Storcenteret (indsæt kreativt navn her...) xD

Dette emne er privat.

Tid: 14:32
Sted: Storcenteret
Omgivelser: Der render en masse mennesker rundt derinde.
Vejr: Solen skinner ikke og det regner udenfor. Men det mærker man naturligvis ikke, når man går rundt indendørs.
Dato: 21/10


Evangelines sko, som rørte det ensartede gulv, lavede nærmest ingen lyde. Hun havde sine gamle, slidte Converse på - i sort. Hun havde et par stramme cowboy-bukser på, som havde huller hist og her. Det var tydeligt, at hullerne havde været der, siden bukserne blev købt. En del af designet. På hendes overkrop havde hun en sort, nedringet trøje, som i hvert fald ikke skjulte hendes barm. Trøjen havde oprindeligt været lang-ærmet, men hun havde trukket ærmerne op, på en sådan måde, at de kun gik til albuerne. Ærmerne foldede naturligvis en masse gange, pga. det stof, som var til overs, når de ikke sad, hvor det egentlig var meningen. Om halsen havde hun en medaljon lignende kæde, som gik til midten af hendes mave. En gang imellem rørte hun ubevidst ved den. Ligesom hun ubevidst også lod en hånd glide igennem hendes gyldne hår, som idag krøllede blødt ned af hendes ryg.

Hendes mindste bevægelse var yndefuld og elegant. Hun bevægede sig på en måde, der kunne have gjort selv den bedste ballerina jaloux. Ligeså kunne hendes skønhed. Evangeline havde i den grad udseendet med sig, men dette var nok også fordi hun ikke var menneskelig. Både hendes måde at bevæge sig på, og hendes skønhed, gjorde det klart for det fleste, at hun ikke var et menneske. Dog, kunne det være svært at afgøre, hvad hun så var. I andre tilfælde var det nemt. Det kom nok an på, hvem det var, som skulle afgøre det. I hvert fald, var hun en elver. Hvilket hun et eller andet sted, var lidt stolt af.

Evangeline gik rundt mellem de handlende, uden at gå ind i nogle butikker. Til sidst, satte hun sig ned på en bænk med en sodavand i hånden, for at studere de forbipasserende.

Takeo ville nok aldrig få sin egen lejlighed, som han sådan ønskede sig stort. Han kunne ikke gøre for det, men kom altid til at bruge penge når han havde fri. Enten var det for at betale hotel regningerne, ellers var det fordi han var ude og shoppe efter nye fede ting. Han købte jo alt fra tøj og til hårting og endda til makeup, han elskede bare at gøre nået ud af sig selv.
Han gik bare rundt i centret, og have en masse poser i sine hænder. Han havde jo også næsten lige fået sin første løn, og den skulle også blive brugt til forskellige ting.
Han gik bare blandt menneskerne, selv om de duftede ret så godt så kunne han godt klare at gå i blandt dem. Men han lignede heller ikke alle andre, så folk kiggede da også efter ham.
Han stoppede op foran en butik, og det gik heller ikke længe før han gik der ind.
Det var en stor flot tøj butik, hvor der var alt fra pige tøj til mande tøj.

Evangelines blik faldt på en fremmed, som nærmest bar sin egen vægt i indkøbs-poser. Personen - eller væsenet, var nok en mere korrekt betegnelse, nu hvor næsten alle i Di Morga, var et eller andet form for et væsen, som i hvert fald ikke var helt menneskeligt - havde en meget anderledes stil. Håret var sat, make-up'en var lagt og tøjet var i den grad ikke overladet til tilfældighederne. Alt dette, var da vidst meget normalt blandt piger. Evangeline kendte det kun alt for godt selv. Men denne person, var altså en dreng.. Eller en mand. Derfra hvor Evangeline så ham, kunne hun ikke rigtigt bedømme alderen. Desuden, var han ikke det samme sted særligt lang tid af gangen. Ind og ud, frem og tilbage i alle butikkerne. Evangeline ville elske at gøre det samme, men hendes gæld-fyldte økonomi tillod hende ikke at shoppe som en gal på denne måde. Hun havde en pose i hånden, med en kjole i. Det var, hvad hun havde købt ind til videre, og hendes penge-status tillod hende ikke rigtigt at køre mere, for hun igen fik penge, for sit enormt lavt-lønnede job.
Uden at vide hvorfor, satte hun kursen mod den butik, som den fremmede netop var gået ind i. Ud af øjenkrogen holdt hun øje med ham, imens hun rodede et tøj-stativ igennem for at finde noget at købe.

Takeo kunne godt se at han godt kunne bruge nogen, til at hænge alle sine poser på. Men da han var vampyr, så var det heller ikke så svært at gå med dem selv. Han gik bare rundt og kiggede på tøj for sig selv, og nynnede også lidt for sig selv. Han måtte sætte poserne ned flere gange, bare for at tjekke tøj her og der.
Han så sig lidt omkring en gang i mellem, da han havde det sådan at der var nogen der kiggede på ham. Det var aldrig en rar følelse, da man viste jo aldrig om det var en vagt som troet man stjæl eller sådan nået. Han ville sgu heller ikke blive særlig glad, at nogen vagt skulle kigge alle hans poser igennem

Evangeline vendte sig mod ham, og smilede. Smilet var direkte til den fremmede. Ingen andre. Det var et charmerende smil, der på en måde skulle gøre ham opmærksom på, at hun kiggede. At hun viste interesse. Mere, gjorde hun ikke for at få hans opmærksomhed. Mere behøvede hun normalt ikke at gøre, for at få mænds opmærksomhed. Som regel, behøvede hun slet ikke at gøre så meget, som at smile. De lagde mærke til hende alligevel. Hun ville lyve, hvis hun sagde, at hun ikke nød det. At det irriterede hende. For i virkeligheden elskede hun opmærksomhed. Hun elskede at være centrum for andres samtaler og at være den mænd kiggede efter. Dog, gjorde det ikke Evangeline snobbet eller uudholdelig at være sammen med på nogen måde. Hun kunne også sagtens holde sig til en dreng af gangen.. Sagtens. Hun betragtede forsat den fremmede, og ventede på, at han skulle sige noget til hende, inden hun kiggede på en trøje foran hende, for ikke at virke alt for ivrig.

Han fik kort tid efter øje på hvem der var der kiggede på ham, en pige et stykke væk fra ham smilede bare til ham. Han hævede sit ene øjebryn en lille smugle, og tog en lille indånden og fik hurtigt fundet ud af hvad hun var..... En elver, og heller ikke en der var hel vildt grim. Han vende dog bare sit blik mod den trøje han havde i hænderne, da han vel bare regnede med at det var et venligt smil eller et af de smil som alle sende en vampyr. Han betragtede trøjen lidt, inden han hang den på plads igen og tog bare sine poser og gik videre. Han var ikke den som bare fald i snak med folk som bare smilte til ham, der var enten det ene eller det andet som gjorde at han fald i snak med dem.

Evangeline smilede over den fremmede, som ikke var specielt snaksagelig. Hans tab, mente hun, og forsatte med sin søgen efter en trøje, hvis pris ikke smadrede hendes økonomi fuldstændigt. Et tilsyneladende håbløst foretagende virkede til! Hun begyndte igen at overveje, hvorfor i alverden hun dog var gået herind. Hun havde på forhånd kunnet se på de ting, som var udstillet i vinduet vidst, at hun altså ikke, havde råd til så meget som et par strømper, fra denne butik. Men alligevel, var hun altså endt herinde? Hvad havde påvirket hende til det? Da ikke den fremmede vampyr. Så let, var hun altså ikke at lokke - der skulle som regel meget mere til. Trods det, mærkede hun hendes ben, tage nogle elegante og yndefulde skridt i hans retning..