en aften på legepladsen Zophia[åbnet]

T: 20 :00
O: ingen endnu
V: nymåne
S: legepladsen



Delancy sad på en gynge. Hun hade være oppe og skædes med sin far over at hun ikke hade får orden sit hår, som de hade aftalt for flere dage siden men hun elskede sig lange sortehår. som omkranse hendes smukke ansiget da hun oprenliget stamme de japan, men da hun endnu var helt spæd flygte hendes forælder og hun her til da nogen i deres landsby. ville slog den lille nyfødt pige ihjel som et offer til deres guder

Zophia gik roligt mod legepladsen. Hun havde været der 1 eller 2 gange før. Hun så hurtigt ned af sig selv også rundt på Legepladsen, der var et eller andet der gjorde det hyggeligt at være her. Hendes blik fangede en person. En pige, eller det var det hun satsede på. Hun gik nærmere og fandt så ud af at det var en pige, hun så ikke helt glad ud.
"Ehm.. Hej" sagde hun roligt og satte sig på gyngen der var ved siden af hende, Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle mere have udover hej, det var måske en smule akavet et eller andet sted. De blå øjne blev rettet op mod himlen, det var ikke fordi der var så mørkt som der plejede, Zophia kørte langsomt en hånd gennem det lidt krøllede hår og så over på pigen med et lille smil.

" hej " sagde Delancy stille. Hun var en smule ked af det over at hendes far hade slog hende, i ansiget og det kunne man godt se da hun var røde på den ene kind og hendes. Øjen hade en blåfarve så man kunne med det sammen se at hun hade får bank, hun var en smuke japanske pige på 19 år og animagus hun hade i alt 6 former den sammen fugl. Men hade 6 evner efter humør

Der var noget galt, der var sket et eller andet med pigen "Er du okay?" Spurgte hun så efter lidt tid og så på hende, hun var nu ret køn når man så efter, hun studerede pigen nærmere, Hun sendte hende et lille smil og rettede så blikket ligeud og ventede stille på en reaktion. Zophia blev enig med sig selv om at hun havde fortjent en afslappende weekend, efter det der var sket i løbet af ugen.
"Forresten.. Så hedder jeg Zophia." Sagde hun lidt efter og så hurtigt på hende. Selvom hun ikke kendte pigen havde Zophia ondt af hende, der var ikke noget værre end at se folk være kede af det eller noget. Men nu måtte hun jo lige vide hvad der var sket og hvad der var galt før hun gjorde noget.

" jeg skal nok klar mig. Og jeg hedder Delancy " sadge hun stille hun tørte tåren væk fra sit ansiget, så kunne man se aftryket at en ret sore hånd på hendes højer kind. Som var helt røde da hendes far hade stukken hende en lusing da hun ikke hade, gjorde som de hade aftalet selv om Delancy hade være der over. ville frisøren ikke rør hendes smukke hår