Wrong Road

Mørket havde nu endelig lagt sig og det var tid til at komme udenfor. Sommertiden pissede ham virkelig af. De lange dage med det forbandede sollys. Også selvom at det ikke direkte brændt ham op, generede det ham stadig grænseløst. Som kravlede der små insekter under hans hud. Og af og til ville et brandmærke uden tvivl komme frem. Så hvorfor overhoved gøre noget så dumt som kunne få sat sig selv i et svagere synspunkt?
Hans tunge skridt kunne pludselig høres i nærheden af disse to turtelduer. Kviste og blade blev knust under hans fødder og den smule sne, der lå på skovbunden og vidste det sidste snip af vinteren, knirkede som han trådte over det. Han virkede ikke det mindste forstyrret af den lille scene med det passionerede par men faktisk var hans mål dem. Hans kurs var sat mod dem. Og hans bevægelser virkede bestemte. Pludselig syntes han at stoppe og en af de kraftige hænder blev trukket op ad dens skjul i lommen og helt roligt blev den lagt på mandens skuldre. Grebet blev voldsomt strammet og uden en tanke trak han bare tilbage i hele armen. Slap manden igen midt i at svinge ham væk og så sig ikke engang overskulderen. Også selvom at det meget muligt ville have set ufattelig komisk ud sådan at se dette ynkelige stykke af en mand vralte bagud med bukserne nede om anklerne.
Pierce’s gullige øjne kunne lige ses efter som han havde trykket sit ravnesorte pandehår til siden denne aften. Han stirrede nærmest mod denne kvinde han bare stod og tårnede sig over. Han var ikke helt så bredskuldret men han havde vel en noget truende højde. Hans hånd røg igen ned i lommen på de almindelig slidte cowboy bukser. Han sagde intet til at starte med. Gloede bare mod vampyren foran sig. Hvorfor havde han egentlig overhoved gjort som han havde gjort? Dette pigebarn var intet i hans interesse. Endnu. Ikke udover hendes hjælpeløse tilstand. Og lige så pludseligt som han var kommet blev hans ene ben løftet og den ene størrelse 45 fød med en slidt rød converse blev sat lige midt i maven på kvinden hvorefter han blot tvang hende op ad træet. Hans hoved blev lagt meget svært på skrå og en stigning i mundvigen kom frem som han nu bøjede mere i sit ben og lænede sig tættere på tøsen. Sørgede får at hun kunne få et glimt af det dyriske gab han havde sig. ”En vampyr i nød. Nu har jeg set det med..” Det lød nærmest hånligt som han farlige charmende stemme udkom. ”Skulle I ikke forestille at kunne klare jer selv? Eller er du blot en ynkelig udgave?” Hans smil blev større. Tog sig overhoved ikke af manden fra for. Var ligeglad med om han var skredet over den akavede situation eller lige nu prøvede at nærme sig ham fordi han åbenbart havde ødelagt hans lille plan. Too bad.

Dette havde hun slet ikke forstillet sig, og dog så var det lidt interessant, hun slap i det mindste for det klamme svin hvilket var meget godt. Hendes ligblå øjne hvilede sig lidt på denne mystiske person lidt."Jeg ender sommetider i visse situationer som jeg ikke helt burde være i"svarede hun ham, mens hun betragtede hans ansigt der var kommet tæt på hendes, hun smilte bredt og stod rettet op ad træets stamme. Manden stod foran hende klar til at voldtage hende, men han stoppede da han hørte en stemme han ikke kendte."Hvad vil du knægt!"snerrede han til denne mystiske person som var kommet. Zafira s blik hvilede sig lidt på ham det gjorde nu ikke så meget at han havde skoen på hendes mave fordi det kunne have været værre. "Hvem er du"spurgte hun bare nysgerrigt mens hun kiggede mellem manden og denne mystiske person. Hun betragtede hans ansigt lidt , og fik et glimt af hans dyrisk gab"ser man det"sagde hun med et bredt lusket smil, som enlig også var lidt blidt."vil du have hende for dig selv knægt det for du ikke!!"snerrede han igen dog lidt mere vredere. Hun hørte så hans ord og gav ham et koldt blik"Tror du mig og ham er turtleduer, tro om igen, det bliver over mit lig"svarede hun og sendte det klamme svin et koldt blik. Hvor ville hun bare gerne slippe væk fra sådanne typer, men hvis hun prøvede at slippe væk så ville han sikkert bare følge efter hende, og det ville ikke ende godt.Hun hørte så hans ord igen og vendte hovedet mod ham"Jeg er sommetider ynkelig, og ender sommetider i situationer hvor jeg er håbløs ligesom denne her ligenu"sagde hun ærligt og sukkede lavt. Blikket rettede sig rundt, nu havde hun godt nok ikke kniven under hendes hage mere. "Er du ikke sød at få mig ud ad den her situation"spurgte hun med en venlig stemme, og med de mest håbfulde øjne hun kunne lave. Hun haddede sommetider at være den hjælpeløse kvinde, som var en kvindelig vampyr. Enlig kunne hun bare bide ham men det ville være for let og det klamme svin ville sikkert ikke tage skade af det. Han slikkede hende på halsen og hun tog bare chancen og bed ham i halsen så hårdt hun kunne, så han bakkede bagud. "tak for mad"sagde hun høfligt med et smil på læben. Så stod hun overfor denne mystiske person , hendes ryg var fastlagt ind mod træets stamme , og hendes hænder hang ned langs hendes krop. Hun havde lidt blod omkring mundvigen, det havde hun ikke tænkt på at fjerne ligenu, for han ville sikkert gætte hvad hun var."Hvad laver de herude ved skoven"spurgte hun med en nysgerrig stemme, dog var stemmen også venlig. Zafira holdte blikket på manden det klamme svin der rettede sig op og tog sig til halsen"Din kælling!"snerrede han og rettede hans kniv mod hende, hun gik tæt ind på ham og stilte sig lidt foran ham hun greb fat i kniven men gjorde ikke andet"Du leger med den forkerte"sagde hun bare med et lusket smil på læben. Så rettede hun blikket hen på denne mystiske person igen"Jeg er Zafira Monteiro men kald mig Zafira"sagde hun venligt.