Running once more[Krodon & Ruen]

Natten havde gjort Terre's gader utrygge at opholde sig i, trods de faktisk også var det i dagens lys, men denne tåge, gjorde det ikke ligefrem bedre, faktisk gjorde det at de fleste mennesker befandt sig indendørs, hvilket også var mest normalt på denne tid af døgnet. De fleste huse i byen var mørkelagt, bortset fra noget der mere eller mindre lignede en galeanstalt. Lyden af en piges skrig kunne høres og en dør blev smækket.

" LAD MIG VÆRE!! SKRID!! SKRID FRA MIG FOR HELVEDE!!!!" Stemmen kunne høres lige så tydeligt, men den kom inde fra huset. Endnu et skrig kunne høres og så blev der stille " Hold kæft tøs... Gør hvad jeg beder dig om for en gangs skyld" lød en anden stemme.. Det var faderen i huset. Igen lød lyden af en smækkende dør hvilket var efterfulgt af hastige skridt mod jorden. Hun var endelig kommet ud, men ikke uden skræmmer denne gang. Hendes hvide kjole var fyldt af blod pletter, men hun tog sig ikke af dem.. Hun skulle væk... Og det kunne ikke gå hurtigt nok.

Hun havde ikke mere luft da hun nåede til parken " Che... Chesire... Hv.. Hvor er... du?" lød hendes forpustede stemme da hun var stoppet op og støttede sig til et træ i parken. Her var der endnu mere tåget, men det var nok også takke været den lille dam som lå midt i parken. En beklagelig miaven kunne høres i det hjerne og en kat kom til syne " Chesire? Aldrig mere... Aldrig!" sagde hun kort og løftede katten op til sig " Undskyld Chesire... Undskyld at du skal se mig sådan... De mærker... Hvad vil Krodon dog sige?" Hun bed sig kort i underlæben og sukkede kort inden hun igen satte katten ned på jorden og gik stille rundt i parken.

Bicks Kernel vågnede til skriget af noget der formodenligt var piges, efter endnu et af hans tankeløse vandringer, som han ubevidst havde udført i svampeparasittens magt. Han kiggede forvirret omkring. Han så ud til at befinde sig i noget der lignede en skov. Bicks' mave knurrede af sult og han begyndte at skule efter bytte, selv om det var nyttesløst på dette tidspunkt af natte, hvor intet væsen var aktivt. Men til hans glade overraskelse tog han fejl for længere fremme midt i tågen fik han øje på skikkelse af et mindre dyr. Bicks skjulte sig i buskene mens han langsomt sneg sig ind på sit bytte. Pludselig hørte han en stemme efterfulgt af en pige i hvid kjole. Han kunne ane røde pletter på kjolen. Hun samlede katten op mens hun sagde et eller andet til den. Så hun troede bare hun kunne få dette måltid for sig selv. Bicks skulle nok få stillet hans sult, vendt og se.

Oppe på en bygning et lille stykke fra parken, lade en kutteklædt person, han havde lagt der hele dagen og sovet, men først nu vågnede han.
Han rejste sig op, og gik hen til bygningens kant, hvor han kunne se ud over den flotte park. Denne aften ville han hjem til Safire, for at give hende en gave han havde fundet ude i bjergene. Men pludselig kan han høre nogen løbe, han kigger ud over byen, og pludselig for han øje på en pige, hun løber ind i parken. Han tænkte sig om, og syntes det lignede Safire en del.
Han gik hen til hvor han havde sovet, tog sine ting, og satte hårdt af, og fløj ned til parken.

Da han fløj hen over parken, så han pigen igen, det var Safire. Han gjorde sig klar til at lande nede i parken. Men lige pludselig så han noget andet, han viste ikke hvad det var, så han skyndte sig ned, og landede tungt foran Safire. "Undskyld jeg sådan lige kommer ned fra himmelen, men der er nogen der holder øje med dig" sagde han og lagde mærke til de blade der var fløjet lidt op i luften da han landede.

Hun så sig omkring da hun havde det som om nogle overvågede hende, men hvor fra havde hun slet ikke den nærmeste tanke om. Lyden af raslende blade fik hende til at se rundt omkring sig med et kort smil på læberne for derefter at lade blikket falde ned på hendes kat, som stod ved hendes fødder " Jeg ved det Chesire... Der er koldt.. Men du har i det mindste pels.. Jeg har kun en kjole på!" vrissede hun og så ned af sig selv og sank den klump hun havde i halsen.

Hendes blik rettede sig mod himlen da lyden af vinger fangede hendes ører *Krodon?* tænkte hun med det samme og med et fik hun det allerede bedre. Men hvad ville han dog lave her på denne tid? Da han landede foran hende faldt hun næsten bagover, da hun mærkede suset fra hans vinger "Hvad? Overvåget!? Sig ikke min far er fulgt efter... Please...." Hun klamrede sig ind til ham. Hvis hendes far var fulgt efter hende var hun dødsens, men hun vidste alligevel at Krodon ville beskytte hende, hvis det var.

Hun sukkede kort og lod en hånd glide gennem hendes mørke hår og lod blikket glide ned på hendes kat som miavede beklageligt, men hun hørte ikke en miaven, men en stemme "Det er ikke din far.. Det er noget der er inde i busken der ovre" kattens blik gled over på busken, hvor den troede denne person gemte sig.

Pludselig landede en skikkelse foran pigen. Skikkelsen så ud til at være en mand med sorte vinger. En engel? De så ud til at kende hinanden. Dette gjorde ikke Bicks' misson lettere. Hvis bare han gav dem tid ville de måske glemme alt om det lille dyr og så ville det hele blive lettere. Men sådan skulle det ikke gå. Det så pludselig ud til at de alle kiggede over i den busk han gemte sig i. Hvad skulle han gøre? Lade som om han var en plante, nej han var tydeligvis opdaget. At kæmpe om måltidet var heller ikke nogen god id'e da den bevingede mand så meget større ud end Bicks selv. Der var kun 'en ting at gøre. Han måtte træde frem og håbe på det bedste.

Bicks hoppede ud af busken, hvilket fik manden til at stå i en defensiv stilling foran pigen og dyret. Dette blev ikke let.
"Godaften" Sagde han med et usikkert smil, mens han klappede sine klør sammen for ikke at virke så faretruende "I må undskylde hvis jeg overraskede jer, men jeg kom bare tilfældigt forbi da jeg fik øje på dette dyr" Han pegede mod det behårede væsen "Og jeg tænkte bare over... hvis i nu ikke havde tænkt jer at æde den, kunne jeg så få den?"