Locked up inside~Aubreiane::privat~

Natten havde efterhånden overtaget byen og henlagt den i mørke og lagt nærmest et tæppe af tåge over alt i byen. Mange folk holdt sig inde døre foran deres tv og hyggede sig med varm kakao eller noget lignende. På den gamle galeanstalt var det efterhånden ved at være vagt skifte, det var der mange fanger så deres snit til at stikke af og forlade dette forfærdelige sted, men mange blev også i deres celler, fordi de vidste de ikke havde andre steder at gå hen. En af dem der blev i deres celle var den unge mand som sad ovre i sit hjørne sammen med sin kat. En af vagterne kom over til hans celle og så ind på ham med et misfornøjet blik " Laver du aldrig noget dit forbandede menneske?" spurgte han og slog på tremmerne, fordi han ikke svarede " svar mig for fanden!" råbte han og åbnede ind til ham. Manden i cellen reagerede stadig ikke får at vagten havde lukket tremmerne bag ham. Han satte katten fra sig og rejste sig op " Kald.. Mig.. Ikke... Menneske.. IGEN!" Vrissede han og gik over mod vagten med et vredt blik. Han rettede sin ryg og bed sig i underlæben, idet der var et sæt store sorte vinger der kom frem fra ryggen af ham " Jeg er engel og dæmon.. Og hvis der er noget jeg hader er det sådan nogle som dig! Du er en pestilens for din race" vrissede han og gik helt tæt på vagten, som nærmest var stivnet af skræk " Ud af min celle eller du kommer til at fortryde det" sagde han vredt og skubbede vagten over mod tremmerne. Vagten skyndte sig åbne, komme ud og låse igen " Du er sindssyg Samael!! SINDSSYG!" skreg han og løb væk fra cellen og længere ned af gangen. Vingerne på ryggen af ham forsvandt igen og han satte sig igen over i hjørnet, hvor han sad inden vagten forstyrrede ham.

Aubreiane smilte lidt, hun havde set hele optrinnet fra skyggerne, hun kunne bevæge sig i luften, uden problemer. Og hun nød at gå rundt inde på galeanstalten, det var ikke for at det var svært, fordi hun bare manipulerede med vagternes sind, så de glemte alt om at hun var der når de opdagede hende.
Let lod hun hænderne løbe gennem sit lange sorte hår, smed det om på ryggen, og trådte ud af skyggerne, og gik let og sikkert hen over gulvet, stoppede ved Samael's celle og betragtede ham med hovedet lidt på skrå. Denne aften havde hun et par hullede, srote, stramme jeans på, et par stiletstøvler, der stoppede lige ved knæet, samt en sort mavetop og sin lange sorte læderjakke, der sluttede ved anklerne.
"HAlvt engel og halvt dæmon siger du? hvad laver du så¨her? " hendes stemme var klar, og forførende, blikket intenst og med et glimt af rødt selvom de var gjort grønne, præcis som alle andre vampyre. Dog var hun anderledes, fordi hun ikke drak blod fra levende væsner, i hvert fald ikke særligt tit, nogle gange skete det jo at det løb lidt af med hende, også kunne hun ikke gøre meget andet end bare at bide en.
"Du kunne da sikkert sagtens slippe ud herfra, og passe på din kat imens?" hun virkede ikke fordømmende, nærmere undrende, for hun forstod det ikke helt. Men katten var da enormt nuttet, normalt var hun ellers ikke til katte, men liige den her kat var da bare for kær.
Hendes sind strakte sig udover anstalten, hun fandt frem til vagter, og fik dem til at falde i søvn, det var ikke svært for hende, hun havde haft ret mange års øvelse med at lærer alle de sjove ting man kunne som vampyr. Selvom hun aldrig havde haft lyst til at blive det, havde hun vænnet sig til det, og havde det fint med det nu. Hun kunne jo en masse ting.

Han mærkede en andens tilstedeværelse ved sin celle og så undrende op mod tremmerne og fik øje på en kvinde " Hvad jeg laver her? Pff det er en lang historie" sagde han med en lidt dyb stemme og rejste sig op og lod katten gå rundt inde i cellen. Han så undrende på hende og derefter ud på gangen og kunne ikke rigtigt forstå hvorfor der var så stille, det var som om folk var døde, eller bare sov " Jeg kunne sikkert godt stikke af, hvis det var det, men hvad fedt er der i at bo på gaden?" spurgte han og så undrende på hende med et skævt smil. Han tog nogle få skridt op til tremmerne og studerede denne kvinde til mindste detalje. Gabriel gav et svagt miav fra sig og kom over til dem, han strøg sig stille op af Samael's ben. Han bukkede sig ned og samlede katten op i sine arme og lod sin hånd glide over dens utroligt bløde pels. Han kunne nærmest mærke, hvordan kattens pels afgav varme til ham, hvilket faktisk føltes rart, da han selv var lidt halv kold, men det var hans dæmoniske side der gjorde det, ellers havde han haft samme varme hud som et menneske

Aubreiane smilte lidt for sig selv, de røde fyldige læber, afslørede at hun faktisk fandt ham lidt spændende, "På gaden? du kunne da bare tage et eller andet hus med magt kunne du ikke?" spurgte hun smilende og betragtede ham som han kom tættere på.
"Det en sød kat.." sagde hun langsomt og lod blikket glide ned mod katten, overvejede for en stund at række hånden ind, for at mærke pelsen der så enormt blød ud, men gjorde det ikke.
Hun bemærkede hans undrende blik, vidste han nok undrede sig over stilheden der havde sænke tsig over det hele, "De sove bare rolig, jeg har ikke myrdet dem" grinte hun for sig selv, og lod en hånd glide op og holde om den ene tremme, hun så ham lidt i øjnene for en stund, inden hun med et skuldertræk gik lidt tilbage.
Vidste ikk hvor vidt hun skulle tro på han ikke gjorde noget, eller om han løj, man kunne jo efterhånden ikke stole på folk længere. "Hvis jeg vidste om jeg kunne stole på dig, kunne du sagtens få lov at være hos mig, men.. nu er du jo her.. så mon man kan stole på en der er her?... på den anden side.. er du måske ret klog, hvis du ikke vil bo på gaden, her får man jo mad og det hele" hun smilte for sig selv, og lod øjnene blive røde,. der var lidt for meget koncentration i at skulle holde dem grønne, og sørge for at alle folk sov.
"Hvordan har du fået lov at få katten med herind? jeg har set en masse folk herinde, men de har alle fået neij på at få dyr med, så hvad gjorde du? skræmte livet af dem?" spurgte hun drilsk, hendes smil blev en anelse legende, og øjnene mere intense. det var ikke noget hun rigtigt tænkte over, men det skete bare.

Han så på hende og opdagede hendes tænder * vampyr* tænkte han og smilte kort for sig selv " Mig tage noget med magt? Så skulle jeg da have en dårlig dag i så fald" sagde han og så på hende med et skævt smil og fortsatte med at kæle for sin kat " Den hedder Gabriel" sagde han og så ned på katten som var i hans favn. Hans blik gled atter ud på gangen og derefter på hende " Om du havde dræbt dem, eller fået dem til at sove ville jeg være ligeglad med, du måtte gerne dræbe dem" sagde han og så ind i hendes øjne og bemærkede det svage skær af rød der gemte sig i de ellers meget smukke grønne øjne hun havde. Han hævede et øjenbryn da hun sagde hun ikke vidste om hun kunne stole på ham " Mig kan du uden problemer stole på.. Jeg har ikke gjort nogen fortræd" sagde han og så sig over skulderen og kunne mærke at hans vinger trængte til at blive bevæget igen, trods de lige havde været fremme, men det var kun en kort stund. Han lod blikket falde på hende igen og smilte kort over hendes spørgsmål " Hvordan? Tja brugte en af mine kræfter på den så de ikke fandt ud af den var her, men nu er jeg ligeglad om de finder ud af det, for hvis de som bare rør ham er de færdige" sagde han og så ned på katten som miavede misfornøjet og hoppede ned på gulvet og op i sengen der stod i cellen. Idet hendes øjne blev røde gik han et skridt tilbage og så undrende på hende " Det er meget muligt jeg har engleblod i mine årer, men du får ikke lov til at bide mig lige nu" sagde han med et skævt smil på læberne " Det skal du gøre dig fortjent til" sagde han og gik helt op til tremmerne

Aubreiane så længe på ham, "Det jo aldrig til at vide hvem man har med at gøre mere" smilte hun og flyttede sig ikke fra tremmerne da han kom tættere på." Hvis du hentyder til at mine øjne er røde, er det ikke fordi jeg vil bide dig, eller have dit blod, men af den simple grund, jeg koncentrere mig en helt del om at holde alle folk sovende,. Jeg tager ikke blod fra levende væsner." sagde hun smilende og satte sig på hug, betragtede katten med et smil.
"Gabriel? ligesom ham der ærkeenglen? eller bare en tilfældighed?" smilte hun og rejste sig langsomt, hun så længe på ham. kunne godt li at snakke med ham faktisk, han havde sikkert allerede regnet ud hun var vampyr, idet han så hendes tændr, og alligevel var han ikke totalt hadsk endnu.
"Kan man virkelig det? lægge noget over et dyr, også ser de den ikke? hvor smart.. det har jeg aldrig hørt før.. " sagde hun tænkende og smilte for sig selv, hun grinte lidt igen, og gik lidt ned af gangen, betragtede nogle af de andre folk i cellerne, "Er det kun mennesker du sidder på gang med?" spurgte hun og gik langsomt tilbage til trmmerne hos ham igen, holdt fast om en med hver hånd.
Lod blikket glide ned af ham, "Så du har oz vinger? kan du så oz flyve?" hendes øjne glimtede af interesse, det var sjældent folk gad snakke med hende, fordi hun var det hun var, men hun var altid virkelig nysgerrig, når hun mødte et anderledes væsen. og hun elskede at sprge ind til hvad de kunne, mange troede at det var for at finde deres svageste punkt, men det var virkelig ren og skær nysgerrighed.

Han smilte til hende og lod en hånd glide gennem hans hår " Ja ligesom ærkeenglen" sagde han og så over på katten som lagde over i sengen og sov. Han nikkede kort og smilte " Det var altid noget" sagde han og så efter hende da hun gik lidt ned af gangen og vendte tilbage " Ja mennesker og dæmoner" sagde han og så til hver side og fnøs kort " Og hvis der er noget jeg hader så er det mennesker" sagde han og så på hende med et roligt blik. Han så sig kort omkring og smilte derefter til hende " Ja jeg har vinger og kan flyve" sagde han og smilte blidt til hende og tog om to tremmer og så på hende med et intimt blik " Men hvad laver en smuk ung dame som dig her ude på denne tid?" spurgte han og smilte til hende

// sorry krea svigt :(//

//Svare imorgen, skal i seng nu sry^^

Aubreiane grinte lidt for sig selv, og så længe på ham, "Jeg forstår godt du hader mennesker, de så.. svage og godtroende.." hun trak på skuldrene, og lod stille hovedet glide lidt på skrå,.
"Mig? smuk ung dame, wow.. det har jeg aldrig hørt før, men jeg tager det som en kompliment" drillede hun og strakte sig smilende. "Årh jeg nyder at holde øje med hvad der sker her, jeg kan godt li at holde øje med nogle af dem der sidder her, også er det jo altid rart at være et sted hvor alle andre er lukket inde" hun smilte let til ham.
"Hm.. vil du med hjem til mig? have en kop kaffe eller noget?" hun trak svagt på skuldrene, og så smilende på ham, det var lidt besværligt at snakke med en person gennem tremmer, så det ville nok være nemmest, men han stolede højst sandsynligt ikke på hende, og det forstod hun godt.
"Jeg kan godt li katten Gabriel, selvom jeg ikke kender meget til ham han er opkaldt efter, selv som menneske var jeg ikke videre kristen" hun smilte undskyldende, havde ikke noget imod hverken engle eller gud, men hun vidste bare ikke så meget om det, fordi det aldrig rigtigt havde sagt hende noget, sådan at følge med i det.


//det oki^^

Han så på hende og fnøs kort " Godtroende.. Tja.." sagde han og smilte kort over hendes kommentar over han havde kaldt hende en smuk dame " Hvem er det du holder øje med, udover mig lige nu" sagde han og så på hende med et blidt smil på sine halv blege læber. Idet hun inviterede ham hjem til hende så han over på Gabriel der vågnede langsomt " Tja, det ville nu ikke være så dårligt" sagde han og smilte " Men må Gabriel komme med?" spurgte han og så på hende med nærmest et bedende blik, som om han tikkede " Gabriel var en engel.. Faktisk en ærkeengel" sagde han og smilte kort for sig selv og lod kort en hånd stryge gennem sit hår og derefter ned på tremmerne igen. Han så ud på gangen, da han kunne høre nogle snakke " Er du sikker på at alle vagterne sover?" spurgte han og så på hende med et smil, ikke fordi han ikke troede hun kunne klare sig, for det vidste han, at hun kunne. Hun var jo trods alt vampyr og de plejede at kunne klare sig

Aubreiane grinte for sig selv, og lod hovedet glide lidt på skrå igen, "Neij de sover ikke allesammen mere, nogle af dem sidder og spiser, så dem frygter vi ikke" svarede hun og strakte sig, gik for en stund, og kom tilbage med et sæt nøgler. let låste hun hans celle op.
"Self må din kat Gabriel komme med, jeg har intet imod katte, og heller ikk engle, men det som oftest dem der har problemer med mig" svarede hun med et skuldertræk og så kort ned af gangen, "Der sidder en her.. som jeg har placeret her, og det vigtigt han ikke pludselig stikker af" svarede hun langsomt.
"Nogle gange, kan jeg godt li at komme ind i folks celler, og få dem til at tro jeg er deres anden personlighed, det ret sjovt faktisk" grinte hun og så tænkende på katten, inden hun flyttede sig så de kunne komme ud af cellen, hun hadede egentlig de dumme vagter, nogle gange var det da fristende bare at myrde dem, men hun gjorde det nu ikke. Det var bare.. ja sådan var hendes tankegang bare, og det var ikke noget hun kunne gøre for.
"Der er kun.. en ting du skal vide, jeg har et par fælder på vej hen til mit hus, så du nød til at gøresom jeg siger, " sagde hun mildt. og så en anelse legende på ham med et drilsk smil.

//Heeeeeej, jeg har spurgt om at få ændret min race og er derfor nød til at stoppe alle mine emner som vampyr, men vil helt klart gerne have et nyt med dig en gang? ^^