i skoven en nymåne nat Sahra(åbnet)

T: 23:00
O: ingen endnu
V: nymåne og lunt
S: skoven


Paladina gik i skoven. Ned af stien hun så tit hade gå sammen med sin bedste ven elvern Zati, men efter hans død gik hun der sjælden da nu ville komme lige forbi det sted hvor hun hade. Funde hans udtømte krop han hade ligge i skjule i mellem nogen buske men hun hade, aligevel funde ham og breget ham tilbage til hans hjem by hvor hun fortalt. Hvordan hun hade funde ham og hvor det var hun mødet af og til med Zati´s lillebror Zate som kom til at over tag Zati´s plads ved hende side en dage

Sahra stod lænet op af et af de mange træer der var i skoven, Hun stod roligt i hendes egne tanker men blev nærmest vækket fra dem da hun hørte nogle skridt. Sahra rettede opmærksomt blikket mod skikkelsen, Hun var endnu ikke sikker på hvad eller hvem det var. Hun var ved at snuble da hun var på vej ud på stien, Mon træer egentlig kunne 'smide' væsner væk fra dem?, Tanken, ja den var rimelig latterlig ifølge hende selv "Tænk ordentligt.. du er ikke et lille barn mere" mumlede hun hidsigt, og så ned af sig selv for at se også op mod skikkelsen som nu havde dannet nogle former så Sahra nu kunne få en idé om hvad det var og blev så enig med sig selv om at det måtte være en Kvinde, eller en Pige..

Paladina stille op. Med ryggen til hende for hun hade hørt hende " Zati lyset frem med det " sagde hun, og et svaget lys kom frem som kun Paladina kunne se. Det hun var blind hun snute og lytte efter flere lyde men kunne ikke høre noget, hun følde sig overvåge af noget som kom fra venster side af hende. men det var ret svære at finde ud af hvad det var da det ingen lyde kom nogen steder fra,

Sahra så en smule undrende mod personen, Eller Pigen. Hun havde hørt hende mumle noget men hvad havde hun ikke hørt. Sahra gik lidt mod Pigen med rolige skridt, Selvom hun var meget ivrig efter at finde ud af hvem denne Pige var, Men hun kunne også bare være ligeglad også bare vende om. Men hendes nysgerrighed havde taget over, Det var et af de problemer hun havde, Nysgerrighed, hvis hun blev nysgerrig eller noget i den stil ville hun næsten prøve at for at finde ud af det. "Hvem er du?" Spurgte hun så, Og forsøgte at lyde så ligeglad som hun nu kunne. Sahra så let på pigen som hun nu næsten stod foran og ventede egentlig bare på en reaktion fra hende.

Paladina satte sig. Forskræget ned med et skrig hun hade slet ikke opdage hende før hun, snakke til hende og det hade forskræget hende og lyset i hendes øjne blive. stærket for at hun bede kunne se den fremmede " jeg hedder Paladina, og er en 17 år gammel blinde vampyr " sagde Paladina stille og kom valken på bene igen. Hun følde sig svække efter chok hun ahde får, og hade brug for noget at styrke sig på hun rodet i sin rygsæk efter en flaske. Med noget engel/elver/animagusblod i hun tog en smurk af den

Sahra så først mærkeligt på pigen, da hun skreg, Men hun vente hurtiigt tilbage og lod sig så lytte til det hun sagde "Blind..Hm.. Okay" Hun havde aldrig nogensinde før mødt en blind vampyr, Og havde egentlig ikke regnet med at skulle møde en men det forklarede jo så Paladina's forskrækkelse på en eller anden underlig måde. "Ja mit navn det er jo så Sahra. Og jeg er også en vampyr" Sagde hun ligeud, det var ikke fordi det gjorde hende noget at være vampyr som det havde gjort i starten det at skulle vende sig til at være vågen om natten.. og drikke andres blod, det var klamt i staten.. men nu var det efterhånden blevet hendes livsstil og Lige fortiden elskede hun livet som vampyr. Sahra fulgte hurtigt hendes bevægelser og skulle lige til at spørger om hvad det var der var i men stoppede hurtigt sig selv og så på hende "Hvad laver du herude?"

" jeg mindste bare min ven. Zati som jeg saven rigtig meget " sagde Paladina og vendt ansiget ned, mod til højer håndled hvor det var et meget smuke og meget gammel. Elversmykke hun hade får af Zati for længe siden nu Zati, hade være død i 4 år nu men sorgen over at midste sin bedste ven blive ved. Med at hænge i Paladinas blide men skrøbelig sinde hun midste ham være dag, og i sær på hans fødelsdag og deres bedste vens dage

Sahra nikkede forstående, selvom hun ikke rigtigt syntes det var et svar til det hun spurgte om "Eh.. Det er jeg ked af høre." Mumlede hun og trak en smule på skulderne da hun ikke rigtigt vidste hvad hun mere skulle sige til det. Sahra gav et lille host fra sig mod sin vilje, hun hadede når hun hostede det lød som et eller andet pivedyr. "Hvad med at du fortalte lidt om ham... Zati?" spurgte hun så, ikke fordi det rigtigt intraserede hende men et tispunkt.
//Min Krea forsvandt lige.. Håber det ok.-.-

" Zati var min bedste ven. og min hjælpe forstår du da jeg var 3 år gammel midste jeg min mor. Og Zati´s familie tog sig af mig og Zati og jeg var som 2 ærter i en bælg. ingen kunne skilde os af men så en dag Zati hade lovet at hent mig ind i byen, kom han slet ikke så på vej til landsbyen fandt jeg ham udtøme for blod. Han led den væste skæben som et væsen kan komme til " sgde Paladina

Sahra lyttede godt efter hvad Paladina sagde og forsøgte at smile men hvorfor? Hun kunne jo alligevel ikke se det, så hun droppede det igen og himlede let med øjnene af jeg selv "Hmm .. Det lyder ikke så godt.. men man kan heller ikke rigtigt gøre noget ved det" sagde hun en smule huritigt "Men mindre man har sådan nogle vildt mærkelige kræfter?" Afsluttede hun og lod så blikket falde på nogle af de forskellige træer der var i skoven også tilbage på Paladina.

" jeg er ikke som mange. Ander varmpye endlig vil jeg helst undgå at drikke blod, men da jeg som alle ander vampyr har brug for det så drikke jeg det også. Men ikke lige fra et offer men for flasker med blod det der med at bide uskyldig, er noget som jag ikke kan lige jeg hade lyden af skrig og smerte. Det minder mig bare om min mors død for så mange år tilbage nu " sagde Paladina svaget,

Da Paladina var færdig med at sdnakke lod Sahra et grin passere hendes mund men stoppede hurtigt igen "Nåeh.. Du mente det altså?" Hun tænkte lidt over det, Og havde slet ikke forventet at høre en vampyr sige at den ikke ville drikke fra mennesker eller sådan noget, De fleste plejede at ville elske det. "Det må du altså undskylde, det var ikke meningen at lyde.. ond eller noget" Mumlede hun huritgt og så på hende "Men det er jeg ked af at høre." tilføjede hun hurtigt.

" alle ander vampyr. Elsker at bide deres offer i halsen men ikke mig da jeg har sværet ved, at mærle forskel på dæmoner og engle " sagde Paladina og lytte til lyden omkring sig. hendes hørlse var utrolig skarp på grunde af at hun er blind,

"Er det ikke lidt lige meget om det er en engel eller dæmon?" Sahra lod et skarpt blik falde på Paladina. Hun sukkede roligt og smilede så lidt "Den eneste forskel er vel kun smagen af blodet?, Jeg har ikke selv smagt det så det er bare et gæt" Hun kørte roligt en hånd gennem hendes lidt lange brune hår, det var snart ved at blive til en vane at hun gjorde det.