om natten = dystert

azazel aede stille Tear's kind og smilte " bare rolig jeg er ikke bange for Sena, hvis du er træt burde du sove" sagde azazel og kiggede køligt på tear

"Du har ikke lyst til at møde hende." mumlede Tear bare. Hendes ben føltes som gelé, og de knækkede sammen under Tear, så nu sad hun ned i stedet for. Tear så op på Azazel, var det et køligt blik? Hun glemte det igen, da hun lagde mærke til, at Sina blev glad. Tear undrede sig helt over det, sina plejede nemlig aldrig at være glad. Hun var altid sur.

Azazel smilte sagte og kiggede væk et øjeblik.

" hvad undre du dig over " spurgte Azazel da han kunne se at Tear havde et undrende udtryk i hendes ansigt

" kom nu frem Sena, jeg skal vide om det er dig" tænkte Azazel for sig selv

"Ikke noget specielt, mit hoved er bare ikke klart længere." sagde Tear og tænkte, at hun hellere måtte se at komme hjem, så hun kunne få sovet. Hun rejste sig op med besvær, mens hendes ben rystede under hende.
Uden nogen form for advarsel, så væltede Tear og blev liggende. Hun var besvimet.

Azazel var forfærdet over at Tear sådan bare faldt om i hans hånd " Tear er du okay? Tear?"
Azazel ruskede let i Tear for at få hende til at vågne, men der skete intet

Tears hår og kjole blev langsomt sort, farverne i øjne forsvandt også, selv vingerne begyndte at blive sorte. Da der igen kom liv i skabningen, kunne man høre en latter, som kunne minde om en meget ond latter.
Sina var endelig igen kommet ud af sit fangeskab, hun vidste det ville ske og havde kun ventet på det. Hun baskede lydløst med vingerne.

Azazel kiggede på hende med store øjne " Sena? er det dig?" Han kiggede på den mørke alf og grinte ondskabsfuld " endelig kom hun azazel, nu skal du også bare skifte. Lad os håbe hun genkender os" sagde en stemme i hans hoved

Azazel's øjne begyndte at bliive helt lyse grønne, hans hår kul sort det samme ed hans tøj

"Det er altså Sina, med i og ikke e." sagde Sina fornærmet, mens hun sagde det havde hun sat en hånd på hoften, mens hun holdte den anden hånd ud fra kroppen. Den hånd, der var holdte væk fra kroppen, blev omgivet af en sort skygge.

Azazel løftede hans højre øjenbryn " undskyld unge dame" sagde azazel

" Jeg ved ikke om du kan huske mig Sina, vi mødtes for længe siden" sagde Azazel og smilte arrogant

Skyggen om hånden forsvandt igen langsomt. Sina fløj helt tæt på Azazels hoved og bøjede sig fremover, mens hun studerede hans ansigt. "Jeg husker intet." sagde Sina og fløj igen længere væk. "Jeg kan intet huske inden den dag." sagde hun og sukkede trist, men så trak hun på skulderne.
Hun så på lygtepælene, hun strakte hånden frem. Skyggen dækkede igen hendes hånd til. Langsomt begyndte lygterne at gå ud, kun dem, som lige var i nærheden. Mørket sænkede sig.

Azazel smilte ondskabsfuldt " Skal jeg få dig til at huske det?" spurgte han

" Og jeg er ikke azazel jeg er aza, Azazels dæmon" han kiggede nøje på alfen og kom med et arrogant smil

Sina kiggede på Aza, dæmonen. Hun ville helst allerede være fløjet, men dette virkede meget interessant, også fordi denne Aza virkede til at kende hende, og hun kendte ham ikke, eller det var sådan, hun opfattede det. Hun måtte jo på mystisk vis kende ham. "Prøv, men du skal advares. Ingen af mine gamle minder er nogensinde blevet vækket." sagde Sine og smilte ondskabsfuldt.

Aza smilte lunsk til Sina " Det var omtrent 11 år siden nu, det var i parken" aza kiggede på Sina for og se om hun kunne huske det " vi var ikke så gamle den gang, vi gik rund og legede fange, men du fangede mig altid fordi du havde vinger og kunne flyve, jeg kunne kun løbe og forvandle mig til andre ting, men lige meget hjalp det. Du var næsten altid i samme humør som jeg var den gang Sina" Aza kiggede væk et kort stykke tid og kiggede atter igen på Sina

Sina kiggede bare på ham, hun kunne ikke huske det, og dette ville ikke fremkalde minder, hun var ikke et legebarn længere. Hun rystede bare på hovedet. "Dette siger mig intet." sagde Sina, og overvejede næsten at sige, at han spildte hendes tid, hvilket han gjorde.

" Sina mååske vil du huske det på en anden måde" Aza lukkede sine øjne idet han kyssede hendes kind " det er jeg ked af Sina, men det var det jeg gjorde da vi sagde farvel til hinanden"

Sina blev overrasket, hun ville have slået ham, men i stedet for trak hun sig længere væk. Hendes hænder var knyttet og omgivet af en mørk sort skygge. "Hvor vover du..!" mumlede Sina vredt. Hun havde advaret ham.
Men et sted dybt nede i sig, kunne hun fornemme noget, som bevægede sig.

" jeg sagde jeg er ked af det Sina" Han var klar til at blive slået, men kiggede da hun ikke gjorde det

" sina kan du huske det?"

Sina fortsatte med at kigge på ham, hun var forvirret. "Hvorfor kysset? Hvorfor farvel?" spurgte hun arrigt. Det var det eneste, hun ville vide.
*Jeg husker noget.. det var dengang, jeg stadig kunne vinde over Tear, hvilket jeg ikke kan længere, da hun er blevet stærkere.* tænkte Sina undrende.

" Jeg kyssede dig fordi du var min bedste veninde den gang og jeg skulle væk fra byen" Azazel kiggede på Sina og smilte køligt " det var præcis den gang du kunne vinde over Tear"

En masse bevæge sig inde i Sina, men hun kunne ikke forklare, hvad det var. Hun kiggede undrende på Aza, nogle få minder blev vækket. Sina begyndte at skamme sig lidt, hun var kun blevet svag, fordi Aza havde forladt hende. Skyggerne omkring hendes hænder forsvandt. Hun kunne endelig huske sin gamle ven.
Sinas blik forandrede sig til et lidt mindre hadefuldt blik. Hun fløj hen til hans ansigt. Først aede hun hans næse stille, hvorefter hun sparkede til den. Hun fløj igen væk fra ham, hvorefter hun kiggede rasende på ham.

Han ømmede sig lidt da han sparkede ham " AUUUW! Sina hvad skulle det til for?"

Azazel kiggede på hende og smilte ondskabtfuldt

// Kan ikke nå og poste mere, skal lige hjælpe min mor >.< kommer igen senere //

Sina havde knyttet sine hænder, som igen var omgivet af skygge. Flere lygte flakkede og gik ud. Da et tog passerede stationen, fik Sina sit hår i øjene, hun gjorde intet ved det, fordi det igen falt ned langs hendes ansigt. "Du forlod mig! Da jeg havde mest brug for dig!" råbte Sina rasende, hun ville allerhelst igen slår til ham, men lod vær. I stedet lod hun et par pære fra lygtepælene sprænge, man kunne høre, hvordan glasset faldt til jorden.


//okaay. ^^//

" Rolig nu Sina, det var ikke min skyld. Byen mente det var bedst" Sagde azazel idet toget passerede paronen. Azazels hår fløj omkring ham.

"Hvorfor? Fortæl mig hvorfor?!" råbte Sina, hun havde ikke længere kontrol over sit temperament længere, hun var blevet for rasende. Hun havde stolet på Aza, at han altid ville være ved hendes side, men han havde forladt hende og ladet hende stå alene tilbage, hvorefter Tear havde overtaget kroppen. Siden har Sina levet under Tears styre, hvilket havde været i orden. Og når hun kedede sig, havde hun bare tvinget sig adgang til kroppen og lavet herværk.

Azazel sukkede blidt og kiggede på Sina " De mente jeg lavede for meget revage" Azazel rullede med øjenene

" jeg er meget ked af det slap nu af Sina"