I skovens dyb? Naah, ikke rigtig.

Tid; 12.00
Sted; Forét ~ Skoven
Vejr; Det fint nok
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; Look at the ava^^

forbeholdt; Xenius

Yuuki gik stille gennem Terre, hun vidste ikke rigtig hvor hun skulle gå hen, eller hvad hun skulle lave nu, eller når hun kom der hen hvor hun endte, hun sukkede, og ubevist gik hun mod skoven, hun bed sig stille i læben da hun stod ud for det sted hun plejede at gå ind i skoven, hun stoppede op og rystede en smule på hovedet, inden hun gik langs skovensudkant lidt inden hun gik ind i Forét, hun bed sig igen i læben og så sig en smule rundt.

Hun sukkede da hun var kommet et godt stykke ind i skoven, hun sukkede lydløst da hun så nogle ruiner, hun gik tættere på dem så nogle bræder på gulvet, hun gik ind i den lille ruin af et gammelt hus og grinte lidt da hun et vidt tegn på gulvet der inde *Nogen der har prøvet at tilkalde en dæmon?* tænkte hun smilende inden hun satte sig på gulvet derinde, hun rystede smilende på hovedet lidt inden hun satte sig og af en af de forfaldende mure.

Påklædning: se ava


Xenius gi lidt rundt i skoven, hvorfor han var det viste han ikke, han var jo næsten lige kommet til, så han skulle jo finde ud hvor han var henne og hvor alt det var henne på en eller anden måde, han gad ikke skulle til at spørge hver gang han kom et nyt sted hen hvor han var henne, det ville nok virke en lille smule for dumt, han flyttede en lille tot af sit underligt nok tyrkiseblå hår, det var ikke blåt og heller ikke grønt, men en perfekt harmoni imellem de to farver.
Han kom til nogle underlige ruiner, han stod lidt og kiggede på dem, han havde ikke lagt mærke til der var en person, men han var jo også kun et normalt menneske, de lagde jo ikke mærke til så mange ting

Yuuki hørte skridt, gad vide hvem anden end hende der gik rundt i skoven nu? hun så lidt rundt for at få øje på nogen, det første hun så var en dreng med en underlig hårfarve, hun rejste sig stille og børste støvet af sine shorts, og lagde så hovedet på skrå og så stille på ham.
Han var menneske, det kunne hun se på ham, men hvad mon han lavede ude i skoven nu? hvorfor var han ikke inde i byen jo egentlig var for fint til at gå rundt i en skov? hendes påklædning undrede mange, men hun vidste ikke om det ville undre ham... og hun var egentlig også ligeglad, mange syntes hun var underlig, og det var hun også ligeglad med, for hun mente nemlig at hun var meget bedre end alle andre, så deres mening om hende kunne hun intet bruge til.