Gud! x_x Undskyld mit korte indlæg//

Et mat smil kom frem på hans læber, han var ikke i tvivl om at hendes ord var sande..men hvad præcist var selve hun? hvad var hendes nye race? En engel der blev vampyr...hun ville umuligt kunne være fuldkommen vampyr nu..det havde Kajika sikkert heller ikke været da hun havde bidt ham.
Han så scenen i klasseværelset for sig igen; hende der røg baglæns ind i væggen og de hvide fjer-agtige vinder der bredte sig ud som en blomst der sprang ud, den uskyldighed og renhed hun nærmest havde strålet op med og den sårbarhed der havde forstærket lysten efter hendes blod..lysten efter det nemme bytte. Hun var ikke normal. Endnu et mat smil kom frem på hans læber ved hendes lyse latter, der mindede ham om en lille piges latter. "Hvilket liv? Denise..jeg er død, et sjæle løst væsen der...har flere følelser end hvad godt er" Han gemte ansigtet i det sorte bløde hår og trak vejret dybt, indsnusede duften af hende...den svage duft der altid hang ved hende. En sitren gik igennem hans krop ved hendes berøring og endte i maven, som en knude der lagde sig der og hurtigt opløste sig igen.
Han kiggede kort ind i hendes øjne før han lod øjenlågene falde ned over. Hun så ham på en måde der bekymrede ham, hvordan kunne hun se ham sådan? han havde været ved at dræbe hende da hun var menneske!
Ciaren åbnede øjne igen, "Denise.." Hviskede han, "Jeg vil være der for dig lige meget hvad" den svage længsel efter hende steg kort ved hendes kys for at falde ned igen til bekymringerne og følelsen af hendes krop mod sin.
"Hvad så nu? skal vi så nu til at skabe os et så normalt liv som muligt? eller har du ingen interesse i at gøre dine ting færdige her..snakke med din...familie?" han strøg hendes hår bagud, lod pegefingeren følge hendes hovedeform hele vejen rundt og en halv gang mere bare for at kunne ligge fingrene under hendes hage, "Men jeg elsker også dig"

//det er okay ^^//

”Dit liv. I mine øjne er du stadig i live. Du kan tale til mig. Du kande holde om mig. Du er her stadig. Det er hvad jeg mener.” Mere havde hun egentligt ikke at sige til det. Havde ikke kræfter til at diskutere med ham om det. De havde vel stadig hver deres holdning til tingene. Han følte sig stadig som et monster og hun prøvede endnu og lade ham forstå at det ikke var sådan i hendes verden. Og sådan ville det nok forsætte i længere tid. Ikke noget hun havde imod faktisk. Så blev hun hele tiden husket på sine meninger omkring lige netop det. Det var dejligt. Nok underligt men nogle ville forstå.
Denise lagde med det samme mærke til den sitren hendes berøringer gav ham. Kunne ikke lade være med bare at smile lidt over det. Det var sødt. Rart. Men samtidig en smule uroligt på en eller anden måde. Hun vidste at han stadig ville være stærkere end hende og gøre med hende hvad han ville hvis det var han ønskede. Det var nok det var altid ville være skræmmende. Men tingene lo jo at hun endnu stolede på ham. Hans ord varmede. Hun kunne godt lide at få bekræftet sine ønsker. Mere forlangt hun jo heller ikke af ham. ”Tak. Jeg vil tage dig på ordet.” hviskede hun til ham. Kunne ikke mere skjule sit smil da det var vokset sig frem. ”Og et liv med dig lyder som noget jeg kan håndtere. Men ja. Det er nok bedst for mig at få i det mindste min uddannelse færdig.” forklarede hun ham stille og roligt. Hun vidste dog ikke hvad hun var. Hun vidste ikke om hun kunne gå udenfor i dagslys. Hun var faktisk lidt i en splittet situation. Nu hun kendte over det. Troede folk også hun var død. Hun vågnede igen fra sine tanker. Hans ord havde sat sig fast på hende med det sammen. Det var gengældt. Hun smilede mere og uden selv at tænke yderligere over det havde hun lagt sine hænder mod hans kinder og fanget hans læber i et kys. Ikke noget vildt bare glædes.
Efter at have ligget lidt der ind til ham bevægede hun sig endelig på sig igen. Trak sig forsigtigt væk inden hun satte sig op i sengen. Hendes hånd sneg sig ind under sin pude og en typisk stor t-shirt blev afsløret. Den blev elegant taget på og dækkede nu hendes overkrop. Hun så over på Ciaren og skilte sine læber af. ”Må du have mig undskyldt. Jeg tager hurtigt et bad.” Hun trængte lidt til at føle kold vand kilde ned over sig. For at vågne ordentligt op. Eller noget.

Ciaren sukkede, hun var endnu ny, havde ikke oplevet tingene på samme måde som ham. At blive efterladt i den bidene kulde med følelsen af at dø fordi et monster bare havde kedet sig, at vågne op alene og være ligbleg imens at resten af byen regnede en for at være død...det eneste lyspunkt han havde haft i denne by i sit liv efter døden var Denise, det var hende der havde trukket ham tilbage hver gang han havde håbet på at kunne skride fra alt. "Godt nok Denise..." sagde han med et suk, "Vi har tydeligvis endnu hver vores opfattelse af denne tilværelse..men måske er det meget godt, ja jeg kan jo tage dit eksempel..men nej for jeg må jo ikke rode i dine tanker" han smilede skævt til hende med et drilsk glimt i sine rav gulve øjne.
Han lod øjne glide ned over hendes nøgne overkrop der var let presset op mod hans, selvom det ægrede ham en smule at de ikke kom længere end der til så han det alligevel som en god ting, lige meget hvor stor lyst han havde til at forsætte. Han trak øjne til sig igen, lod dem hvile på madrasen. Hvor længe ville han kunne holde til noget der mindede om normalt liv? selv med Denise ville det blive svært for ham..og hun ville garanteret få brug for blod, medmindre hun angreb sine kammerater i skolen og alt sådan noget.Han kunne lige se overskriften for sig-Morder går amok på skole. Han blev langsomt revet ud af sine tanker ved følelsen af noget mod sine kinder der viste sig at være hendes fingre. Hendes læber lagde sig mod hans i et kys som han undrende men tilfredst gengældte. Han grinede lavt da hun trak T-shirten over hovedet, "Så NU hvor du skal i bad tager du tøj på, det hænger jo også sammen" Han rystede smilende på hovedet før han selv kiggede lidt rundt i sengen efter sin egen bluse som han ikke ret længe efter kunne trække over hovedet, "Så må jeg vel finde på noget at lave imens" sagde han stille til hende før han lod sine læber strejfe hendes ene kind, "Du er min engel" sagde han stille og så hende for sig som den skrøbelige skabning med hvide vinger ud fra ryggen. "Har du egentlig en ide til hvad jeg kan lave imens at du..åbenbart skal gå i skole?" spurgte han over skulderen imens han kiggede ud af vinduet ned på den mørklagte gade med huse på den ene side.

Denise kunne ikke lade være med at kigge lidt ned af sig selv og træk svagt ud i t-shirten som så hun egentligt godt kan pointe men samtidig ikke vidste hvorfor det var hun havde taget den på. Eller noget med at hun slet ikke vidste hvad det hun havde på var. Men så kom dette lille fjogede smil frem. Og der underlige var hendes kinder der fik denne rødlige glød. Det var nu tydeligt at se hun nok ikke havde kommet gennem forvandlingen helt. Andre gener lå blandet med vampyr cellerne der flød gennem hendes krop lige i dette øjeblik. Hendes latter lod sig komme frem inden at hun startede med sin forklaring. ”Tror egentligt bare det er en vane. Man ved aldrig hvilke nogle klamme perverse personer der kan se ind af vinduet, du ved.” Hun nød hans kys mod hendes kind og hans ord. Det kunne ikke andet end at være sandheden. Hun rejste sig så op og strakte sine arme op over hovedet for at samtidig også strække sin ryg. Havde ligget for længe i en forkert stilling eller noget lignende. Hun så sig omkring. Selvom at værelset var mørkt kunne hun pludselig meget bedre se. Det var lidt overvældende. Men der var sikkert meget hun skulle vænne sig til. Hun var jo nok ikke menneske mere. Hun drejede elegant halvt rundt for igen at stå med front mod Ciaren. Gik det ene skridt tættere på ham. Brugte chancen for at føle sig højere end ham. Hun lagde blidt sine hænder mod hans skuldre og mens hun bøjede sig ned mod ham kørte hendes arme omkring hans nakke. Hendes ansigt stoppede ud foran hans.” Du kan altid komme og holde mig med selskab i badet?” Hun lagde sit hoved lidt på skrå og lod sit blik hvile på ham inden hun igen træk sig tilbage. For at fører togten mod badeværelset. Hvilken skam at hendes lejlighed ikke bestod af et badekar. Selvom at en bruser uden tvivl var brugbar lige nu. ”Og når jeg ikke er her kan du altid tage tjanserne. Lave mad og byde mig velkommen hjem med blomster.” sagde hun nok mest for sjovs skyld alt imens hun så sig over skulderen. ”Ej. Det er ikke sikkert jeg starte i skole. Lad os se på det til den tid. Nu vil jeg bare have det bedre og bruge lidt tid med dig.” Så forsvandt hun ind i badeværelset. Lukkede ikke døren helt men lod den stå lidt åben. Lyset blev tændt og der gik ikke længe inden hun også tændte for vandet. T-shirten samt hendes underbukser blev smidt og hun trådte forsigtigt ind under vandet. Det var skønt. Følte at hun skyllede en masse vægt væk. Hendes ben rystede svagt men hun holdt sig oprejst. Hendes øjne var lukkede og hun gjorde ikke meget andet end bare stå og lade vandet sive ned over hendes nøgne krop.

"En vane" gentog han med et skævt smil og en svag hoved rysten, "Jeg har endnu en vane med at ville købe chokolade hver lørdag, det er ikke fordi jeg spiser det..jeg køber det bare..du ved gammel vane fra da man var menneske og havde en familie der elskede en" Han kørte hånden igennem håret, mindedes kort sin lillesøsters store smil imens at hun hoverende viftede med en pose vingummier foran ham. Han hørte svagt hendes skridt bag sig, som en mus der havde bestemt sig for at gå end at løbe. Et lavt fnysende grin udstødte han med blikket rettet mod Denise der kom tætter på ham, et skridt ad gangen. "Hva så? skulle du ikke i bad?" spurgte han imens hendes arme begyndte at lægge sig rundt om hans hals. Det sære var, at han endnu nød fornemmelsen af at hun var tæt på ham, om det var tanken om nærvær fra da han var menneske, eller om det var begæret fra da han blev vampyr der styrede den del...det vidste han ikke.
Han kiggede lidt på hende det ene øjenbryn var svagt hævet så det brun gyldne hår hang lidt ned over det i en rodet frisure, imens at et skævt smil bredte sig på hans læber, "Jeg vil da overveje det" sagde han stille og lod øjne følge hende hen mod badeværelset imens. "Mmmm helt klart denise" sagde han sarkastisk og rullede med øjne, "jeg er den huslige vampyr-Hvordan vil du have dit blod idag skat?-" Han forvrængede stemmen til en lettere bondsk accent imens at han gjorde stemmen lysere før han rømmede sig og forsatte i sit normale toneleje, "Jeg tror faktisk aldrig jeg har kunnet finde ud af at lave mad" han smilede skævt hen mod den halv åbne dør imens han snakkede. "Men hey...hvis det er muligt for dig at kunne tage tilbage til skolen uden at dræbe alle der henne..så vil jeg gerne justere lidt ved deres hjerner så de tror at du har været der hele tiden" han lænede sig op ad væggen imens at han skævede ind ad døren. "Du ved godt hvor smuk du er ikke?" hviskede han med blikket rettet mod hendes nøgne krop.

Denise hørte ham faktisk komme hen mod døren. Men hun var åbenbart for meget væk i det dejlige vand. Det var koldt. Tydeligt at se på kuldegysningerne på hendes arme. Dog nød hun det. Og havde altid gjort det. Det var vel en ting der aldrig ville forsvinde. Sammen med alt muligt andet. Hendes personlige livsfavoritter ville nok aldrig ændre sig. Og hun havde mindst en der kunne sige det samme. Det var hun sikker på. Hun blev egentligt ikke særlig overrasket over at høre hans stemme. Og da hun åbnede sine øjne så hun med det samme hen mod døren. Hun smilede svagt over hans lille entré eller hvad man skulle kalde det. Hun bed sig blidt i sin underlæber og lod ham vente på et svar. Bare lidt. Så hun selv kunne få lov til at betragte ham. Denne vampyr der på mystiskvis var kommet ind i hendes hjerte. ”Du ser da heller ikke for dårligt ud.” sagde hun sikkert. Men stadig stille. Hun var ikke oppe og køre i øjeblikket. Var mere nede på jorden. Men samtidig prøvede hun at skjule hende lyst til ham. Hun vidste godt at det var svært for ham. Og et sted var det også svært for hende. Lyden af hans puls havde virkelig skræmt hende. Hun havde bare ikke vist det til ham. Det havde nok været hende muligt på grund af hun ikke var som ham. Altså fuldkommen. Hun stivnede kort idet en spænding fandt sted på hendes ryg. Eller rettere hendes skulderblade. Nej hun var i hvert fald ikke fuldkommen. Igen prøvede hun at skjule det men det var ikke meget at gøre hvad han allerede havde opdaget hendes opførsel. Hun slog så sit blik væk fra ham for at se ned af sig selv. Kunne lige skimme hendes sorte lokker der sad som klistret mod hendes overkrop. Hun kunne også mærke hvordan det lange pandehår svagt generede hendes ansigt. Men samtidig ikke. Hun strøg det dog alligevel hurtigt væk. Hun vidste ikke helt hvad hun nu skulle sig. Hun kunne lide stilheden men et eller andet sted blev den vel en smule akavet. Og hun skulle lige vænne sig til Ciaren’s blik mod hende. Altså i denne mundering. Et sted havde hun lyst til at dække sig med armene men et andet sted var hans blik så bekræftende og trygt at det eneste der skete var en svag rødmen omkring hendes kinder. Måske ikke engang synlig. Langsomt lænede sig så sin ryg mod den kolde mur bag sig og gled ned til hun endte på gulvet. Sad der bare mens hun stadig følte vandet over sig. Hendes ben trukket op til sig og armene svunget omkring. Atter så hun mod hendes vampyr. Og igen blev et smil sendt. ”Hvis du savner at kunne færdes omkring hvorfor så ikke gøre noget ved folks tanker om din død. Du ved lige som det du ville gøre for mig.”

Han vidste ikke hvor længe dette ville holde, om han ville ende med at tage væk igen bare for at kunne glemme tingene han havde oplevet i denne by..tage Denise med sig...Han sukkede og kørte en hånd ned over hovedet. Billedet af hendes nøgne overkrop sneg sig ind på hans net hinde før han åbnede øjne igen og kiggede frem for sig. Lyttede til hendes ord. "jamen tak for den kompliment" sagde han stille med et skævt smil. Væggen hele vejen rundt havde en mørk farve, malingen var enkelte steder lagt i dobbelt lag og et par enkelte billeder hang oppe..det lignede ikke lige frem nogen billeder Denise kunne finde på at hænge op. Han rejste sig roligt op ved hjælp af væggen og tog et par skridt væk fra døren. Han kiggede endnu en gang ud af vinduet og ud på den mørke gader der lå under ham. Lyden af en kat der pilede hen over fortovet lod svagt i hans øregange og en hund der gøede et stykke væk irriterede ham nærmest. Han var nød til at bede om hjælp...han var nød til at...finde ud af hvad hun faktisk var..var hun fuldt vampyr? var hun overhovedet vampyr..eller var hun endnu en engel i forklædning. Han vidste hvem der kunne svare ham på det. Han førte fingrene op til de to huller i halsen de sveg ikke mere..ikke så kraftigt i hvert fald. Men hvis han bad Denise om at tage med ville hun så det? og ville hun kunne gå der fra uden at blive dræbt? Han sukkede opgivent. "Hun vil sikkert ikke en gang hjælpe mig" mumlede han til sig selv og kørte fingrene igennem det lysebrune hår så det killede let imellem fingrene. I et par langsomme skridt gik han hen mod døren ind til badeværelset igen. Lyden af vandet der ramte bunden af brusekabinen lød igennem rummet alt imens at det blanede sig med Denises åndedræt. "Fordi jeg ikke kan færdes i sollys..det ved jeg ikke om du kan.." sagde han og gik der ind. Han lukkede døren efter sig og lod blikket hvile ned på hende lidt før han vendte ryggen til hende og kiggede på sig selv i spejlet. Han var blegere end han huskede sig selv. De gule øjne stod tydeligt frem som en kats øjne og håret så fedtet ud. "Denise...jeg kender en der måske kan give dig svaret på om din forvandling er...normal, men jeg tvivler på at hun finder interesse i at hjælpe mig" han udstødte en glædesløs latter. "Det var hende der gav mig dem her da hun besluttede sig for at ville dræbe mig" han trak T-shirtens ene ærme ned af og lagde nakken til den ene side så de to huller blev synlige, "Hun er...langt fra som min når det angår at være vampyr" han rettede sig op igen og kiggede på hende igennem spejlet.

Denise tillod sig at bruge tiden, da han gik ud af badeværelset, til at bare lukke øjnene og læne sit hoved tilbage mod muren. Hendes vejrtrækninger blev en smule tungere som et suk. Hun slappede helt af. Hvis det var, kunne hun bare falde i søvn der. Og hun var vist også mere en tæt på at gøre det. Hun havde bare lukket alle andre lyde end bruseren ude og hendes greb om hendes ben var svagere. Hun fik endda dette fredelige ansigts udtryk. Men alligevel vågnede hun op igen ved hans tilværelse tilbage og hans stemme der denne gang tydeligvis var rette mod hende. Hun åbnede langsomt og dovent sine øjne og lyttede til hans ord. En hånd blev strøget under hver hendes øjne for at fjerne det overskydende sorte makeup der ikke ligefrem havde været vandfast. Men pyt. Hun lignede heldigvis ikke en alien med noget sjusket sort omkring øjnene. Nok mere bare en typisk emo som nogle ville kalde det. Det var måske hendes blege hud og enormt sorte hår der gjorde dette.
Hun spærrede lidt sine øjne op da han nu fortalte om en eller anden han kendte. En der kunne give hende svar på hvad hun var. Hvor vidste han fra det var noget hun ønskede at vide? Eller også var det nok bare ham der bare ville vide det. Ikke en ting hun bebrejdede ham for. Men hun nåede ikke at sige noget til det inden at han så forklarede hvad denne anden vampyr havde givet ham. Trods hans latter følte hun ikke en lyst til at smile. Hun kom der imod hurtigt på benene igen og trådte bare ud af badet for at komme hen til ham. Hun så mod de små ar. Og sank en klump. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det. Han var nok helt rolig omkring det. Men hun havde følt et svagt stik i brystet. Hun hvilede så bare sin hånd mod hans skulder og lagde sin pande mod hans nakke. ”Altså hvis det er..så er jeg villig til at opsøge denne person. Det er bedre at gå rund med et svar i stedet for at leve i uvidenhed.” sagde hun så bare. Lod sit kropssprog fra før kommenterer på hans bidemærker.