Så mange væsner... og hvad så??

Tid; 00.00.
Sted; Terre ~ gågaden.
vejr; Det fint nok.
Omgivelser; En masse væsner.
Påklædning; En Hvid Skjorte, Sorte Jeans, Sort Åben Jakke Og Sorte Slidte Jeans.

Forbeholdt; Mortis.

natten var så småt ved at falde på over byen, mange væsner var begyndt at komme ud, og de fleste var self. på vej mod diskoter eller værtshuse i Terre, ude i den ene siden af gade gik en ung dæmon, flere råbte til hende at hun skulle komme med, men hun gad dem ikke, nogle gange mente hun at hun var bedre end alle andre... og det var altså også i aften, hun sukkede lydløst og gik over og satte sig på en bænk med et tomt blik mens hun så på de mange væsner der gik der.
Hun sukkede igen og lænede sig lidt tilbage på bænken med et suk, hun overvejede lidt hvad hun skulle give sig til, men kunne ikke lige komme i tanke om noget hun kunne lave... hun sukkede og lænede sig helt tilbage mod ryglænet på bænken og sukkede igen inden hun lukkede øjnene og bed sig i læben...

// Undskyld det er så kort //

Nattens mørke var en nydelse for Mortis øjne. Han havde intet at lave, så han besluttede sig for at smutte ind i byen. Han havde allerede sin hætte trøje på, den havde engang haft lange ærmer, men dem havde han revet af da de ofte kom i vejen for ham. Masken sad hvor den skulle, bukserne var slidte som altid og stadig ingen sko, hvad skulle man også med dem?
Mortis kastede et sidste blik på månen før han satte kursen mod Terre's gågade, den var dejlig hvid og tåget som altid.

Gaden virkede tom på afstand, men da han bevægede sig nærmere kunne han let se at der var massere af væsner i bevægelse, mest i den samme retning. Bassen kunne let høres fra nogle af diskotekerne, festen var allerede igang. Han stoppede op for at kigge sig om, mange af væsenerne var lige ved at gå ind i ham, en enkelt gjorde det skam også, kastede dog hurtigt et blik på ham og skyndte sig videre.
Det var utroligt at der var så mange væsner i Terre. Alle lignede hinanden. En enkelt skikkelse skilte sig ud, en pige, skikkelsen gik imod mængden. Han fulgte hende nøje med øjnene, tæt på at miste hende i mængden af væsner.
Hun havde sat sig på en bænk der stod lige overfor ham.
Hænderne havde han plantet i bukselommerne. Stille stod han bare og kiggede på hende.

Efter at have side med øjnene lukket i noget tid åbnede hun dem med et dybt suk, hun så lidt rundt, og til at starte med så hun ikke drengen/manden(Mortis) der stod og så på hende, hun sukkede og bed sig stille i læben til hun så drengen/manden med masken stå og kigge på hende, hun bed sig stille og lidt usikkert i læben lidt, men lagde efter noget tid så hovedet lidt på skrå og så undrende på ham... hvad var det med ham? hvorfor gik han med den maske? var han så grim at ingen måtte se ham? hun rystede stille på hovedet og gav op, hun kunne ikke finde på en grund.

Hun bed sig igen i læben og så lidt rundt, kunne han ikke bare... gå? det gjorde hende en smule nervøs at han bare stod der og kiggede på hende, hun bed sig stadig usikkert i læben, hun prøvede at ignorere drengen med masken, men flere gange faldt hendes blik på ham, hvorfor kunne han ikke bare gå i stedet for at stå og kigge på hende bag den maske? hun sank en klump og lænede sig tilbage mod ryglænet igen med et lidt højlydt suk, dog ikke så højt at nogle kunne høre det gennem støjen her på gaden.

Hoved blev sat på skrå, uden at han flyttede sit blik væk fra hende. Så underligt at hun bare sad der, helt alene. Tankerne vandrede lidt omkring, han faldt i staver.
Følsen af at blive trådt over tæerne bragte ham tilbage til virkeligheden. Mængden af væsnerhavde tyndet en smule ud da de fleste nu stod i køerne til diskotekerne eller var gået ind på værtshusene. Chancen blev taget og han bevægede sig ind i mængden og over mod hende, det var en smule svært da der stadig var en del væsner han skulle forbi. Først det ene væsen, det gik meget godt, anden person ligeså. Tredje gang er ikke altid lykkens gang, han gik ligefrem ind i personen, væsenet væltede, forvirret det var han, dog reagerede det som om det bare var væltet over sine egne ben. Over kom Mortis til sidst, efter han havde stået og kigget lidt på bænkens smækkede han bagdelen i sædet ved siden af hende. Stirrede direkte på hende, glimtet fra hans øjne kunne anes fra fra øjenhulerne.
Han overvejede om han skulle sige noget, holdt sig dog tavs da hans nysgerrighed tog over, så han valgte at tage direkte kontakt ved at prikke hende.
"Hej! Hvorfor sidder du her, helt alene?" Masken fik hans stemme til at lyde mere hul end den var.

Hun så stille på ham, nu uden at fjerne blikket fra ham, hun mistede ham dog kort af synet af ham da flokken skyggede for ham, hun blev en smule overrasket da hun så ham gå mod hende, hun bed sig hårdt i læben og så lidt rundt, måske var på vej et andet sted hen end lige over til hende? hun bed sig i læben og prøvede at ignorere ham da han stod og stirrede på bænken, ja selv da han satte sig ved siden af ham, men gav op da han prikkede til hende, hun så stille på ham så svagt det glimt han havde i øjnene, hun bed sig stille i læben "Jeg kan godt lide at være alene" sagde hun stille og trak stille på skuldrene, hun virkede ikke helt vildt venlig, men hun var heller ikke fjendtlig... for hans maske gjorde hende nysgerrig, hun havde lyst til at finde ud af mere om denne.... 'gådefiulde' dreng... hvorfor måtte man ikke se hans ansigt? det var det spørgsmål der kørte i hendes hoved lige nu mens hun så på ham.

Et forstående nik kom fra ham, selvom han ikke havde forstået helt "Man skal da ikke være alene på sådan en dejlig aften!" fik han sagt med en lille latter, mens han lænede sig tilbage på bænken, den knirkede en smule ved bevægelsen.
Han smilede under masken, det kunne dog ikke ses. Han kunne ikke helt forstå hvordan en som hende ville kunne lide at være alene, hun mindede jo om mange af de piger der var på vej hen mod diskotekerne, vis man altså spurgte ham. Han lænede hoved tilbage så han stirrede lige op i den mørke nattehimmel. Endnu en latter kom fra ham da tanken om at han ikke engang havde præsenteret sig endnu. "Jeg hedder forresten Mortifer, men du kan bare kalde mig for Mortis, det er græsk." Det kom ud med en munter tone, han nikkede et hej. Han havde drejet sig så han så direkte på hende med et undrene blik, han kunne ikke helt finde ud af hvilken race hun var, i hans øjne lignede alle mennesker, ikke fordi han havde noget imod nogle af racerne.

Hun kunne ikke lade være at smile stille selvom hun prøvede at lade være, hun så stille mod stedet mængden for kort tid siden havde vært, hun smilte stille og så tilbage på ham da hun hørte hans latter igen, hun grinte lidt da han sagde det "Jeg hedder Yuuki" sagde hun smilende, hun bed sig stille i læben og så lidt rundt, inden hun igen så på ham, hun kunne ikke lade være at stirre lidt på hans maske, hun bed sig stille i læben, hendes øjne lyste af nysgerrighed, men hun gjorde hvad hun kunne for at skjule det, hun så stille rundt så han ikke så hvordan det glimtede i hendes øjne, hun bed sig stille i læben med et lille smil, hun sank en klump inden hun igen så smilende på ham.

// Undskyld det er så kort //

"Det var straks meget bedre! Et smil klær dig godt." Han var glad for at hun havde reageret positivt, smilet blev bredere, bredt nok til at det rykkede en smule på hans maske. Han følte sig dejligt afslappet, mens hans sad det på bænken sammen med hende, det var længe siden han havde følt sig så afslappet. Han kiggede på hende før han skulle til at sige noget, han fik dog øje på noget andet, var det et glimt i hendes øjne? Han opgav lidt at finde ud af hvad det var hun ville med det og forsatte med det han ville spørge om "Okay, det her kan godt være lidt mærkeligt at spørge om, men hvilken race er du?" Han kneb øjnene sammen mens han ventede på at få en reaktion, som han håbede var et positivt et. Han kunne stadig ikke helt se hvilken race hun var, hvorfor var det også blevet så svært for ham? Nogle gange ville han ønske han var en vareulv, så kunne han da idet mindste lugte sig frem.

Hun smilte lidt større "tak... jeg ville ønske jeg kunne sige det samme... men jeg ved det af gode grunde ikke" sagde hun smilende og trak lidt på skuldrene. Hun så masken rykke en smule på sig og kunne ikke lade være at grine kort, inden hun igen smilte mens hun så på ham, hun så stadig på ham mens han så hende i øjne og smilte stadig "Dæmon, og det helt fint" sagde hun smilende, hun kunne mærke på hans aura at han var dæmon, så hun havde ikke brug for at spørge, hun var også selv sådan rigtig først begyndt at se andre væsner, men hun havde længe kunne skilne mellem de forskellige væsner, men kun takket være hendes forældre, og hendes brødre. Hun bed sig igen smilende i læben mens hun så på ham.

Han grinte lidt af sætningen "Du mener på grund af den her?" Han pegede muntert på masken uden helt at tænke over det begyndte han at fortælle lidt om den "Jeg har den på af mange grunde." Man kunne høre på ham at han var glad "Jeg kunne jo være skræmmende" Han grinte muntert "Det kunne jo også være at jeg var så smuk at jeg ikke ville havde nogle til at gå efter mine looks." Han kunne ikke lade være med at grine så det både kunne ses og høres "Ej, for at være helt ærlig har jeg den bare på da det er blevet en vane, den holder foresten også godt på varmen." Han smilede under masken, selv hans øjne smilede. Folk måtte tro han var vandvid så meget som han grinte, det var også længe siden han havde grinet så meget.

Hun så smilende på ham, lyttede opmærksomt mens han snakkede "Hmm... det ved jeg jo ikke" sagde hun med et lille grin da han forslog at han kunne være skræmmende, hun trak smilende på skuldrene da han sagde det kunne være fordi han var meget smuk, hun så smilende på ham "En vane? hvorfor startede du med at gå med den?" spurgte hun smilende, hendes hænder rystede meget svagt fordi hun kæmpede imod trangen til at tage masken af ham... bare for at se hvordan han faktisk så ud, hun bed sig hårdt i læben og sank en klump *Nej nej, stop nu* tænkte hun mens hun arbejdede på at dæmpe sin nysgerrighed, hun sukkede lydløst, og smilte stadig.

"En vane? Hmm... Den må jeg lige tænke igennem." Han gik dybt ind i sine tanker for at finde ud af hvornår det blev en vane for ham bare at havde den på. Han satte hånden op under sin hage mens han satte sig sidelæns på bænken, han fik et dybt seriøst udtryk, det kunne dog ikke ses da han havde sin maske på. Han kom med et lille suk "Tja.. Det er vel blevet en vane da jeg bruger den til at 'skjule' min identitet når jeg leger tryllekunstner." Han kiggede skævt mens han tog en dyb indånding "Men som jeg sagde før er den jo også meget god til at holde på varmen, og der kan været ret koldt om natten ude i skoven." Han sank sammen på bænken, tidsfornemmelsen havde han mistet for længst, månen kunne han ikke finde da den havde bevæget sig om bage en sky.

Hun smilende på ham mens hun så på ham, og bare ventede på hvad han ville svare, hendes hænder rystede stadig en smule mens hun ventede, hun smilte stille da han endelig sagde noget igen, hun nikkede smilende og bed sig hårdt i læben "Ja... vent.. bor du i skoven?" spurgte hun undrende.
Til sidst løftede hun stille den ene hånd og rakte stille ud efter hans maske, hendes nysgerrighed, hungrede efter at se hvordan han så ud bag masken, hun kunne ikke selv gøre for det, sådan var hun bare.

"Ja, man kan vel godt sige at jeg bo ude i skoven..." Han stoppede midt i sætningen da han syntes han så noget bevæge sig. Han fik øje på hendes hånd, han var ikke helt tryk ved det, prøvede dog at ignorere den. Det gik ikke så godt med at ignorere den, han blev ved med at stire på den, hans blik veg ikke bort et eneste sekund. Han rykkede lidt tilbage på bænken.
"Umm... Hvad laver du?" Hans stemme lød lidt rusten, han var gået en smule i panik. Hans humør gik fra at være glad til meget usikker, smilet forsvant fra hans mundvige.

Hun bed sig stille i læben, sank en klump, og først da han rykkede lidt tilbage lagde hun mærke til at han ikke snakkede mere, hun hev hurtigt hånden til sig "Undskyld.." mumlede hun stille og så til den ene side, hun hadede når hun lod sin nysgerrighed overtage, hun kunne ikke selv styre det, og det irriterede hende, hun bed sig hårdt i læben og undgik at se på ham, hun sad stille og legede med sine fingre, stadig uden at se på ham, hun kunne ikke få sig selv til det...

"Er min maske virkelig så spænende?" Han kom med et lille fnis, han havde sikker misforstået det hun ville. Han ville give hende en ekstra chance, så han rykkede tilbage hvor han sad før. "Sig mig hvad du vil, måske får du lov?" Han kiggede på hende, han vidste ikke om det var en god ide at han gav hende en ekstra chance. Lod dog tanken glide væk og langt bort. Månen var kommet frem igen, han elskede virkelig at kigge på månen. Han lænede nakken tilbage på bænken og ventede spændt på hendes svar.

Hun bed sig stadig i læben uden at se på ham, hun sank en lille klump, og kunne mærke da han rykkede tilbage til hvor han før havde sat "Jeg vil se dit ansigt" sagde hun stille og så endelig på ham... hun regnede ikke med at få lov, hun sukkede lydløst og så lidt rundt, hun kunne godt lide månen, men hun elskede dog solen mere, måske var det fordi den styrkede hendes evner? eller bare fordi den var dejlig varm,... hun vidste det ikke... hun sad og ventede lidt på hvad han ville sige...

Han tog en dyb indånding og pustede ud med et suk, kiggede skævt ned på fliserne. *Mit ansigt* Han tog hånden op foreand masken og rørte den blidt, løftede lidt op i den, men satte den på plads igen, han ville drille hende lidt. Han kiggede hende dybt i øjnene "Hvis du kan lade være med at stirre, det er lidt forvirrende bare lov mig du ikke stire." Han kørte hånden gennem håret og holdte det værste pandehår bag sig "Du må selv tage den af mig, så kan du også stoppe vis du fortryder." Han tog en dyb indånding og lukkede sin øjne. Månen listede om bag en sky endnu en gang.

Hun så stille på ham, bed sig stille og forventningsfuldt i læben, men sukkede lidt skuffet da han ikke tog masken af, hun så stille på ham og ventede, hun nikkede "Jeg skal nok lade være at stirre" sagde hun stille, hun sank en lille klump da han holdt det værste af hans pandehår væk, hun sank en lille klump og rakte igen stille en lidt rystende hånd frem, hun fjernede stille masken og faldt kort i staver "Undskyld" sagde hun hurtigt efter hun kom i tanke om hun havde lovet ikke at stirre.

Han åbnede sine øjne, det ene blåt og det andet grønt, og kiggede undrende på hende. Han rødmede lidt, han følte sig lidt 'nøgen' uden sin maske. Lidt nervøs var han blevet, han kendte hende jo ikke så godt, var hun en af dem der kiggede skævt på ham efter? Det håbede han ikke hun var, hun var nemlig hyggelig at snakke med. Han rystede hoved så hans hår fik lov til at lægge sig som det ville, en enkelt tot lagde sig dog lidt ubelejeligt så han flyttede den.
"Var det være end du forventede?" Han fniste lidt for at skjule sin nervøsitet. Han sad og fumlede lidt med sine fingre da han ikke vidste hvad han skulle gøre af dem.

Hun bed sig i læben og så på ham, hun prøvede at samle tankerne og lade være at stirre, hun sad bare og så stille på ham, hun bed sig stille i læben, han var jo smuk... hun blev hurtigt revet ud af sine tanker da han sagde noget "huh? Nej... slet ikke..." sagde hun stille, hun kom til at stirre lidt, så så hurtigt væk til hun var sikker på at hun ikke ville stirre mere, hun bed sig i læben, hun var mest vild med hans øjne, hun syntes det var cool når man havde 2 forskellige øjenfarver...

Han smilede skævt mens hun kiggede på ham, han blev dog lidt trist da hun kiggede væk. "Skal jeg tage masken på igen?" Han havde et spørgende udtryk, han var ikke helt van til at folk kunne se hans ansigt så han rødmede i processen. "Nu har du set noget som jeg ikke viser mange, har du noget jeg kan få lov til at se?" sagde han med en lidt drillende tone, han mente det ikke helt han ville bare gerne havde at hun kiggede på ham igen, han følte sig lidt alene. Han kiggede ud på de få væsner der var tilbage på gaden, han lyttede efter til nogle af de mange lyde der var.

Hun bed sig hårdt i læben, og sank en klump, hun ville se på ham da han spurgte om han skulle tag masken på igen, men hun kunne ikke få sig selv til set fordi hun var bange for hun ville komme til at stirre på han, hun prøvede virkelig at tage sig sammen så hun kunne se på ham igen, og hans næste spørgsmål hjalp hende da også lidt, hun så overrasket på han "Seriøst? Hvorfor?" spurgte hun stille, hun så han stille i øjnene uden at stirre overhovedet, og smilte stille.

Et smil kom frem på hans læber da hun kiggede på ham igen, selv hans øjne smilede, han havde næsten mistet håbet om at hun ville kigge på ham igen.
Han hævede sine skulder og så lidt uviden ud "Tjaa... Det er jo en vane at havde masken på, og folk plejer at kalde mig sindsyg når de ser mine... øjne." Hans øjne virkede lidt fjerne da han huskede nogle af de gange folk havde kaldt ham sindsyg og prøvet at få ham indlagt "Så jeg er vel blevet utryk ved at lade folk se hvad der er bag masken? Man kan vel sige at den er mit skjold mod skader?" Han kiggede lidt forvirret da han syntes det lød forkert. Hans hænder havde han stukket i lommerne da de var ved at være lidt kolde. Han syntes de havde talt meget om ham, hvilket var unormalt for ham, så han prøvede at få bragt samtalen over på noget andet.
"Nok om mig, hvordan er dit liv?" Han smilede sødt til hende, hans øjne hvilede på hende, mens han tænkte over hvorfor han var så tryk ved hende, det var vel hendes personlighed eller var det fordi hun var Dæmon?

Hun så stille på ham og lyttede til hvad han sagde "Det er jeg ked af... du er da meget... ehm..." hun stoppede og så lidt til siden, hun bed sig i læben og så på ham igen da han spurgte til hendes liv "Mit liv? Har to brødre jeg ikke aner hvad der er sket med, og mine forældre blev slået ihjel da jeg var '17' altså for to år siden, jeg boede 1 år i skoven med mine brødre inden de forsvandt" sagde hun med et lille smil som om det var helt normalt og at hun ikke lige havde fortalt at hun ingen familie havde, hun bed sig stille i læben, hun fortsod ikke helt... hun havde aldrig fortalt nogle så meget... altså.... hun havde faktisk kun fortalt nogle at hun ingen forældre havde... og det var det... det undrede hende lidt at han havde fået hende til bare at plapre sådan ud.