Spænding (Ailince)

S: Den forladte galeanstalt
T: 20:10
O: Galeanstalten og det der ligger omkring den
V: Gråvejr, men lunt

~

Korah sprang over hegnet der omkransede den forladte galeanstalt. Han var kommet her af ren nysgerrighed. Stedet var jo forladt! og det havde været en galeanstalt! Spændende.
Korah løb hen over den gamle parkeringsplads, som nu var vokset til med gullige græstotter, og så nåede han indgangen. Døren stod på klem fordi der var andre der havde haft samme idé som Korah, så han skubbede bare døren op og gik indenfor.

Korah gik lidt rundt indenfor, og endte til sidst med at finde det rum hun sov i.
Han blev forskrækket og udstødte et gisp da han så hende. Ved første øjekast synes han at hun lignede et lig, men da han så nærmere efter, lagde han mærke til at hun trak vejret.
*Wow... hun er smuk.* tænkte han og gik ind i rummet.

Han så hendes ansigt, og smilede fjoget. Sikke en hottie!!!
Han så lidt mere på hende, og gik så helt over til hende.
"Hallo?" sagde han prøvende. Han var ikke helt sikker på at hun var ufarlig, men måske var hun bare en uskyldig pige der var faldet i søv... i et torturkammer fuld af knive.
Han begyndte at tvivle.

Han sprang tilbage og lagde hånden på sin pistol.
"Vampyrjæger? Mig? Næh egentlig ikke." sagde han.
Hun var vampyr! Hvad havde han dog rodet sig ud i?
"Hvorfor sover du herinde? Det er da et lidt mærkeligt sted at sove."
Han kiggede på bordet, der var beregnet til torturofre.

Han så lidt mistroisk på hende.
"Du dræber ikke?Hvordan overlever du så?" spurgte han.
Han fjernede hånden fra sin pistol. Måske var hun farlig, måske var hun ikke.
Han tog chancen.
*Hun ser godt nok godt ud...* tænkte han. Så rystede han på hovedet af sig selv.

"Aha.. hey! Læste du lige mine tanker?" spurgte han og lagde armene over kors.
"Det er ikke i orden at snage i andre folks kranier! Men ja... du ser virkelig godt ud."
Han smilede til hende. En vampyr der tilsyneladende var god nok... det havde han aldrig oplevet før.
"Jeg hedder Korah" sagde han så.

"Dybe sår?" spurgte han undrende. Hvad mente hun med det?
Han var stadig ikke tryg ved denne pige... nok virkede hun helt okay, men hun var stadig vampyr, og han havde dårlige erfaringer med vampyrer.
"Du er... ret speciel." sagde han så.

Han smilede.
"Du er ikke så slem..." sagde han så.
"Og der er jo nok noget om det hvis alle siger det!" tilføjede han og rakte tunge ad hende.
Han gik over og satte sig ved siden af hende.
"Spooky sted..." sagde han.

Han smilede. Ikke længere usikkert.
"Jeg tror du er helt okay Ailince." sagde han og kiggede rundt.
"Jeg synes nu det er uhyggeligt at så mange er blevet slået ihjel herinde..." mumlede han og prikkede hende drillende i siden.

"Jeg kan ikke mærke om du er kold når du har tøj på." han prikkede hende i siden igen. Hårdere.
"Hold op med ikke at kunne mærke at jeg driller dig!" sagde han med et grin.
Han var faldet til ro.

Han surmulede lidt, og prikkede hende på armen med en finger.
"Kolde kælling..." sagde han for sjov.
"Lavet af stål og kold som is. Hva' gi'r du? hehe"
Han smilede til hende.

Selvom det var ment i sjov, fik han et chok da hun lod som om hun angreb.
"Woow... ro på smukke..."
Han smilede kækt til hende.
"Neej dit hjerte slår vel ikke længere. Du er jo faktisk død. Bare ikke i forrådnelse... lidt ligesom syltede agurker." sagde han.

"Hm.. fair nok. Sig mig Ailince... hvor stærk er du egentlig? I en slåskamp altså." spurgte han.
Han var nysgerrig efter om han kune klare hende...
Korah gjorde et nummer ud af at skjule hvad han tænkte lige nu. Han sad bare og smilede til hende. Hvad ville hun mon svare???