Alene hjemme Helena (privat)

T: 13:00
O: ingen
V: regen
S: i Helena´s lejlighed



Luten var helt alene hjemme. Da Helena var på arbejet i Cafen hvor Luten også lige indtil for nylige hade arbejet, Helena hade sdage op for ham da han ikke kunne holde ud at være der mere. Chefen slog ham altid og så igen Luten kunne ikke holde til flere bank lige nu, da hans lille krop var så afkræfte efter han hade være meget syg den sidste tid. Og i dag hade han det slet ikke bede han hade det meget værer end før hen, og det var meget hårdt for den lille Luten at være alene hjemme når han ikke hade det for godt. Han hade 40,2 i feber da han hade målt den for et kvater siden og der var stadig væk nogen time inde, Helena hade fri og kom hjem til ham igen og han hade ikke spise siden i morges.

helena kom hjem fra arbejdet. hun havde sin lang halset trøje på.
hun havde fået tæv af chefen via at hun havde sagt op for luten.
hun havde handlet ind og gik ud i køkkenet.

Luten lå på sofan og ude på. Køkken bordet lå termometer og viste stadig væk 40,2 i feber, Luten ahde får det meget være end han hade haft det i morges da Helena var gå på arbejet. Og hans lille hovedt gjored ondt rigtig ondt

helena fyldte en pose med is og gik ind og lå den på hans pande.
hendes hvide trøje var rød i den ene side.
Hvordan har du det luten, jeg så at din feber var steget" sagde hun meget bekymret

Luten åben svaget øjen. Og fik øjen på den røde side af hendes trøje " søs du blød " sagde luten svaget, og forsøget at sætte sig op og kom det også selv om han ville får. Det meget beder ved at sove lige nu men da han hade set hans søster bløde, ville han se på det og streffe den som hade sår hende

hun så ned på sin side.
"Åh det er ikke noget, bare en rift" sagde hun. men det var det lige modsatte. det var et stort dybt sår som hun havde i siden.
hun havde skændtes med chefen og han havde skåret hende i siden med en af kokkenes knive

Luten fik set på det. han så ret vred ud men fik det vaske og lappe sammen så godt han kunne, han hade at se nogen skade hans søster på dem måde. Nu skulle hun ind og sove i mens tog luten sig af lejligheden

hun lå sig i sengen og slappede af.
hun havde meget ondt af det.
"Luten kan du hente de smertestillende piller jeg har i wc skabet" sagde hun

Luten nikke og. Gik ud på badeværlset efter pillern han fik fat i dem ved at klater op på bordet, og da han lukke lågen gled han og faldt ned på gulvet med at klask. Så lå den syge Luten på gulvet bevistløs han hade slog sig selv ud i faldt,

helena gik ud til ham
hun havde ondt, men hun løftede ham op
hun bar ham i seng

Luten var rigtig godt varm. hans feber steg mere og mere hele tiden vis den ikke snart faldt måtte, han indlægges til han var rask igen og det var ikke noget han ville. Da han hadet at et ligge stille i en gang for længe

hun ringede til lægen for hun var meget bekymret.
så lille en dreng burde jo ikke have så høj feber.
imens hun snakkede med lægen lå hun en kold klud på lutens pande

Luten hoste svaget i sine hænder. Han hade det slet ikke godt han var helt bleg og ryste, som et espeløv i blæse vejer han føde sig virkelig syg som han også var. Og det var slet ikke godt for ham med den feber han hade

helena tog fri fra sit arbejde for at tage sig af luten.
hun ville hellere være hos sin lillebror end hos sin modbydelige chef.
der var 2 ting som betød alt for helena.
det var hendes kæreste Zankuji og så luten

Luten fik det være og være. For være dag der gik han lå i sin seng og hoste ned i en klud han hade, og da han hade får hoste af opdage han at det var blod i det. Og det betød af hans hals var så tør at vis han hoste mere rev han sin hals helt til blode,

helena hentede noget te til ham
"Drik det her luten, det vil hjælpe dig" sagde hun.
hun hentede noget is og noget suppe til ham

Luten drak sin te og havde det ikke godt. Han var så forviret og bange for alt og alle lige for tiden, og i sær efter han hade mødt sin gammel chef ned ved købmanden

helena sukkede lettere vred.
hun tog telefonen og ringede til politiet.
hun heldte sin chef for overfald

Lille Luten var meget bange. Og forviret over hvorfor hans ekschef altid var hvor han var, det var som om han kune forudsige hvor Luten var på vej hen og så kunne være der på. Samme siden som Luten var det

helena smadrede sin hånd ind i vinduet af bare vrede over det hendes chef gjorde, nok med at han rørte hende, de forskellige steder. men hun satte grænsen når det galdt hendes lillebror, ingen skulle skade ham. det blev over hendes lig. hun ville heller tage imod slag og pisk end at se luten få slag

Luten var en lille og sky dreng. Og det skyldes at hans ekschef altid havde være efter ham, siden den første gang de mødtes på gaden og hvordan hans plejefamilie. Havde tævet og slog ham siden de fik ham ind den gang han var blive bortført, fra sin vugge som helt lille dreng