Trying to survive ~Suu-Ito :: Privat~

Gaderne i Terre by var ved at være øde og så alligevel ikke, da mange mennesker var på vej i byen på denne smukke aften. Nogle andre var bare i byen for at, ja overleve, så som den ulv der luskede rundt mellem folk i gaderne, men det de ikke vidste var, at denne ulv praktisk talt var et menneske som havde forvandlet sig. En mand stoppede op overfor hende og så ned på hende " Du ligner en der er sulten" sagde han og satte sig ned på hug foran hende. Hun tog nogle få skridt bagud og så op på ham med de lysende gule øjne. Manden havde en sandwich i sin hånd, han brækkede et lille stykke af og kastede over mod hende. Hun stod kort og tænkte over om hun skulle spise det, hvilket hun til sidst besluttede sig at gøre. Hun tog det lille stykke sandwich i munden og sank det. Hun bukkede kort hovedet som en tak og gik hurtigt videre til en baggård, hvor hun vidste der altid lagde noget kød, kun for hendes skyld. Det var en lille fin restaurant hvor hun kendte en, som kendte til hendes race, nemlig Loup-Garou, mange ville kalde hende en animagus, men det var hun ikke. Hun kunne ikke selv bestemme hvornår hun ville forvandles, hver gang lugten af blod kom til hendes næse blev hun forvandlet

Suu-ito kom gående. han havde revet sin arm ved et styrt, så blod lob ned af hans arm. han havde ikke selv opdaget det. han gik rundt, da han helt ville gå sig en tur end at flyve efter et styrt. han så rundt, da han havde fornemmelsen at nogen, eller noget holdt øje med ham.

Efter hun havde fået det kød gik hun tilbage i gaderne, hvor hun opfangede lugten af blod, hvilket fik hende til at slikke sig omkring munden. Hun snusede i luften og begyndte at løbe mod duften af det søde blod og fandt meget hurtigt kilden til blod lugten. En mand gik ned af gaden og han var kommet til skade, hvilket hun så som et perfekt bytte, men det krævede at hende caretaker var her, ellers kunne hun ikke nedlægge ham, så stærk var hun heller ikke. Hun stod lidt på afstand og betragtede dette væsen, hun kunne snart ikke holde sig tilbage mere, blodet lokkede hende, men så igen det ville være en skam at slå sådan et smukt væsen ihjel

han opdagede sin arm og healde det. han så hende. "Dav med dig min ven" smilede han blidt. han slog vingerne ud for at rette nogle fjer som sad skævt. han hev nogle knækket fjer af og bed sammen. han trak hurtigt vingerne ind igen

Hun så op på ham og bakkede tilbage idet han slog sine vinger ud og lagde sig nærmest mod jorden. Hun så hvordan hans sår forsvandt og det samme med lugten af blod. Dette betød at hun sikkert snart ville blive til menneske igen, men det ville være ekstremt pinligt for hende, da hun så ville stå overfor ham uden tøj på og endda midt i byen. Hun snusede i luften, ingen lugt af blod mere og hun kunne mærke hvordan hendes menneske side var ved at komme frem i hende

han tog sin frakke af og smed over hende, som om han vidste det. han smilede venligt og rettede så på sin trøje. han stilte sig op af en hus mur og så mod himlen. "gid det ikke var så svært at flyve om natten" sagde han lidt til sig selv og sukkede kort

Da han smed hans frakke over hende var hun nærmest væk under den, takke været hendes spinkle ulveform. Hun mærkede hvordan hendes hale og alt hendes pels forsvandt og hendes oprindelige jeg kom til syne. Hun så op på ham idet hun nu var kommet tilbage i sin menneske form, men sagde ikke noget, hun turde ikke, i stedet rullede hun sig sammen under hans frakke så han næsten ikke kunne se noget af hendes krop

tag jakken om dig, så du ikke er bar" sagde han og holdt blikket mod himlen. han nynnede lidt og smilede. "Hvorfor ville du angribe mig enlig?" spurgte han. han så så på hende. "Som engel fornemmer jeg meget" sagde han

Hun så op på ham og tog hans frakke omkring sig og rejste sig derefter op uden at sige noget. Hun lukkede kort øjnene og så ned i jorden mens hun bed sig svagt i underlæben " Jeg.. Jeg uhm.." sagde hun og stoppede. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige og hvordan hun skulle få det frem at hun var sulten og hun kunne lugte blod, hvilket fik hende til at have lyst til at angribe

bare sig frem" sagde han blidt og venligt. en sød dlig duft af mad kom fra en cafe. "Hm, der laves hvis god mad...vil de med, så vi kan snakke" sagde han venlidt til hende. han begyndte at gå mod caféen. han stoppede op og ventede på hende

Hun så på ham og bed sig kort i underlæben og nikkede og fulgte langsomt efter ham. Hun havde det ikke godt med at være i byen, med mindre hendes caretaker var med hende til at passe på hende. Hun stolede ikke rigtigt på andre i byen, da hun før havde blevet jagtet af folk gennem byen

han tog hende med hen til et bord. "Sig hvad du gerne vil have, så får du det" sagde han. han bestilte noget at drikke til dem. han så selv ned i menu kortet der var

Hun tog menu kortet op og så hvad de havde og bed sig kort i underlæben, uden at turde sige noget " Jeg.. Jeg " sagde hun og udstødte et suk idet hun så ned i jorden og derefter op på ham " Jeg.. Ved.. Ikke hvad.. Jeg skal.. Vælge " fik hun endelig sagt med en nervøs stemme

du må få lige hvad du vil have" sagde han med et smil. han så på hende. var hun bange for ham, eller vidste hun bare ikke hvad hun ville have, han betalte jo, så pengene skulle hun da ikke tænke på. han så ned i sit menu kort igen