The enemy of my enemy is my friend? ::Arthur & Bartimæus::

T: Solen er lige gået ned.
S: Skoven/Arthurs gemmested (lejr)
O: Lige pt er der forladt, man kan lige ane Arthurs lejr
P: http://www.legionxxiv.org/riddick10.jpg Logans nye form for kamp udstyr
V: lidt regn.

Logan havde efter lang tids vurdering af sin situation og sin plads.
Han havde hørt i undergrunden at en hvis Arthur havde vanæret Zane på det groveste, måske havde Logan taget fejl af Arthur, måske var han ikke så slem, måske fortjente Arthur Logans respekt.

Logan havde en hel ny form for rustning på, denne rustning var en blandning mellem en middelalder rustning og en ny 'hjemmelavet' form for skudsikker rustning, rustningen var ikke specielt hårdfør, men kunne sagtens tage skuddene fra en mindre håndvåben, og slagene fra et sværd etc.
Dog kunne det ikke tage i mod et stik fra sværd etc, det ville ødelægge den, men hårdfør nok til at tillade at pile ville ramme og bare sætte sig fast.
Rustningen gjorde også at Logan kunne gå normalt, da hans knæ var smadret da Logan var oppe og slås med Scars, da Scars knuste Logans knæ med et skud på klods hold.

På Logan ryg hang der en stor camouflage farvet taske fyldt med med alle hans ting, byen var blevet for farlig for Logan at bo i, nu hvor Zane havde overtaget magten, så havde Logan ingen chance for at overleve i byen.
Udover rygsækken havde Logan i hans bælte sad der en pistol, på Logans lår sad der også en pistol, på Logans ryg hang der to knive, eller det var mindre sværd små nok til at være knive (lige som Legolas i LOTR), rundt om hans hals hang der en M4 riffel, nede ved hans fod sad der også en kniv bladet var vel 15 cm og til sidst havde Logan et sværd hængende modsat af knivene med grebet ned mod jorden så det ville være hurtigere at få fat i.

Logan stoppe op da han stod 10 meter fra lejren, han tog sin hjelm af og så rundt, det så ud til at være forladt, var det en fælde eller var der bare ingen? Bare for en sikkerheds skyld lagde Logan hånden på sin pistol bare in case.

Arthur sad på lur i kratten med sin bue. Der havde han ligget hele dagen, kun med nogle egern han havde været heldig at finde og kunne dræbe. Egernet havde været i hi så Arthur havde efter ham selv været ekstremt heldig. Nu var han sulten.. og ærligt talt var han ikke meget for at gå ned i Ny Forétsby og få sig et måltid. Men Logan kom den aften og han havde været sikker på at det ikke var fjender såsom Zane ved at ligge her dagen igennem. Da Logan endelig kom sprang han op fra sit skjul og faldt igen fordi hans ben sov. "Av forfanden... Det blev ikke det udfald jeg havde tænkt mig..." sagde Arthur og kom på benene. "Godt du kom." sagde han og tog sin maske af. Med hans ene ærme tørrede han sved fra ansigtet af og satte buen tilbage på sin ryg. "Nå ja.. kom med mig ned i mit ydmyge hjem, der kan vi tale uden at bliver overvåget" sagde Arthur og genvandt ballance i benene. Han åbnede porten ved den lille høj. "Hvad venter du på? Jeg holder ikke døren for dig." sagde Arthur og gik ind og mærkede varmen blæse hans kolde krop frisk og ren.

Endelig havde troldene bygget deres egne huse færdig og Tweezel havde flyttet sin smedje her ned fordi at han mente at trænge til at bo i huler igen. Der var lys i vinduerne, det meste var stearinlys da Arthur ikke havde råd til så mange batterier. De fleste sov, nogle få vagt poster var ude i den fortrukne natte rustning af sod'et metal.


Arthur sukkede og løsnede Donec Arm fra sin arm. Donec Arm var den genstand han havde fået udleveret for at finde handskerne og kæmpe imod en golem. Handskerne, magiske genstande Karl havde mistet, havde gjort en normal mand til en golem hvilket var årsagen til at Arthur fik den armskinne. Det havde sine fordele at stadig kunne omgås Di Morgas indbyggere med en falsk identitet.


//Undskylder at det blev så ukreativt//

Lige i det Arthur rejste sig op, tak Logan sin pistol og pegede den på Arthur.
"Navn og hvad laver du her?" sagde Logan og trak hanen ned, så hvis det ikke var Arthur ville han med garanti pløkke ham uden videre.
Logan var blevet en kold satan over de par måneder, i takt med at Zane blev mere og mere magtfuld.
Først der gik det op for Logan at han var virkelig på røven, så hvis han ikke fik nogle at alliere sig med ville han være så godt som ød, så Arthurs disrespekt overfor Zane kom ham til nytte.

Da Arthur fjernede sin maske afspændte Logan hanen og satte pistolen ned.
"Sig mig, er De ikke en gentleman?" sagde Logan og trådte et skridt tilbage da dørene åbnede sig.
Logan så måbende rundt mens han trådte ind i denne by.
Hvordan var det muligt at bygge sådan en fæstning/by under jorden? Udelukkende ved hjælp af disse trolde som Logan havde truffet før.'
"Sig mig Arthur, i og med du gør det her, sammen med mig, så ved du godt at du aldrig vil kunne vise dig i byen, indtil Zane er nede ikke sandt? Det vil sige Angelin er et no go, du bringer dig, mig og hende i fare, så bliv her og gå kun ud når det er mørkt, har vi forstået hinanden?" sagde Logan og holdt ham tilbage i skulderen.

Logan forsatte roligt, men stoppede efter lidt tid.
"Arthur, jeg går næsten udfra at du har et sted jeg kan bo? Du ved et sted jeg kan ligge mine ting" sagde Logan og smed sin taske på jorden.

//undskylder længden!! //

"Ja jeg kan godt se hvad du mener." sagde Arthur og kiggede fjernt fra sig. "Bolsjemand, kan du se parlæet der over?" sagde Arthur og pegede i den anden ende af det lille sted. "Det er min bolig, du kan få dig et værelse der. Hvis du bliver tørstig, så slik på de rød vægge, de er af sammenpresset blod fra elvere, dog må du ikke drikke det hele. Det hvide af stedet er elver knogler og vilddyrs tænder og en anden del er af bystene fra samtlige elver landsbyer rundt fra udlandet og herfra. Tårn spirene er af om smeltede elversværd som min dygtige smed Tweezel har gjort for os. Vinduerne, er af lakkeret elver fostervand. Hvad siger du så?" sagde Arthur stolt og skød brystet frem. "Mangler du våben kan du gå ned til Tweezel. Han kan lave dig sværd, økser, spyd og riffel skudrør, hvis du trænger til en udskiftning. Mangler du dyr til forskellige ærner skal du gå til de hus der." sagde Arthur og pegede på en lille bygning hvis vinduer var beskidte og matte efter en masse jagtfalke klatter. "Har du brug for min tjenende ånd Bartimæus spørger du mig til råds. Ellers, Bolsjemand, slipper vi nogle gange ulve og halvelvere i vores arena hvis du savner en kamp. Nå ødelæg nu endelig ikke for meget, vi kender din slags." sagde Arthur som om han havde kendt Logan i flere år. "Som betalling på huslejen kan du starte med at holde natteposten. Mine usle og dovne trolde er nemlig gået i seng og vil holder ellers et vågent øje med Zanes sortelvere." sagde Arthur og forlod Logan med hastige skridt, han skulle ind og påkalde Bartimæus. Han skiftede ikke retning. Stoppede ikke. I en uhyggelig gang trådte han indmod sit parlæ og pressede døren op og kom ind i varmen. Så forsvandt han ind af parlæets mange døre og låste og vendte sit hoved over det nyskabte pentagram der låg skrevet ind i gulvet. Bogen der havde vist dem pentagrammet havde en af troldene stjålet da de udvandrede fra helvede. En bog med dæmoniske og djævelske forbandelser. Han smilte og bladrede over på side otteogtres og fremsagde tydeligt med den smule inferalsk han havde lært i helvede. "Bartimæus, jeg byder dig at komme frem" sagde han. Pentagrammet lyste svagt op af gulvet og afgav en tynd dis og flød op af gulvet. Disen blev til tyk, perlehvid røg som snart fyldte hele rummet. Intet var til at se mere da to øjne lyste op i rummet.

//Så åbn lige emnet for Bartimæus også ^^//

//sådan rækkefølge: mig, dig, Bartimæus, med andre ord, det er Bartimæus' tur//

"Aha, man er vel fin på den?" spurgte Bartimæus i form af en lille egypter dreng. Dumme dumme knægt. Det var også var perfekt timing at hans skulle påkaldes netop da han ved at finde noget som han kunne løsne sig fra sine lænkr. "Nå hvad befaler du denne gang, åh så mægtige Arthur, hvad ønsker deres røvhed? Skal jeg gøre dem stinkende rig.. eller damernes helt? Ej helt ærligt, jeg springer af spænding, hvad skal jeg?" løj Bartimæus dovent og gned sine øjne og stirrede på pentagrammet. "Jeg har ikke set sådan en siden jeg sidst blev taget ved nakken af de dæmoner der.. Hvor har i stjålet den? Hos sortelvere?" spurgte Bartimæus nysgerrigt og løb hen til bogen og klaskede sine barnehænder op på den og læste grådigt indtil at forbandelsen rev ham tilbage til pentagrammet. "Pik, du spilder min tid.. jeg har en deadline!" råbte Bartimæus og prøvede stærkt at kaste sig tilbage, tilbage til hans bibel studier i Westminister Abbey. Som sagt, studie kan føre til viden og viden er magt! Han slog ud efter Arthur som desværre stod nogle meter fra ham. Pokkers... hvordan skulle han nu skade ham? Han forvandlede sig til et spædbarn og begyndte at vræle. Arthurs fine øre skulle nok hade det her! tænkte Bartimæus og græd videre indtil han ikke besad mere energi til at forvandle sig og blev derfor til en stor fuldvoksen egypter. Hans sande skikkelse. Han rykkede på sin sjakal hoved beklædning og så bedrøvet ud. "Hvorfor må jeg ikke komme ud og lege? Var var? Mig syntes at det er ærgelig!" sagde Bartimæus og begyndte barnligt at gribe ud efter de nærmeste nullermænd på jorden og gav sig til at lege med dem som om det var biler. "Broom broom" sagde han og lavede en pruttelyd med munden og sprøjtede med en masse spytklatter hist og her.

Logan greb fat i Arthurs krave.
"Hvis du nogle sinde tror at jeg drikker blod, eller kommer med den dumhed og sige det, så vil jeg tage den her pistol.." sagde Logan og trak sin pistol ".. og pløkker knoppen af dog, har vi forstået hinanden?" sagde Logan og slap ham får han tog sin ting og smed dem 50 meter fra muren.

Han begynde at sætte et telt op, hvorefter han smed sin taske ind.
Logan havde kun taget et vigtigste med på denne opgave, at stå vagt, selv Logan fortjente bedre, han havde taget sit gevær M4, sine to pistoler og sin to knive med, plus selvfølgelig ekstra magasiner til sin skydevåben.

Logan fandt et lille gult papir frem, hvor der var en tegning og en liste.
"Vagtpost,...... tsk... jeg burde lave den radio så jeg kan få bombet Zane lille legehus" mumlede Logan og kiggede på tegningen før han puttede den ned i en lomme der var i hans bælte.
Logan rejste sig op og begynde at gå langs muren, en kikkende kunne høres i hulen, det var Logan gevær, Logan kedede sig så meget at han skiftede geværet fra 'Sikret' til 'Semi' til 'Auto', vagtpost.... Logan hadede det.

"Arthur!" råbte Logan, han skulle snakke med ham, ikke fordi Zanes elvere kom, men fordi han manglede visse ting, som en radio, eller ting til sin radio.

//sorry længden -.-//

"Tag dig sammen Bartimæus!" råbte Arthur. Han kunne råbe lige så meget han ville i dette rum. Ingen lyd kunne slippe ud, ingen kunne slippe ind. "Jeg befaler at du ikke laver numre til min næste ordre okay?" spurgte Arthur voksent og sukkede og imod egypteren. "Bartimæus af Uruk, jeg byder dig at fortælle hvor Zane er og hvad han laver" sagde han opgivende og satte sig på en stol og stirrede på ånden som sikkert ikke havde hørt ham. "Bartimæus?" spurgte han først roligt. "BARTIMÆUS?" spurgte han igen efter nogle sekunder uden svar. "Hm..." sagde han og udtalte en inferalsk stavelse. Stavelsen var harmløs over for andre men overfor hans tjener Bartimæus gav den en bølge af smerte som nok skulle straffe ham. Den usling... "Selv laverestående djævle fra helvede er mere lydige end dig! Du har bare at adlyde mig!" råbte Arthur som var blevet godt træt af Bartmæus's fornærmelser. Tsk... Han skubbede stolen fra síg og trådte ud af værelset og smækkede døren i bag sig. Hans fine øre kunne høre hans navn, efterfulgt af en lugt af vampyr igennem træ porten. Træt pressede han døren op og sagde "Hvad er der nu Logan?" i et opstemt tonefald og lænede sig op af dørkammen og spejdede ud imod Logans... telt? "Du har sgu ikke brug for et telt, der er nok plads inde på værelset." sagde han igen, med en overdreven voksen tone. Endnu et tegn på at han var vede at blive voksen, så verden ikke hele tiden drejede sig om at slå ihjel. Hvilket var ret trælst.. han trængte til at flæske et par elvere ned men det afgav for meget opmærksomhed. Et fingerpeg om hans opholdssted kunne stoppe alt hvad han havde opnået. Alt hvad han havde kæmpet for.

Desværre blev han afbrudt i sin leg, af en bølge smerte der fik ham til at antage astral form, hvilket gjorde at han nu kunne skimte ting igennem fyssiske objekter og samtidig ikke eksistere. Ret smart ikke? En ung vampyr? Hvor kom han fra? Nysgerigt forvandlede han sig tilbage og spurgte "Jeg troede at du var hetero, hvem er kæresten derover?" nåede han at sige inden at døren blev smækket i. "Sagde jeg noget forkert nullermands bil nummer 1?" sagde han barnligt og kloede videre med hans astral form og dræbte alt kedsomhed! Det her var da det sjoveste han havde set de sidste dage. Arthur?... med en voksen personlighed? Dette var jo et rent eventyr. Men langsomt ebbede hans energi ud og han orkede ikke at trodse mere natur idag.

Derfor begyndte han at studere tegnene i dette pentagram. Nu kunne han se at det ikke var sortelver magt, men det var Den Evige Fastholdelse fra helvede. Underligt.. han var sammen med Jahve om at forbyde denne forbandelse fra underverden. Hvordan var den så kommet frem igen? Reglbrud... Dette fik ham til at smile. Hvis han fik lov til at sige dette til Jahve vil Arthur blive dræbt på stedet. Arthur havde desværre forbudt ham at lave numre. Men når det kom til stykket... hvad var numre så? Det indiske rebnummer? Mobilnumre? Kortnumre. Han burde være mere præcis... Bartimæus lo. Nu skulle han nok smadre Arthur med noget der ikke var et nummer, bare at sladre. Men hvordan skulle han finde Jahve? Når man var underkastet Den Evige Fastholdelse var det umuligt at komme tilbage til underverden. Han måtte kontakte en engel..

Logan så forbavset på Arthur.
"Men jeg har heller ikke brug for at bo i et hus lavet af elevere, har vi forstået hinanden?" sagde Logan og begynde at gå lidt, før han vendte sig rundt og fandt papiret op af lommen endnu engang,

"Jeg har brug for alle de her ting, der står på denne liste også et en hel masse elektricitet" sagde Logan og rakte Arthur listen.
På listen stod der blandt andet, walkietalkie, antenne, 10 meter ledning, standard militær radio og en fly radio.

"Sig mig lige Arthur, vi er på samme bølgelængde ikke? Vi er partnere ikke? Så derfor regner jeg med at du stopper med at tro at du er klogere end mig, for husk nu, jeg er jo ældre og har oplevet flere ting, og jeg ved hvordan man stabler en oprørbevægelse op, jeg har jo gjort det 2 gange før ikke? Så derfor mangler jeg en radio og nogle folk vi kan stole på" sagde Logan og tog sit gevær i hånden.

//jeg undskylder for længden jeg har bare ingen kreativitet :/ //

"Så sandt Logan. Men Logan... jeg håber ikke at dette bliver et problem, men jeg kan altså ikke læse." sagde han da han havde listen hænderne. "Det stemmer Logan, vi er partnere. Vi mangler støttere, vi har ingen radio. Vi har dog en musik radio hvis den kunne bruges? Altså bare nogle dele fra den selvfølgelig." sagde han bydene og gav Logan listen igen. "Jeg kan påkalde en mindre djævel som måske kan hjælpe os med at skaffe ting. Ellers skal jeg nok begå indbrud om nogle dage...." sagde han. Så klappede han let i hænderne. "Doyle!" sagde han hårdt og koldt. Ham og Logan skulle nok vælte Zane op et tidspunkt. Nogle kilder sagde ham også at de ikke var den eneste opgørsgruppe. De måtte kontakte de andre. "Logan hvis du vil sludre så lad os gøre det indefor. Kulden her er ulidelig, selvom vi befinder os under jorden." sagde han og lukkede porten. Igen, han kunne selv åbne. Zanes embede... Abbadon... Det kunne vel ikke være muligt at starte en brænd på Abbadon? Han ville nyde at se Abbadon gå op i flammer. Nyde at indtage pladsen som magthaver med Zanes afhuggede hoved i hænderne. Nyde at mure Di Morgas sortelvere inde under resterne af Abbadon. Og rejse hans eget embede! Selvfølgelig også Logans hvis han overlevede til den tid. En dag kunne han vise sig selv på gaden i dags lys. Han ville også fri af djævlens kløer... det ville han. Han ville ikke være djævel mere. Dæmon eller måske varulv igen? Det håbede han at han kunne blive når først Zane var dræbt. Og hvad Angelie angår var hun heldig. Han kunne havde dræbt hende på stedet hvis det ikke var fordi pokkers sortelvere. Lugten af kylling strejfede hans fine næse. Der var mad. Som et sultent rovdyr farede han op i spise stuen og var den første ved spise bordet. Herefter kom andre folk der lige havde færdiggjort deres arbejde styrtende og satte sig og spiste grådigt. Kun en plads var tom. Stoleryggen var af træ som de andre stole men istedet for troldenes navne stod der: Logan.

"Ja?" svarede Doyle træt da hans skikkelse tonede frem, foran Logan. Arthur var sikkert gået. "Hej" skyndte Doyle at sige inden han forsvandt fra denne verden og dukkede op ved Arthur. "Det er altså lidt svært at blive påkaldt når man ikke ved hvor sin herre er." sagde Doyle i en streng tone. "Når jo du ville se hvad Zane lavede?" sagde Doyle træt og forsvandt i sin astral skikkelse og svævede op igennem loftet, op igennem jorden og op over trækronerne så han kunne svæve frit omkring. Så skulle han bare finde Abbandon. Og efter noget tid med at flyve over hustage landede han ved Zanes fæstning som var belejret af sortelvere. Den stærke magiske puls der inde fra gjorde at det blev umuligt at trænge ind for en skrøbelig ånd som ham. Han måtte prøve at blive stærkere... jo. Han antog fyssisk form af en myre. Bedre. Ligeså stille arbejdede hans små ben sig imellem vagterne og ind ved fliserne der var anlagt ude fra Abbandon. Hvordan hans essens ville reagere på at blive flænset at de magiske fælder på vejen ind var stadig ukendt. Da myren nærmede sig porten døde den. Den ekstreme magiske puls var for meget for den lille krop. Her vendte Doyles smadrede essens tilbage til Arthur. Udmattet og smadret i form af den femogtyve årige egypter, hans oprindelige skikkelse. "Zane er umulig at spionere, Arthur" sagde Doyle og faldt om. Da han ramte jorden antog han igen astral form og listede ned ved sit pentagram der kort blev opløst i et blinkende skær da Doyle forsvandt fra det, og ned i underverdens støvede trapper. "Hvor finder man så de andre egyptiske faroer? Jeg ville gerne æde en stærk sjæl. Bare for en lille opstrammer på styrken." sitrede Doyles stemme imens hans sko bankede støvet af de støvede træ trapper efter hvert skridt. Selve trappen var uendelig, men dørene var ikke. Så Doyle ville på et tidspunkt støde på den sidste afkrog af underverden. De meste brugte afkroge var selvfølgelig Helvede og Himlen men dødsfuglens hule var her også. Der hvor fuglen bar nydøde faroers sjæle hen om dagen. Så lød myten selvfølgelig også at sjælen blev fragtet tilbage fra hulen og over til kroppen, derfor vedligeholdte man kroppen så faroen kunne bruge den igen. Det vidste Doyle at var en løgn. Da han blev fragtet der over kom han ikke tilbage. Endelig kom han til indgangen som mest af alt lignede en grotte indgang banket ind i en træ væg. Doyles sjæl trådte der ind for anden gang. Synet var stadig det samme. En masse oldgamle faroer som sad og stirrede ud i luften. "Doyle?..." spurgte en af dem overrasket. "Nej, jeg er ikke Doyle, jeg er en tjener" svarede Doyle og greb fat i den gamles arm. Efter at dømme på sjælens essens var denne sjæl langt svagere end ham selv. Men sjælen blev også langsomt opløst hvis den ikke var aktiv. Og det var det var det de alle ventede på. At blive opløst. Men Doyle ville ikke gå til grunde, derfor var han blevet et spøgelse. I en mundfuld slugte Doyle ham. Det var godt at de samme fyssiske love galdt her. Ellers ville det tage langt længere tid. Resterne af den gamles sjæl forstærkede hurtigt Doyle og hans svage grå skikkelse blev hurtigt ligeså levende som... en der var levende. "Det var bedre... meget bedre." sagde Doyle og lo da hans sjæl forsvandt fra underverden. I et skarpt lys glimt var ham tilbage, tilbage i sit pentagram. //out//

Logan fulgte efter Arthur.
Dog stoppede han op og pakkede alle sine ting ned, han afsikrede sit våben og tog sin hjelm af.
Logan kom ind i rummet og så på bordet.
"Arthur, jeg har hørt at Zane vil lave en optagelse af nye Red Sister's du ve' han elite... Hvis vi kunne få en indsider ind eller kunne få afpresset en af aspiranterne, så ville vi havde et es i ærmet eller vi ville have en stor trumf, og en stor mulighed for at få en ende på Zane lidelser og få plantet en menneskelig regent over Di Morga" sagde Logan og satte sig ned på den stol der tilhørte ham.

"Jeg har brug for hvilken som helst radio, 10 meter ledning, en mikrofon, en bærbar computer, og en walkie talkie" sagde Logan og kiggede på sin selde, havde han fået det hele med? Han havde aldrig kunne læse O'Meyers håndskrift... O'Meyers, hvorfor var det ikke Logan der havde taget hans plads istedet for? Hvorfor var Logan ikke død? Logan havde snydt døden alt for mange gange, alt for mange liv havde Logan set gå forgæves, det burde havde været Logan der døde der... Men hver gang en person tæt på Logan døde, døde en del af Logan.

Zane..... Zane skulle bare dø, af alle mennesker hadede Logan Zane overalt på jorden. Denne elver var det mest arrogante elver han nogle sinde havde mødt, lige fra første møde med denne mand, havde Logan hadet ham, lige så med hans Zanes vovse, Angelie...... Hun skulle også bare brænde op sammen med Zane når det ville lykkes Logan at få smidt en stor regn af bomber ned over deres smukke smukke borg.

Arthur rettede blikket på vampyren. "Red Sisters? Hvad fuck er det for en religion Zane har. At få piger til at kæmpe for sig? Tsk... Men jo. Vi kunne faktisk også snige os ind i optagelsen med Doyle i form af en sortelver kvinde. Det kunne godt fungere. Altså hvis de ikke kan afslører ham med deres hokus pokus. Red Sisters?... Ha! Jo de bliver helt klart en genial vej fremmad. Du er sgu en klog gut, Logan" sagde Arthur kækt og skovlede noget mad i munden. "Vi kan skaffe dig en musik radio, og sikkert stjæle resten fra det franske millitær. Det kræver såmænd bare at vi kan smule os ud af Di Morga" sagde Arthur med munden fyldt med mad. "Bhen? Noget nyt?" sagde Arthur og rettede blikket imod den unge lyshårede trold. "Nej Arthur.. Vi prøver stadig at spore Zanes mest aktive steder og anbringe nogle trolde hist og her der kan indlede et overfald hvis han nu kommer forbi." svarede Bhen og lod hånden køre igennem sit lange lyse hår. "Lyder godt." svarede Arthur og gjorde sig færdig med sit mad. Hans trolde kunne ikke holde blodtørsten meget længe. Der var en grund til at de kun måtte få en dråbe blod hver af den sortelver de overfaldede og gjorde til Arthurs maske. Men nu savnede de faktisk sortelver blod i munden. Og blodtørsten kunne ikke styres meget længe. Når de havde bombet Zane, eller udkæmpet et slag ville troldene mæske sig i Zanes blod. Zane kunne bare komme an, lige meget hvor mange af Red Sisters han sendte efter dem ville de hævne sig! Hævne sig på hans rige som nedgjorde mordere i Di Morga. Arthur fattede ikke at han havde lagt ed på at beskytte ham. Men det var det gode ved at have djævleblod i årene.. Man kunne afslå sin ed med det vuns. Ikke at andre ikke kunne det men djævle havde simpelt sagt, ingen samvittighed. De kunne dræbe så mange uskyldige væsener de ville uden at få det eneste stik af sorg. Et smørret smil bredte sig på Arthurs tørre læber, rovdyrs øjnene blussede op og hans forbandede hjerte fyldte sig af lyst. Lyst til at dræbe Zane!

Logan begynde at smile ved tanken om at Arthur faktisk syntes om hans ide.
"Jep, manden er bindegal, men overvej hvor meget magt vi ville få hvis vi trykkede på knapperne og styrede en af hans LIVvagter som vores egen lille dukke? Vi ville kunne få ubeskænket meget magt, jeg kan næsten lige forstille mig hans ansigt når han opdager at de to helte Logan og Arthur, står foran ham med et kæmpe smil på læben, mens hans egen livvagt holder en kniv for hans strube!" Sagde Logan og slog ned i bordet.

Stjæle fra det franske militær, ikke en dårlig ide, men man kan jo ikke stjæle fra en mulig samarbejds partner, hvad hvis Usa nægtede at hjælpe, fordi Logan fik ødelagt en helikopter plus det udstyr de havde sendt ned til ham? Så var de på røven...

"Nok snakken, vi må finde ud af hvem der tager til Zanes lille komsammen, og dem der gør, skal vi finde alt på dem, snavs, plettet fortid, elskere, osv. vi skal bare havde noget så vi kan få dem til at gøre som vi siger!" Sagde Logan og vippede tilbage på stolen, mens han sippede til vandet der var i hans glas.
Afpresning, en smuk smuk kunstart, måden at tvinge folk til at gøre noget simpelt hen fordi de frygter det modsatte vil ske, en af Logans specialer.

//Håber det er okay jeg bryder ind i emnet med hende pigen? (Lana=?) :) //

Arthur smilede smørret på sine tørre læber. "Godt Logan, jeg tager til Abbadon når festen begyndter med en notesblok og kuglepen med for at tegne et præcist billede af folkene der kommer ind da jeg desværre ikke ejer noget kamera." sagde Arthur med et beklagene udtryk i ansigtet. Da slog Arthur en latter op. "Vi deler samme sans for underholdning. Zane har jo altid skjult sig bag sine kvinder, det var ikke anderledes da han var lille og lå gemt under sin mors skørter. Bare fordi han er det svage køn i hans samfund skal han ikke tro at det er anderledes her. Han er ene mand af det svageste køn. Han er modsat drenge og piger en tøsedreng... Men jeg må til at hoppe i seng nu, det er ikke alle som aldrig kan blive træt." sagde han og rejste sig skred op af trapperne og op på anden sal hvor en stor del af værelserne lå. Alle sammen ens indrettet og hugget ind i jordvæggen. Arthurs værelse var dog lidt anderledes. I alle værelserne låg der en seng og et skrive bord med en stak papir og et krus blyanter og en bærbar. Det eneste der var anderledes ved Arthur værelse var at der ingen bærbar var fordi at han ikke kunne bruge den. Men nede under hans seng låg der også et løst gulvbræt han brugte til at skjule Donec Arm i når han sov. Han fandt sin nøgle frem og åbnede med et pres døren og låste døren igen og trådte så ind i sit eget helligste. Her kunne Zanes farlige soldater ikke finde ham. Her kunne han føle sig tryg uden en dolkede ham i ryggen. Uden nogle kunne se ham. Han krøb ned under sin seng og løsnede Donec Arm i mens han klamrede sig til gulvet og fjernede gulvbræddet og lagde Donec Arm ned i hul rummet og dækkede igen hulrummet til med gulvbræddet. Efter at Arthur havde mast sig ud igen og havde fået tøjet af lagde han sig i den bløde seng og lod blikket rette sig på spejlet den anden ende af rummet. Så faldte han i søvn.

//Selvfølgelig må du joine det. Det er jo et åbent emne. Men du må helst gøre det før mig da jeg lige skal hele min kreativitet.//