Seriøst, er der bare aldrig noget at lave?!

Tid; 23.00
Sted; Terre's Gågade
Vejr; Det fint nok
Omgivelser; Få andre væsner
Påklædning; En hvid nedringet t-shirt, en sort jakke, sorte jeans og et par sorte slidte converse.

Dette emner er forbeholdt; Kuinyan Nyasubi

Yuuki gik stille gennem Terre's gader, der var en masse væsner der var på vej mod byen's diskotek, eller andre steder de kunne komme til at drikke, hun sukkede og fik møvet sig igennem en ny flok der var ligeglad med alle andre, hun sukkede og så sig lidt rundt, STADIG intet at lave, hvorfor gav hun ikke bare op? hun sukkede igen, og var hurtigt endt i Terre's gågade, lige her hvor hun var nu var der ikke så mange væsner, måske kom der mange senere på aftenen? det kunne ingen vide, hun sukkede og satte sig på en bænk midt i det hele.
Hun så nogle væsner gå forbi, de lignede nogle der godt kunne have mange penge, hun rejste sig med et lille smil og gik over mod dem, men som om hun bare skulle forbi, hun smilte tilfreds da hun var kommet forbi dem alle, og ved hver af dem havde hun taget deres pung uden de vidste det, hun gik et godt stykke fra dem da hun endelig tjekkede indholdet i pungene, hun hev kontanterne ud af den, og smed pungene fra sig, hun gik tilfreds videre so om intet var sket.

Kuinyan gik lidt for sig selv mens han fløjtede en lille melodi. Han var af person ret rapkæftet, og folk blev tit frastødt af, at han var så ærlig. Måske også fordi han var dårlig til at undskylde for sine fejl. Han satte sig still på en bænk, og sukkede. Han bed sig lidt i læben, og mærkede kulden fra han piercing. Han havde faktisk haft mange piercinger, men han brugte ikke alle sine huller på en gang. Kuinyan var af japansk afstamning, og egentlig var det nemt at se. Hans hår var farvet lilla. Det gjorde folk nemt lod mærke til ham, hvilket han måske gerne ville have. Han var faktisk opmærksomhedssøgende, og det var udenmærket klar over. Han sukkede kort, da han kedede sig lidt. Han nulrede sin jakkes ærme mens han bare sad.

Yuuki smilede tilfreds over sit bytte, hun sukkede stille "Intet, INTET er der at lave i aften" sagde hun stille med et dybt suk, hun fangede en bevægelse i den ene øjenkrog, normalt ville hun ikke lægge mærke til det, men hun havde skimtet hans lilla hår, hun stoppede op og så over på ham, hun kunne mærke hans aura, og vidste med det samme at han var et menneske, mand hun hadede den race… hvorfor? Hun havde ikke rigtig nogen grund, måske har det fordi de var den svageste race? Måske fordi hun ikke forstod dem? Hun vidste det virkelig ikke, hun kunne ikke lade være at grine lidt af hans hårfarve og rystede stille på hovedet.