Blot et sted Zankuji

Tid 22:22.
Sted Et sted i terre.
Vejr halv mørkt, tåget koldt og vådt.
Omgivelser folk der går rundt på gaden.
Påklædning sorte cowboybukser, stiletter sort top. Samt en læderjakke.

Nora en pige på blot de nitten år, gik roligt hen af en gade i terre hvor henne i byen hun var anede hun præcis ikke. Hun kunne vel spørger nogen? Men så igen? Hun kunne vel også bare selv finde ud af det, hun bed sig blidt i sin læbe. I mens hun lynede sin læderjakke helt op. Ud over læderjakken, havde hun cowboybukser på, stiletter og en top. Hun smilede roligt for sig selv, selv om det ikke lige var om aften hun ville smile. Hun ville helst smile hvis hun var kommet hjem.

Nu var det så længe siden at den unge mand ved navn Zankuji havde været ude og gå sig en lang og god aften tur, så denne her aften var han blevet fast besluttet om at drage ud i byen og kigge sig lidt omkring bare for morskabens skyld og ikke andet. Han tog sin jakke og sko på og gik ud og låste for sin dør og smilte for sig selv. Han gav sig til at gå med hænderne i sine lommer på jakken og slappede roligt at mens han gik der i en af de mange gade i terre.

Nora lod blidt hånden glide igennem det sorte hår, som sad perfekt, hun smilede alligevel selv om hun ikke lige kunne finde noget hun kunne smile af. Men at smile var da noget af det bedste. Selv om nogle af de fremmede væsner på gaden denne aften, sendte hende et blik hun nok ikke lige frem ville kunne forstå. Måske et foragteligt blik kunne det sagtens være, men hun var ret så ligeglad. Hun gik hen mod en bænk som hun satte sig på, hun kunne slappe af i lidt tid også af sted igen.

Han gik der for sig selv han havde jo ikke lige frem nogen at snakke med nu hvor han var ude og gå og det hele. Han gik der for sig selv i sine egne tanker og så sig ikke sådan ordenligt for. Så i det han lige når at kigge op når han ikke og reagere på at han kom til at gå ind i en eller anden person.
Han faldt bagover og tog sig til hovedet og kiggede op "det må du meget undskylde så mig ikke lige frem for det"sagde han og rejste sig op og rakte hånden til personen for at være venlig og havde ikke lige set hvem det var eller noget.

Nora nåede ikke lige frem at registrer at der rent faktisk gik en ind i hende, "æh" kom det fra hende, hun ville nu have sagt av. Hun havde jo for lidt tid siden siddet på en bænk men nu sad hun på fliserne. Hun blinkede kort med sine øjne og kiggede op på personen, "helt i æh orden tror jeg nok det hedder" sagde hun, men hun undlod dog at tage i mod hans hjælp med at komme op. Hun kom roligt op at stå. "Du æh kom vel ikke noget til?" Spurgte hun ham om, hun kiggede på ham.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt "næh gjorde jeg ikke gjorde du"sagde han roligt og viste ikke om hvad han sådan ellers skulle sige lige nu og her.
Han stod lidt og tænkte over hvad han kunne sige til hende da han ikke havde tænkt over han kunne møde en eller anden på den måde og sådan. Han så på hende "mit navn er Zankuji"sagde han roligt som en præcention af sig selv. Nu hvor han havde sagt sit navn ville han da også gerne vide hvad hendes navn var så han fik det jo nok at vide om ikke så længe.

"Næh har det helt fint uden skræmmer" sagde hun, og smilte venligt. Hun betragtede ham roligt, i mens hun ventede på at han ville sige noget mere, og det gjorde han. "Zankuji? Spøjts navn" sagde hun og kiggede på ham, men folk hed vel altid et eller andet spøjts eller mærkeligt navn. "Mit navn er Nora Valetta" præsenterede hun sig, og rettede sig op. Hun var ret stolt over det navn hendes forældre havde valgt at døbe hende, dog var hun ikke nær så glad for de to tilhørende mellemnavne.

Han nikkede stille og roligt "det var da kun godt nok at der ikke skete dig noget"sagde han venligt og så på hende da hun sagde sit navn. Han smilte til hende "det var da et flot navn du har"sagde han roligt og viste jo godt hans eget navn var spøjst det var han helt ret i hende i at det var. Han smilte til hende og slappede af "er man bare ude og gå en tur eller hvordan ser det ud"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber.

Hun betragtede ham stille og roligt, skiftede det ene bens vægt så hun nu havde hele vægten på det højre ben. "Tjah går bare en lille aftens tur hvad med dem selv?" Svarede hun, hun anede ikke hvad hun helt skulle sige. Hun plejede aldrig rigtig at være sådan stille genert, når hun stod over for en fremmede. Hun smilede venligt, det var da noget hun kunne ud af.

Han kiggede på hende "når ja det skal jo også til en gang imellem"sagde han og så på hende "mig jeg er viste nok også ude og gå mig en lille tur for mig selv men viste ud har lyst kan vi gå sammen"sagde han, stille og roligt og viste jo ikke om hun havde lyst til det.
Han kiggede på hende med et smil og stod der og ventede på det svar han hånede på at der ville komme fra hendes mund af.

Hun lyttede stille og roligt til det han sagde, hun ventede med at sige noget til han var begyndt at vente på et svar fra hende. "Selvfølgelig kan vi godt gå en tur sammen, at gå ture alene kan nogle gange godt virke kedeligt efter min mening." Lød hendes svar efter fire minutter, hvor hun havde tænkt sig om på hvad hun skulle svare ham, et ja eller et nej. Men det blev selvfølgelig et ja efter hvad hun lige havde sagt eller svaret ham. Hun lod kort hånden glide igennem hendes sorte blanke hår, i mens hendes klare lyse blå øjne betragtede ham.