Det lange ventede møde (Zoë)

Wyatt var kommet til diskoteket i god tid. Han havde skrevet med hende i lang tid efter hånden. De havde fundet hinanden over en chat side og var begyndt at snakke. Det var et rent tilfælde at de fandt ud af at de begge boede i Di Morga. Derfor havde det aftalt at mødes for første gang. Wyatt havde fortalt at han arbejde for staten og at han havde forstand på teknologi. Men ikke at han var en geni. Han kunne ikke lide at prale og for ham var det lige så stor en byrde som en fordel. Han havde snakket lidt med hende om hans arbejde og hvordan det kunne opsluge ham. Hvordan han nogle gange blev så opslugt af hans arbejde at han ikke så omverdenen omkring sig. Det eneste han gjorde var at sove, spise og arbejde. Når han kom til sig selv igen kunne der være gået flere dage. Han var bange for at han en dag ville fordybe sig i hans arbejde og ikke komme til sig selv igen. Han havde det faktisk rart over at have snakket med Zoë omkring det. Men det gjorde også at han var meget nervøs for at møde hende for hun kendte hans største svaghed.

Wyatt stod i en stram sort trøje og jeans. Han plejede normalt at gå i t-shirts men i aften havde han valgt noget lidt anderledes. Han havde sin læderjakke uden over da det var pænt koldt udenfor. De havde aftalt at mødes ude foran diskoteket. Han kunne mærke hvordan han blev mere og mere nervøs. Hvad hvis hun ikke kom. De havde skrevet meget sammen. Wyatt havde åbnet sig mere end han plejede overfor nogen. Han vidste ikke hvordan Zoë så ud. Han havde sagt at det var ham der stod i læderjakken. Han sank en lille klump og kiggede rundt. Hans mørke øjne scannede langsomt omgivelserne. Han plejede normalt ikke at have det sådan her. Han var glad for at de skulle på diskotek, det var altid sjovt. Det skulle nok blive hyggeligt.

Påklædning dog er den sort i stedet for grøn, derudover har hun et par sorte ballarinaer på

Hvor var det enlig underligt, det at skrive med en i så lang tid også faktisk møde personen. På trods af Zoë's manglende lyst til det 21. Århundredes vidunder, så var hun nu alligevel blevet overtalt til at prøve lykken af med internettet og med en meget lille chance for at kunne skrive med nogen interessant, fandt hun den ene person. Med en så lille chance, var det alligevel sket, hun endte op med at skrive med en der rent faktisk ikke lød som en idiot og som tingene så ud nu, var hun godt på vej ned mod et diskotek for at møde ham. Med den lange røde krøllede hår hængende ned langs den bare ryg, og de klare blå øjne der lyste op i nattens glans. På trods af hun var født for over 50 år siden, kunne hun sagtens ligne en fra dette århundrede, med de fyldige læber og hendes former. Disse kvaliteter, fik hende et par blikke eller to, som hun gik ned af gaden, direkte mod diskoteket. Det var sjovt i de mange år hun havde levet, havde hun aldrig overvejet at tage på sådan et sted, de havde aldrig rigtig fladet hende ind at dette kunne være sjovt. Mon denne aften ville vise hende at teknologien kunne være sjov?
Hun stoppede op da hun endelig nåede stedet, hun kunne endnu ikke se en med det som han sagde han ville have på. Et lille sted i hende håbede hun bare Wyatt var, som han virkede da de skrev, i virkeligheden. Hun var trods alt en ældre kvinde, selvom hun af udseende næppe lignede en på en dag over 21, så var hun skam så meget ældre end hvad blikket lige opfangede.
Hun sukkede og så rundt bland de mange mennesker der fik rundt om hende, men der var nu ikke en eneste der gik hen til hende. Hun vendte blikket op mod stjernerne, betragtede den smukke himmel, men det sekund hun igen så ned fik hun øje på ham. Med et smil på læberne gik hun stille mod ham. Hendes øjne betragtede ham nysgerrigt og det tog hende ikke lang tid for a vide denne unge mand var skam et menneske "Wyatt ikke?" Spurgte hun ham, efter at havde været stoppet op foran ham. Som halv aspara havde hun arvet en masse fordele ved racen, blandt andet hendes udseende og den blide stemme.

Wyatt blinkede lidt da han så Zoë. Han samlede hurtig fatningen igen og smilede venligt. Han gav hende et lille kram og sagde '' Hey Zoë.. Wow.. Det er virkelig dig, var ''. De havde skrevet sammen i et halvt år. Wyatt havde ændret sig så meget, eller hans viden havde. Han var startet som en Hunter. Han havde en vampyr til at træne ham op. Han var i det skjulte begyndt at træne hans fysik, hans reaktions evne og hans kamp evner. Han var stadigvæk en rookie. Men han var langsomt på vej til at blive mere end bare den Wyatt hun havde snakket med. Wyatt nikkede ind mod diskoteket '' Skal vi? ''. Han vidste at dette intet havde med det overnaturlige at gøre. Han var fuldt overbevist om at Zoë var et menneske. Et smukt menneske men dog et menneske. Imens de gik ind sagde Wyatt '' Du ser godt ud ''. Han smilede. Hun var som han havde forestillet sig. De havde kendt hinanden i 6 måneder men ikke mødt hinanden før. Hun vidste så meget om ham. Han var usikker om han skulle fortælle hende om hans nye viden og hvad han var ved at træne til. Det var jo ikke fordi folk med sådan et job levede særligt længe. Men Wyatt mente heller ikke han var vigtig nok til at folk bekymrede sig om ham. Han var ikke ligefrem en drømmefyr med de indre problemer han gik og kæmpede med. da de nåede baren kiggede Wyatt på Zoë og sagde '' Hvad kunne du tænke dig at drikke.. Jeg gir ''. Wyatt arbejde for staten og de betalte ham godt, så penge var aldrig et problem for ham. Faktisk så havde han allerede fortalt hende det. Dette var som at bruge tid med en der allerede vidste det man normalt ville starte ud med at snakke om.