Uhyggelige lyde-Chase=privat

Sted: Parc d'attractions, den gamle forlystelses park.
Tid: Natten er faldet på.
Vejr: Mørket er overalt, men samtidig er der køligt.
Dato:?
Påklædning: Stramme jeans, hvid stroptrøje, med en frø på. Hvor hun havde en hættetrøje ud over, og sorte converse på.

Man kunne let høre de knirkende lyde, fra de gamle forlystelser, som der endnu stod, på den gamle tivoli grund. Det kunne lyde skræmmende, og uhyggeligt på samme tid. Men ikke alle blev skræmt væk af de sære lyde. Nej stadig var der dog nogle få, som der kunne finde på at gå derind. Måske for at spille smart over for sine venner, og andre en helt anden grund. Men om natten var der for det meste ikke et øje der inde. Men denne nat var anderledes. En skikkelse vandrede rundt derinde, måske et spøgelse, som der søgte fred? Nej, bestemt ikke et spøgelse, noget mere skræmmende. En ung vampyr kvinde, var det. En som der endda var en smule tørstig efter det metalliske blod. Men skikkelsen, kunne man ikke se med mindre man havde et skarpt øje i mørke. Men det havde skikkelsen selv. En vampyr kunne jo se i mørke som det var en højlys dag for et menneske. Den unge vampyr kvinde/pige var Cathy, Cathy Lá Fo'nt. Hendes brun krøllede hår hang ned af hendes ryg og skuldre, så langt som det var stoppede det først midt på ryggen. Hendes øjne var mørkebrune, med et rødt skær over sig. Men det røde skær ville fjerne sig når hun blot havde fået meget lidt blod. Det var kun når de var helt røde at hun mindst skulle drikke en hel kronhjort. Et smil bredte sig hen over Cathys let lyserøde læber, da hun fik øje på en fugl der turde nærme sig denne forlystelses park. Cathy bevægede sig hen mod de gamle tivoli heste, som der så uhyggelige ud i mørke og generelt i sig selv. Hun lod let hendes finger køre hen over en af de heste som der var placeret på forlystelsen.

//Sorry tiden skulle gøre rent -.-

En høj, skinger, næsten hylende lyd brød den ellers forholdsvis rolige og stille nat, idet den store, rustne låge blev slået - eller sparket - op. De gamle hængsler der var med til at holde den forfaldne låge på plads kom med et par klagende, knirkende lyde, inden en opsnøret, sort militærstøvle med stålplade på skosnuden blev løftet og trådte ind på Parc d'Attractions brede areal. Efter endnu et skridt fra den anden støvle, der sad på den modsatte fod, blev jernlågen atter smækket i med et ordentligt brag, der fik et par krager til at skrappe op og lette fra en af de nærliggende forlystelser. De kunne lige så godt have jævnet dette sted med jorden. Det var jo lige til at smide i skraldespanden. Der var ikke én eneste forlystelse herinde i det her skodtivoli, der virkede. Det var alt sammen en stor bunke forfaldent lort. Vedkommende der var skyld i de hvinende lyde fra den beklagende port lod et tungt suk undslippe hans blege læber med de to isatte metalringe i underlæben, hvornæst han med langsomme, men raske skridt begav sig længere ind i dette gudsforladte sted. Et par tjavsede, halvlange og sorte hårtotter havde lagt personens ansigt i skygger, som var et slags mørkens slør blevet lagt hen over det, og var blot med til at tilføje endnu mere uhygge til denne dystre skikkelses udseende. Den tunge, næsten kvælende aura der lå omkring ham gjorde heller ikke noget godt for hans tilstedeværelse. Spredte sig som lange, isnende gummiarme rundt i atmosfæren og lagde sig om de omkringstående forlystelser, borde og små kiosker, hvor man før i tiden sikkert havde kunnet købe store slikkepinde, candyfloss og hvad der ellers var af sukkerstads, der blot var med til at få børnenes hyperniveau endnu højere op. Chase, som var navnet på denne sorte silhuet, der kun lige kunne skimtes i tykke, sorte dyne, man havde valgt at kalde nattens dunkle mørke, standsede brat op, da hans øjne spottede et eller andet. Noget der bevægede sig længere fremme. Noget ... levende. Mere eller mindre i hvert fald. Han førte sin ene hånd med en sort handske på, hvor fingerdelene var blevet cuttet af, og der var blevet sat hvide nitter hen over knoerne, ned mod sin ene lomme, hvor han fluks trak sin store skruenøgle op. Slog skruehovedet mod sin frie hånds håndflade et par gange og fandt et utrolig grumt smil frem, der straks forplantede sig på hans læber og lyste hans ellers helt udtryksløse, kridhvide ansigt op. Satte igen i trav, dog denne gang med kurs mod hvad det så end var, der havde valgt at stoppe op for at betragte et par hestefigurer.

Da den høje skinger lyd, brød stilheden, flyttede Cathy let blikket derfra? Men da hun atter kun kunne høre de dunkle skridt i jorden, var hun sådan set ligeglad. Hun vente blikket, hen mod den lettere skræmmende hest igen. Et svagt lumsk, og mystisk smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber, idet hun borede hendes fingre igennem det hårde metal og plastik. Selve hesten flækkede og man kunne nu let bare betragte den som mere uhyggelig. Cathy bemærkede godt at der stod noget, og kiggede hen mod hende, og bevægede sig mod hende. Hun lod sig ikke genere af det eller noget nej bestemt ikke. Hun tog let fat om en af de små tynde gul søjler som der holdte selve forlystelsen. Hun lod let sig svinge en enkel gang rundt om den, og endte over på den ødelagte hest, hvor hun ellers bare sad, med hendes ben, som der næsten kunne røre gulvet. Men dg sad hun med fronten mod den skikkelse som der nu bevægede sig hen mod hende. ”Jamen godaften” hviskede hun med en lettere mystisk tone, som der let også lød dyster. Cathy lod let hendes fingre køre hen over hestens lange flænge, hvor hun derefter lod sig glide ned af den og kiggede varsomt, på den skikkelse som der ikke stod langt fra hende. Hun var ikke bange for denne person, eller hvad det nu var… Nej, mere på en måde nysgerrig, over hvad denne person ville hende. En let vind susede omkrig, og greb fat i hendes brun krøllede hår. Hun lo bare vinden lege med det. Hendes hvide hud skinnede let da en af de skarpe måne stråler ramte den. Den var ikke blot kold, nej, den så også enormt kold ud. Men det havde vel også noget af gøre med at den var så hvid og elegant. Ikke en urenhed over den. Et svagt lettere lumsk smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber, da hun kunne se at skikkelsen, ikke blot var et menneske. Eller nærmere hun kunne lugte det. Sådan var det jo med vampyrer, men havde denne skikkelse ikke vampyr blod? Jo, det måtte den have? ”Hvad laver de her, på denne tid om natten???” spurgte hun lettere ondt, på en måde. Ja, hun bvar ikke helt til at regne ud, for nogle gange kunne hun være enormt snerrede osv.. Men dog havde hun dog også en smule mild hed, over sig, men hun var mere dystre og indelukket. Hun stolede ikke på folk.. Hun var bare helt sin egen. Men nogle skulle vel også være anderledes. Et svagt smil bredte sig igen hen over hendes let lyserøde læber, inden hun let lod hendes tunge køre hen over hendes hvide, skarpe tandsæt. Man kunne let se de spise hugtænder, som der egentlig ikke var specielt lange, men det var enormt skarpe. Og giftige.

Chase lod sin ene fod glide lidt til side, da han havde besluttet sig for at stoppe op, eftersom at det ikke var meget mere end halvanden meter, der skilte dem ad. Hans blik hvilede fortsat på hende, men hans smil var dog mere eller mindre forsvundet. Blegnet og smeltet sammen med resten af hans ansigt. Druknet sig i hans marmorhvide hud, og var på dén måde nu helt kamufleret. Han undlod at svare på hendes hilsen. Mente ikke at det var nødvendigt, - endnu et tegn på at han havde elendige manerer. "Hvad jeg laver her? Burde du ikke spørge dig selv om det i stedet for?" Han skød et af sine mørke øjenbryn i vejret. Hentydede til at hun åbenbart ikke burde opholde sig på sådan et sted. Faktisk bare det at hun var en kvinde, mente han var svar nok på det. At hun hellere skulle befinde sig et lidt mere ... passende sted.
En let rynken fandt vej til hans næse, idet hendes to hjørnetænder blev blottet for ham. Vampyr. Helt sikkert. Nogle af de klammeste væsner der havde betrådt denne jordklode, - efter hans mening var de ikke andet end en stor flok, ynkelige blodsugere. Nej, han var ikke just selv særlig henrykt for at være blevet trukket over på deres side. Forbandede stadigvæk hver dag den vampyr, der havde bidt ham. Han strammede sit greb om svensknøglen en lille smule, før han vovede at tage det sidste skridt, der var hen imod hende. Med et halvt øje på hende og et andet vendt op imod den sortnede nattehimmel, valgte han at træde et skridt bag ud, så afstanden imellem dem igen blev lidt større. Han fornemmede, at det nok var bedst at give denne vampyr lidt ... albuerum.

Cathy, bemærkede han provokerne svar, nåårh.. Han ville lege på den måde.. fair nok… ”Jo, det kunne jeg vel, og det er skam bare en af de dejligste steder at være. Her er ikke så fyldt af larm og skinnede møgunger” snerrede hun tilbage, inden hun let bemærkede hans svensknøgle. Hun smilede ondt til ham, ”Slip den” hvæsede hun, inden hun let knyttede hendes næver.
”Og det er nu” tilføjede hun hvæsende. Hun blev vred over at han trådte nærmere. Hun kunne ikke have at han holdte den tingest og stod så tæt på hende. Hun bed sig hårdt i underlæben med de skarpe tænder, hun lod let hendes tunge glide hen over tandsættet. ”Men burde du ikke være et andet sted, der måske passede bedre til en lille dreng som dig?!” sagde hun provokerende. Dog kunne hun godt se at han var ældre end hende, men stadig. Hun kunne se at han ikke var helt glad ved hendes skarpe tænder, som der nok betød at han ikke var vild med vampyrer. Selvom han nok selv havde det i blodet. ”Du kan ikke lide vampyrer? Så, er du ikke den eneste” hviskede hun lettere blidt, og men stadig med en skummel tone. Hun var ikke stolt over at være en vampyr, nej hun betragtede sig selv, som en morder. Men det var hun vel også med alle de dyre liv hun tog for at slukke den brændende tørst. Hun kvalte et suk, og så på ham med de store brune øjne. ”Men du har det selv i blodet.” hviskede hun tilføjede, før hun let så på ham med store nygerrige øjne. Men stadig var de hårde, ikke sp blide igen. Et svagt lumsk smil bredte sig hen over hendes læber, da hun lagde mærke til svensknøglen igen. ”Slip den så” snerrede hun så, og stirrede ham ind i øjnene.

Chase værdigede hende blot et par skeptiske blikke, inden han vendte den ene side til hende. Tog et par skridt hen imod en af de hestefigurer, hun ikke havde ødelagt. Sat sig op på den med et tungt suk, der fik hans brystkasse til at hæve sig markant, selvom sukket dog knapt kunne høres. "Hvis du lader være med at kæfte op, skal jeg nok ligge den fra mig, - men hvis ikke får du fandme selv lov til at mærke, hvor hårdt sådan én egentlig kan slå," hvislede han med et giftigt tonefald og sendte hende et advarende blik. Forsøgte at sige til hende med øjnene, at hun bare havde at holde sig væk fra hans andre knapper. Dém der var med til at få ham helt op at køre, - og det var ikke ligefrem noget, man havde lyst til at se ... eller føle for den sags skyld. Dém der kunne fyre op under hans vandkeddel og få ham til at koge af indestængt raseri; blandet med sindssyge. "For det andet ... du kan lige så godt droppe den der attitude, trunte ... du skræmmer mig altså ikke, - og for at være helt ærlig, så klæder det dig heller ikke særlig godt," tilføjede han som en slags bemærkning af hendes fjendtlige væremåde. For hendes egens skyld. Det var som om, at hun rent faktisk prøvede at tirre ham. Det måtte hun kraftedme selv om. Hvis hun virkelig ønskede at oprette et hadsk forhold til ham, skulle han da ikke stå i vejen for hende. Han skulle nok blive hendes værste mareridt med tiden. Han trak svagt på smilebåndet og sendte hende et lettere hoverende og udfordrende smil, inden han stak sin svensknøgle ned i den ene lomme på hans sorte, skinny jeans med sikkerhedsnåle sat i hele vejen ned langs buksebenene. "Har du et navn, putte? Eller foretrækker du at forholde dig anonym?" Han løftede et af sine øjenbryn, fortsat med et skævt, lille smil spillende på sine blege læber med de to metalringe i underlæben. Han søgte dernæst ned i den ene lomme - den han ikke havde lagt svensknøglen ned i - og fiskede et eller andet samt en lighter op af den. Han placerede enden af det pibelignende rør, han nøjagtig lige havde hevet frem, i den ene mundvig og trykkede derefter antændelsesknappen på lighteren ned, så der blev sat ild til gassen og et par gnister slog op fra den. "Jeg er Chase Terror ... husk det nu," præsenterede han sig selv efterfulgt af et gådefuldt smil, der dog kom til at se lidt bøvet ud p.g.a. den hvide rør i hans mund. Han fik tændt sin crackpipe, tog et laangt hiv af den, inden han fjernede den og holdt den lidt ud fra sig imellem pege- og langefingeren. Sendte et par lysegrå røgringe ud igennem sin svagt åbne mund, men de forduftede hurtigt og blandede sig med den kølige aftensluft.

Cathy smilede kort, og en smule irritabelt, inden hun selv, lod sig hoppe og på den ødelagte heste figur. ”Jeg skal nok, prøve at holde kæft, men har mit temperament når jeg er tørstig.” mumlede hun.”Og jeg har prøvet noget der er værre end en svensknøgle” sagde hun så, idet hendes blik flakkede rundt, efter et dyr eller sådan noget. Da hun hørte ham kalde hendes putte, blev hun stik tosset, ingen skulle kalde hende for putte, eller noget trunte for den sags skyld.. ”Ja, Cathy Lá Fo’nt” svarede hun irritabelt, og lod let hendes tunge glide hen over hendes hvide tandsæt. Hun fugtede let hendes let lyserøde læber, ”Nu skal vi se om jeg kan huske det nusser” mumlede hun og tilføjede blot nusser for at tage hævn over at han kaldte hende trunte og putte! Hun lod let hendes blik flakke rundt, idet det til sidst ramte ham, og først nu opdagede hun at han sad med en rør lignede ting i munden.. Hvad fanden var det nu? ”Hvad ryger du nusser??” hviskede hun let og lod hendes brune øjne undersøge den cigaret lignede ting. Hun havde aldrig selv nogen sinde røget, noget. Og kunne heller ikke lige frem drømme om det. Men dog havde tanken slået hende et par gange, men altså til sidst havde det altid endt med et nej. Et svagt lettere mystisk smil bredte sig hen over hendes læber, i det hun let lod hendes finger fumle med noget i hendes lomme. Det var ikke noget specielt hun havde der i. Det var blot et mint bolsje, som hun let lod hendes fingre glide rundt om og lod den let løb rundt inde i hendes mund. Hun lagde blidt hendes hænder på hendes lår, idet hun kiggede hen mod ham. Hvis man var et andet væsen, kunne man vel lugte død, langt derfra siden at der nu var to `vampyrer´ inde i den gamle forlystelses park. Eller han var jo kun en halv? Men stadig lå der en blid sød duft af død omkrig ham. Og sådan var det nu altså bare. Men duften af død, var nu ikke den værste duft. Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber, da man kunne høre en af de gamle ruchebaner knirke og lyden af vogne som der flyttede sig, et par centimeter. ”Stedet er nok hjemsøgt” sagde hun og lod nysgerrigt hendes øjne flakke rundt efter spøgelser eller noget som der kunne hjemsøge stedet. For hun var bestemt ikke bange for sådan noget, nææh.. Ikke det der lignede bange. Hun syndes det var mere sjovt at spejde efter en sjæl som der ikke kunne forlade dette sted. Hun lod let bare hendes blik følge hele parken rundt. Hvis man tænkte over det var det nu egentligt enormt, dystert, og anderledes end andre steder. Hun smilede blidt, og lod bare hendes blik følge hele parken rundt. Det fashinerde (Staves?)hende lige så meget som candy floss. Ja, candy floss var underligt det forsvandt når det rørte ens tunge.