Sommerhus tur(Zero=privat)

T. lidt over midnat
S. i Twi's sommerhus
D. irl
V. torden, regn lyn
O. strand og Twi's ting

Twi gik langs stranden. Hun var på vej hjem til sit sommerhus. Hun gik og nynnede en smuk sang. Hendes smukke hår blafrede i vinden. Da hun kom hjem til sommerhuset kunne hun ikke finde sine nøgler. Hun prøvede at åbne døren og blev ophidset. "Nej det sker bare ikke!" mumlede hun og satte sig i det våde græs. Hun græd. Hun skulle lige til at have gæster og nu kunne hun ikke engang invitere ham indenfor. Hun rejste sig og råbte ud i regnen: "HJÆLP...HJÆÆÆÆÆÆLP!" Der var ikke andre lyde end den sagte vind og lyden af havet. Hun satte sig ned igen og græd.

Zero kom gående hen mod sommerhuset han havde fået en anonym invitation til et eller andet han så en pige græde vampyr vidste han med det samme han gik hen til hende og hjalp hende op og stå "hvad er der" spurte han roligt og så på hende han agede hende på ryggen mens han tændte sin egen varme så hun ikke blev kold

"Jeg kan ikke finde nøglerne til mig hus så jeg kan ikke komme ind!" sagde hun og tørede sine øjne og lænte sig ind mod drengen der nu var kommet. Hun så op på ham og betragtede det søde smil. Hun så ind i hans smukke øjne. "Du er smuk." sagde hun roligt. "Faktisk meget smuk" Hendes arme gled rundt om ham.

han gik hen til døren og lagde hånden på dørhåndtaget det smeltede "jeg skal nok betale en ny" sagde han roligt han vente sig mod hende "vis du mente det ville du nok gøre alt hvad jeg sagde" han blinkede til hende og gik ind af døren han så langsomt rundt mens han smilede "flot hus"

"Tak, men du er jo smuk. Jeg som aldrig har følt ægte kærlighed har lige prøvet det og det er ægte kærlighed til dig." sagde hun og satte sig i en stol foran pejsen hvor der var en smuk blussende ild i. "Jeg havde en hård barndom." Hun fældede en lille sølv tårer der løb ned af hendes smukke bløde kinder. Hun kiggede på ham med et smukt blik. Hendes hår var silkeblødt og nu helt vådt af at være ude i regnen.

han så på hende med et lille smil "tak" sagde han helt koldt og ignorerede det med hendes barndom lidt mens han så på ilden lidt efter spurte han roligt "hvad er der med din barndom" spurte han roligt koldt og ligeglad bare for at være høflig mens han så fortsat på ilden uden at fjerne blikket

"Det er en lang historie," sagde Twi og rystede på hovedet. "Men jeg kan godt lide dig." hun rejste sig og gik hen mod ham med små forsigtige skridt. "Jeg kan faktisk meget godt li' dig. hun inoredere hans blik sat mod ilden, men istedet mod hans smukke krop. Den var perfektligesom hendes egen. Hendes blik gled op af kroppen på ham og aldte i hans øjne. Hans smukke klare øjne.

han smilede og så på hende "jeg er intet for dig" sagde han roligt og så mod ilden igen da hun kom nærmere vente han sig mod hende med et smil og så hende tilbage i øjne med et lille blik af ligegyldighed men osse en smule kærligt (skuespil) ellers intet andet i hans øjne mens han bare smilede

"Men..," mere fik Twi ikke sagt før hun brød sammen af smerte. Hendes smukke bløbe hud blev ligebleg og hun følte det som om hun skulle dø.

han så lidt undrende mod hende der gik lidt tid før han spurte "hvad sker der" mens han knælede foran hende med blikket i hendes øjne bordene for at se om hendes kærlighed var ægte hvordan kunne den det han mente at de kun havde kendt hinanden i et par minutter han så bare ind i hendes øjne

"Mit...ben...Argh..." skreg hun og lukkede øjnene. Hendes øjne viste ikke andet end ægte kærlighed. Hun skreg videre: "Argh..-hjælp...Argh" Hun åbnede øjnene lidtog så ind i hans blik hun læste hans tanker og fandt ud af at han så efter ægte kærlighed. "Argh!" skreg hun igen. "Hjælp mig!"

"bliv fra mine tanker" sagde han hårdt og tog fat i hendes ben mens han langsomt healede den ved hjælp af et Dæmon ritual han så ikke på hende "rør mine tanker en gang til og jeg slår dig ihjel" han healede det færdig og rejste sig han så på hende lidt før han gik hen han havde en getoplaster med han satte en cd på og den gik igang med at spille

https://www.youtube.com/watch?v=Lmf8UUabi4E

Twi rejste sig og så ondskablsfuldt på ham. "Du ved ikke hvor stærk jeg er!" sagde hun ondt. Der kom en gylden violin til syne og hun tog den og spillede de smukkeste toner. Den sang hun sang var smukkere end nogen anden sang i verden.

han så kort på hende og grinte "nej men prøv dette" sagde han og skruede mere op på sin gettoplaster og begyndte at danse til det han blev ved lidt før han skiftede og grinte mere da en shufflesang kom han dansede shuffle lidt før den skiftede til jumpstyle det dansede han osse så kom shuffle igen og det dansede han og så jumpstyle igen som han osse dansede

https://www.youtube.com/watch?v=mfSIcx1YgVE musikken og dansetrinene

"Var det ægte kærlighed du så?" spurgte hun nu med et meget blidere blik tal ham. "Hun så på ham med kærligheden i blikket. Hendes violin gik itu og hun faldt ned så hun sad på gulvet. "Det kan jo umuligt være andet." sagde hun med et endu blidere blik end nogensinde før.

han dansede bare videre og klarede det meget flot han nærmest kopieret dem som dansede det og det var nemt for ham fordi han havde den specielle evne han dansede videre mens han koncentrerede sig om at danse og undgå hendes blik "nej" sagde han roligt "men hvorfor mig" spurte han og kom i tanke om noget han hurtigt smed væk igen

"Hvorfor dig hvorfor hvad?" spurgte hun blidt. Hun så på hans dans. * den er smuk, han er god* tænkte hun. hun gik helt tæt på ham og kyssede hans kind. "Hvorfor dig hvorfor hvad," gentog hun og fangede hans blik.

"Kom nu, hvorfor dig, svar mig nu?" Hun kyssede hans kind igen. "Svar mig nu søde." røg det ud af hendes mund. "Jeg elsker dig!" røg det igen ud af hendes mund

han så på hende "hvorfor lige mig hvorfor ikke en eller anden dreng ude i byen" sagde han roligt og fjernede sig lidt fra hende så hun ikke bare kunne overkysse ham men at han havde lidt albue rum kunne man vis kalde det han så fortsat på hende han var stoppet med shuffle og jumpstyle nu spillede musikken bare

Hun slukkede musikken. "Fordi du er min første sande kærlighed!" hun smilede og gik efter ham. Hendes blik stod lige i hans. De stod nu begge stille og kiggede bare i hinandens blik. (Hun fanger dig med sit blik.) Det var en smuk dreng hun havde med at gøre lige nu. Hun havde mødt mange drenge, men aldrig end er var så smuk og en hun følte så meget kærlighed til.

han stod helt stille og så på hende roligt med et normalt blik han nærmest ventede på hun ville gøre noget i hans hovede tænkte han på om hun nu ville begynde at strippe for at få ham men det smed han ud af hovedet igen det ville i hvert fald vække noget i ham kærlighed? nej tror han i hvert fald ikke

Hun begyndte at hive ham med ind i et værelse, men stadig blikket sat fast i hans. "Jeg elsker dig," sagde hun og satte ham på sengen med sig selv ved siden af.

han smilede "bevis det" sagde han roligt mens han så rundt i værelset og grinte lidt fordi han sad på en seng med en pige ved siden af sig uden noget andet at lave end at finde ud af om hun virkelig elsker ham eller om det er skuespil den tanke røg gennem hans hovede et par gange

"Vil du vide min barndom så kan du nok forstå mig?" sagde hun og smilte roligt til ham. Hun tog fat i hans hån dog så spørgende på ham.

han grinte lidt "okay men en barndoms historie er ikke nok til at overbevise mig" sagde han roligt og så på hende med et lidt underligt smil ikke kærligt ikke ligeglad men prøvende han prøvede hende af lige nu "ved du hvad ville vise du elskede mig" sagde han og lagde sig tilbage i sengen "strip"