Snow Lake

Handsker. Det var noget af en smart opfindelse. Og så alle de forskellige slags, der fandtes. Både luffer, fingerløse handsker, og helt almindelige handsker. Cameron havde et sæt almindelige men tykke handsker på. De var gode at have på, hvis man havde bevæget sig ud i snevejret, ligesom han selv havde gjort. De var også gode, hvis man havde tænkt sig at lave snebolde.
Et lavt grin undslap Cam, da han fyrede en snebold afsted imod det nærmeste træ. Hvordan han var endt her, var han egentlig ikke helt klar over. Han havde bare gået, og gået, og gået, og så var han altså endt her. Sådan kunne det jo gå. Måske var der noget spændende at lave? Ellers kunne han jo altid bare bygge en snemand.
Han lo kort af sig selv og sine tanker, selvom han godt kunne finde på, at bygge en snemand. På nogle områder kunne han godt virke lidt barnlig. At gynge, holdt han også meget af.
Hvor var al den her sne kommet fra? Den var der bare lige pludselig. Ikke at han som sådan havde noget imod den. Der var ikke noget job han skulle passe, heller ikke selvom han nok burde skaffe sig et snart. Han havde bare ikke taget sig sammen til at søge efter et endnu. Desuden vidste han ikke, hvad han burde søge efter.
Cams ånde stod som en sky ud af munden på ham, så koldt var det. Det var også koldt, som det sjovt nok blev, når der var sne på spil. For at få sneen af sine handsker, gned han dem imod hinanden. Det hjalp en del, og sneen forsvandt.
Et stort træ længere fremme spærrede hans udsyn, og han valgte derfor at gå udenom det. "En sø", sagde han lidt forundret. Det havde han ikke lige regnet med. En sø. Og hold da op, hvor var den smuk. Og han havde det helt for sig... Nej hov. Der var allerede en gæst. Han trak let på skuldrene og bevægede sig hen imod personen på bænken. Lyden af hans skridt i sneen afgav en blød knirken, som ville afsløre ham.
"Godaften", sagde han roligt, da han var nået tættere på personen. Det var en pige, så han. Med rødligt hår. Næsten lyserødt. Sikke da nogle smukke grønne øjne hun havde.
"Må jeg sætte mig ned?", spurgte han, men ventede ikke på svar, før han dumpede ned på bænken ved siden af hende. Han sendte pigen et hurtigt venligt smil, inden han trak lynlåsen på sin jakke længere op, og rettede lidt på sit halstørklæde.

Et smil undslap hendes læber da hun hørte hans stemme, og nikkede meget hurtigt til det"jada tag enlig plads jeg ventede lidt på der ville komme nogen herned som ville holde mig med selskab"sagde hun og kiggede på personen han så godt ud, meget sød og venlig ud. Men gad vide hvad han mon lavede hernede ved søen, der var helt hvid på grund ad alt den sne der lå spredtt rundt omkring. Hun havde sommetider fået at vide at hendes øjne var flotte det var sjældent at folk havde den farve-Det havde hun hørt sig frem til. Blikket var rettet på ham, og hun lagde hovedet på skrå mens hun betragtede ham lidt med øjnene. Der gik så ikke særlig lang tid før hun havde rakt en hånd frem mod ham"Christabella"præsenterede hun sig på fornavnet, så kunne han jo altid spørger ind til efternavnet hvis han var interesseret i det. Hun smillede bredt og flyttede sit blik hen på søen, den var utrolig smuk hun fik næsten helt lyst til at tage en svømmetur,selvon vandet sikkert var gyseligt koldt."Hvad laver de hernede ved søen på denne tid"spurgte hun med blikket tilbage på ham, hun holdte bare blikket på ham, for i følge hende så han nu meget interessant ud, og self var der rigtig mange tanker der gled igennem hendes hoved, hun vidste slet ikke hvilken tanke hun skulle lytte til. "Du er et væsen er du ikk"spurgte hun nysgerrigt, mens hun lagde det ene ben over det andet bare for at sidde bedre på bænken. Christabella lyttede lidt til sneen der dalede ned, og hun lænte så hovedet lidt bagover bare for at mærke hvordan det var at have hovedet vendt sådan og bare lade sneen dale ned over en. Det var koldt men friskende. Så hørte hun små piv lyde der kom fra de få dyr der rendte rundt, nogle dyr var enda kridhvide så det næsten ikke var til at se dem. Hun hørte også nogle stemmer fra de få væsner der gik rundt ved søen, og træerne. Hun fik øje på baby leoparden der var løbet hen til hende, den hoppede op på skødet af den nyankomne person og begyndte at slikke sin pels. Christabella grinte bare"jeg tror den kan lig dig"sagde hun efterfulgt af et smil på læben.Hun kunne ikke lade vær med at syntes at ham og leoparden på en drilsk måde så lidt søde ud sammen, men det ville hun ikke indrømme for hvad ville han ikke sige, og tro hvis hun sagde det. Hun tænkte det lidt og rystede så på hovedet, nej den tanke skulle bare væk så hurtigt som muligt.

Heldigvis havde pigen ikke noget imod, at han sådan satte sig ned uden videre. Men nu var det her et offentligt sted, så hun kunne vel ikke tillade sig at smide ham væk. Han lod blikket falde på søen. Det var lang tid siden han sidst havde set så flot en sø. Den var jo helt hvid. Så den passede til resten af landskabet.
Da pigen igen snakkede til ham, kiggede han tilbage på hende. "Cameron", præsenterede han sig og trykkede let hendes hånd. "Men kald mig endelig Cam", tilføjede han hurtigt. Det havde han det bedst med. Han mor var stort set den eneste, som kaldte ham Cameron. Fremmede plejede også at kalde ham det, men han kunne bedst lide Cam. Det var nemt og lige til.
"Ja, det er et meget godt spørgsmål", svarede han med et lille grin. "For at være helt ærlig, så er det overhovedet ikke planlagt. Jeg er ikke engang helt sikker på, hvordan jeg endte her". Det lød dog ikke til, at han ligefrem havde noget imod det. Selskab var altid godt. Stort set.
"Eh... Undskyld mig?", han måtte have hørt forkert. Havde hun lige spurgt ham, om han var et væsen? Hvad skulle det nu betyde? Et væsen?
Han løftede det ene øjenbryn og kiggede spørgende på Christabella. "Hey, er det okay, hvis jeg bare kalder dig Chris? Christabella er ret langt", sagde han med et lille smil.
Derefter tog han igen blikket til sig, og lod det glide rundt på omgivelserne. Der var ret meget liv her. En masse små dyr og... hvad var nu det? En sneleopard? Han var ikke engang klar over, at de fandtes i frankrig. Nå, der kunne man jo bare se. Måske var det Christabellas? Den løb i hvert fald hen imod hende. Eller nej. Måske ikke. Den hoppede op på skødet af ham. I tvivl om hvad han skulle gøre, stivnede han kort. Var det okay at røre ved den?
"Nå? Tror du det?", spurgte han lidt tøvende. "Er det din?", spørgsmålet kom hurtigt efter den første sætning. Cameron kiggede igen ned på den lille sneleopard. Wow. Han havde aldrig været så tæt på en før. Kun i diverse zoologiske haver, men selv ikke dér havde han været så tæt på. Han havde ikke engang rørt et dådyr endnu, så det her var ret overvældende. Skulle den bare behandles som en kat? Var de ikke i familie eller noget i den stil?
Dens hvide pels stod i stort kontrast til hans sorte handsker og sorte hår. Det fik ham til at smile skævt.

Christabella kiggede på ham og hun smillede lidt af det han sagde"Må jeg kalde dig Cam"spurgte hun venligt og en smule nysgerrigt. Så kiggede hun ned på leoparden der nu stod på jorden foran hendes fødder, efter at han havde spurgt om det var hendes rystede hun på hovedet"Åh nej nej det er ikke min det var bare en der fulgte lidt efter mig"sagde hun med et afsluttende smil.Hun nikkede så da han sagde at hun bare skulle kalde ham Cam, for det var selv det hun havde tænkt sig at kalde ham"Cam og Chris hehe det lyder som et meget godt team"sagde hun og grinte lidt af det. De to kunne være C & C det var enlig lidt sjovt at de begge to startede med c, men det var nu også ret sødt nok.Hun sendte ham et bredt smil"mmen jeg er meget glad for du kom herhen for så har jeg noget selskab, for kedede mig lidt, og de andre væsner derover så ikke helt så spændende ud"sagde hun og kiggede lidt rundt på de forskellige væsner, og flokke af dyr. Væsner var enlig nogle folk som kunne noget andre ikke kunne, fx mennesker ikke kendte til. Christabella nikkede så"Ja det må du da gerne kalde mig"sade hun og nikkede med et smil. Hun rykede lidt på bænken for at sidde lidt bedre. Hun kiggede på Cam lidt "Ja jeg tror den kunne lig dig"sagde hun helt ærligt men kunne ikke lade vær med at smile over det, han var åbenbart meget tiltrækkende for leoparder.Så kiggede hun hen på søen hvor hun kunne se små glitrene kugler"Et væsen som dæmon eller djævel eller vampyr eller noget"sagde hun stille og kiggede hen på ham, hendes blik var rettet på ham, mens hun bare ventede på han svarede hende. Men hun nød hans selskab og var glad for han var kommet herned til søen. Lidt efter lidt kiggede hun rundt og kunne mærke et lille puf igen til hende, hun lod blikkket falde ned og fik så øje på en kanin, hun smillede stort og tog den op i sin favn"Nuue hvor er du da kær"sagde hun med den blideste varme stemme hun kunne. Hun nussede om kaninen og kiggede ud på søen igen, men også lidt rundt"ej prøv at se de to derover de ligner nogle nørder!"lød nogle stemmer fra de diverse flokke af folk som var hernede. De fleste var mest sådan nogle snobbede folk"Ej prøv lige at se hendes hår, og tøj ej sikke noget grimt kluns"sagde de i munden på hinanden. Christabella ignorede det bare for hun gad ikke starte en diskution om tøj, og hår. Snobbede folk var trælse de troede de egede det hele og at deres tøj var perfekt ovs. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede ned på kaninen"Du nusser mig rigtig godt"sagde den så pludselig, og Christabella blev helt forskrækket over det, at hun lagde hovedet lidt tilbage, hun var næsten lige ved at hoppe op på Cam s skød så forskrækket blev hun. En talende kanin det havde hun aldrig set før, måske var dne blevet tryllet til en kanin og rent faktisk havde været en mand eller noget.

Cameron så en smule overrasket ud, da hun fortalte, at den havde fulgt efter hende? Fulgt efter hende? Nå, der kunne man bare se. Han havde aldrig drømt om, at sneleoparder opførte sig på den måde. Hvor var dens mor egentlig henne? Plejede de ikke at passe ret godt på deres unger? På en måde var han dog glad for, at den ikke så ud til at være i nærheden. Så havde de i hvert fald ikke problemer med den så længe, og det fik de forhåbentlig heller ikke.
Han sendte hende et skævt smil, da hun snakkede videre. Cam og Chris. "Ja, det lyder egentlig meget godt", sagde han og nikkede kort, for at understrege sit udsagn. Da hun nævnte de andre væsener, kiggede Cameron i den retning. Hvis ikke hun syntes de så spændende ud, måtte hun jo helt selv om det. Han havde ikke engang overvejet, om de måske kunne være spændende at snakke med. Han havde bare sat sig her. Men det skete jo en gang imellem. Hun nævnte vampyrer. Cam løftede den ene hånd op til sin mund, som skulle han tjekke, at han ikke lige pludselig havde fået hugtænder. Da det ikke var tilfældet, lod han hånden falde igen. "Øhm... Jeg er i hvert fald ikke en vampyr", sagde han med et skævt smil. "Og heller ikke noget andet 'væsen' så vidt jeg ved", han satte 'væsen' i citations tegn.
Han løftede det ene øjnebryn, da der pludselig var en kanin. På en måde var det lidt skræmmende, med alle de mange dyr, som kom hen til dem. Sådan noget var han slet ikke vant til, så nu hvor de nærmest kom strømmende, var han ved at falde ned af bænken af overraskelse. "Plejer dyr at komme strømmende imod dig på den her måde?", spurgte han lidt uroligt.
Med et ryk løftede han hovedet. Var det dem de talte til? Eller om for den sags skyld. Cameron fnøs let, da han hørte deres ord. Det måtte de selv om. Han havde ikke noget imod sin egen tøjstil, så de kunne ikke røre ham på den måde. Faktisk fandt han dem lidt latterlige. Hvis der var nogen som havde et problem, så var det da dem.
De blå øjne blev spærret op, da kaninen begyndte at snakke. Ret hurtigt kom Cameron på benene. Det her blev lidt for meget. "Chris", sagde han lavt, tog fat i hendes hånd og trak hende op fra bænken. "Så går vi", han lød bestemt, som tålte han ikke modsigelse. Han ventede heller ikke på et svar, men trak hende bare med sig, væk fra søen, alle de mange dyr og væsener.

Christabella syntes selv det var meget mærkeligt at den var fulgt efter hende, måse tiltrak hun den hen til sig?, eller måske havde den bare lyst til lgie at hoppe forbi eller noget helt andet noget. Hun kiggede på Cam mens hun hurtigt stod op igen og gik med Cam væk fra dyrerne hun kunne ikke lade vær med at smile af det, for hun fandt det meget morsomt, og dog..En talende kanin det havde hun ikke helt forstillet sig, hvordan kunne der overhovedet findes sådanne dyr. "Javel Cam!"sagde hun bestemt men ventede lidt for at se om han ville det samme sted hen som hende Hun kiggede så på ham da han tjekkede om han havde hugtænder, hun havde selv de slags tænder de var bare ikke synlige. Hun endte med at gå med Cam væk fra dyrerne, altså de havde siddet og snakket lidt og efter den kanin havde talt så havde Cam taget hendes hånd og rejst sig op, for at gå væk fra dem. Og nu stod de så foran søen bare på den anden side."Se er de ikke flotte når de glitrene kugler fylder søens overflade"sagde hun helt beundrende, mens hendes grønne øjne var fastlåst på det. Hun nikkede lidt og lyttede lidt til det igen Cam og Chris det lød meget godt i hendes ører, et godt team det syntes hun bestemt, for allerede nu var de flygtet fra bænken, og hen til søen det varmeget ninja agtigt. Hun kiggede rundt og fik så øje på flokkerne af væsner, hun var enlig ligeglad med om de syntes deres tøjstil var grim, for det var ikke deres mening der betød noget men hendes og Cam's mening om det. Christabella stod og lignede et stort spørgsmålstegn da han lige pludselig lige skulle tjekke om han havde fået hugtænder hun grinte mildt, og klappede ham på skulderen"Hvor er du kær Cam"sagde hun og gav ham et stort smil. Så fik hun øje på flere glitrene kugler og kunne da slet ikke lade vær med at glo på det, for det var så smukt"Uh wow!"sagde hun helt beundrende og blændet næsten. "Cam jeg ved ikke om du kender til de væsner men jeg er en...En blanding mellem Djævel og Dæmon"mumlede hun stille for hun vidste virkelig ikke hvordan hun ellers skulle fortælle ham det, det nyttede ikke noget med at hun sprang ud med åbne arme og sagde'Hey foresten jeg er en dæmon og djævel hyggeligt at møde dig' nej det gik ikke, så derfor sagde hun det stille næsten som om hun ikke havde ønsket at blive det. Hun rystede vildt på hovedet da han spurgte hende om det"overhovedet ikke..Jeg forstår heller ikke helt hvorfor der strømmer dyr til mig, mindes ikke lige at jeg har taget en dyr parfume på mig"sagde hun og sendte Cam store hundeøjne, næsten helt forvirrende øjne, for at se lidt hjælpeløs ud. Så nynnede hun lidt mens hun enlig stadig holdte på en måde i hånd med Cam, det var enlig lidt kært men det ville hun ikke indrømme, så hun kiggede bare lidt rundt fra søen, til træerne og til Cam. "Foresten hvor kommer du fra rundt i landet og verdenen"spurgte hun nysgerrigt og venligt, mens hun kiggede hen på ham. Gad vide om han var et væsen som hende måske, eller nej han var sikkert et menneske, eller et monster..Nej det kunne han ikke være det måtte hun slet ikke tro, hvordan kunne hun komme på det, et monster nej nej nej. Hun rystede hurtigt på hovedet, og var glad for hun ikke havde sagt det højt, hvad ville han ikke sige og reagere til det.

Cameron vendte blikket imod søen, da Chris nævnte de glitrende kugler. Han trak let på skuldrene. Sådan noget havde han aldrig set før. Det her tegnede til at blive en ret vild aften. Også selvom han ingen planer havde om at feste. Der var bare sket utroligt mange underlige ting på virkelig kort tid. Ret så underligt, når man tænkte over det.
"Tjo... Det er de egentlig", svarede han og sendte Chris et smil. "Sådan nogle har jeg aldrig set før", indrømmede han. Så valgte hun at skifte emne. Fuldstændigt. En blanding? Af en dæmon og en djævel? Skønt. Så nu fandtes der altså også djælve. Åh gud... Og vampyrer. Hun havde ikke lavet sjov før, som han havde troet. Gad vide hvad der ellers fandtes? Varulve? Feer? Havfruer? Det skræmte ham faktisk en smule. Hvordan kunne alle de her ting findes? Eller væsener, som Chris kaldte dem. Hun virkede da helt normal. Hvordan kunne hun så være en blanding af en dæmon og en djævel? På den anden side, så virkede Yuuki jo også normal, og hun var endda en hel dæmon. Sikke da en underlig verden han levede i.
"Endnu en dæmon?", mumlede han lidt opgivende og kiggede ned i græsset. Han slap dog ikke Chris' hånd. Det var der ingen grund til. Ikke lige nu i hvert fald.
Han hørte godt det hun sagde om dyrene, men om det var en joke eller ej, kunne han ikke lige bedømme. Da han ikke kiggede på hende, så han heller ikke hendes blik. Han hørte dog hendes nynnen. Sødt.
"Paris. Jeg er født og opvokset i Paris, men er først for nylig flyttet til Terre", sagde han roligt. "Mit udseende.. Ja, det har jeg fra min far", tilføjede han. Han lignede jo en asiat, men det var han ikke. Han havde trækkene fra sin far, men var selv født i Paris. "Hvad med dig? Hvor kommer du fra?", spurgte han lidt nysgerrigt. Alt det der snak om djævle og dæmoner ville han egentlig bare gerne glemme, så det virkede som en god idé, at skifte emne.

Christabella kiggede på de glitrene kugler, det havde hun heller ikke selv men de så så smukke ud."Jeg kan virkelig godt lig skinnende ting og sager"sagde hun med et lille smil. Christabella nikkede til ham"Ja endnu en dæmon"sagde hun og kiggede ud på søen lidt mens hun tænkte lidt"der findes mange væsner faktisk"fortsatte hun med hovedet på skrå. Hun kunne faktisk godt lig væsner, forskellige væsner var så spændende. Hun kiggede på ham da han nævnte Paris og det var næsten som om hun lyste op en smule"virkelig, samme her"sagde hun helt overasket dog med et bredt smil på læben. Hun kiggede ned på hendes hånd hvor Cam havde fat i, det var enlig sødt af ham ikke at have givet slip på den. Hun betragtede Cam lidt og så valgte hun at betragte omgivelserne lidt." Nu lå der jo rigtig meget sne rundt omkring, og så fik hun en idé"er du frisk på en sneboldskamp"spurgte hun venligt. Hun lyttede til ham og var fuldkommen klar til at svarer hans ord"Hvordan ser din far ud"spurgte hun og trippede lidt med fødderne fordi hun efter lidt tid godt kunne mærke at hun ikke kunne stå stille længere. Og så mærkede hun at sneen dækkede hendes fødder. Så tænkte hun lidt over det han spurgte som enlig var det bare det samme spørgsmål tilbage til hende" Tja mit udseende har jeg nok fra min mor, mine øjne ligner nok mest min fars"sagde hun og kløede sig lidt i nakken, for hun vidste det ærligtalt ikke helt.Hun kiggede på Cam lidt og hen over søen gad vide hvordan det ville være hvis søen var fyldt med tykt is, så der var mulighed for at skøjte."Jeg er glad for du valgte at komme herned til denne hvide sø"sagde hun og grinte lidt. Der var jo sne overalt, så hun kunne ligeså kalde det den hvide sø. Christabella kiggede lidt rundt, gad vide hvordan det ville være at sove i sne, ville sneen smelte eller ville den blive ved med at være kold, og man kunne også godt lave is af sne og is."Cam hvorfor valgte du at flytte til Terre"spurgte hun undren men venligt.