a black cat? it's mean accident!

S: Parken
O: Væsner som slapper af og tager det roligt
V: Dejligt lunt, solen er fremme
T: 15.00
>>Tilegnet Flic<<

Der var en lille dreng som var gået ind til parken, da det var veldig godt verj, hans øjne holdte dog øje med de forskellige ting i denne her park, han var ikke ligefrem van til at være så forsigtit men det var vel pga. hundene som randte rundt omkring, de virkede som om de skulle til at bide ham, men de var blot nysgerrige efter hvem han var, han havde aldrig været de bedste venner med hunde når han var i sin katte form, denne lille dreng hed August, han var en Animagus, en som kunne forvandle sig til et dyr, han kunne så forvandle sig til en sort kat, han gjorde det tit hvis han skulle gemme sig fra mørket, eller hvis han bare ville lege rundt, han var ikke så van til at folk kiggede efter ham, men det var vel bare sådan han så ud som gjorde det, hans lette brune hår sad perfekt på ham, indtil en lettere kølig vind kom og blæste hans pandehår ned over hans ene øje, så det andet var frit, det var ikke ligefrem meningen men han fik da sin ene hånd op for at sætte dette hår ned over hans øje til sin rette plads, han fik sig gået nogle flere skidt da han fik et chok da der var en mand som havde stået bag ham, men han var god gået, med et tjekkede han sine lommer og tjekkede at han havde det hele, det havde han så han var veldig heldig det ikke var en lommetyv de kunne være over alt, de lumske små, men det var vel okay at være lommetyv hvis man blev nød til det, et lettere sødt smil kom på hans læber, og han fik gået de få skridt hen til en bænk, han var ikke den som sad nede på jorden med mindre han var i katteform, men sommetider kunne han finde på det også, men det var sjællendt.
August havde på fornemmelsen parken ville blive fyldt op hen af dagen, nu da der var så mange væsner og mennesker for den sags skyld også, at de ville slå sig ned rundt omkring, og måske var det vel okay, han vidste ikke rigtig om han skulle tage hjem eller hvad, han ville nok ikke derved blev han, han skulle finde sig et rigtigt job på et tidspunkt, han lignede en lille splejs som var nem og knægge over, men altså han var nu okay med at lignede sådan en lille en, men han var nu stærk nok, han kunne da slå hårdt og det, men han var ikke til at slås med han var nemlig mod krig og vold, derved har han aldrig slået en, men han havde det fint. Blikket fløj rundt i parken igen et lettere suk kom fra hans læber, hvad skulle han tage sig til? Den lille kat, havde ikke ligefrem styr på sig selv inu da han næsten var flyttet til byen da han blot lige skulle falde til.

En mumlen vrimlede omkring i luften da Flic den lille elver dreng gik ned af en sti i parken. Han havde sovet i et busskur lidt længere inde i byen, som han vidst havde vænnet sig lidt til. Han havde nemlig stadig ikke fundet sig et sted at bo, hvor det kunne være mere eller mindre gratis, da penge ikke ligefrem var hvad han havde flest af. Nårh - men da han så vågnede i morges, havde mistet sin ene sko og den pose han havde haft sine ting i, dvs. han havde mistet en sko, et par støvler, sin kasket og en hue. Deprimerende ting at miste på denne årstid. Og det havde heller ikke ligefrem været den mest rare ting at vågne op til i morges. Heldigvis havde han stadig sin taske, som hans meget få penge lå i. + noget andet skrammel som på en eller anden måde betød rimelig meget for ham.
Han gik ned af en temmelig smal sti i parken med et temmelig irriteret udtryk og blikket rettet frem for sig, ikke mod noget specielt bare, frem. Jorden under hans fødder var ikke ligefrem det bedste at træde rundt i med en strømpesok. " Virkelig!?" mumlede han så da han lod blikket glide ned over sin skoløse fod. Sjaske våd og temmelig kold. Selvom vejret ikke ligefrem havde været dårligt i dag var jorden stadig kun og sjappet, ikke noget man havde lyst til at vade rundt i, jo måske med sko på. Men eftersom det ikke var en mulighed måtte han jo klare den med en sko. Han lod kort blikket glide rundt i parken, har var faktisk en del folk, flere end han lige havde regnet med, det gjorde ham ikke noget som sådan. Det var nok bare mere de blikke der engang imellem kom fra nogen få. Ikke så rart. Han kunne ikke gøre for at der var en eller anden nar der havde valgt at nakke nogen af hans ting. Lige nu savnede han sine støvler, sine dejlig varme vinterstøvler, men nej, han måtte nøjes med en enkelt halvslidt blå converse sko.
Han stoppede så kort op i et tænktsomt øjeblik, han burde sætte sig ned. Så hans sok måske kunne få lov at blive vredet fri for vand eller noget i den stil, eller bare for at få tiden til at gå ved at læse i sin bog som han heldigvis også stadig havde, den havde nemlig ligget i hans taske og ikke i posen. Han rettede blikket en smule mod en dreng der sad på en bænk, ikke så langt væk og overvejde det kort lidt. Det tog ham ikke længe før han gik derhen af og slog sig ned på bænken. Man kunne vel godt sidde to på en offentlig bænk. Han ville nok normalt have spurgt om det var okay at han slog sig ned, men i dag var Flic både i et skidt humør og hans normalt voldsomme genert hed var lige steget en grad. Han håbede så bare på at det ikke gjorde noget at han havde sat sig. Flics taske blev hurtigt sat ved hans side og han trak sin strømpe af med lidt besvær, våde sokker havde aldrig været helt nemme af få af.

August havde godt begravet sig i sine tanker efter noget tid bare og havde siddet der på bænken, han havde ikke regnet med at nogle ville komme, men hans tanker var nok lagt på hans liv bag sig, han kunne huske meget, men stadig han havde bare lært og leve med denne magi som var til noget han vidste ikke hvad, men han havde en magi som kun få mennesker fik, det var en underlig ting syntes August, men han's tanker fløj væk da han hørte noget sætte sig og med et fik han et chok og forvandlede sig til den lille sorte killing, mens han begyndte og væse af dette væsen som havde sat sig, det var nok mere chokket han havde fået af at personen havde sat sig ned, men da tanken strejfede ham, at han lige har vist hvad han egentlig er, satte han sig ned mens han stadig var i denne lille sorte katteform, han havde øvet i noget tid på at snakke mens han var i sin dyre form, men det var veldig svært, han vidste han kunne snakke med de andre dyr, men det der med at snakke menneske sprog mens han var en kat, var svært men øvelse gør vel meste. August kiggede på denne dreng som havde sat sig, han lignede ikke just en på hans alder, men det kunne være han var ældre end han så ud, da væsner kunne blive noget ældre, mens August ja, var vel 19 år gammel, just ikke til at se da han så yngre ud men han var vel okay med det.
August blik var placeret på tasken da den blev sat mellem dem, han fik kravlet op på tasken og et let Miaw kom fra ham, men så kom der noget frem som han havde øvet sig på i lang tid "He......He.....Hej" Kom det lettere svært fra den sorte kat, mens den kiggede op på denne dreng som var ved og tage sin sok af, det så ud til den var veldig våd, men hvorfor var den våd? Og hvorfor havde han kun en sko? Der var mange spørgsmål i August hoved, men han ville ikke stille dem, da han lige havde sagt hej og vidste ikke just hvad han skulle sige til at det var sådan, men han kunne da prøve og se hvad der skete med det. Men August kunne ikke lade hver med at tage sin snude lidt længere frem ind sin næse og derved fik overbalance og faldt ned ved siden af denne dreng, og med et sagde det puf og August lignede sig selv i menneske skikkelse, og et sødt smil var på hans læber "Sorry, jeg øver mig blot" Sagde han så lettere glad og hyggelig, et sødt smil var på hans læber, han vidste jo ikke hvad han ellers skulle sige 'jeg ville lige spørge dig om nogle spørgsmål' Nah ikke lige det bedste, men August var vel sådan helt okay, med tingende, og var lidt urolig over hvad denne dreng ville sige til at han var så tæt på ham, han havde ikke regnet med at komme ud af sin katteform så hurtigt. MEn det var sikkert fordi han øvede sig så meget.

Flic var et kort øjeblik ikke særlig koncentreret om ham drengen ved siden af på bænken men da han pludselig ud af øjenkrogen fornemmede at det ikke længere var en dreng men kat der sad der, panikkede han nærmest et kort øjeblik og væltede til den modsatte side, heldigvis nåede han ikke ud over kanten af bænken. Væset fra Katten havde ikke ligefrem gjort ham mindre bange i det øjeblik og han sad kort klamret til armlænet på bænken med et stirrende blik mod katten. Det havde han dog ikke været ude for før. Havde drengen lige, nej, hvad skete der lige der. - Flic kunne slet ikke lige få samlet sine tanke, slet ikke med chokket og hjertet sættende i halsen. Han ville gerne have sagt et eller andet, men der var ikke kommet så mange andre lyde fra ham end en mumlen i chok da han opfattede katten og hørte et hvæs. Normalt var han ikke bange for katte, men dette tilfælde havde han lige følt at det var nødvendigt. Han skævede kort en smule mod sin taske som katten kravlede over på. Flic bed sig en smule i læben. Den måtte ikke tage hans ting, hvad skulle han gøre uden sin taske, alle hans værdifulde ting lå i den taske, som nu. Var på vej til at blive snuppet af en kat.
Okay, Flics tanker løb måske en smule løbsk, det var ikke fordi hans synes at katten virkede ond på nogen måde. Men hallo, for det første var den sort, og for det andet havde den væst af ham, overtroisk og bange for dyr når de virkede sure, det var Flic hvert fald så han holdte sig bare i den ende af bænken han nu var havnet i, i håb om at der ikke ville ske hverken ham eller hans taske noget.
Flic lod sig så bare stille og langsomt række ud efter sokken som han havde tabt på jorden i chok over katten. Han sakt kort en klump og lod blikket hvile i få sekunder på sokken før alt hans fokus igen landede på katten. Katte der kunne tale? " Okay please stop..!.. lige nu! " han pegede på katten og bed sig igen en smule i læben. Den var ved at skræmme livet ud af ham og det var meget tæt på hvis alt dette ikke stoppede. Han kunne virkelig ikke holde til alt det inde i sit hoved på en gang. Måske var det fordi at Flic aldrig rigtig havde set, noget lignende. Ellers havde han hvert fald ikke bemærket det på så chokkende en måde. - Han rykkede sig kort et par sentimeter længere væk da katten så skiftede tilbage til at være den dreng han havde set sidde på bænken for kort tid siden. Hans blik hvilede stadig en smule skræmt på ham der sad der men så endelig fik han sig selv til at nikke en smule. " D-det vidst okay " fik han fremstammet og kørte kort en halv rystende hånd igennem sit i forvejen rimelig uglede hår før han igen nikkede, ret hurtigt faktisk. Han vidste så slet ikke hvad han skulle gøre. Måske var det et eller andet sted temmelig pinligt at han havde reageret på den måde, ret voldsomt, det var bare en lille kat, der.. forvandlede sig til en dreng, og omvendt. Han snuppede så hurtigt sin taske og satte den i sid skød før han pillede en smule ved en af det ting der sad på tasken.