Just a girl..

Hazelin så langsomt op mod ham og grinte lidt genert, for sig selv, forsigtigt strøg hun hans arm, og rejste sig, gik blidt hen til ham og lod armene glide op om hans nakke, "Jaa jeg ved det godt.. jeg har bare aldrig været så glad for en fyr før, som jeg egentlig kun lige har mødt" hviskede hun mildt og så ind i hans øjne, lænede sig langsomt op mod ham, og lod deres læber mødes i et langt og ømt kys, inden hun trak sig væk igen.
"Jeg fortjener slet ikke at blive behandlet som en prinsesse... men jeg siger da ikke neij til det, når nu det er dig" sagde hun mildt og pillede ved hans lange mørke hår, hun kunne mærke hans hår glide gennem sine fingre, hun havde bare lyst til at være sammen med ham, så længe som hun kunne, men han ville nok blive træt af hende før eller siden, når først han fandt ud af den skade hun lavede på sig selv, ville han med garanti aldrig se hende igen, hun kunne mærke hvordan hun blev trist indeni ved den tanke, hun ville ikke have han blev vred, så hun blev nok nød til at skjule det.
"Når du.. alsa skal ud på en opgave.. bliver du så ikke en helt anden person? jeg mener.. bliver du så kold og ond og sådan? spurgte hun tænkende og lod hovedet glide på skrå, det var ikke noget der gjorde hende noget, for hun vidste at han ikke var sådan overfor hende, lige nu i hvert fald.
Blidt trak hun ham med hen mod hans stol, og satte ham i den, satte sig let på hans skød, og sukkede smilende for sig selv, det var så dejligt at være varm, og dejligt at han sad der, dejligt at være så tæt på ham, det kunne hun godt li. Stille lod hun øjnene glide i, og pillede ved hans fingre, inden hænderne gled op for at tage hendes ærmer ned igen, hun havde egentlig gjort det uden at tænke over det, det med at trække dem op, og hun ville ikke bryde sig om han så sårene, så hun trak dem ned igen.

Han så på hende med et smil inden han mærkede hendes læber mod sine, hvilket fik ham til at lukke øjnene og kysse hende tilbage. Han bed sig kort i underlæben efter hun trak sig væk " Efter min mening har du fortjent det" sagde han og smilte kort til hende. Han sukkede kort over hendes spørgsmål og nikkede " Nogle gange gør jeg.. Men det kommer aldrig til at gå udover dig" sagde han og smilte blidt til hende og smilte da hun førte ham over til hans stol og satte sig i hans skød. Han havde ikke lagt mærke til hendes ar før hun begyndte at hive sine ærmer ned. Han tog hendes hånd og holdt den inden hun fik taget det ene ærme helt ned " Hazelin.. Hvad har du dog gjort min kære.." sagde han og så på hende med et roligt blik. Han vidste ikke hvad det var, men havde på fornemmelsen det var hende selv der havde forvoldet denne skade, men han var ikke sur eller skuffet, nærmere ked af at se det på hendes smukke krop, trods han ikke havde set den uden tøj.

Hazelin smilte lidt genert til ham, idet hun så ham i øjnene igen, havde ikke haft noget imod at kysse ham, det havde været dejligt, hun havde bare ikke gjort det før han sagde det var okay, for et eller andet sted, havde hun ikke regnet med at han ville syntes om det.
"Åh.. jeg var bare nysgerrig.. det var ikke for at ødelægge dit humør.. Hvis det går udover mig, har jeg nok selv bedt om det" sagde hun tænkende og så mod ilden, da den begyndte at knitre lidt, tøvende hvilede hun hovedet mod hans skulder igen, og smilte lidt for sig selv, det var dejligt at sidde sammen med ham, han var så rolig og varm at sidde ved.
Tøvende gled blikket ned mod hendes arm, da han stoppede hende i at hive sit ærme ned, "uhm... Jeg ved ikke.. det bare... noget jeg gør af og til.. jeg kan godt styre det" mumlede hun og så ham ikke i øjnene, det var nok løgn, hun kunne på ingen måde styre det, det havde faktisk taget lidt overhånd her på det sidste, men hun ville ikke gøre ham vred.
"Det skal du ikke tænke på" mumlede hun og kyssede hans kind, hev let sit ærme ned efter at have fjernet hans hånd, hun strøg hans hænder lidt, og lod så langsomt blikket hvile i hans øjne, bare han ikke blev sur, hun ville ikke miste ham allerede den første aften, det ville virkelig være trist.
"Hvornår skal du så på arbejde igen?" spurgte hun og lod blikket hvile på ham, lidt for at tale udenom, men også af nysgerrighed, hun vidste jo ikke hvordan han arbejde eller noget.

Han så på hende med et smil " Det kommer ikke til at ske.." sagde han og lod kort en hånd glide over hendes ene kind og lod igen blikket falde på de ar hun havde på sin arm " Hazelin.. Pas på dig selv.." sagde han og lagde en finger under hendes hage og løftede hendes hoved op så han kunne se hende i øjnene " Du skal ikke skjule dine smukke øjne fra mig" sagde han og smilte blidt til hende. Han lod kort en hånd glide gennem sit hår inden han bed sig i underlæben over hendes spørgsmål " Jeg har ingen anelse" sagde han og så ned på hende og fjernede igen fingeren under hendes hage. Han havde sådan lyst til at kysse hende igen, men hvis nu hun ikke havde lyst? Så kunne han jo ikke bare tage det kys fra hende.

Hazelin smilte genert for sig selv og mødte hans blik, idet han løftede hendes hoved op, vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med sig selv, hun følte sig slet ikke god nok til ham, for selvom hun da havde været sammen med andre fyre, så.. så havde der bare ikke været nogen følelser, og det var der her, sammen med ham, der var en masse følelser, og hun havde aldrig prøvet at føle dem så stærkt før, det var en dejlig følelse.
Let bed hun sig i læben, "Jeg har sagt jeg ikke kan passe på mig selv, jeg er jo kun en kvinde ikke?" drillede hun legende og lænede sig hen mod hans hals, langsomt kyssede hun ham på den, og trak sig så en anelse tilbage, hun lod hænderne holde om hans ene hånd, forsigtigt lod hun blikket hvile mod ilden, og bed sig i læben, "jeg skjuler intet fra dig Shiro.. det ville også være dumt, nu hvor vi skal bo sammen" drillede hun og så ham intenst i øjnene.
"Jeg håber ikke du skal arbejde imorgen så.. det ville være skønt bare at gå uden at tænke på tiden" sagde hun blidt, og holdt tæt om hans hænder, hun sukkede glad for sig selv, og gabte ganske kort, lod hånden glide op foran hendes mund,. Hun strakte sig en anelse, og puttede sig tættere ind mod ham.
Benene blev trukket op til hende, så de hvilede udover armlænet, let smilte hun og lukkede øjnene, "Var det okay? jeg kyssede dig?" mumlede hun og åbnede øjnene forsigtigt, lod dem hvile på ham, det var vigtigt for hende at vide om hun var helt galt på den, om han bare drillede hende, men der var noget der sagde hende, at det gjorde han ikke, noget sagde hende at han også følte noget for hende,. Inderligt håbede hun på det ikke bare var indbildning, for hvis det var, ville hun efterhånden føle sig en anelse dum.

Han smilte blidt til hende og fnøs kort " Jo du er en kvinde.. Men kvinder kan sagtens forsvare sig og passe på sig selv.. Tro mig" sagde han og nussede blidt hendes arm. Han kunne godt mærke der var noget over hende, noget han kunne lide, men han havde på en måde lovet sig selv væk til en anden og han kunne ikke bare bryde det løfte.. Kunne han? Han smilte kort til hende " Du kan nok have lov til at skjule nogle ting.." sagde han og bed sig i underlæben " Arbejde i morgen? Aldrig i livet" sagde han med et smil på læberne " Jeg har fri.. Og kommer på arbejde når det passer mig" sagde han og grinte kort. Han lukkede kort øjnene da han mærkede hendes læber mod hans hals " Mhm.. Det gør slet ingen ting" sagde han og bed sig kort i underlæben. Hans hånd gled over hendes ene kind " Hvorfor skal du være så smuk? Det er bare typisk nymfer" sagde han med et smil på læberne og holdte hende ind til sig ha hun puttede sig ind til ham.

Hazelin smilte en anelse og så usikkert ned på deres hænder, langsomt rejste hun sig og lod hånden løbe gennem sit lange lyse hår, smed det om på ryggen så det ikke irriterede hendes øjne alt for meget.
"Jeg kan kke gøre for du sys jeg er smuk er jeg bange for dear... jeg ser jo bare ud som jeg gør" smilte hun stille og så lidt ned i gulvet, hun bed sig en anelse i læben, og lod kort armene hvile om sig selv, sukkede ganske kort, hun kunne bare ikke blive ved med det her.
"Shiro jeg... Jeg tror.. jeg tror jeg er blevet forelsket i dig og.. og det skræmmer mig lidt.. for jeg ved ikke en gang om du har en anden, eller kan li mig på nogen måde og.. indtil jeg finder ud af det, er det måske bedst jeg bare holder mig for mig selv." mumlede hun stille og så ham i øjnene, det var gået op for hende hvor meget hun egentlig følte for ham, og det var mere end hun havde troet i starten, nu var hun bange.. bange for at han intet følte for hende, at han allerede havde en, han virkede så tøvende når hun rørte ham, og hun ville jo ikke ødelægge noget.
"Jeg går lige ud og.. trækker noget luft" mumlede hun og gik lydløst udenfor, hvor regnen nu livligt faldt, hun satte sig på en sten, og lod ansigtet glide op mod himlen, så regnen ramte hende, svagt sukkede hun og knyttede hænderne, forsigtigt lod hun en vildrosenbusk dukke op ved huset, hun smilte for sig selv, lod den langsomt gro op af væggen, et par meter oppe stoppede hun den, og betragtede den med et tænkende blik.

Han så ned på hende " Du har sikkert ret " sagde han med et smil på læberne og bed sig kort i underlæben idet han hørte hendes ord. Han havde haft det på fornemmelsen, den måde hun var overfor ham, så kærlig og så venlig " Hazelin.. Jeg vidste ikke dine følelser var så stærke" sagde han og så på hende med et forsigtigt smil og nikkede over hun sagde hun ville gå udenfor " Pas nu på dig selv.. Gå ikke for langt væk hvis du går nogen steder" sagde han og sukkede da hun var gået ud af døren. Han var bange.. Bange for han blev nødt til at svigte enten Hazel eller hende som han havde lovet sig til, men han var dårlig til at svigt folk, men han holdt fast i den person han var lovet til. Ganske vidst var Hazel ufatteligt smuk, kærlig og sød, men hun var nymfe.. Shiro selv var dæmon... Det ville aldrig gå.. Han ville jo ikke kunne styre sig i sidste ende og så ville det gå galt.

Hazel lod sig selv glide ned på jorden og sidde, og trak benene tæt op til sig, holdt tæt om dem, og gemte øjnene ned mod sine knæ, hvad havde hun dog også forventet, at han nogensinde ville kunne føle sådan, hun var sikkert alt for sød efter hans smag, og det måtte jo bare være sådan.
Stille mærked ehun tårene presse sig på, let lod hun hænderne løbe gennem sit lange lyse hår, der nu var helt gennemblødt. hun mærkede hvordan hendes tøj blev gennenblødt af regnen, men gad ikke gøre noget ved det, hun følte sig så ekstrem dum lige nu, at det nok ville være nemmere for ham hvis hun bare gik sin vej nu. tøvende så hun ned i jorden og rejste sig så, mærkede muderet under sine bare tær, stille og trist så hun mod huset, det var vel klogest, han havde jo nok en han elskede, og hvis han så ville bo sammen med pigen istedet, ville det vel være bedre at hun ikke var der.
Med et svagt suk begyndte hun at se sig omkring, var ikke helt sikker på hun kunne huske vejen tilbage, men det kunne umuligt være så svært, når nu hun var en nymfe, hun kunne nemt få skoven til at vise hende vejen,. Idet hun begyndte at gå tilbage mod sit eget faldefærdige hus, lod hun hænderne løbe over barken på de træer hun kom forbi, idet hendes hænder rørte barken, blev træerne helt friske og grønne igen, men så snart hun slap dem, blev de tomme for blade og kedelige.

Han så mod vinduet og undrede sig over, hvorfor hun ikke var kommet ind endnu, hvilket fik ham til at rejse sig fra stolen og gå mod døren. Han havde en klump i halsen. At han havde været sådan overfor hende, så kærlig og sød og så bare være det dumme svin i sidste ende? Han følte sig dum.. Ufatteligt dum og åndssvag over det han havde gjort mod hende. Han tog i dørens håndtag og åbnede døren, men hun var væk. Hun sad ikke udenfor som han havde regnet med, hvilket fik klumpen i hans hals til at vokse endnu mere. Han så mod væggen på sit hus og så rosen " Hazelin..." sagde han lavt og kunne mærke tårerne var på vej. Han så ned i jorden og lagde mærke til fodsporene i mudderet og sukkede " For fanden.." hvæsede han af sig selv og begyndte at følge fodsporene, da han regnede med det var hendes.

Hazelin lod let en blå rose skyde op af jorden ved et træ, og sad kort og puslede om den, så den åbnede sig og blev stor og flot, hun smilte ganske stille for sig selv, og skubbede håret væk fra øjnene, sukkede for sig selv, og mærkede så noget i jorden under hende, hun lod stille hånden glide mod mudderet, og mærkede hans skridt, komme tættere og tættere på,.
Usikkert rejste hun sig og så sig omkring for at finde et sted at gemme sig, hun ville ikke have han var vred på hende, og hun ville i hvert fald slet ikke være til besvær overfor ham, det var det sidste hun ønskede at gøre.
Langsomt gik hun om bag træet og lod ryggen hvile mod den våde og kolde bark, hun mærkede kulden tydeligere end hun ellers normalt ville have gjort, og det var højst sandsynligt fordi hun var faldet til ro hos ham, i varmen, det havde gjort hende så varm indeni, at nu var det ti gange koldere end før. hun sukkede og hvilede istedet siden mod træet, så hun stod med ryggen til blomsten, og med front mod resten af skoven, træet hun stod op af havde fået en masse grønne blade og så dejligt sundt ud, det var ikke noget hun tænkte over at hun gjorde, det skete egentlig bare, sådan uden videre.
Han hadede hende nok, vildt meget, og det kunne hun ikke bebrejde ham faktisk, hun var virkelig en bitch hvis hun selv skulle sige det.

Han sukkede kort og mærkede hvordan regnen mere eller mindre havde gennemblødt hans hår og bukser " Hazelin? Hvor er du?" sagde han stille og sukkede. Han hadede virkelig sig selv lige nu. Han fortsatte og stoppede så op da han fik øje på en blå rose, hvilket fik ham til at se sig omkring. Han fik temmelig hurtigt øje på træet " Hazelin.. Kom bare frem.. Jeg gør dig ikke noget" sagde han og bed sig kort i underlæben. Han kunne ikke drømme om at gøre hende ondt, aldrig om det så kostede ham livet " Hazelin.. Jeg burde have fortalt dig noget inden.... " sagde han og sukkede " Jeg er lovet væk til en pige... " sagde han og mærkede regnen mod hans nøgne overkrop. Tårerne kunne snart ikke holdes tilbage meget længere " Hazelin.. Jeg.. Jeg beder dig.." sagde han og så mod træet han formodede hun stod ved.

Hazelin hørte ham komme, hun mærkede hans skridt.. hans hjerte, hun kunne mærke det hele i jorden, så det var det.. han var lovet væk, hun kunne aldrig nogensinde blive hans, hvorfor havde hun også troet det. hvor havde hun vlret dum overhovedet at håbe på det.
Langsomt kom hun frem, hun mærkede tårene trille ned af hendes kinder, "Jeg burde ikke bo hos dig så.. før eller siden skal i bo sammen et sted og.. og jeg havde aldrig sagt ja hvis jeg vidste du var forlovet, jeg vil ikke være til besvær.. jeg vil ikke være i vejen, og det kommer jeg til at være.. hvordan kunne du sige ja til jeg sov hos dig.. og lod mig kysse dig, det.. hvad ville hun ikke sige?" hviskede hun grådkvalt, og holdt om sig selv.
Hun så ned i den mudrede jord, mærkede hvordan regndråberne ramte, og fik det hele til at røre sig, hun sukkede og bed sig hårdt i læben, hun følte sig så dum. "Jeg føler mig så dum Shiro.. Jeg.. jeg er glad på jeres vegne det er jeg men.. Gaard tænk jeg tillod mig selv at føle sig meget.. undskyld jeg har været til besvær.. jeg skal nok hente mine ting.. der går bare lige et par dage endnu" mumlede hun og gik langsomt et skridt væk.

Han så på hende og sukkede " Jeg er ikke forlovet Hazelin.. Jeg lod dig kysse mig for og se om jeg havde følelser for dig.. Og det har jeg.. Men jeg.." sagde han og så tårerne trille ned af hendes kinder, hvilket fik tårerne i hans øjne trille " Hazel... Du er ikke til besvær.. " sagde han og så på hende inden han lod en hånd glide gennem det lange mørke hår. Han ville ikke kunne tilgive sig selv for det her, ikke på den måde han havde været overfor hende " Kom nu her" sagde han og sukkede kort da han så hende tage det skridt tilbage, hvilket fik ham til at gå over til hende og hive hende ind til sig. Han lod en finger glide under hendes hage og løftede hendes hoved op inden han lod deres læber mødes kort

Hazelin så ham i øjnene, "Hvordan kan du så.. hvordan kan du være lovet væk.. hvis du ikke er forlovet, og ikke har en kæreste?" hviskede hun lavt, og så ned i gulvet, hun pillede lidt ved sit lange hår, og mumlede lidt tridt for sig selv, uden som sådan at danne hele sætninger.
Hun så stadig ind i hans øjne, idet han gik hen til hende og trak hende ind til sig, stille bed hun sig i læben, mærkede så hans læber mod sine, og gengælde hans kys, ømt og kærligt, selvom hun ikke havde lyst til det, velvidende han kun gjorde det for at være tæt på hende.
Langsomt trak hun sig tilbage og så ned i jorden, hun mærkede sine fødder blive koldere og koldere, men gjorde intet ved det. "Hvorfor kysser du mig.. når du ikke vil have mig?" hviskede hun lavt og lod nu hænderne hvile ned langs siderne, de holdt ikke længere om hende, men hun havde så svært ved ikke at gemme sig ind mod ham, det havde hun virkelig meget lyst til, men det kunne hun ikke..
Ikke nu hvor han ikke kunne blive hendes, eller ikke ville være hendes, det var en underlig følelse at have.

Han så på hende og bed sig i underlæben " Hazel.. Jeg lovede hende at når hende og jeg blev gamle nok.. Så.." sagde han og så ned på hende idet hun trak sig væk " Hazelin.. Lad nu være.. " sagde han og mærkede flere tåre falde ned af hans kinder. Han vidste godt han havde været et svin, han burde have sagt det til hende til at starte med, men hvorfor gjorde han det ikke? Sikkert fordi han var blændet af hendes skønhed og ikke havde set det komme i sidste ende. Han så på hende med et trist blik " Hazelin.. Jeg vil gerne.. Jeg.. Jeg kan bare ikke" sagde han og så væk. Han blev snart nødt til at gå, med eller uden hende.

Hazelin så svagt væk, "Jeg vil ikke være her til hun kommer, for at du bare kan.. bare kan smide mig væk, hygge dig med mig som du lyster, indtil i bliver gift, hvad tror du om mig?" hviskede hun såret, og trak sig væk fra ham, hun holdt om sig selv, og rystede endnu en gang af kulde.
Hun gik hen mod hans hus, udenom ham, ville bare glemme ham, ville bare have ham ud af sit hoved, hun skulle aldrig have begyndt at føle sådan, hvorfor havde hun gjort det, hun havde godt vidst hvor dumt det ville være, men hun havde ikke kunnet lade være,.
Hun åbnede døren indtil hans hus og gik lydløst hen mod trappen, derefter op af trappen, og videre ind på værelset, tog sin kuffert, og opgav at søge videre efter sine sko, hun havde ingen erendringer om hvor hun mon havde smidt dem, og sandsynligheden for at hun ville få lyst til at vende om når først han kom ind, var for stor til hun turde at lede for længe. Hænderne lukkede sig svagt om hanken på kufferten, og mærkede tårene trille ned af sine kinder, forbandet være hendes aspara gen, hun ville give alt for ikke at være det lige nu,.

Han sukkede over hendes kommentar " Hazel.. Du bliver ikke smidt til side" sagde han og mærkede at tårerne stadig trillede ned af hans kinder. Han så efter hende da hun gik tilbage mod hans hus * Flot Shiro.. Rigtig flot* tænkte han og så op mod himlen inden han gik efter hende. Han lukkede døren da han kom indenfor og så på hende " Hazel.. Se på mig... " sagde han og sukkede " Jeg ved godt jeg er et svin.. Jeg ved jeg lige har smadret din drøm" sagde han og bed sig i underlæben " Men det ændre ikke på at jeg syntes du er smuk" sagde han og så på hende " Bliv nu her.. Du kan ikke mene du vil tilbage der til.. Til et hus med huller? Hvor der ingen varme er?" sagde han kort inden han gik over til hende og tog kufferten ud af hendes hænder og skubbede hende ned på sengen med ham over sig " Bliv her" sagde han og så ned på hende med et kort smil.

Hazel stoppede langsomt og tøvende foran ham, og så væk idet han lukkede døren bag sig, men så ham så i øjnene, da han bad om det, "Hvad ville du så med mig? hvis du alligevel skal have en anden en dag.. hvis du alligevel bare.. bare kun vil have mig nu?" hviskede hun ganske lavt, og lod så hovedet glide væk fra ham igen.
"Jeg har ikke rigtigt et valg har jeg vel? så snart du og hende flytter sammen er jeg i vejen, også skal jeg alligevel tilbage til mit hullede hus, så kan jeg vel ligeså godt begynde på det nu" mumlede hun og lod ham modvilligt tage sin kuffert, hun sukkede lidt, og lod hænderne løbe gennem sit lange hår, og smed det om på ryggen, sandt nok, hun frøs, var gennemblødt af regn, egentlig burde hun blive, men hun følte ikke at hun kunne.
Tøvende lod hun sig føre tilbage til sengen, lod ham lægge sig ned og ligge sig ovenpå hende, svagt bed hun sig i læben, og så ham i øjnene, hun strøg ganske svagt hans kind og sukkede så opgivende for sig selv, "Hvorfor?... hvorfor vil du have jeg skal blive her?" hviskede hun igen ganske stille og lod hænderne hvile over hovedet.