The magic book of the elves (in-game.. det overordnede plot)

En rableder uden lige skete da et lyn flænsede himlen over det enorme konge slot, og selv nede i gangende under slottet, kunne braget høres. En sortelver soldat skuttede sig og fattede lidt hårdere om hans sværd, han var nu glad for at han havde fået vagten hernede, i stedet for oppe på en af murene i aften, han kunne med et smil forestille sig hvordan dem der holdt vagt på murene måtte forbande deres eget uheld langt væk og tælle minutterne til de skulle afløses.
Med rolige skridt, forlod han sin post for at gå den rundte han havde fået. Der skete aldrig noget nede i kælderen, og det undrede ham meget hvorfor de overhoved var nød til at holde vagt hernede, alle de hemmelige gange skulle være muret til og dem der var tilbage havde stærke magiske alarmer ved dem, samt fælder der ville kunne sende en hel hær på flugt.
Med halvt sovende skridt gik han ned ad gangen og drejede til venstre, men ligesom han kom om hjørnet troede han han havde set en kappe forsvinde i den anden ende, men han var ikke sikker, så derfor trak han på skuldrene, det var sikkert bare fordi han var træt at hans øjne spillede ham et puds.

Tormica pressede sig op ad væggen, soldaten måtte have set hende, der kunne ikke være nogen tvivl overhoved men det var underligt at der ikke var nogen alarm der gik igang, eller at der var en larm af soldater der kom stormende. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, men da soldaten kom rundt om hjørnet kunne hun ikke lade være med at smile for sig selv, mens hun trådte ud foran ham og lynhurtigt sendte en kniv op igennem halsen på ham, så spidsen af den kunne anes komme ud af kraniet på ham.
Hurtigt trak hun kniven til sig igen og soldaten faldt om på gulvet mens blodet strømmede lystigt fra ham, Hun flyttede sig lidt så hendes højhælede sorte støvler ikke blev tilsmudset af en D'tarions blod, for noget lavere og mere nedgørende havde hun svært ved at forestille sig.
Roligt gik hun videre med små klik fra hendes støvler, det korte hvide hår der ellers ikke var normalt for en Drow og da slet ikke en kvinde vidnede om at hun måtte være noget specielt og det samme gjaldt hendes tøj, et rødt korset der var formet som en edderkop der krammede hendes krop og en sort måske lidt udfordrende nederdel og når man så hendes blik ville man vide at man ikke var andet end skidt i hendes verden.

Som hun fortsatte ned ad gangende, lå der her og der døde soldater, de fleste af dem dræbt på samme måde som hun lige havde gjort, andre havde dog nået at trække våben men det syntes ikke at have hjulpet dem meget. Foran hende stod 2 soldater der var klædt helt i sorte, så kun røde øjne kiggede ud igennem den smalle sprække i stoffet som dækkede deres ansigter, "Moder Tormica, området er sikret, biblioteket er deres", Soldaterne gik i knæ foran hende og sagde ikke mere. Uden et ord eller bare anerkende deres tilstedeværelse trådte Tormica forbi og gik ind i biblioteket hvor hun målrettet gik op til den eneste bog som lå i en glasmontre.
Et stort smil dansede på hendes læber, mens hun brutalt smadrede montren og tog bogen op i sin favn, *Elver og sortelvernes samlede magiske kunster*. Den var som sådan ikke andet end et symbol, men det ville være et slag for Zane at miste denne bog, et slag der måske ville kunne få andre til at se D'tarion klanens svaghed.

Tormica forlod biblioteket og lod igen være med at se på de to soldater, kun bogen havde betydning i hendes verden nu, de kræfter hun kunne få fra den ville være enorme samtidig med at hun ville slå et stort slag mod D'tarion klanens. Hurtigt og lige så elegant som hun var sluppet ind, forsvandt hun og hendes soldater igennem skyggerne i den mørkeste krog af kælderen.

//Hmm.. ville gerne vide om dette emne var åbent?//

Nej desværre, emnet er ikke åbent, det er bare en historie til det der vil ske og hvorfor det hele sker... Kald det et varsel