Just a girl..

Han så på hende med et blidt smil og nikkede " Jeg har lovet en pige jeg ikke vil lyve... Ergo.. Jeg lyver ikke" sagde han med en blidt stemme og smilte kort da han mærkede hende nusse hans hånd. Han bed sig kort i underlæben og sukkede " så er det godt du er kommet her til Terre.. Her bliver du ikke tvunget til noget.. Og da slet ikke af mig" sagde han og strøg kort en hånd over hendes ene kind. Han lod kort en hånd glide gennem hans hår og så ned på hende " Du må da gerne ligge ved mig.. Jeg tror ikke du kan blive til besvær" sagde han og kyssede kort hendes pande. Han havde massere af plads i hans seng, da det var en trekvart seng " Din frygt for ild.. Den forsvinder meget hurtigt.. tro mig" sagde han og smilte kort til hende. Da hun sagde hun var ked af det der var sket bed han sig kort i underlæben " Han... Shinura er en kvinde.. Hun har altid sagt at mit hjerte tilhørte hende.." sagde han og sukkede " Men jeg ved godt hvem mit hjerte tilhører.." sagde han og smilte kort. Han nikkede kort til det hun sagde og fjernede armen fra hende så hun kunne pakke, da hun kom tilbage smilte han blidt til hende " Det var du hurtig til" sagde han og rejste sig op og gik over til hende med et smil på læberne " Nej.. Kaffen er perfekt" sagde han og smilte blidt til hende " Lige sådan en kvinde som dig har jeg brug for i min villa.. En der vil lave kaffe til mig" sagde han og sukkede " For jeg er sindssygt dårlig til det" sagde han efterfulgt af et mildt grin.

Hazel grinte lidt og så ned på sin kuffert, "Jaa.. det går hurtigt når man ikke rigtigt har noget, så der ikke så meget at pakke" sagde hun mildt og så ham i øjnene, hun kørte hånden gennem sit lange lyse hår, og smed det om på ryggen, stille bed hun sig i læben, "Årh unskyld.. jeg vidste ikke det var en kvinde.. man kan da ikke bare beslutte sig for at en persons hjerte skal tilhøre en.. dit hjerte tilhørte din daværende kæreste, og så kan hun ikke ændre på det" sagde hun tænkende og så ham i øjnene.
"Jeg vil med glæde lave kaffe til dig, så snart du vil have det" drillede hun blidt, og gøs kort af kulde, let smilte hun til ham, ville gerne kunne gøre noget for ham, nu hvor han tilbød hende at bo et sted der faktisk var varmt, også sammen med ham, det ville være dejligt.
"Jeg vil da gerne sove hos dig så" smilte hun stille og lod hovedet glide en anelse på skrå, hun gik ud i køkkenet med de to tomme kopper, og kom så tilbage til ham, hun stod lidt smilende foran ham, vidste stadigikke hvad hun skulle gøre for at takke ham, det ville være så rart at kunne få varmen igen.
"Jeg håber du kan hjælpe mig af med min frygt for ild så.. det vil jeg gerne have" sagde hun mildt og strakte sig kort, hun så ud mod himlen, det så heldigvis ikke ud til at det skulle til at regne mere lige nu, så de slap da for at blive gennemblødt af vandet, det generede godt nok ikke hende, men det blev stadig så frygteligt koldt når det blæste samtidigt.
"så hende der.. Shinura... har du stadig problemer med hende?" spurgte hun stille og bed sig en anelse i læben, denne gang gik der hul på læben, det havde hun jo næsten kunnet sige sig selv, det var altid et spørgsmål om tid før der gik hul på den. hun lod let fingrene hvile mod læben, "Ej undskyld" mumlede hun flovt, og gik ud på et lille badeværelse, hun tændte vandet i vasken, og duppede forsigtigt sin læbe.

Han så på hende med et blidt smil " Denne kvinde forstår det bare ikke.. Og hver gang hun nærmer sig, kommer en sådan smerte gennem mit bryst at jeg knapt nok kan tale eller stå på mine ben" sagde han kort og lod en hånd glide gennem det lange hår. Et smil kom frem på hans blege læber " Jeg hjælper dig.. Det lover jeg" sagde han og lagde hans hånd over aret, som sad over hans hjerte. Han så kort ned i jorden og sukkede " Hun opsøger mig da en gang i mellem.. Men det er efterhånden længe siden jeg har set hende" sagde han og smilte kort til hende. Han var lykkelig over det var så længe siden han havde set Shinura, for hvis der var nogle der kendte hans svagheder så var det hende. Han så at hun bed hul på hendes læbe og smilte kort " Du behøver ikke undskylde" sagde han og gik ud til hende med et smil på læberne og fjernede hendes fingre fra hendes læber inden han lænede sig ned mod hende og lod sin tunge strejfe hendes læbe " Pas på dig selv " sagde han og smilte kort til hende inden han trak sig væk igen.

Hazel smilte stille for sig selv, de porcelæns blege kinder blev kort røde der han lod sin tunge fjerne blodet på hendes læbe, let og genert så hun ned i jorden, og lod den ene hånd sætte noget af håret om bag det ene øre. Let strakte hun sig og så ham i øjnene,.
"Jeg er da glad for hun ikke er der hele tiden, og irritere dig så.. det kan ikke være rart at have ondt hele tiden" mumlede hun og lod hånden hvile over hans ar, langsomt strøg hun hans hånd, hun kunne godt li han var der, det var virkelig skønt at han var der, og at han gad at snakke med hende.
"Joo det er så pinligt sys jeg... det sker simpelthen så ofte, og jeg hader det" sukkede hun og lod armene glide op om hans nakke, stille lod hun fingrene pille ved hans lange hår, og grinte så lidt for sig selv, "Har du lyst til at vi begynder at gå hjem til sig? det var ikke længe før her bliver koldere er jeg bange for" sukkede hun opgivende og smilte lidt.
"Jeg kan da prøve at passe på mig selv, men jeg lover ingenting" drillede hun og slap ham langsomt, samlede sit lange lyse hår i en høj hestehale,.
"hvad så hvis du en dag får en ny kæreste? vil hhun så også prøve at myrde hende?" spurgte hun tænkende og lod stille hånden pille ved hans fingre, hun grnte lidt for sig selv, og lod blikket glide ned i gulvet,.

Han så på hende med et smil " Tro mig.. Det er utænkeligt den smerte" sagde han og så ned på hende da hun lagde sin hånd over hans ar " Men heldigvis har jeg en til at tage sig af hende lige i pt" sagde han og smilte kort til hende. Han så på hendes læbe og smilte kort " Så må du lade være med at bide sådan i den" sagde han og grinte mildt af hende. Han mærkede hendes arme omkring hans nakke hvilket fik ham til at smile " Måske burde vi tage hjem til mig ja.. Inden du fryser ihjel" sagde han og smilte blidt til hende. Han sank kort en klump han havde i halsen " Hazel... Der er ingen der kommer i nærheden af min kæreste, udover mig selv... Hvis jeg nogensinde får en" sagde han og så på hende med et svagt smil. Han ville så gerne have en kæreste som han kunne beskytte og forkæle som var hun en prinsesse, men det var ikke nemt når Shinura luskede rundt og holdt øje med ham.

Hazel smilte stille til ham og bed sig i læben, begyndte langsomt at gå hen mod døren med ham, og udenfor, blidt holdt hun om hans arm mens de gik. "Jeg kan ikke se hvordan du ikke skulle kunne få en kæreste, i mine øjne er du da lige som en pige burde søge, de burde stå i kø for dig" smilte hun stille og lod ham vise vej, let nussede hun hans arm og bed sig igen i læben, stoppede dog hurtigt igen og gik med ham.
"Jeg er glad for jeg mødte dig her til aften.. det er virkelig rart, og jeg kan godt li at snakke med dig" sagde hun mildt og lod hovedet glide på skrå, hun bed sig en anelse i læben, "Hvordan ville du kunne beskytte hende, alsa.. hvis du fik en kæreste, mod hende der.. den dumme dame,?" spurgte hun og hvilede hovedet mod hans skulder, det var virkelig rart, og hun glædede sig til at se hans sted, og få varmen ikke mindst.
"Jeg tænkte på.. jeg kan jo hjælpe til ved at lave mad og sådan? lyder det ikke fint nok, jeg elsker at lave mad, og ingen er død af det endnu, så helt slemt kan det umuligt være" sagde hun tænkende og smilte en anelse for sig selv, hun ville bare gerne vise at hun ville hjælpe ham, at hun virkelig satte pris på alt det han ville gøre for hende,.
"Jeg kan rigtigt godt li dig Shiro.. du har gjort så meget og hjulpet mig i aften, det har ingen andre gjort nogensinde, " sagde hun blidt og nussede hans hånd stille mens de gik, så usikkert mod himlen, fordi det begyndte at lyne, "Åh åh... det begynder vist snart at regne" mumlede hun og holdt lidt tættere om hans arm mens de gik, hun brød sig ikke så meget om tordenen og lynenne, men sådan var det jo bare.

Han så på hende med et smil da de kom udenfor og så kort op på himlen og derefter på hende igen og lagde en arm omkring hende " Tro mig.. Der er ingen kvinder der står i kø.. Jeg har aldrig været den person der har held i kærlighed" sagde han og bed sig kort i underlæben og så på hende og lagde mærke til hun også gjorde det " Pas nu på.. Du skal jo ikke lave flere huller på sig selv" sagde han og lod sin frie hånd glide gennem hans hår. Han smilte blidt til hende " Jeg vil beskytte hende ved hjælp af 2 firbenede venner jeg har, mine katanaer plus mine tre knive.. Så kom ikke og sig jeg ikke er forberedt" sagde han og grinte kort. Han havde endnu ikke vist hende Lucy og Lucian, men hun ville sikkert komme til at se dem på det ene eller det andet tidspunkt. Han så atter op på himlen og sukkede kort " Vi må hellere skynde os.. Men mindre du gerne vil være totalt gennemblødt og det går jeg ikke ud fra at du har lyst til" sagde han og tog hende tæt ind til sig og begyndte at gå mod skoven.

Hazelin smilte stille til ham, og fulgte med ham mod skoven, hun grinte lidt "neij du har nok ret... nu jeg lige ved at blive varm igen, så ville det være trist at begyndte at fryse nu" grinte hun blidt og så ham i øjnene, lod hovedet glide på skrå, vidste godt han ville passe på hende.
"Det forstår jeg ikke du ikk har.. du virker ellers som.. en alle gerne ville være sammen med,.. " sagde hun stille og nussede kort hans arm mens de gik, ville nok ikke indrømme det, men hun havde været få ord fra at sige at han da var lige som hun gerne ville have en kæreste til, men det ville nok være meget upassende at sige, til en man knapt nok kendte, alligevel følte hun sig så tryg og rolig sammen med ham, det havde hun aldrig gjort sammen med nogen før, slet ikke en fyr, dem havde hun helt prøvet at undgå, efter at hun nær var blevet tvunget i ægteskab med en der bare ville banke hende og bare have hun gik derhjemme og vartede ham op.
"Jeg er sikker på du ville kunne beskytte din kæreste uden problemer.. man lære af tidligere fejl og.. man må sige der virkelig skete noget slemt den dag hvor din kæreste blev myrdet. " hviskede hun lavt og smilte så lidt til ham,.
"Ja ja ja jeg ved det godt, jeg må ikke bide mig i læben, og det er heller ikke med vilje, det bare en dårlig vane" mumlede hun blidt og nussede hans arm mens de gik mod skoven, hun håbede ikke det ville nå at begynde at regne.

Han så på hende med et blidt smil " De kan sikkert godt træffe at stå i kø, men jeg har ikke fundet noget jeg kan lide endnu.. Udover..." sagde han og stoppede sig selv i at sige mere. Han kunne jo ikke sige hende, det ville virkes underligt, når de ikke rigtigt kendte hinanden. Han nussede kort hendes side og så ned på hende mens de fortsatte gennem skoven mod hans villa " Jeg vil i hvert flad gøre at for at beskytte hende" sagde han og så kort op på himlen. Han savnede et eller andet sted Tarja, men sket var sket og han havde lovet hende at leve videre. Han smilte da hun stoppede med at bide sig i læben " Vi kan jo ikke have du bliver tømt for blod fordi du bider dig i læben" sagde han og grinte kort og stoppede op foran en stor træ villa " Velkommen hjem Hazelin" sagde han og smilte blidt til hende og kyssede kort hendes pande inden han gik op mod døren.

Hazelin smilte stille til ham, og nussede hans arm lidt mens de gik, hun kunne virkelig godt li at snakke, med ham, og være tæt på ham. "Udover hvem?" smilte hun ganske svagt og så på ham, hun smilte forsigtigt til ham, gad vide om han egentlig nogensinde ville kunne li hende, på den måde som hun kunne li hende.
"jaa.. jeg er sikker på du finder en.. som godt vil have dig, og som du også vil have, også kan du passe på hende" smilte hun forsigtigt og lod hovedet glide på skrå mens de gik, hun følte sig så dum, ved at være faldet for ham, hun var virkelig ekstremt godtroende åbenbart, men hun kunne ikke lade være.. han var så sød.. og hun kunne godt li når han holdt om hende, det var en dejlig følelse.
Hazel så langsomt op mod villaen, "Wow... den,.. den er så stor, hold da op. hvor er det flot" udbrød hun mildt, og holdt om hans arm, hun rødmede ganske svagt da han kyssede hende på panden, fulgte så med ham op til hoveddøren, "Her er virkelig hyggeligt.. måske kunne jeg få et par blomster til at dukke frem, indtil det bliver for koldt, det ville være pænt tror jeg... hvis du vil have det?" sagde hun tænkende og nussede hans arm lidt, stoppede et skridt bag ham så han kunne låse op, hun så genert ned i jorden, hun havde slet ikke lyst til at skulle gå fra ham igen, nogensinde faktisk.. hun var alt for glad sammen med ham.
"Shiro?.. det betyder virkelig meget for mig.. at du gør det her for mig.. jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal takke dig" mumlede hun stille og så langsomt op på ham.

Han så på hende og undlod at sige noget " jeg finder vel nok noget på det ene eller det andet tidspunkt" sagde han og bed sig kort i underlæben over hendes ord " Det måtte du da gerne.. Så kunne det da blive mere hyggeligt" sagde han og så omkring villaen, hvor der ikke var en eneste blomst at se. Han så på hende med et smil inden han låste op ind til villaen " Velkommen i mit hjem.. Og nu også dit" sagde han og lod hende gå inden for. Han så over mod pejsen og sukkede kort " Du behøver ikke gøre noget... Bare så længe du er her er det fint" sagde han og smilte blidt til hende inden han lukkede døren bag dem. Hans blik faldt igen på pejsen " Din frygt for ild bliver fjernet inden længe" sagde han og løftede hende op i hans arme og gik over mod pejsen og satte sig ned i stolen foran pejsen " Flammerne kan ikke nå dig her, kun deres varme kan" sagde han og så på hende med et blidt smil.

Hazel så smilende på ham, og lod blikket hvile ind i hans øjne, "Her er virkelig dejligt... jeg sys her er virkelig dejligt Shiro" drillede hun mildt, og nussede hans hånd tænkende, inden hun lod hovedet glide en anelse på skrå, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham.
"Jeg har en speciel type blomst der holder længere,.. også kommer de igen og igen hvert år, jeg sørger for der kommer en masse imorgen når solen kommer frem" smilte hun glad og glædede sig allerede til at kunne give en masse farver til hans villa.. hendes villa.. deres villa, hun boede der sammen med ham nu, og hun elskede det allerede.
"Jeg er sikker på du finder noget.." hviskede hun smilende, og betragtede ham, hun strøg hans arm lidt forsigtigt, og gispede så kort idet han trak hende op til sig, og hvilede armene om hans nakke. kort blev hun en anelse utryg da han begyndte at gå hen imod hans pejs, hun tøvede og holdt tættere om hans nakke, lukkede øjnene hårdt i, en eller anden dum tanke om at han ville smide hende ind i flammerne kom frem.
Hun sukkede lettet idet han satte sig i stolen, åbnede så stille øjnene og betragtede flammerne der var et stykke fra dem, "Ja.. ja flammerne bliver derinde.." mumlede hun og nikkede lidt for at bekræfte sig selv i det, stille hvilede hun hovedet mod hans skulder, og holdt lidt om hans arm, hun smilte forsigtigt, og kyssede hans kind blidt, lod hånden holde om hans hånd, det var meget rart at sidde her sammen med ham, uden at være bange for ilden.

Han så på hende med et blidt smil " Lyder fantastisk" sagde han og så ned på hende og bed sig kort i underlæben " Bare rolig.. Der sker dig ikke noget Hazelin" sagde han og lod en hånd nusse hendes arm blidt. Han mærkede kort hendes læber mod hans kind hvilket fik ham til at klukke sine øjne ganske kort. Han lænede sig kort ind over hende og gengældte hendes kys, dog på panden i stedet for kinden. Han nussede blidt hans arm og grinte kort " Hazelin.. Hvad med vi får stillet dine ting derhen de skal?" sagde han med et blidt smil på læberne " Så kunne du jo også se hvor du kommer til at sove" sagde han og smilte blidt til hende. Nej han havde ikke noget i bagtankerne, når han sagde hun skulle se hvor hun kom til at sove, men han ville da uden tvivl ikke have noget i mod det. Han rejste sig op, stadig med hende i hans arme, inden han roligt fik hende sat ned i stolen, hvor de lige havde siddet.

Hazelin smilte stille til ham, og nussede hans arm lidt tænkende, lod ham sætte sig ned i stolen, og så op på ham, "Neij jeg ved godt du ville passe på mig, det lovede du jo.. jeg er bare så nervøs omkring ild, det ikke fordi jeg ikke stoler på dig, det må du endelig ikke tro" sagde hun mildt og holdt om hans arm, han var så venlig mod hende, det var så rart.
"Ja... jo.. jo jeg vil meget gerne se hvor jeg skal sove, og få pakket ud" sagde hun blidt og rejste sig langsomt, så de nu stod tæt sammen, hun grinte lidt genert, og bed sig en anelse i læben, vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, men en ting vidste hun da, og det var at hun var rigtigt glad for ham,. blidt lod hun armene glide op omkring hans nakke, og nussede hans nakkehår lidt, inden hun smilte og så ned i gulvet, "her er virkelig dejlitg varmt.. nu slipper du også for at smide trøjen for mig og holde mig varm" grinte hun forsigtigt, og pillede lidt ved hans åbne skjorte, hun sukkede glad for sig selv.
Blidt slap hun ham, og tog sin kuffert, så han kunne vise hende der hvor de skulle sove, gad vide om han havde bagtanker med det.. det havde han nok.. men forhåbentlig havde han tålmodighed nok til at vente til hun havde lyst, ikke fordi hun ikke havde lyst til ham, for det havde hun skam, men hun var bare usikker, hun ville ikke have han bare ville have hende, og så smed hende langt væk igen bagefter, stille bed hun sig i læben, og løsnede sit lange hår fra hestehalen, det var meget rarere når det var løst.

Han så på hende og bed sig kort i underlæben da hun lagde armene omkring hans nakke og nussede hans nakkehår " Du vil måske gerne have jeg smider den?" sagde han med et blidt smil på læberne og så efter hende idet hun gik over efter sin kuffert " For i så fald.. Så kunne jeg da godt smide den" sagde han og så på hende med sine lysende øjne, som havde det lilla skær. Han førte hende over til en dør og åbnede døren ind til værelset " Her skal du.. Ehem.. Vi sove" sagde han og lod en hånd glide gennem hans lange hår. Et forsigtigt smil kom frem på hans læber da han gik over til skabet og åbnede det " Der er plads til dit tøj her inde" sagde han og fugtede kort sine læber med sin tungespids. Da hun løsnede sin hestehale smilte han blidt til hende, hun var ufatteligt smuk, hvilket han følte sig helt heldig over " Der er ingen bagtanker om jeg viser dig her ind" sagde han og stillede sig op bag hende og tog hende ind til sig.

Hazel så smilende rundt og fik stille lagt sine ting på plads inde i hans skab, langsomt så hun ned i gulvet, mærkede hans arme om sig, det var virkelig en dejlig følelse, hun kunne godt li den måde han holdt om hende. "Ingen bagtanker siger du? hvordan kan jeg vide det?" smilte hun forsigtigt og holdt om hans hænder, let lukkede hun øjnene. og smilte for sig selv,.
"Er du sikker på det okay jeg sover herinde sammen med dig? det helt op til dig om det okay, du må ikke tro jeg bliver sur eller noget" sagde hun forsigtigt og vendte sig om mod ham, lod blidt armene glide op om hans nakke igen, inden hun lod hovedet glide på skrå. det var et dejligt hus han havde og hun ville helt sikkert godt kunne li at bo der sammen med ham.. bare det at han var der, var rigeligt for hende, uanset hvor de så boede.
"Du har nu heller ingen grund til at være flov over ikke at have trøje på.. du ret flot" drillede hun mildt og nussede hans brystkasse stille, lod langsomt blikket hvile ind i hans øjne, det var så dejligt, at stå tæt op af ham, han var så dejligt varm, og det gjorde hende glad.
Blidt rødmede hun for sig selv, det lange lyse hår gled ned over hendes øjne, og smilet på hendes læber blev en anelse større, utroligt man kunne have så mange følelser, for en man kun havde kendt et par timer, det var mærkeligt, og hun ville aldrig have troet at hun kunne gøre det, men man bestemte jo ikke over sine følelser, så måske havde hun bare fundet en hun virkelig godt kunne li,. Men han ville nok aldrig se på hende på samme måde, det regnede hun da ikke med.
"Sengen ser ellers en del blødere ud end min må jeg sige.. jeg glæder mig allerede til at vi skal sove" grinte hun og rystede på hovedet af sig selv.

Han så på hende med et smil " Ligner jeg en der lyver?" spurgte han og så på hende med et blidt smil " Det ville være fantastisk at have en ved sin side når man sover" sagde han og så ned på hende da hun atter havde lagt armene omkring hans nakke og nussede hans nakkehår. Et smil kom frem på hans læber idet han mærkede hendes nussen på hans brystkasse " Pas på hvad du ønsker Hazelin" sagde han og smilte blidt til hende inden han lod sin skjorte falde til jorden " Var det bedre?" spurgte han og lod en hånd glide over hendes ene kind inden han lænede sig ned mod hende og kyssede hendes kind kort. Han så over på sengen og nikkede kort " Den er fantastisk at ligge i.. Mærk selv" sagde han og slippede hende så hun kunne gå over at ligge eller sætte sig i sengen så hun kunne mærke hvor blød den var.

"Neij det gør du ikke" hviskede hun lavt og så ham længe i øjnene, hun grinte lidt genert og slap ham da han slap hende, for så at gå hen mod hans seng og lagde sig så i den, "Jaa den er virkelig blød.." smilte hun og lod sig glide om på maven, så ned mod ham og smilte lidt genert.
Hun betragtede hans bare overkrop, "Meget bedre" smilte hun en anelse legende og grinte lidt forsigtigt, hun bed sig en anelse genert i læben, og kørte en tot hår om bag øret. "Hvorfor skal jeg passe på med hvad jeg ønsker mig?" hviskede hun drilsk og pillede lidt ved dynen, den føltes også dejlig blød, alt i alt, var den en rigtig dejlig seng.
"du kan heller ikke vide hvad jeg ønsker mig, ikke helt og aldeles i hvert fald" drillede hun og grinte blidt for sig selv, hun ville bare gerne være sammen med ham, så meget som muligt lige nu, men kunne ikke rigtigt få sig selv til at sige, hvad hun faktisk følte for ham, det var underligt det skulle være så svært, normalt var hun ellers ret hurtig til at sige hvad hun syntes om folk.
Hun strakte sig blidt.
Tænkende så hun ned mod ham igen, og smilte glad for sig selv, "Og fra nu af kommer du jo til at se mig hver eneste dag, og vågne op med mig ved din side.. alsa medmindre du har kvindeligt besøg self.. så skal jeg nok gå ind i det andet værelse." sagde hun blidt og betragtede ham forsigtigt, smed den lyse hår om bag skulderen.

Han så på hende med et blidt smil " Hvad du ønsker kunne jo træffe at gå i opfyldelse" sagde han og smilte blidt til hende " Bare rolig.. Jeg skal nok finde ud af hvad du ønsker dig før eller siden" sagde han og lod en hånd glide gennem hans hår. Et smil kom frem på hans læber " Det bliver ufatteligt skønt at vågne op ved siden af dig.. Mig dame besøg?" sagde han og fnøs kort af sig selv " Den eneste dame der kommer her er Shinura" sagde han og sukkede " men hun kommer ikke engang i nærheden af min seng" sagde han og strøg en hånd over hendes kind. Intet kunne smadre hans liv nu, ikke nu hvor han havde hende ved sin side, hvilket fik ham til at smile af glæde " Tro mig Hazelin.. Du bliver behandlet som en prinsesse mens du bor her" sagde han og lod kort en hånd glide gennem hendes smukke blonde hår

Hazel så ham i øjnene og smilte lidt, langsomt rejste hun sig og gik hen mod ham, tog blidt hans hænder og lod hovedet glide forsigtigt på skrå "hvad hvis det jeg ønsker mig, indebære dig?" hviskede hun og flettede deres fingre ganske kort inden hun smilte til ham,.
"virkelig? Det kunne da godt være du tog et par duller med hjem og hyggede dig med dem" smilte hun let og bed sig forsigtigt i læben, ville ikke indrømme det, men det ville nok stikke lidt i hende hvis han tog piger med derhjem, ikke fordi at hun ville styre ham, eller være mega jaloux, hun var vel egentlig bare hans værelses kammerat, så hun hade intet at sige mod det, ikke højt i hvert fald.
Stille holdt hun om ham og gemte sig tæt ind mod ham, hun sukkede kærligt og bed sig en anelse i læben "jeg føler mig virkelig tryg sammen med dig, det håber jeg du ved, " mumlede hun og holdt stille om ham,.
Hvor var han dog sød, sådan at behandle hende pænt, forsigtigt lod hun blikket glide en anelse ned, "hvorfor vil du behandle mig så pænt søde Shiro.. Jeg ved slet ikk hvordan jeg skal kunne betale dig tilbage" mumlede hun.

Han så på hende med et kort smil " Så må jeg se om jeg kan opfylde det ønske" sagde han og mærkede deres fingre blive flettede, hvilket fik ham til at smile blidt til hende " Mig.. Duller? Haha du har fundet den forkerte.. Hvis der er noget jeg hader.. Så er det unge kvinder der ligger en fake facade" sagde han og så på hende med et roligt blik. Han mærkede hvordan hun nærmest gemte sig op af ham, hvilket fik ham til at ligge sine arme omkring hende og holde hende ind til sig " Jeg er glad for du føler dig tryg.. Husk at sig til hvis der er noget jeg gør, som får dig til at virke utryg" sagde han og nussede blidt hendes sider inden han bed sig kort i underlæben " Hazelin.. Du behøver ikke betale tilbage.. Du er her.. Det er nok betaling for mig" sagde han og lænede sig ned mod hende og lagde en finger under hendes hage " Og jeg er glad for du er her" sagde han og mod kort sin tommelfinger glide over hendes underlæbe inden han slippede hende.

Hazelin så ham i øjnene, stille tyggede hun sig i læben og grinte lidt for sig selv, "Man ved aldrig, fyre kan jo godt li en masse piger der helst intet tøj har på" drillede hun og slap langsomt hans hænder, idet han slap hende, vidste ikke helt om det var fordi hun irriterede ham grænseløst,.
"Jeg er bare glad for du var her hertil aften.. det var ikke lige fordi jeg havde regnet med at jeg skulle flytte men.. men det var virkelig virkelig dejligt" mumlede hun for sig selv, og satte sig tilbage på sengen, hun lod hænderne løbe gennem sit lange lyse hår, og smed det om på ryggen, let lod hun hænderne glide sine ærmer op, og gned kort den ene arm, der havde utallige sår og ar, jovist havde hun sine problemer, og hun havde sine egne måder at tackle dem på.
"Hvilke farver kan du bedst li? jeg tænkte, hvis jeg skulle give dig nogle blomster, det ville jo være rart hvis du kunne li de blomster jeg lavede" sagde hun forsigtigt og lod hovedet glide på skrå, hun rødmede en anelse og rejste sig så, hun rettede lidt på sin top, og gik hen til vinduet, det var en virkelig flot udsigt han havde over skoven, sikkert endnu flottere i sollys, men hun kunne da se en masse lige nu fra månen af, det var en køn måne, den var godt nok halv.
"Jeg er også glad for jeg er her" smilte hun og lod armene glide om sig selv, hun sukkede smilende og lod blikket glide om mod ham.

Et smil kom frem på hans læber inden han lod en hånd glide gemmen det lange mørke hår " Jeg er glad for at kunne hjælpe" sagde han og smilte blidt til hende. Dette var jo paradis, men han var bare bange for at gøre hende ondt, som han havde gjort ved andre kvinder før, takke været det forbandede minde. Han så på hende og frembragte så et smil på læberne " Jeg kan lide alle farver.. Du kan lave hvilken som helst farve blomst " sagde han og gik over til hende da hun havde rejst sig fra sengen " Kom med ind i stuen og få varmen igen kære" sagde han og tog hende ind til sig. Han kunne ikke lide at se hende fryse, men han ville jo heller ikke tvinge hende til at gå med ham, hvis hun ikke ville. Han sukkede kort over sig selv og så på hendes kuffert " Det var ikke meget du havde med" sagde han og smilte kort til hende " Imorgen smutter vi ind til byen og køber noget tøj til dig" sagde han og lod kort en hånd glide gennem hendes hår " Og jeg betaler" sagde han og smilte blidt til hende

Hazelin så usikkert på ham, og smilte så en anelse, "Så må jeg jo bare prøve at overraske dig, med en masse farver" smilte hun blidt, og lod langsomt armene glide ned langs siden, hun pillede lidt ved hans hænder, og så ham i øjnene, lod hovedet glide forsigtigt på skrå.
"Jeg... mener du det? jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.. tusind tark Shiro" smilte hun svagt, tænk at han virkelig ville tage hende med ud og købe noget tøj, det ville være rart med noget der var lidt varmere, men hun kunne slet ikke få sig selv til at glæde sig for meget, hun havde det en anelse skidt med at bruge hans penge, men han tilbød det jo selv.
Hun smilte lidt genert og gik med ham hen til stuen igen, hun nussede hans hænder lidt, og så tøvende på flammerne, men gemte sig så en anelse ind mod ham, og lod let hovedet hvile mod hans skulder. "Jeg troede aldrig jeg skulle føle mig så tryg sammen med en.. slet ikke en fyr. men.. det gør jeg sammen med dig, og det jeg glad for, jeg har slet ikke lyst til at gå nogensinde" drillede hun og kyssede ham forsigtigt i mundvigen, inden hun lidt tøvende slap ham, og satte sig hen foran pejsen, hun smilte lidt og så på ilden, den var stadig lidt tæt på, men det gjorde ikke så meget, han var der jo lige nu.

Han så på hende med et blidt smil " Jeg mener det.. Som sagt Hazelin.. Du bliver til en prinsesse" sagde han og strøg blidt hendes kind inden han igen lod sin hånd glide ned til den anden. Han mærkede hendes kærtegnelse af hans hænder, hvilket fik ham til at smile " Endelig.. Massere af blomster.. Men lov mig.. De bliver lige så smukke som dig..Nej vent.. Det er umuligt.. " sagde han og så på hende med et smil og så efter hende idet hun satte sig ved pejsen " Du er det smukkeste der findes" sagde han og smilte blidt til hende inden han mærkede hendes kys " Hvis du vil kysse mig.. Kan du lige så godt gøre det ordentligt" sagde han med en blidt stemme og så på hende med et smil. Han ville nyde hvert sekund med hende ved sin side, forkæle hende som hun ikke var blevet forkælet før og vise hende sin gode side, så hun aldrig så den dårlige. Hans morderiske, kolde og onde jeg, som ikke kunne andet end at hade.. Det kom hun aldrig til at opleve, det var en ting han kunne love hende.