Alene... eller... er der andre? ~ Krodon (privat)

Tid; 21.00.
Sted; Forêt skoven.
Vejr; mørkt og meget overskyet så man kan ikke se stjerne og månen.
Omgivelser; Ingen så vidt Moka ved.

Moka kom gående gennem Forêt skoven, hun gik og kiggede lidt rundt, hun havde det som om der var andre, og alligevel ikke, hun var ved at blive mindre nervøs ved det.
Hun sukkede stille og satte sig op af en klippe og kiggede lidt rundt igen, hun så en skikkelse... eller... det troede hun, hun gjorde, men lige så hurtig som den var kommet var den væk. Hun bed sig i læben *Er jeg ved at blive skør eller noget?* tænkte hun for sig selv.

Lige pludselig, lidt længere inde i skoven, kom skikkelsen til syne, den kom meget langsomt frem og begyndte lige så stille at blive mere og mere synlig.
Skikkelsen havde et par store hvide vinger, vingerne var hvide som nyfalden sne, og alle fjerende var lige hvide. Skikkelsen havde også en lang sort kutte på, med hætte, kutten havde flænger lidt rundt omkring.
Da skikkelsen endelig kom frem så man kunne se ordenligt, tog den da sin hætte af. Det var en mand, med mørkebrunt halvlangt hår, og med brune øjne.
Han havde også et sværd. Sværdet havde en klinge som var sort som kul, og i sværdets klinge var der runer, urgamle runer, som kun de færreste forstod.
Han bukkede da fint for hende og sagde, "undskyld at jeg lusker sådan rundt, det var ikke for at gøre dem bange, men man kan jo ikke være sikker på hvem der befinder sig i skoven om natten".
Han rettede sig op igen, og sagde "mit navn er Krodon, hvad med dem unge frøken" og gav hende et nysgerrigt blik, og satte sig ned på en sten der var over under et træ.

Da skikkelsen blev helt tydelig blev hun faktisk lettet *Jeg er ikke ved at blive skør* tænkte hun lige så lettet. hun kiggede lidt undersøgende på ham, hun bed sig i læben "Det kan du self. have ret i" sagde hun da han sagde at man aldrig kunne være sikker på hvem der befandt sig i skoven om natten. Da han sagde hvad han hed kiggede hun en smule undrende på ham "Jeg hedder Moka" sagde hun høfligt, nikkede en gang, hun holdt på sin røde kjole lige da et sort vindpust ramte dem, hun åndede lettet ud over at hun havde gjort, hun bed sig i læben og lagde hovedet let på skrå mens hun så på ham ovre på stenen.

"Jamen davs yndige Moka" sagde han og nikkede med hovedet som en hilsen.
Han tog sit sværd og lade det nede på græsset, imens han sagde "du ser så undersøgende ud" sagde han og gav hende en fjollet smil.
Han kunne mærke at vinden lige så stille blev lidt koldere, ikke fordi det generede ham, men han tænkte mere på Moka. "Her.... grib" sagde han og kastede en trøje han altid havde inde under hans kutte. "Må man så spørge hvad en yndig pige som dig laver her ude?" spurgte han og lod hans blik hvile på hende.

Hun bed sig lidt i læben igen, hun kiggede lidt på hans sværd da han sagde det ved siden af sig, og smilte lidt "Ej gør jeg? det må du undskyld" sagde hun lidt flovt, og kiggede ned i jorden lidt, hun skuttede sig lidt da endnu en kold brise ramte dem, hun nåde kun lige at reagere da han kastede trøjen over til hende "Det behøves altså ikke" sagde hun med let røde kinder, hun havde tit holdt sig for sig selv, så hun var ikke så van til at nogen var søde eller venlige overfor hende. "Hmm... altså... om natten er næsten det eneste tidspunkt hvor jeg kan komme ud... jeg er vampyr... som du nok kan gætte dig til så... og så er jeg ikke så glad for, for mange personer på samme sted" svarede hun stille og kiggede lidt på ham.

"Haha det gør skam ikke noget, du er nok ikke så van til at der er en vildt fremmed engel, der kommer og straks starter en samtale" sagde han imens han gav et grin fra sig.
"Jo tag den nu på, der bliver snart koldere, du kan også komme her over, så kan du få lov at bruge mine vinger til at varme dig" sagde han med et lille grin i stemmen, og lod en hånd glide igennem hans hår.
"Nå en vampyr siger du, skal jeg så være bange for at du kommer og overfalder mig" sagde han og blinkede til hende og kunne ikke lade vær med at smile imens.

Hun bed sig lidt i læben da han sagde det, hun kiggede ned i jorden "Det har du ret i, det er ikke så tit jeg snakker med andre personer" sagde hun stille men med et lille smil.
"Er du sikker?" spurgte hun stille til det med trøjen, hun rødmede lidt da han sagde at hun kunne komme over og få lov at bruge hans vinger til at varme sig.
Da han spurgte om han skulle være bange for at hun kom og overfaldt ham havde hun sådan lyst til at drille ham lidt "Ja, der skal du.. jeg er simpelthen den farligste af alle vampyre" sagde hun og kunne ikke lade være at grine så det var tydeligt at hun ikke mente det.

"Tag den nu bare på Moka" sagde han med et varmt blik i øjnene, og lod et blik falde rundt på omgivelserne. "Men jeg fik ikke svar på om du ville her over" sagde han og blinkede endnu en gang, og lokkede hende lidt med at folde vingerne ud.
"Åh nej.... så må jeg heller flygte" sagde han og kunne heller ikke selv lade vær med at grine da hun sagde, at hun var farlig.
Da han havde grinet færdig sagde han, "hvis ikke du har noget fornuftigt at lave, kunne du så tænke dig vi lærte hinanden bedre at kende".

Hun sukkede med et smil på læben "Okay okay" sagde hun og trak trøjen på med et lille smil, hun kiggede lidt rundt, men hendes blik fandt hurtigt Krodon igen, hun bed sig lidt i læben "nej det gjorde du vel ikke" sagde hun med et lille smil, hun rejste sig og satte sig over ved siden af ham "Ja skynd dig" sagde hun drillende "Ej, du må ikke, gå, flyve, forsvinde eller hvad det nu er du gør" sagde hun med et lille smil.
Hun kiggede lidt på ham mens han grinte kunne ikke selv lade være at grine lidt "ja, jeg vil rigtig gerne lære dig bedre at kende" sagde hun en smule for hurtigt og kiggede lidt rødmende ned i jorden.

Han gav et stort smil fra sig i det hun tog trøjen på, "den passer dig da meget godt" sagde han, og lod sit blik falde op og ned af hende. Han så lidt på hende da hun kom over til ham, *hun virker til at være meget sød* tænkte han for sig selv, og lod langsomt hans vinger falde om hende, og lod også hans arme falde om hendes hofte, for at havde noget at holde om. "Hva så..... får du varmen" sagde han og kiggede hende i hendes øjne, han faldt lidt i staver, og langsomt blev hans kinder lidt røde, og han kiggede også ned i jorden.

Hun kunne ikke lade være at kiggede ned af sig selv da han sagde det "Ja.. det..." sagde hun, men viste ham så at den var et godt stykke forlang på ærmerne, men det var jo så også hvad det var. Hun bed sig lidt smilende i læben da han lagde sin vinge og sin arm om hende, hun kunne ikke lade være at fnise lidt da han spurgte om hun fik varmen, men nikkede "Ja, tak" sagde hun stille og stadig smilene, da hun så ham rødmede voksede hendes smil lidt *hvor han da sød* tænkte smilende for sig selv.

*Bare hun ikke tro jeg vil hende noget ondt* tænkte han, og lod langsomt hans hænder skubbe hende lidt tættere på hans krop, og lod hans hoved hvile lidt imod hendes skulder.
Hans kinder fik langsomt sin normale farve igen, og han begyndte igen at tale. "har du endelig ikke en familie at bo hos..... eller er du helt for dig selv?" spurgte han nysgerrigt, og også for at få en samtale igang igen.

hun sad og bed sig svagt i læben med lidt røde kinder, hun smilte da han langsomt skubbede hende tættere på sig, da han lod hans hoved hvile mod hendes skulder smilte hun lidt og kiggede også smilende på ham.
Hun tænkte lidt over hans spørgsmål "hm... nej... de er døde/udslettet, så ja, jeg er her helt for mig selv... hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede lidt... også nysgerrigt på ham.

Han lod hans hoved falde lidt ned da han fik samme spørgsmål, "jeg er blevet smidt ud fra dødsenglenes rige fordi jeg ikke kunne slå nogen ihjel, så jeg er blevet bandlyst af min familie, så jeg er også helt alene ja....." sagde han med en lidt trist stemme, og lod også blikket falde ned på hans sværd.
"Når man bliver smidt ud af riget gør de ens klinge på sit sværd kul sort, og det gør sværdet til en byrde at bære, men jeg bliver nød til at gå med det, for noget af min sjæl ligger der i, det er som et stykke af mig selv, så hvis jeg mister det, mister jeg mig selv" sagde han med et nedtrykt ansigt.

Hun bed sig i læben da han fortalt det "Det er jeg ked af at høre" sagde hun medfølende, da hans så ned på sit svær fulgte hun hans blik ned på det, hun fik det dårligt med at han skulle gå rundt med det, men hvis noget af hans sjæl var i det... ja så ville han jo være nød til at gå med det, hun bed sig lidt i læben igen "skal vi ikke snakke om noget andet?" spurgte hun forsigtigt "Jeg kan ikke lide at du er så nedtrykt" sagde hun, stadig med stille stemme, men da hun havde sagt det blev hun knald rød i hovedet og kiggede ned i jorden lidt...

Han lod en tårer falde fra hans kind, og kunne mærke en anden var på vej, han nåede da at tørre den anden væk med sit ærme.
Han kiggede op på hende da hendes kinder blev røde og kunne ikke lade vær med at smile lidt af hende, "hvorfor fik du røde kinder" sagde han med en drillende stemme, og prikkede lidt til hende.
"Men jo det kan vi sagtens, hvad vil du snakke om" sagde han og fik sit smil igen.

Da hun så den første tåre bed hun si i læben og havde bare lyst til at sige til ham at det hele nok skulle gå, men det kunne hun jo ikke love.
Hun bed sig lidt i læben da han kiggede op på hende "ehm... det ved jeg faktisk ikke" sagde hun stille, der var en lille klang i hendes stemme som fortalte at det ikke var helt rigtig.
"Hvad som helst der ikke gør dig trist" sagde hun stille men med et lille, lidt opmuntrende smil

Han grinte lidt af hende, og kildede hende en lille smule, og grinte lidt imens han gjorde det.
"Det ville muntre mig op hvis du ville sige hvorfor du har røde kinder, for hvis du ikke gør vil jeg bare blive ked af det" sagde han imens han grinte, og lod sin stemme blive ironisk til sidst.
Han blev ved med at kilde hende, men han brugte da vingerne til at atøtte hende hvis hun nu skulle falde.

Hun grinte lidt da han kilede hende "Jeg... ehm... ved ikke hvorfor" sagde hun stille igen mens han kilede hende "okay, okay, jeg siger det... ba,bare ikke kild mig mere" sagde hun grinende.
Hun var glad for at han støttede hende med sine vinger, ellers ville hun sikkert bare ligge og rulle rund på jorden nu fordi hun grinte sådan, og det var kun fordi hun var så kilden.

Han stoppede da med at kilde hende, da hun sagde hun gerne ville sige det, og lod hans vinger falde roligt om hende igen, da vinden var begyndt at blive koldere, og kraftigere.
Han satte sig godt til rette, og holde fat om hendes hofte igen, og sagde da, "Nååå, jeg venter spændt" og sad med store åbne øjne, og ventede på hvad hun skulle til at sige.

Hun bed sig i læben da han stoppede med at kilde hende "Er det forsent at trække det tilbage nu?" spurgte hun lidt rødmende "Nej, det tænkte jeg nok" sagde hun inden han nåde at sige noget "altså... ehm...." sagde hun stille mens hun kiggede ned på sine hænder "nej... never mind" sagde hun hurtigt og kiggede op på himlen igen..

Han kiggede undrene på hende, med det ene øje lukket, og lod en hånd glide igennem hans hår.
Han begyndte at kilde hende igen, og den her gang, gjorde han det vildt og voldsomt.
"Du ved hvad du skal sige før jeg stopper" sagde han og blinkede til hende selv om hun vred sig imens han killede hende.

Da han kilede hende igen vred hun sig for at komme fri af hans kildegreb "Je siger det når jeg har kendt dig noget længere, så virker det ikke så underligt" sagde hun grinende

Han stoppede med at kilde hende, og lod langsomt hans arme falde om hendes hofte endnu en gang.
Han kiggede tænkende på hende, og tog viftede noget af hans hår væk der var fløjet ned over hans øjne. "Hvorfor vil du først sige det når du har kendt med i længere tid" sagde han med et tænkende blik, og så hende i øjnene.

Hun bed sig i læben og kiggede ned hun undgik hans blik så godt som muligt "fordi det er pinligt hvis Jeg siger det nu er det pinligt" sagde hun stille med igen røde kinder