hjemme i Lejlgheden Helena(privat)

T: 09:30
O: ingen kun en sove Helena
V: solskin
S: Helenas lejlighed


Luten var vånge en tidlig morgen. Ved 06:30 da han ikke kunne sove mere han så ind til sin søster Helena, og lod hende bare sove på hende fridag skulle hun bare ha love at sove og slappe af. I mens laver Luten kaffe til hende og morgenmad han hade spist og gjorde sit værlser rent, og hent posten det var et brev til Helena fra Cafen hvor de arbejet sammen. Det så ikke godt ud selv om Luten ikke kunne læse kunne kan lugte vrede i brevet, han lag den på bakken sammen med den rose han hade købet til hende han var en. Lille søde og rigtig hjælpesom lille dreng på 7 år

helena vågnede og strakte sig. hun lå kort og så op i loftet.
hun tog sin børste og redte sit hår og tog så sin morgenkåbe på.
hun kunne lugte at der var lavet kaffe. hun gik ud i køkkenet og tog kanden og tog noget the ned.
"Luten har du lige lavet kaffe, i min the kande, luten jeg er the drikker ikke kaffe drikker" sagde hun

" Undskyld søs " piv Luten. Han hade forsøget at gøre alt rigtig men han glemt altid at hun drak the, og ikke kaffe han sad i sofan med hændern foran øjen. Efter hun hade sagdet der ret hårde til han hade hun gjordet den lille dreng, rigtig godt ked af det hvorfor kunne han aldrig gøre noget rigtig overhovedt.

hun vaskede kanden af og satte the over og gik ind til ham.
"Luten jeg burde havde sat the dåsen lavest, så du kunne nå den" sagde hun og tog om ham.
hun hadet virkelig når det var at hun fik han til at græde.
"Hø min ven, jeg har altid drukket the, kaffe giver brune tænder og en dårlig ånde" sagde hun

" men jeg glemmer det. Hele tiden og ikke en gang det kan jeg gøre rigtig og søs der er et brev, fra cafen det luget ikke til at være godt den lille på din bakke " sahde Luten og. Satte sig tæt ind til hende for at blive tryg igen som han altid var hos hende,

helena tog brevet og åbnede det. hun begyndte at læse det, det stak langt væk af hendes chef. men hun læste det bare igennem og lå det så for at få ud efter sin the. "Luten husk nu at vi skal have dig klippet idag, ellers ender dit pandehår jo bare ned i dit ansigt" sagde hun. *hvordan pokker har chefen fået min nye adresse* tænkte hun

" ja søs " sagde Luten. Han tor brevet også selv om han ikke kunne læse kunne han mærke at, det ikke var noget særliget raret breve deres chef hade sendt til Helena. Han så et underliget tegen i det nederst venstehjørne, noget ved det tegen gjorde Luten bange rigtig bange

helena kom ind igen med to kopper the. hun rakte luten det ene.
"drik din the luten, jeg har puttet lidt honning i din, som du jo så godt kan lide" sagde hun.
hun tog brevet igen og læste det, hun havde ikke helt forstået chefens besked

Luten tog sin thekop. Men kunne slet ikke holde den da han ryste for meget til at holde den, det tegen i vensterhjørne hade får Luten helt ud af flippen han satte sin kop. Men uden atrør sin the han viste ikke hvorfor men tegen gjorde ham rigtig bange, for hvad det kunne ske han hade flere gang set det tegen. både hos den familie som hade haft ham før de døde og på cafen,

hvor har jeg set det mærke før" sagde hun og smed brevet ud.
hun løftede luten op og bar ham ud på badeværelset. hun fyldte badekaret med vand der ikke var for varmt.
hun klædte luten af og satte ham i vandet. hun tog en duftende sæbe og puttede det i vandet og i lutens hår og vaskede det.
"Hvad var det der skræmte dig før luten" sagde hun og skyllede sæben ud.
hun sørgede for at han ikke fik sæbe i sine øjne.

" det var det tegen. Jeg har set det mange gang første gang hod den familie som tog mig, og anden gang på cafen og nu igen det er ikke et godt tegen. Jeg har hørt mange snakke om venste brøder en broderskab som leve og ånder. For det onde de skaffer børn som offinger til deres gud der skulle jeg har, et af dem " sagde luten og vred sit hår for vand

men de rør dig ikke igen, så skal de først forbi mig luten, jeg lader ingen skille familien af igen" sagde hun og tørrede hans hår med et håndklæde.
"Sid du nu bare og slap af i badet, så finder jeg noget nyt tøj til dig" sagde hun og gik ind på hans værelse efter noget helt rent tøj til ham.
hun ville gå i bad når han var færdig i badet

Luten sad og slappe af i. Sit bad han huske hvordan han var blive behandels da den familie, som hade tag ham fra hans forælder og søster som spæd. Da han ikke hade være mere end 2 måneder gammel den gang han forsvandet, fra sine rigtig familie og hvodan hans live hade ænder sig

helena stod inde på sit værelse og kiggede på nogle kjoler, hun tænkte lidt på at høre om hendes kæreste ikke ville komme forbi.
men hun rystede på hoved, hun skulle tage sig af sin lillebror.
men hun savnede lidt sin elskede Zankuji

Luten sad og slappe af. Han hørt telefonen ringe han stod op af sin bad og tog den, han snakke ned en mand vis stemme han genkendt lidt for godt det var hans chef. Luten da at hun ikke var hjemme og han ikke skulle komme fordi da, han ikke måtte komme ind i lejligheden hvor Helena og Luten bor

helena hørte telefonen og gik ud for at tage den. hun så luten med den og ville tage den.
for hun var ikke tryk med at luten tale med folk, når hun ikke vidste hvem de var.
for det kunne jo være en der ville skade luten.
så hun tog telefonen fra ham

Luten var som forstene. Han værken sagde noget eller bevæge sig han var helt stiv i kroppen, og tåren fosse ned af hans kinder han hade lige snakke med deres chef. Som var rigtig vred over at de ikke var komme på arbejet i dage selv om han, selv hade give dem fri være fradag hele dagen luten kollapse på gulvet.

helena greb ham og lå ham på sofaen. hun så på numret på telefonen og ringede det op.
for hun havde jo bare lagt på, men nu ville kun vide hvem luten havde snakket med.
"hallo det er Helena, hvem taler jeg med" sagde hun

det var deres chef. Luten hade snakke med og dem stemme bag ved hade han også hørt før, det var leden af vestensbrøder det værset broderskabe lige ud over det sorte broderskab. de 2 broderskaber var de fareliget i verden og offer kunne særlige udvalgte børn, som deres offergave til deres guder

"Hvor fanden har du fået numret fra, jeg sørgede for at ingen ville få mit nummer," sagde helena.
*bare han ikke ved at luten er min rigtige bror* tænkte hun.
der var noget over hans stemme som gav hende gåse hud, men hun kunne ikke finde ud af hvad det var

chefen lag på. I mens var luten komme til bevisthed igen han hukse kun chefens stemme, og den stemme i baggrunden ellers ikke rigtig noget han begyndte at græde. Han var bange og han frøs rigtig meget han hade kun håndklæde omkring sig, og det var våd og kold og det kunne gøre Luten syg

helena sank på knæ og tabte telefonen.
hun var skrækslagen, hun havde hørt stemmen før hun begyndte at arbejde på cafén.
hun sank kort. hendes hår faldt ned i hendes ansigt, og med et ramte tårer gulvet. hun græd af skræk

Luten gråd blive. Svager og svager hele tiden da han begyndte at får det meget dårliget, han hoste og græde så meget at hans hovede gjorde ondt men Helena. hade viste ikke hørt ham og der for besvime han igen hans lille krop var meget bleg og kold,

hun bed sin egen frygt i sig og tog sig af luten. hun lå ham i seng og sørgede for han fik mad og alt det. men om aften da hun ville sy på et par af hans bukser, rystede hun meget på sine hænder, så hun lå det i sit skød og forsøgte på at få ro over sig selv. *hvor har jeg hørt stemmen ud over cafén* tænkte hun og sukkede

Luten var besvime. Han hade hørt den stemme i sit hoved være aften siden han var helt lille, den skræmet ham rigtig meget og forvire ham også med det vånge Luten. Med er voldesomt skrig han huske nu hvor stemme stamme fra, det var fader Vaken som var lede af venstensbrøder han var ond og grusom. Mod alt og alle og i sær over for Luten han hade nemlig flere gang være ved at brække, nakken på Luten når han så ham i cafen