torden vejet Helena [privat]

T: 01:00
O: kun Helena som sover
V: torden vejet med lyd og regen
S: i Helena´s lejlighed



det var sent om natten. Luten lå og sove i sin seng da han vånge ved et tordenbrag han blive så bange at, han græde ved det han hadet torden vejer og i sær om natten han så på sit ur. Den var ikke mere 01:00 og han gabet træt men kunne bare ikke falde i søven igen, da det toden så meget at han blive endnu mere bange ved det han gik ud i stuen. Da han hade hørt nogen der ude men hvem kunne det være det var ingen her ude over Helena og Luten selv, og Helena sov det kunne han høre på hendes vejettrækning. Iden fra hendes værlse men han måtte se hvem det var komme ind i lejlighed, da han kom ud i stuen stod det ikke minder end 3 mænd Luten var så bange at han ikke kunne rør sig ude af stedet,

helena lå i sin seng, hun sov tngt. hun havde arbejdet hårdt på caféen. chefen havde en eller anden klemme på hende, så hun havde ikke kunne sige op. hun ville heller arbejde et andet sted. men chefen ville ikke lade hende gå. han tvang hende til at arbejde hårdt og tage imod ubehagelige kunder

Luten forsøget at skrige. Men kunne ikke da en af mænden holdt ham for munden og søger for at han ikke kunne. skrig om hjælpe af Helena de var kune ude efter Luten. da han i forholde til andre børn var meget lille og nem at fange fordi, han var ret nysgerie den lille dreng græde men kunne indet siget.

helena vågnede og kom der ud. hun så manden.
hun slog ham med kosten. hun tog luten op i sine arme og løb ind i soveværelset med ham.
hun låste døren og tog sin mobil og ringede efter politiet.

Luten hade ikke kunne får luft. Og havde det for midste bevistheden af det hans lille hoved gjorde ondt, og når han vånge igen ville han indet kunne huske af det som var sket den nat. da han hade får sådan en på hovedt at hans hukommels var lukke ned,

helena var meget bekymret.
hun græd da hun var meget bange. hun havde nær mistet sin lillebror, og det skræmte hende.
hun var lig bleg og da hun havde grædt meget, så kunne hun næsten ikke få luft

Luten vånge ved at hans søster græde. Han så op på hende med blanke øjne han så meget svage ud, og det var han også efter det som var sket lige før. Den lille dreng var så svage og udmatte af han faldt søven igen

helena følte det var hendes skyld og græd endnu mere.
"Lunten du må ikke forlade mig" sagde hun og græd over ham

Luten nynne svaget. Men højt nok til at Helena kunne høre ham hans lille krop var baretræt og svække, så han havde brug for fred og ro de næsten 4-5 dage inden han var frisk igen. Da mænden havde være meget hårde ved ham