den uhyggelige skov

Roar lod sig falde bagover, ned på sengen og så op på Azazel med et drillende smil.
Han slog armene ud til hver side som for at sige at han ville have et kram mens han så på ham med store, bedende øjne.

//Kay'//

Azazel smilte blidt til ham og gav ham det kram som han tiggede efter og kyssede hans hals mens han krammede ham

"Undskyld" mumlede han svagt og lagde armene rundt om hans hals.
"Er du sur på mig?" Hviskede han og lukkede øjnene mens han ventede på hans svar.

" jeg kan ikke være sur på dig Roar" sagde Azazel, han kunne ikke være sur på ham, han elskede ham mere end noget andet

Roar smilte sødt til ham inden han holdte ham tæt ind til sig.
"Tak" mumlede han lavt i hans øre mens han stille lukkede de nøddebrune øjne i igen.
Hvor var her egentlig stille her i hytten...blev han aldrig ensom, her når han nu var alene?

Azazel fortsatte med at kysse Roar's hals. Seth lagde helt lydløs ude i gangen og kiggede på døren, han var klar hvis der kom nogle der ville gøre dem ondt. Seth begyndte pludselig at gø, bare sådan uden vidre

Roar så op idet Seth begyndte at gø. "Hvorfor gør han?" Spurgte han og så op på Azazel med et spørgende blik.
Tænk hvis der var noglen ude foran døren! Han skubbede lidt til Azazel så han kunne sætte sig op.

" jeg ved det ikke" sagde Azazel og rejste sig op for og se om der var nogle, Han dannede en vand skygge af sig selv, den var ligesom ham, kunne se og lytte. " ROAR GEM DIG!! skynd dig" råbte Azazel, " dette kan blive sidste gang du muligvis ser mig" sagde han lidt halv skræmt

"Hv-hvad? Nej!" Sagde han og rejste sig hurtigt op.
Han havde ikke lyst til at midste ham! Ikke nu hvor de lige var kommet så godt igang! "Bliv!" Mumlede han og lukkede øjnene hård sammen. Hvordan fanden kunne han stå og sige sådan noget til ham! 'Sidste gang du ser mig'
Et kort hulk kunne høres fra ham idet han tørte en tåre væk som var på vej ned af hans kind.

Azazel aede hans hår " rolig Roar , jeg kan klare det" sagde han og formede en iskugle og kastede den mod døren så den blev smadret, Seth sprang på dem, det var elvere, mørkeelvere. Seth fik bidt den ene og holdt den nede, mens Azazel kæmpede med 2 andre, han kunne godt klare det, eller det troede han, at han kunne indtil han bliv ramt, han blev ramt i venstre skulder af en pil, men kæmpede dog vidre. De to elvere han kæmpede mod gav op og forsvandt bare uden vidre i den blå luft, men den Seth hhavde nedlagt var der stadig.

" ser man det; hvad laver en mørkeelver i en dæmon skov?" sasgde Azazel med et koldt og kysinsk smil på læberne, Aza var ved at komme frem i ham, men ikke som han plegede, Aza overtog kroppen sidste gang 'de' kæmpede, men hvorfor ikke denne gang?

Roar havde holdt sig for ørene da det hele foregik, at kæmpe var ikke helt hans..."styrke."
Han dukkede op i døråbningen da det var ved at blive stille. Han bed sig nervøst i læben og gispede kort da han så at Azazel var såret.
Han havde sådan lyst til at løbe ud og lægge armene om ham, men han turde ikke, i frygt for at blive angrebet.
Han stod kun, lænet op af døråbningen mens han ventede på at Azazel kom tilbage...

Azazel vendte sig om og så Roar " jeg.. nngh " han tog sig til sin venstre skulder, han drejede hovedet let og så på pilen. Azazel satte sig ned benene under sig og knækkede så pilespidsen af, det gjorde ikke ondt i den forstand, det der gjorde ondt var at den skulle hives ud.. Azazel Hev pilen ud af sin skulder og et dybt skrig kom fra ham. Han faldt til jorden i smerte, efter lidt tid rejste han sig og gik over til Roar " ser du min skat, det er hvad der sker når man har 2 sider af sig selv.. Den onde har lavet lort og du tager skraldet" sagde han og smilte

Uden at svare lagde han armene om ham og lukkede øjnene.
"Er du okay?" Spurgte han lavt og så op på ham med sine store nøddebrune øjne.
Han ville ikke kunne leve med sig selv hvis der skete ham noget...det kunne han simpelthen ikke!
"Hvor gør det ondt?" Mumlede han svagt og med tåre i øjnene.

Azazel kiggede på ham " Rolig Roar.. JEg er ikke ved at dø " sagde han da han så tåren i hans øjne han kyssede let hans kind, " det er skulderen " sagde Azazel og kiggede på hans venstre skulder

Han bed sig kort i læben mens han så på ham.
"Gør det meget ondt?" Spurgte han lavt og lod sin hånd hvile på hans skulder, han passede meget på ikke at ramme såret!

" ikke så meget mere" sagde Azazel og smilte, såret var ved at heale sig selv " Roar, jeg er glad for jeg stadig er i live" sagde Azazel og lagde en hånd på Roar's kind. Hvad skulle Azazel dog gøre uden Roar?

Roar fik et oprørsk udtryk i ansigtet, idet han tog fat i Azazels hånd og trak ham ind på værelset igen.
Han fik ham sat ned på sengen og trukket trøjen af ham så han nøje kunne undersøge hvor han var blevet ramt. "Er du sikker på at du er okay?" Lød det lavt fra ham.

Azazel nikkede kort " ja jeg har det fint" sagde han og kyssede Roar's hals

"Godt..." Hviskede han lavt og lagde armene om hans hals mens han placerede et kys på hans læber.
Han væltede ham bagover så Roar lå oven på ham, mens kysset varede.

Azazel lukkede blidt sine grønne øjne, Han var glad for Roar var uskadt. Azazel lagde sine arme stille omkring Roar's liv og nød bare øjeblikket

Roar lod sin hånd glide ned af Azazels bare overkrop mens et lille smil tegnede sig på hans læber, gemt bag kysset.

Azazel ville ikke give slip på Roar nu, de var et par, ihvertfald set fra Azazel''s side. Azazel lod let sin tunge køre over Roar's bløde læber

"Mm..." lød det kort fra ham, idet han brød kysset. Hvorfor behøvede mennesker også luft for at overleve!
Han sit hovede mod Azazels brystkasse mens han roligt tog fat rundt om ham, der blev stadig ikke sagt noget fra hans side. Roar var helt stille, udover de små lyde der kom fra ham en gang imellem.

" er du træt Roar?" spurgte Azazel og gabte sagte, han var ved at være træt. han havde været oppe siden klokken 5 om morgenen, på grund af hans arbejde

Han trak kort på skuldrene og lukkede øjnene med et kort suk.
"En lille smule, måske..." Mumlede han lavt og så op på Azazel. "Er du?" Spurgte han og kørte blidt hånden over hans kind.