Gettin' drunk? //Bryan Silver//

(Ok, jeg hader at finde på titler til emner xD)

Etienne var normalt ikke typen, man ville finde på en bar, men en gang skulle jo være den første, som de kloge hovedet sagde. Desuden var det regnvejr, så da han passerede den eneste belyste bygning på hele gaden, kunne han ikke dy sig for at træde indenfor. Han havde en lang vej tilbage til sin lejlighed og var allerede blevet godt våd af regnen, så hvis han havde nogen som helst intentioner om at nå hjem lige nu og her, ville han helt sikkert blive så gennemvædet af regnen, at han ville ligge syg med feber de næste mange dage.
Han slog hætten på sin sorte jakke ned, idet han trådte indenfor. Han måtte misse lidt med øjnene for at få dem til at vænne sig til det kraftige lys efter nattens mørke udenfor, før han overhovedet kunne se noget. Baren lod ikke til at være overbefolket, heldigvis, så han fandt sig hurtigt en plads på en fri stol i baren. Ved siden af ham sad en aldrende mand, der så ud til at være faldet i søvn over sin egen whisky. Små gryntende lyde forlod ham fra tid til anden, og fik Etienne til at skjule et grin bag sin blege hånd. Af en eller anden grund havde han på fornemmelse, at der tit kom typer som den ældre herre her på stedet…
Han rømmede sig og vendte sin opmærksomhed mod bartenderen, der stod bag den høje bag, idet han fjernede en tot af det lange, sorte hår fra sit ansigt. Kunne man mon få noget betjening her?

// Haha kender det godt XD//

Baren var heldigvis ikke propfyldt, men alligevel var der noget at lave for den unge bartender, som næsten lige var startet i baren. Han var kommet der til for nogle få måneder siden og havde fundet sig lejlighed og job på næsten ingen tid, hvilket var ufatteligt. En hånd gled gennem det blond, sorte og halv lange hår idet han lod sit blik glide over på manden der var kommet ind i baren. Han lignede en druknet kirkerotte, hvilket så temmelig charmerende ud til ham, men det var nok ufatteligt irriterende at være gennemblødt af regnen der styrtede ned udenfor. hans blik gled ned på den mand der lagde hen over disken og sov, hvilket fik et skævt smil på hans læber * Typisk på min vagt* tænkte han og lod blikket glide over på den fremmede der nu havde sat sig ved baren "Hvad kan jeg hjælpe dig med hr?" spurgte han med en blid stemme mens hans blik hvilede på denne person, som så højst interessant ud, det måtte han indrømme, for ikke at nævne han så ufatteligt godt ud, men nu kunne han jo ikke tillade sig at stå og ligge an på kunderne, det ville virke forkert i hans hoved

Endelig var der en i baren, der reagerede på Etiennes ordløse kiggen ud i luften, som han selv mente burde kunne tolkes som et ’tjener her, tak!’. Bartenderen, der var kommet hen til ham, så ud til at være et par år ældre end Etienne – selvfølgelig. Ellers ville han jo ikke kunne få job på en bar. Etienne selv var med sine sytten sølle år ikke engang gammel nok til at bestille nogen former for drikkelse i baren, men hvad… I halvmørket var der ingen, der ville ligge mærke til hans alder, og skulle uheldet alligevel være ude, var han temmelig sikker på, at der måtte være mindst en blandt bartenderne, som han kunne charmere sig ind på og få scoret et glas et eller andet.

Han smilede venligt til den unge bartender. Hans forskelligfarvede hår fascinerede Etienne – det var ikke så tit, man så de to farver blandet sammen - og han havde svært ved at slide sit blik væk igen. Mens han sad der og kiggede, begyndte hans hænder ubevidst at lege med hans eget sorte, skulder lange hår. Det var efterhånden blevet lidt for langt, men han orkede ikke at få det klippet.
”Noget at drikke, måske?” Etiennes stemme havde en drillende undertone, for hvad regnede bartenderen måske, at han ville have hjælp til? At binde sine sko?

Han så på ham med et hævet øjenbryn og fnøs kort " Er du nu gammel nok til det?" sagde han mistroisk og så på den fremmede med et kort smil " Du behøver slet ikke at være næsvis.. For så gider jeg ikke engang at overveje at give dig noget at drikke" sagde han og smilte skævt for sig selv. Hvis denne fremmede fortsatte med at være sådan overfor ham , skulle han nok vise hvem der bestemte, men der var ingen der sagde hvordan.

En ung dame kom op i baren og smilte kækt til ham " Silver.. Du er så pivet hvad angår at give alkohol til unge mennesker.. Husk du engang var en af dem min kære" lød det fra hende idet hun så op på ham "Du skal ikke nævne min fortid kvindemenneske" vrissede han og så på hende med et skævt smil. Hvis der var noget han ikke kunne klare, så var det folk der snakkede om hans fortid, hans forældre og hvordan han var dengang han var på andre unges alder.

Et svagt smil kom frem på hans læber idet han udstødte et suk og så på denne unge mand der stod ved baren " Jeg gir.... Hvad skal du have?" spurgte han og lod en hånd glide gennem håret på sig selv og lod et blidt smil komme frem på hans læber inden han lænede sig ind over bardisken " Du vælger lige hvad du har lyst til" sagde han lavt og trak sig derefter tilbage inden hans chef ville komme ud og finde ud af hvad han lige havde sagt ja til

Etienne smilede til bartenderen, idet han kastede sit sorte hår om bag sine skuldre, så det ikke hang ned og spærrede hans synsfelt.
”Selvfølgelig er jeg da det,” svarede han, men hans smil falmede en smule, da den anden advarede ham imod at være næsvis. Kunne han ikke tage lidt sjov? Etienne åbnede munden og skulle lige til at argumentere for, at han faktisk var gammel nok til at drikke, og at han ikke var spor næsvis, men han blev afbrudt, da en ung kvinde kom op i baren. Hun stillede sig lige ved siden af ham, og han kunne ikke dy sig for at sende hende et nysgerrigt blik. Hun kendte åbenbart bartenderen ret godt, hvilket fik ham til at overveje, om hun var lige så meget en stamgæst her som manden, der lå og sov i baren... Det skulle ikke undre ham.

Lige meget hvad, så fik han i hvert fald en del informationer om bartenderen smidt i hovedet i de få sekunder, deres samtale varede. Fyren hed Silver, han brød sig ikke om sin fortid, og han var ikke meget for at uddele alkohol til mindreårige.
Det var da også derfor Etienne fik sig lidt af en overraskelse, da Silver pludselig lænede sig ind over bardisken og bekendtgjorde, at drinken var på hans regning.

”Bare en cola med rom… Lyder det ikke nogenlunde børnevenligt i dine ører?” spurgte han, idet han tippede hovedet på skrå og betragtede bartenderen med et smil, idet han lænede sig tilbage igen.

Han så på kvinden med et falsk smil " Smut nu bare med dig Alena" lød det fra ham nærmest vrissende, som om han irriterede ham, men det var sikkert bare en af de evner en vampyr havde. Hans blik gled igen over på den unge fremmede igen og lod et blidt smil komme frem på hans læber "Rom og cola? Laver den med det samme" sagde han stille og vendte sig om og begyndte at lave denne unge mands drink. Da han havde blandet hans drink stillede han den på baren med et blidt smil " Værsgo" sagde han med et blidt smil på læberne og lod sit blik falde over på den sovende mand i baren og himlede med øjnene " Undskyld min gode herre... Men de har vidst fået rigeligt" sagde han stille mens han roligt ruskede i manden.

Manden vågnede efter lidt tid og så kort på ham " Silver!!! Ring efter min kone" lød det fra manden som atter faldt ind over bordet * Typisk mænd* tænkte han og himlede kort med øjnene igen " Ikke for noget Shin.. Men du har ingen kone" sagde han og bed sig forsigtigt i underlæben og vidste at manden sikkert ville se underligt på ham og nikke, hvorefter han ville gå, hvilket var det der skete. Den fulde mand rejste sig fra stolen og begyndte at gå fra baren, hvilket frembragte et kort smil på bartenderens læber.