Fighting or flirting?

Dagen var stadig ung og det var her mange unge væsner så sit snit til at sidde ude i byen på diverse caféer og diverse spise steder, mens andre tog ned på biblioteket og lavede deres lektier som de havde for i skolen, mens andre var taget på biblioteket bare for at slappe af med en god bog. En af dem der bare var der for stilhedens og hyggens skyld var en ung mand der næsten lige var ankommet. Hans halv lange sorte hår var sat op så det strittede, nærmest som et pindsvin. Hans sorte t-shirt sad tæt ind til hans muskuløse krop og hans jeans sad perfekt på ham. Han så sig lidt omkring for at finde ud af hvilken bog han skulle sætte sig til at læse, om det skulle være krimi, fantasy eller kærlighed havde han slet ingen idé om overhovedet, men han ville sikkert nok finde ud af det på et tidspunkt når han gik forbi en bog der sagde ham noget. Det var ikke så tit han var på biblioteket, hvad skulle han egentlig også der? Jo han ville ned og se om der var noget om hans slægt på de gamle arkiver, hvilket han ikke troede, men man skal aldrig sige aldrig havde han lært. Han gik op til kvinden der sad bag skrænken og gav hende et kækt smil " Undskyld mig frue.. Men De ved vel ikke om De har noget om Bloodfur slægten inde i Deres arkiver?" spurgte han og så på hende med et roligt blik " Øjeblik så finder jeg ud af det Hr" sagde hun med en blid stemme og begyndte at søge på sin computer "Tilfældigvis fik vi noget her idag om den slægt, det står mellem historie under B" sagde hun og pegede i retningen af det afsnit hvor bøgerne om historie stod " Mange tak " sagde han og begyndte at gå ned mod den afdeling med bøger. En tanke strejfede ham da ordene genlød i hans hoved * Fik noget hjem idag* Hvad mon hun mente med det? Var der andre der kendte til hans slægt? Sikkert den person der skabte ham " B.. B... Bloodfur... Der var det" sagde han og hev en tyk bog ud hvor på der stod " Bloodfur generationen". Han gik over i en lænestol og satte sig og åbnede bogen og begyndte at læse og fandt ud af en helt masse ting omkring hans slægt.

Egentlig så havde den knap så unge elver, ikke noget at lave. Hun var ikke ligefrem den type elver der havde sødme i sig. ,,Lækkert.." mumlede hun for sig selv, mens at hun fortsatte hen mod biblioteket.

Hun havde ikke lavet så meget på dagen og lysten til at læse havde steget hende til hovedet, spørgsmålet var bare om hun kunne finde ro til det, eller om der ville være nogen hun kunne pirre så groft at de endte med at komme op i en lille fight?

Et legesygt smil dukkede frem på hendes lyserøde læber, som hun derefter fugtede let med tungen for at blødgøre den. Hun tog fat i håndtaget af døren, indgangen til biblioteket da hun var nået frem til stedet. Der gik ikke lang tid før at hun åbnede denne dør, så hun nu stod i dør åbningen. Lidt havde hun da lært.

Hun vidste godt at hun skulle være stille på dette sted. Så tilfældigvis lukkede hun stille døren bag sig. Batichica som elver kvinden hed, vidste sådan set ikke hvad for en viden hun skulle søge efter.
Hendes hår var sat fint op, hvor det meste var gemt i en hue som hun havde på, mens at hun ellers havde gjort sådan at man kunne se nogle af hendes hårtotter foran. Hun havde derudover en flot sort detaljeret kjole på, så man kunne se hendes former, og kavalergang, og havde også sine sort-grå læder handsker på.

Til at starte med vidste hun ikke hvor hun skulle gå hen, men hun besluttede sig hurtigt for bare at gå hen til reolerne, måske ville hun pludselig få øje på en bog som fandt hende interessant?

Et skævt smil kom frem på hans læber efterfulgt af et suk " typisk min familie" sagde han stille og så over på de unge mennesker der sad og lavede deres lektier ved et rundt bord. Han lukkede kort øjnene inden han igen forsvandt ind i bogen om Bloodfur slægten, hvilket fandt ham temmelig interessant, for han fandt ud af hvordan hans bedste forældre var, men også en masse ting om sine forældre han ikke vidste " sig det er løgn? De hjalp dem? " sagde han lettere overrasket og kneb øjnene kort sammen idet han igen begyndte at læse om, hvad det var hans forældre lavede, når de ikke sad der hjemme og tog sig af ham og hans lillesøster. Han lukkede bogen sammen og rystede kort på hovedet " det vil sige at.. Fordi de kom op og skændes... Så blev de myrdet? og min lillesøster med? Men hvorfor ikke mig?" spurgte han sig selv undrende og så ud af et vindue og gik derefter over til reolen, hvor han havde taget bogen og satte den på plads, men han havde det som om han blev overvåget, men hvorfra vidste han ikke. Om det var de unge mennesker eller om det var en anden havde han ingen anelse om. Han gik op til skranken igen med et smil på læberne " Undskyld mig frue, men hvem havde lånt den bog før mig? " spurgte han og så indrende på hende " Om Bloodfur? Det var en ændre herre der sagde han havde brug for det til noget reseach" sagde hun og så på ham med et blidt smil " Mange tak frue" sagde han og gik tilbage mellem bogreolerne, for at se om der var noget andet han havde lyst til at læse. Han tænkte længe over kvindes ord * der var en mand der skulle bruge det til reseach?
* han så sig forvirret omkring og himlede kort med øjnene, da han havde på fornemmelsen på hvem det kunne være, nemlig ham der havde gjort Rexy selv til varulv

Batichica gik væk fra reolerne, da hun ikke synes at finde noget, en tanke strejfede hende, *måske skulle jeg sætte mig mere ind i elvernes verden* tænkte hun og lod sin tungespids kort glide ud for at blødgøre underlæben. Inden at hun gik op til skranken, dog stoppede hun op et stykke væk da hun så en dreng, måske yngre herre snakke med bibliotekaren, så hun ventede lidt med at gå der hen.

Hun betragtede en smule den fremmed og smilede lidt ved synet af ham. Efter at han gik tilbage mellem reolerne, begyndte hun at gå igen op til skranken. "Har de noget om elvers generation?" spurgte hun med en høflig undertone i stemmen.. inden at hun rømmede sig.
"Ja.." sagde hun, mens at hun kiggede op på Batichica med et hævet bryn,

"Når de går mellem reolerne og får øje på en ung herre og fortsætter lidt derfra så kommer alt om elverne" sagde hun som et svar på hendes spørgsmål. Det undrede hvis sikkert bibliotekaren at der kom flere og flere personer ind og spurgte til om overnaturlige væsner. Batichica nikkede enkelt gang inden at hun gik hen til reolerne igen og ind mellem dem, end til at hun nøjagtigt fik øje på denne dreng hun havde fået øje på før. Et større smil dukkede frem på hendes læber.

"Kan de ikke finde ud af hvad de skal læse?" spurgte hun drillende mens at hun kom gående forbi ham. Hun lod sin ene pege finger kort glide hen over hans hals, inden at mellemrummen blev alt for stor.

Han mærkede hvordan der var en person der nærmede sig ham, mens han stod og ledte efter en bog. Idet dette yndige væsen kom tæt nok på kunne han uden tvivl se det var en elver og endda en køn en af slagsen * ååh nej.. ikke igen* tænkte han og så på hende idet hun lod en finger glide over hans hals, hvilket gav ham myrekryb, dog på den gode måde " Tjo.. Jeg.." sagde han nærmest lammet af hendes berøring. Han havde ingen anelse om hvad han skulle sige, da han ikke var så vandt til at omgås kvinder, men han blev jo nødt til at sige noget ikke? " Jeg har da fundet en bog.. " sagde han og tog atter bogen ud omkring hans slægt. og åbnede den på en af de sidste sider og spærrede øjnene op da han så sit eget navn i bogen * hvordan? * tænkte han og så på skriften, det var som om det var skrevet fornylig, men det kunne han ikke få til at passe. Han udstødte et svagt suk og lod blikket glide over på denne kvinde der stod ved bogreolen " Elver slægten? Det siges at der ikke er mange tilbage" sagde han med et kort smil og så ned i jorden " Det er en skam, de er nogle meget smukke væsner" sagde han og smilte blidt til hende og lod en hånd glide gennem sit sorte hår. En af de unge piger der sad og lavede lektier kom over til ham og hev ham i ærmet " Undskyld mig hr.. Uhm... Men du kunne vel ikke lige hjælpe mig med et navn til en historie? Vi skal lave en stil " sagde hun med en blid stemme og så spørgende på ham " Tjo, hvad med det mørke sibirien?" sagde han stille og smilte kort til pigen som nærmest hoppede af glæde " Uhh god idé.. Så skal den handle om varulve" sagde hun og smilte blidt til ham " Tak hr" sagde hun og gik tilbage til bordet, hvor hendes veninder sad * Varulve? Hvorfor mig* tænkte han kort og så derefter på kvinden igen.

En meget stærk aura kom fra ham, mens at hun stoppede op med gå vendte hun sig om, så hun havde retning mod manden.
Hun lagde sit hoved en smule på skrå uden rigtigt at sige noget til det han havde sagt om at der nok ikke fandtes så mange elvere igen. En lille pige dukkede frem fra sit skjul som mere eller mindre forstyrrede og snakkede til herren med sin ellers lyse stemme. Batichica kunne ikke lade være med at fnise lidt, "Jeg er vist ikke den eneste som har fået et øje.. for dig" sagde hun roligt så hun på den måde også kom uden om det egentlige emne som han var gået i gang med. Hun gik derefter hen til ham så hun stod skråt overfor ham.

"Men.. nu har du mødt en elver, uden rigtigt at se hvad forskellen er fra et menneske og en elver.." kom det fra hende, der kunne ses et kækt smil på hendes læber.
Det var ikke fordi hun ville komme med en masse dumme kommentarer, når det kom til stykket så var der ikke ret mange som vidste hvordan en elver så ud, hendes ører som var så specielle, var dækket til med håret.
"Kommer an på om du virkelig ved hvordan en elver ser ud.." mumlede hun.
Batichica så mindre vurderende på ham med et afventende blik. Hun ville lige se ham lidt an. Det med at finde en bog kunne hun altid vente med.

Hans blik faldt på hende " Og hvad mener du med det elver?" spurgte han og så på hende med et smil og et hævet øjenbryn. Var denne smukke elverkvinde faldet for ham allerede? og i så fald.. Hvorfor dog? Ganske vidst havde han fået at vide han var speciel og charmerende, men så meget, at selv en af verdens smukkeste væsner kunne falde for ham, havde han ikke fået at vide. Han så på hende med et fornærmet blik da hun mumlede et eller andet og gik helt tæt på hende og lod en hånd hvile under hendes hage " Jeg ved godt hvordan en elver ser ud min kære.. Elvere er det smukkeste væsen i verden, i hvert fald i mine øjne" sagde han med et blidt smil på læberne og tog igen sin hånd til sig og gik rundt om hende " Og du.. Er nok den smukkeste elver jeg har set" sagde han og smilte for sig selv og kom atter frem foran hende. Han lod en hånd glide gennem sit hår og så på hende kort og derefter over på den pige der lige havde været og spurgt ham til råds " Sig mig elver" sagde han, mens han stadig så over på pigerne " Frygter du døden? Vampyrer og varulve?" spurgte han og lod atter sit blik glide over på hende. Han gik nogle skridt væk fra hende og smilte skævt, lige nok til man kunne se hans ene hjørnetand, som ikke var som menneskers, denne her var skarp og halv lang, lignede mest af alt en ulve tand eller noget lignende

Hun stod stille, mens at hun lyttede efter hvad der kom ud af den unge mands læber, som tydeligvis var ældre end hende alligevel. Hun rykkede sig ikke ud af skyggen, da han trådte tættere på og mærkede en hånd under hendes hage. Batichica tiede stille da hun ærlig talt ikke vidste hvad hun skulle sige til det. Hun havde ikke regnet med at Rexy vidste hvordan en elver så ud... men nu når han vidste besked, behøvede han jo ikke at se hende yderligere an. Det forvirrede hende dog en smule, da han begyndte at gå rundt om hende. "Nej.. jeg frygter ikke døden.. hvorfor skulle jeg det?" spurgte hun roligt, og hævede det ene bryn, mens at hun lod sine øjne følge ham.
Hvad var han ude på?

"Jeg er ikke ligefrem den sødeste elver.. er mere den hårde type, så døden skræmmer mig ikke.." kom det fra hende, hvad skulle hun ellers sige til det? Hun kiggede intenst på ham, da han vidste en af sine mere eller mindre skarpe tænder frem. Hun smilede lidt ved synet af det.
Inden at hun gik hen til ham, så de stod tæt op af hinanden. "Der skal meget til for at skræmme en som mig.." sagde hun som en hvisken, mens at hun letter betragtede ham. Men når det kom til stykket ville hun ikke ende med at dø og hun ville ikke lade ham så let angribe hende, hvis det var det han havde i tankerne.

Hans blik hvilede på den kvindelige elver idet han kort nikkede til det hun sagde " Udemærket.. Det er bedre at finde piger der er af den hårde type, i stedet for de små sukker søde små børns tøser " sagde han med et blidt smil på læberne.

Da hun kom over til ham så de stod tæt, tillod han at ligge en arm omkring livet af hende " Virkelig?" sagde han og lænede sig ned mod hende " Det vil sige, hvis jeg angriber dig, bider dig og lemlæster dig.. Så vil du være okay med det? Ikke fordi jeg vil.. " sagde han og stoppede kort før han kort kyssede hendes hals " Det vil være synd og skam at slå sådan et smukt væsen som dig ihjel" hviskede han i hendes øre og trak sig derefter tilbage og slap grebet om hende. Han lod kort en hånd glide gennem hans hår inden et blidt smil kom frem på hans læber

Hun var ikke van til at nogen var så tæt på hende, det gav næsten en lille kvalme gennem hende, da han lagde en arm ned omkring livet af hende. "Kan du virkelig finde på det?" spurgte hun så og smilede lidt, det kunne ses på hende at hun ikke blev skræmt.

Batichica blev stående, stille og roligt, uden at røre sig ud af flækken, hun lod sine øjne hvile på ham inden at hun mærkede hans læber på halsen.
Hun lukkede sine øjne kort, og så på ham ud af øjenkrogen.
"Ja.. det ville være en skam når det kommer til stykket.." sagde hun roligt og sendte et charmerende smil. Godt nok tænkte han ikke det mindste på at voldtage hende. Det tænkte de fleste mænd på.

Et lydløst suk undslap fra hendes læber, da han trak sig tilbage.. hvilket forvirrede hende? Hvorfor blev han ikke stående? Hun nød det ellers lige.. i det korte sekund der gik.
"Du ser ellers ikke så farlig ud... fister" sagde hun med et lille grin, mens at hun så på ham med et intenst blik, hun var spændt på hvordan han ville reagere efter det hun havde sagt. Hun kendte ham ikke så godt, men hvis hun havde ret, så ville han nok blive fornærmet og gøre noget ved hendes handling. Men igen skulle han bare huske på at, der skulle meget til for at ødelægge hende?

Han så på hende med et smil og gik over mod hende og pressede hende op mod bogreolen. Han lænede sig ind mod hende og lod igen sine læber mødes med hendes hals " Pas på hvad du siger... Du kender mig ikke endnu" sagde han og lod kort sine tænder strejfe hendes hals " Men du kan komme til det" sagde han med en drillende tone inden han kort tog hovedet til sig, dog stod han stadig op af hende op mod reolen.

Han vidste ikke hvad der gik af ham eller hende for den sags skyld, de kendte ikke engang hinanden endnu og alligevel stod de her og nærmest flirtede, mens de på en måde diskuterede. Det var fantastisk efter hans mening, en kvinde som hende, en der vidste hvad hun ville og kunne snog ham om hendes lillefinger, det var det han var ude efter.